Wikipedia:Landsbybrønden/Er der rod i kategorierne?

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Er der rod i kategorierne?[rediger kildetekst]

Wikidata har efterhånden en del udsagn for dets emner (selvom meget mangler endnu), og der findes et godt værktøj, kaldet autolist2, som kan kombinere søgning i Wikidata og Wikipedia-kategorier på kryds og tværs på imponerende vis.

Jeg prøvede med autolist2 at finde medlemmer af Kategori:Kvinder som ikke i Wikidata er markeret som mennesker af hunkøn, med henblik på at opdage og rette evt. fejl i Wikidatas data. Det lykkedes bare ikke, fordi jeg uventet fandt en del mandlige gynækologer, mandlige feminister og mandlige trænere i kvindesportsgrene.

Jeg havde forventet at hvis Kategori:Kvinder er beregnet til artikler om kvinder, at så skal alle underkategorier også været beregnet til artikler om kvinder. Sådan er det bare ikke fordi Kategori:Gynækologi, Kategori:Feminisme og Kategori:Sport for kvinder er underkategorier. Disse indeholder massevis af artikler om både kvinder, mænd og ting og begreber som ikke er mennesker. Hvis det stod til mig, ville jeg flytte de tre nævnte kategorier væk fra Kategori:Kvinder og i stedet oprette og anbringe dem i Kategori:Emner med relation til kvinder. Og tilsvarende med andre eksempler som jeg finder dem.

Hvad er holdningen til en sådan omflytning af kategorier? Er det meningen at de artikler som kan anbringes i underkategorier til Kategori:X, skal være en delmængde af de artikler som kan anbringes i Kategori:X som jeg antager, eller er nok at artiklerne i underkategorier til Kategori:X blot skal have en vis relation til X som det er tilfældet når gynækologi osv. er underkategorier til kvinder? Mvh. Kartebolle (diskussion) 7. aug 2014, 23:13 (CEST)

For mig at se er kategoriernes anvendelighed som navigationsredskab vigtigere end systematikken. Ligeså mener jeg også at vi skal være varsomme med at lade wikidata styre udviklingen af Wikipedia; Wikidata kan formentlig blive et godt redskab, men det må ikke blive styrende. -Nico (diskussion) 7. aug 2014, 23:37 (CEST)
@Nico, Wikidata og vores måde at lave kategorier på er helt uafhængige af hinanden, og vi er på ingen måde styret af Wikidata. Jeg brugte blot et redskab som kan kombinere de to ting til at finde ud af, at vi kategoriserer mænd som kvinder, hvilket jeg finder aldeles ulogisk. Vi kan gøre det hvis der er konsensus om det, men jeg forstår ikke hvorfor det skulle gøre kategorierne til et bedre navigationsredskab. Mvh. Kartebolle (diskussion) 8. aug 2014, 07:55 (CEST)
Set fra en navigationsvinkel synes jeg det er naturligt at de tre kategorier (bl.a.) ligger under kategori:kvinder. Det kunne være et problem hvis de kun lå der, men sådan forholder det sig jo ikke - Nico (diskussion) 8. aug 2014, 08:31 (CEST)
I det konkrete tilfælde er Kategori:Kvinder ikke defineret som "artikler om enkelte mennesker af hunkøn eller grupper af samme", men som "artikler om emner, der har med kvinder at gøre". Der er ikke p.t. én kategori, der rummer "alle artikler om enkelte mennesker af hunkøn eller grupper af samme, og intet andet". Om der er vilje til at have en sådan kategori? Nok kun til vedligeholdelsesopgaver, hvis jeg læser Nicos indlæg ret - altså en usynlig kategori, som ikke i særlig grad forholder sig til de almindelige kategorier. --Palnatoke (diskussion) 8. aug 2014, 08:46 (CEST)
Hvad navigation vs. systematik angår, så betragter jeg det som en fejlagtig modsætning, eftersom den systematiske tilgang netop er den, der bedst understøtter navigationen - alle andre tilgange bliver farvet af forskellige tolkninger af hvad der mere eller mindre rimeligt kan associeres til et emne. Vi kan godt have disse mere fluffy kategorier - de giver bare mere vedligeholdelsesarbejde end den stringente struktur med at underkategorier rummer delmængder af overkategorier. --Palnatoke (diskussion) 8. aug 2014, 08:52 (CEST)
Jeg opfatter overordnet set - artikler indeholdende "skarpt" defineret indhold - og kategorier som standard "fluffy" afgrænsede. Analogi: artikler kan opfattes som kanter i en multidimensionel graf (grafteori) - og et multidimensionelt rum (også "befolket" af grafen) bliver inddelt i kategorier. Alt det kan der laves undtagelser/afgrænsninger til, ved at tilføje kategoribeskrivelser. Kategori-interwiki er mange gange også "fluffy". (en typisk undtagelse er fx taksonomi kategorier) Jeg opfatter både kategorier som en hjælp til Wikipedia brugere - og et stærkt værktøj ved Wikipedia vedligeholdelse. --Glenn (diskussion) 8. aug 2014, 09:52 (CEST)
Nuværende struktur
Kategori:Køn
Kategori:Kvinder


(Kategorier og artikler om kvinder)



Kategori:Feminisme



Kategori:Gynækologi



Kategori:Sport for kvinder




Kategori:Mænd

(Kategorier og artikler om og vedrørende mænd)



Forsimplet diagram af den nuværende kategoristruktur.
Foreslået struktur
Kategori:Køn
Kategori:Kvinderelaterede emner
Kategori:Kvinder

(Kategorier og artikler om kvinder)


Kategori:Feminisme

 


Kategori:Gynækologi

 


Kategori:Sport for kvinder

 



Kategori:Manderelaterede emner
Kategori:Mænd

(Kategorier og artikler om mænd)


(Kategorier og artikler vedrørende mænd)

 




Forsimplet diagram af den foreslåede kategoristruktur.
Jeg vil ikke helt fjerne forbindelsen mellem de kvinderelaterede kategorier og Kategori:Kvinder. I stedet for at de ligger under kvinder, vil jeg indsætte ekstra et led så de kommer de bliver sideordnede. Jeg har prøvet at tegne hvad jeg mener i diagrammerne til højre. Men i øvrigt ønsker jeg ikke kun at diskutere kvindekategorier, men principper for kategoristrukturen. Kvindekategorien er bare et eksempel. Mvh. Kartebolle (diskussion) 8. aug 2014, 09:50 (CEST)
Vi skal passe på at suboptimere kategorier til meget bestemte typer af opgaver. Vi skal ikke strukturere kategorier alene efter de behov som værktøjer som autolist2 o.lign forudsætter. Som Nico skriver, så skal kategorierne bruges til at navigere rundt i for os brugere.
Som der er her, er der kategorier relateret til emnet, som ud fra min brugerperspektiv, der er meget relevant at hægte sammen. Og der er mange eksempler på det rundt omkring i kategorier. Fx Kategori:Byer indeholder nogle generelle artikler omkring byer og plus en enkelt by, som ikke passer ind i strukturen længere nede. De næste lag enten har også nogle generelle artikler eller har artikler om de enkelte byer. Overalt er der den blanding af generelle artikler om emnet og artikler bestemte objekter af emnes type, som vi også ses her i Kategori:Kvinder. At ud fra de forudsætningerne, som diverse værktøjer forudsætter, ikke kan opfyldes, er et vilkår man må leve med.
For mig er det vigtigere at holde et emne sammen. Alt omkring et land, by, emne mv, uanset hvad for en generel karakter artiklen har. Fx under Kategori:Danmark er alle de kategorier og artikler, som har noget med Danmark at gøre. Men når det ikke forfines mere, stopper det og det kan forsætte med andre relativeret kategorier.
Men det er et emne, som vil være rart at få diskuteret igennem. Jeg ser den måde, som Kartebolle foreslår for at “løse” problemet med Kategori:Kvinder, ikke vil være hensigtsmæssigt at bruge det som en generelt metode. --Steen Th (diskussion) 8. aug 2014, 11:22 (CEST)
Begrebet Fluffy er ikke rigtigt nået til Jylland (eller mine cirkler) endnu jeg ved ikke rigtigt hvad i diskussionen der handler om en trehovedet hund :-) På en.wiki er det flertydigt på flere niveauer. - Nico (diskussion) 8. aug 2014, 15:40 (CEST)

Det er sjovt nok lidt af en lyndiskussion i har haft gang i, der sluttede ganske forplumret. Ja, der er nærmest kaos i kategorierne. Vi må altså forholde os til wikidata's opbygning af kategori-struktur. Jeg har engang kastet mig ud i en oprydning, men blev af en emsig, for ikke sige hidsig, administrator blokeret i en hel uge. Jeg synes dansk wikipedia har et stort ledelsesmæssigt problem. Vi skal være mere mainstream og have nogen flere ressourcestærke engageret.--Ribewiki (diskussion) 5. sep 2014, 01:57 (CEST)

Nogle diskussioner er hurtige. Wikidata giver ingen kategori-struktur.. den er kun en fælles base for alle wiki'erne. --Steen Th (diskussion) 6. sep 2014, 16:54 (CEST)