Wikipedia:Landsbybrønden/Hvad er 'reklame' på Wikipedia?

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Hvad er 'reklamer' på Wikipedia?[rediger kildetekst]

Jeg overvejede at skrive nogle artikler om teatergrupper og -forme på Wikipedia. Det er artikler om bestemte måder at lave teater på, samt derunder om grupper der har eksisteret indenfor disse former. Hvis man skriver om bestemte teatergrupper - er det så at regne for reklame? Jeg studsede nemlig lidt over kravet om sletning af Radio skejby. Det kan godt være at det er dem der har lavet siden der har lagt den på - men det kan jo også være at folk hører om stationen og så vil have baggrundsinformation (og nej, jeg kender slet ikke pågældende radio - jeg faldt bare over den under sider der bør slettes - ja, jeg kan heller ikke få det interne link til at virke...).
Spørgsmålet kommer fordi jeg ikke gider at kortlægge nogle teaterforme og skrive om f.eks. den gruppe jeg selv er med i (som har udviklet ting) for så at se det slettet bagefter.
Så.. hvad er reklame?
Morten 16. sep 2005 kl. 10:47 (CEST)

Det er svært at definere præcis hvad der er reklame, og ofte er vi ikke helt enige om nuancerne. Men Wikipedia er ikke en reklamesøjle, så artikler, der åbentlyst er lavet for at skabe omtale, har en kort levetid. Bidrager artiklen med viden om emnet, men stadigvæk lugter af reklame, så indstilles den gerne til omskrivning/sletning i håb om at nogen luger reklamen ud. Hovedlinien er NPOV - at skrive ud fra et Neutral point of view, så hold omtalen af din gruppe lidt nede og hold fokus på emnet. Selvfølgelig - hvis omtalte teatergrupper har en betydende plads i kulturlivet, kunne de måske fortjene deres egen artikel, men så er der nok nogle andre, der skriver om dem på et tidspunkt. En af hovedreglerne herinde er nemlig at man ikke skriver om sig selv - lad andre bedømme relevansen.
Vi oplever også en del linkspam - at folk tilføjer et link til kommercielle eller egne websteder i håb om at få flere besøgende og/eller en højere placering i søgemaskinerne. Sidstnævnte er ikke muligt, det er der sat en stopper for, og eksterne links uden informativt indhold er tomt fyld og fjernes som regel hurtigt. Selvfølgelig må man linke til firmaet Rolls Royce sidst i artiklen om samme (de sælger nok ikke flere biler af den grund).
Har du mulighed for at skrive enten nye artikler om emnet eller tilføje til eksisterende på en objektiv måde, så klø på. Der er lidt hjælp at hente på Hjælp:Kom hurtigt i gang og forsiden for skribenter. --Jørgen 16. sep 2005 kl. 11:43 (CEST)
Længere oppe i brønden har jeg tidligere spurgt om noget ret tilsvarende, og enden på det blev at jeg skriver så neutralt som det er muligt for mig og ser tiden an. Jeg skriver om nogle firmaer, men skriver kun grundlæggende historie uden at omtale "alt det de/vi kan i dag" G®iffen 16. sep 2005 kl. 19:01 (CEST)
Et relateret spørgsmål: Brugeren fra ip 62.111.137.194 har været inde for at ændre Claude Monet og Edward Munch – blot for at tilføje links til et polsk galleri (udelukkende på polsk). Den slags links er vel at betragte som reklame og kan slettes? --Morten Barklund 20. sep 2005 kl. 17:49 (CEST)
I mine øjne bør dette galleri kun stå der hvis de har gjort noget specielt i forbindelse med Monet og Munch, og i givet fald bør der stå på dansk HVAD det handler om. Alternativt kan man lave en artikel på dette galleri, der forklarer hvad det har gjort for at udbrede kendskabet til disse navne, om de har boet i byen hver sommer eller hvad forbindelsen er. Jeg har ikke læst artikler eller link, så dette er min generelle udtalelse.
Ellers skal jeg i et opslag om Scania-Vabis nævne/linke til værkstederne i Rønne, Ishøj, Valby og derudaf til jeg når Esbjerg eller hvor der nu er et værksted vestpå...
G®iffen 20. sep 2005 kl. 21:31 (CEST)
Umiddelbart er det efter alt at dømme den polske ejer (ip'en fører tilbage til en polsk internetudbyder), der har oprettet links'ne, så denne har nok ikke de større dansk-kundskaber eller interesse i at argumentere yderligere for inkluderingen af disse links. En hurtig søgning giver også, at brugeren har været inde for at lave samme trick på 10-15 andre store malere på både den tyske og engelske Wikipedia. --Morten Barklund 20. sep 2005 kl. 21:40 (CEST)
Nu er linkene fjernet på DaWiki, så må en: og de: selv vurdere deres. G®iffen 20. sep 2005 kl. 22:27 (CEST)