Wikipedia:Landsbybrønden/Definitionen af begrebet Sandhed

Definitionen af begrebet Sandhed

Jeg har forsøgt at indsætte en definition af begrebet Sandhed: http://da.wikipedia.org/wiki/Diskussion:Sandhed. Jeg har virkeligt forsøgt at definere begrebet så kort, præcist og neutralt, som det kan lade sig gøre på dansk. Min definition bygger alene på en erkendelse af, at Sandheden er defineret i sammenhæng med og i forhold til en række andre almenbegreber. Jeg synes det ville være rimeligt at bringe denne definition eller at fremlægge en mere neutral definition. Man kunne evt. også vælge at bringe alle seriøse bud på, hvordan Sandheden er defineret. m.v.h Keld 29. jun 2011, 14:29 90.185.94.188

et ordbogsopslag giver dette: sandhed = en ytring eller tanke som er i overensstemmelse med virkeligheden eller med en persons opfattelse af virkeligheden --Villy Fink Isaksen 30. jun 2011, 15:19 (CEST)

Det er væsentlige at sandheden ændre sig med virkeligheds-opfattelsen. Hvis du og dit samfund opfatter ånder som virkelige, så er din sandhed forskelig fra den videnskabelige virkeligheds-opfattelse.Dysse 30. jun 2011, 17:40 (CEST)

Det græske ord: alē′theia, betyder: "hvordan en sag virkelig forholder sig". Det hebraiske ord ´æmæth´ betegner: det der er trofast, sandt og pålideligt, noget der står fast, noget der stemmer med virkeligheden.

Alt dette er altid afhængige af ens synsvinkel. Hvis man et almen begreb forklarer med definitionen der er bygget på ens tro, på bibelen, på koranen, på det der står i avisen eller der er sagt i nyhederne, så er det pov. Det kommer nemlig an på hvor i verden du befinder dig. Hvilket uddannelse du har hjemmefra, hvordan du ser på verden. Det er svært at sætte en definition på et så stærkt ladet ord.--
 •    Rodejong    _✉️ ^👀 → 30. jun 2011, 19:18 (CEST)

---

Det korte svar bliver, at der findes ikke en endegyldig definition på sandhed, ergo er det omsonst at tilføje en sådan. Når det så kommer til en Wikipedia-artikel om sandhed, så er der slet ingen grund til at opfinde hjulet på ny – der findes f.eks. en ganske udmærket artikel på en.wiki man kan oversætte, om man har tid og lyst. Philaweb 30. jun 2011, 19:35 (CEST)

Det væsnelige må være at vi har (næsten) alle definitioner på sandheden og ikke kun den som er sand for dig.Dysse 1. jul 2011, 01:34 (CEST)

Øøhh... ja da, naturligvis (vidstnok)... Det er jo derfor jeg henviser til den engelske artikel, som har haft mange diskussioner og forskellige holdninger til, og dermed er bygget op over konsensus – uden at jeg har været involveret i det. Philaweb 1. jul 2011, 20:21 (CEST)

Hvad med de gamle leksika? Sandheden kan ikke have forandret sig, og hvis den har så er det intersandt.Dysse 1. jul 2011, 22:20 (CEST)

Fra Salmonsens:

	Sandhed. Herunder maa fremhæves 1) den logiske ell. formale S. For at en Dom ell. Slutning, hvad enten den angaar tænkte ell. virkelige Objekter, skal være sand, maa først og fremmest de logiske Grundprincipper være fulgte. Det fundamentale Princip i Logikken er Identitetsprincippet, det logiske Udtryk for det psykologiske Krav paa Enhed og Selvoverensstemmelse. Usandt vil ethvert Udsagn blive dømt, der er ulogisk; af to hinanden modstridende Domme vil altid den ene være usand. For at en mat. Dom ell. Slutning skal være sand, kræves tillige, at den stemmer overens med de mat. Aksiomer. 2) Den reale S. Vanskeligere stiller Spørgsmaalet sig i den virkelige Verden; selv om de logiske Regler er fulgte, kan dog et Udsagn være usandt, og ved usandt menes der da, at det ikke stemmer overens med det virkelige. Da alt Stof skriver sig fra Erfaringen, da alle Forestillinger i deres simpleste Form er genfrembragte Fornemmelser, kan Kendetegnet paa, hvad der er sandt, ikke ligge i selve Indholdet, men maa ligge i den Orden, i hvilken Indholdets Dele følger paa hverandre. Ordner vi i en Forestillingsrække Ledene paa samme Maade, som de tidligere er forekomne som Fornemmelser, er den Dom, der bevidst ell. ubevidst ligger i denne Ordning, sand. Ordner vi vilkaarlig Ledene om, vil vi paa et ell. andet Punkt komme i Modsætning til Virkeligheden, der over for denne bestemte Ordning danner den større og fastere Helhed. Derfor er det vanskeligt konsekvent at føre en Usandhed igennem, og derfor drager een Løgn fl. efter sig, thi hver Omordning af Ledene maa, jo større Brug der skal gøres af den, for at synes rigtig, kræve Omordning af stedse fl. og fl. Rækker. Problemet ligger imidlertid dybere, thi naar har vi virkelig Garanti for, at vore Fornemmelser selv er sande? Med det virkeliges Præg fremtræder dog baade Drømme og Hallucinationer, Tilstande, vi ikke tillægger samme S. som virkelige Oplevelser. At henvise til, at disse Tilstande ikke skyldes tilsvarende Paavirkninger fra Omverdenen, er ikke tilstrækkeligt, thi de fremtræder just, som om de gjorde det. At henvise til andres Dom ligeledes, thi hvor er atter Garantien for dennes Sandhed? For den Hallucinerede kan selve Lægen, der forklarer Hallucinationen, være en saadan. En absolut Sikkerhed for det sande kan ikke naas; det eneste Kendetegn ligger, som klarest i Filosofiens Historie er fremhævet af Descartes (Meditationes 1640, sidste Side), Berkeley (Principles of Knowledge, 1710, XXXVI), og Kant (»Kritik der reinen Vernunft«, 1781, S. 189—210), i Sammenhængen. Den forholdsvis største Sammenhæng betegner det sande; selv en sammenhængende Drøm vil staa som et lille Brudstykke over for det virkeliges store Sammenhæng. Derfor har Børn, hvis Bevidsthedsliv er mindre sammenhængende end de Voksnes, vanskeligere ved at skelne mellem det sande og det uvirkelige som det drømte ell. fantaserede. Sandhedskriteriet hævdedes først som Ledenes bestemte Orden, men denne vil atter sige: den største, mest gennemgaaende Sammenhæng. Sit erkendelsesteoretiske Udtryk finder denne i Aarsagssætningen (det reale Identitetsprincip) paa samme Maade, som det logiske Sandhedskriterium fandt sit i det formale Identitetsprincip. Begge Principper viser hen til det samme: S. er det overensstemmende. For 3) den personlige S. er Kriteriet ikke, om Erfaringerne stemmer overens i Alm., men om de stemmer overens med det dybeste i Mennesket, med de Erfaringer, den enkelte tillægger den største Værdi. Derfor kan den personlige S. ofte komme i Strid med den egl.; den er det centrale i det enkelte Menneskes Bevidsthed, det, hvortil alt andet sættes i Forhold, Maalestokken, hvormed alt maales. Den personlige S. er den Forestillingskreds, i hvilken den enkelte føler sig hjemme, hans Grundanskuelse paa de vigtigste Omraader i Livet; overvejende bruges Udtrykket vel om et Menneskes religiøse Tro. Saa forsk. Værdi den enkeltes personlige S. kan have for andre, har den for ham selv, hvad der er udtrykt i Ordet S., den absolutte Værdi; og just fordi den betegner det dybeste hos den enkelte, fremtræder den ikke som en S., men som »Sandheden«, et mere fordringsfuldt Udtryk for et Menneskes dybeste og alvorligste Overbevisning.

(skrev Villy Fink Isaksen (disk. • bidrag) 1. jul 2011, 22:45. Husk at signére dine indlæg.)

Jeg mener at Salmonsens dægger begrebet meget godt, uden at blive for lang. Men teksten kræver en del bearbejdning.Dysse 2. jul 2011, 15:47 (CEST)

Sandhed. Herunder må fremhæves

1) den logiske sandhed eller den formelle sandhed. For at en dom eller slutning, hvad enten den angår tænkte eller virkelige objekter, skal være sand, må først og fremmest de logiske grundprincipper være fulgte. Det fundamentale princip i logikken er identitetsprincippet, det logiske Udtryk for det psykologiske krav på enhed og selvoverensstemmelse. Usandt vil ethvert udsagn blive dømt, der er ulogisk; af to hinanden modstridende domme vil altid den ene være usand. For at en matematisk dom eller slutning skal være sand, kræves tillige, at den stemmer overens med de matematisk aksiomer.
2) Den reale sandhed.
Vanskeligere stiller spørgsmålet sig i den virkelige verden; selv om de logiske regler er fulgte, kan dog et udsagn være usandt, og ved usandt menes der da, at det ikke stemmer overens med det virkelige. Da alt stof skriver sig fra erfaringen, da alle forestillinger i deres simpleste form er gen-frembragte fornemmelser, kan kendetegnet på, hvad der er sandt, ikke ligge i selve indholdet, men må ligge i den orden, i hvilken indholdets dele følger på hverandre. Ordner vi i en forestillingsrække leddene på samme måde, som de tidligere er forekomne som fornemmelser, er den dom, der bevidst eller ubevidst ligger i denne ordning, sand. Ordner vi vilkårlig leddene om, vil vi på et eller andet punkt komme i modsætning til virkeligheden, der over for denne bestemte ordning danner den større og fastere helhed. Derfor er det vanskeligt konsekvent at føre en usandhed igennem, og derfor drager een løgn flere efter sig, fordi hver omordning af leddene må, jo større brug der skal gøres af den, for at synes rigtig, kræve omordning af stedse flere og flere rækker. Problemet ligger imidlertid dybere, hvornår har vi virkelig garanti for, at vore fornemmelser selv er sande? Med det virkeliges præg fremtræder dog både drømme og hallucinationer, tilstande, vi ikke tillægger samme sandhed som virkelige oplevelser. At henvise til, at disse tilstande ikke skyldes tilsvarende påvirkninger fra omverdenen, er ikke tilstrækkeligt, thi de fremtræder just, som om de gjorde det. At henvise til andres dom ligeledes, thi hvor er atter garantien for dennes sandhed? For den hallucinerede kan selve lægen, der forklarer hallucinationen, være en sådan. En absolut sikkerhed for det sande kan ikke nås; det eneste kendetegn ligger, som klarest i filosofiens historie er fremhævet af Descartes Den forholdsvis største sammenhæng betegner det sande; selv en sammenhængende drøm vil stå som et lille brudstykke over for det virkeliges store sammenhæng. Derfor har børn, hvis bevidsthedsliv er mindre sammenhængende end de voksnes, vanskeligere ved at skelne mellem det sande og det uvirkelige som det drømte eller fantaserede. Sandhedskriteriet hævdedes først som leddenes bestemte Orden, men denne vil atter sige: den største, mest gennemgående sammenhæng. Sit erkendelsesteoretiske Udtryk finder denne i årsags-sætningen (det reale identitetsprincip) på samme måde, som det logiske sandhedskriterium fandt sit i det formale identitetsprincip. Begge principper viser hen til det samme: Sandhed er det overensstemmende. For
3) den personlige sandhed er kriteriet ikke, om erfaringerne stemmer overens i almindelighed, men om de stemmer overens med det dybeste i mennesket, med de erfaringer, den enkelte tillægger den største værdi. Derfor kan den personlige sandhed ofte komme i strid med den egelige sandhed; den er det centrale i det enkelte menneskes bevidsthed, det, hvortil alt andet sættes i forhold, målestokken, hvormed alt måles. Den personlige sandhed er den forestillingskreds, i hvilken den enkelte føler sig hjemme, hans grundanskuelse på de vigtigste områder i livet; overvejende bruges udtrykket vel om et menneskes religiøse tro. Så forskellig værdi den enkeltes personlige sandhed kan have for andre, har den for ham selv, hvad der er udtrykt i ordet sandhed, den absolutte værdi; og just fordi den betegner det dybeste hos den enkelte, fremtræder den ikke som en sandhed, men som »Sandheden«, et mere fordringsfuldt udtryk for et menneskes dybeste og alvorligste overbevisning.

Dysse 3. jul 2011, 18:53 (CEST)