Wikipedia:Landsbybrønden/Footballspillere - to bot or not to bot

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Footballspillere - to bot or not to bot[rediger kildetekst]

Hej Landsbybrønd.

Jeg har nu oprettet et par artikler om amerikansk fodbold-spillere ved hjælp af Portal:NFL/Ny spiller, men efter et par stykker kom jeg til at tale om Bruger:Wegge om muligheden for at bot-oprette disse. Det lader til, at det kan lade sig gøre, og derfor ville jeg høre folks mening om dette.

Hvis en bot ikke opretter artiklerne skal jeg selv personligt udfylde en side for hver af de lidt over 2000 spillere. Det virker derfor smartere hvis en bot kan klare det.--Hockeyindustrien 27. jan 2008, 16:05 (CET)

Hvis det fungerer, synes jeg da bestemt det er måden at gøre det på. - Mark Jensen 27. jan 2008, 16:21 (CET)
For mig at se er det lige så meget spørgsmålet om 2000 amerikanske NFL-spillere overhovedet er notable - og hvor hurtigt bliver de skiftet ud ? og vil de så stadig være interessante efter et par år ? Jeg tog en tilfældig NFL-spiller ("Doug Swift") og lavede en googlesøgning med 0 resultater på dansk. På den anden side hvis vi når enighed om at de skal oprettes ser jeg ikke noget problem med at lade en bot lægge grunden, men måske skulle man lave en udvælgelse først. - men hvis det kun handler om at øge antallet af artikler er jeg imod; Så foretækker jeg færre artikler om dem der er nogen der vil skrive om . - Nico 27. jan 2008, 16:35 (CET)
En af fordelene ved at botte er, at min tid kan bruges på at oversætte afsnit fra en: til de danske artikler i stedet for at skulle lave botarbejde. :-) --Hockeyindustrien 27. jan 2008, 16:38 (CET)
Meget enig med Nico - måske burde overskriften ændres fra "to bot or not to bot" til "notable or not"! --Villy Fink Isaksen 27. jan 2008, 16:48 (CET)
Jeg synes, det er en meget dårlig idé. For det første er der notabilitetsproblemet som nævnt ovenfor. Men for det andet har vi ikke brug for en masse tolinjes stubs med infobokse. Wikipedia handler om at tilføje meningsfuld information, ikke at udvide for udvidelsens skyld. Hvis brugere kun ønsker information om, hvor en given person spiller, og hvornår han er født, kan de lige så godt smutte forbi en officiel NFL-side. --PhoenixV 27. jan 2008, 18:53 (CET)
Kunne man ikke lave noget med at en bot putter infobokse på, hver gang en amerikansk fodboldspiller er oprettet? Så kan du bruge din tid på brødtekst, og vi får kun de vigtigste eller i hvert fald ikke en hel masse artikler, som bare ligger og har lange udsigter til at få tilføjet info. Jeg ved i hvert fald hvor lang tid jeg ville være om at nå til nr. 2000. --CarinaT 27. jan 2008, 19:52 (CET)
Jeg er lige så stor sportsentusiast som Jesper Klein, så jeg beder bare om at de ikke allesammen kommer til at figurere i års- og dagsskabelonerne med deres fødselsdage. Der er i forvejen alt for mange mere eller mindre inferiøre sportsfolk --Jørgen 28. jan 2008, 14:43 (CET)