Wikipedia:Landsbybrønden/Genreglidning

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Genreglidning[rediger kildetekst]

Jeg så på twitter, at man skulle prøve opskriften på grøntsagssuppe, og det ser jo lækkert nok ud - det er efter min bedste opfattelse bare ikke encyklopædisk. Eller skal vi se anderledes på det? Alternativt kunne det være et argument for tættere integration mellem de forskellige Wikimedia-projekter. --Palnatoke 18. nov 2009, 17:41 (CET)

Vi har jo links til b:WikiKogebogen på artikler som pølsehorn. --Thomas 18. nov 2009, 23:20 (CET)
Umiddelbart tror jeg også, det er bedst at holde sådanne indlæg i kogebogen. Men vi har trods alt allerede en række artikler, der grænser dertil i Kategori:Madretter. Hakkebøf, synes jeg, er et udmærket eksempel på, at man kan holde det encyklopædisk og derefter henvise til kogebogen (Omend der ikke er så meget fyld på artiklen). --Sabbe 19. nov 2009, 10:46 (CET)

Vi kan sagtens have artikler om madretter (herunder også supper), men artiklerne skal formuleres så indholdet ikke er subjektivt. Vores artikler må aldrig indholde formuleringer som "nem og lækker" og heller ikke præcise mængdeangivelser, fordi dette er subjektivt og umuligt at dokumentere med en kilde. Det er nok svært at skrive en artikel om netop grønsagssuppe, da begrebet er alt for diffust. Nillerdk 19. nov 2009, 14:49 (CET)

Der er et helt konkret eksempel med Persillesovs. Skal artikler om enkelte sovse have plads i wikipedia eller skal sådanne artikler flyttes til wikikogebogen. Jeg ved godt artikel kræve omskrivningen om den skal være her eller i kogebogen. --Fredelige 19. nov 2009, 19:12 (CET)
Ud over at den ikke er formateret, og der står at den smager godt, samt at den hverken må være for tynd eller tyk, synes jeg fint den kan være der. Lidt tilretning, sprogret, kat og andet godt, så er den berettiget. --Sabbe 19. nov 2009, 19:57 (CET)