Wikipedia:Landsbybrønden/Hvordan man "pinger"

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Hvordan man "pinger"[redigér wikikode]

Jeg ser jævnligt redigeringer hvor en bruger tilsyneladende prøver at "pinge" en anden bruger, men hvor det ikke sker. Så jeg vil kort her redegøre for hvordan man "pinger".

Hvad er en et "ping"?[redigér wikikode]

Notifikationsikon for bruger med 1 ny besked

Et "ping" er en notifikation som en bruger i visse tilfælde får, når vedkommende er nævnt af en anden bruger i en diskussion eller lignende. Notifikationer er beskeder til indloggede brugere som kan ses ved at klikke på klokke-ikonet i top-menuen på alle Wikipediasider. Antallet af ulæste notifikationer er markeret med et tal nederst til højre på ikonet. Tallet har rød baggrund hvis der er nye notifikationer.

Hvornår får man et "ping"?[redigér wikikode]

En bruger får et ping om at man er nævnt i en redigering når følgende betingelser er opfyldt:

  1. Redigeringen skal kun tilføje ny tekst og ikke ændre i eksisterende tekstlinjer. Teksten skal enten ske ved at starte et nyt afsnit med en ny overskrift på siden, eller ved at tilføje tekst i ét eksisterende afsnit. Hvis der ændres tekst i mere end ét afsnit i samme redigering, vil det ikke udlæse et "ping".
  2. Redigeringen indeholder et link til brugerens brugerside. Det kan være skrevet direkte som [[Bruger:Dit brugernavn]] eller ved brug af en skabelon som for eksempel {{Svar til}} eller {{Ping}} som laver links til brugersider.
  3. Redigeringen må ikke indeholde mere end 50 links til brugersider.
  4. Redigeringen skal være signeret med "~~~~" (eller indeholde en manuelt tilføjet signatur med samme format som i den automatiske signatur), og signaturen skal indeholde et link til enten brugerside, brugerdiskussionsside eller brugerbidragsside. Der var været enkelte eksempler på brugere som har signaturer uden links. Sådanne brugere kan aldrig udløse et "ping" til en anden bruger.

Det hænder at man glemmer enten at signere diskussionsindlæg, eller at linke til den bruger som man vil "pinge". Når det sker, hjælper det ikke at lave en ny redigering hvor man tilføjer den glemte signatur eller det glemte link, idet betingelserne for et ping ikke er opfyldt i en redigering som retter den tidligere redigering. Hvis man vil sikre at den anden bruger får en notifikation, kan man sammen med rettelsen lave et link til den anden brugers brugerside i redigeringsopsummeringen. Brugerlinks i en redigeringsopsummering vil nemlig normalt også udløse en notifikation. Der kan dog højest være 5 brugerlinks i en redigeringsopsummering, og der kan ikke bruges skabeloner til disse. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 30. dec 2020, 18:57 (CET)

Fint med dokumentation af dette, men det bør vel lægges på en passende dokumentationsside? --Madglad (diskussion) 31. dec 2020, 08:18 (CET)