Wikipedia:Landsbybrønden/Hvordan reagerer man?

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Hvordan reagerer man?[rediger kildetekst]

Når man i det, man har været ved at redigere, i opdager nogle kritik-skabeloner(dem med kosten) og gerne vil reagere. hvad gør man så? Jeg har selv for nylig været ude for det, og det er jo i princippet helt fint. Der efterlyses bl.a. "Afsnitopdeling", men der er masser af afsnit i det pågældende bidrag. Ønskes der endnu flere - eller hvad? I det hele taget synes jeg, det bør være god praksis, at når man placerer en kritik-skabelon, så henvender man sig samtidigt til den pågældende "synder" og gør nærmere rede for, hvad det er, man synes, bør gøres anderledes, og kommer evt. med forslag til hvordan man kunne gøre det bedre etc. Det er ikke helt nok bare at henvise til stilmanualen, som man jo gør. Samtidigt kunne man indføre en (ny) praksis (understøttet af "kun-en-stub-skabelonen, der gør at vedkommende forfatter, der har opgaven kan være sikker på, at andre ikke på må og få foretager ændringer, så længe dette arbejde står på, og at der ikke uventet opstår redigeringskonflikter under arbejdet. --Harlekin96 30. okt 2009, 12:10 (CET)

Jeg synes de stubskabeloner vi har nu er udmærkede og giver en rimelig forklaring på hvad der er galt. Tidligere blev der ofte bare sat en skabelon på hvor der stod artiklen trængte til forbedring. Der er temmelig mange artikler, der kræver en eller anden form for kvalitetsforbedring og det vil være et ret stort arbejde at finde ud af hvem "synderen" til problemet er. Nogle gange kan der jo være mange bidragsydere hvoraf nogle har forbedret artiklen mens andre har forringet den.
Hvis jeg forstår den sidste del af dit indlæg korrekt ønsker du at låse artiklen så kun den som har lavet noget mindre heldigt kan rette op på det? Hvis det er det du mener synes jeg det er en dårlig ide, da alle og enhver som udgangspunkt bør kunne rette i artiklerne. Det er heller ikke sikkert at "synderen" er i stand til at rette op på fx dårligt sprog eller stavefejl. Hvis du ønsker at tilkendegive at du arbejder på en artikel i en kortere periode (1-2 dage) kan du evt. sætte ibrug-skabelonen på artiklen. Dette bør sikre den nogenlunde i mod at andre retter i den.
Hvad er det forresten for en artikel du tænker på? --Santac 30. okt 2009, 12:23 (CET)
Det kommer an på... Men generelt må prioriteten være følgende, når man mener, at der er problemer:
  1. Man prøver at rette det selv. Enten det hele eller meget man kan eller og har tid og lyst til.
  2. Har man ikke tid, lyst eller evner, så sætter man skabelonen på og fortæller i beskrivelsesfeltet eller på diskussionssiden hvad problemet er (medmindre det er åbentlyst).
  3. Man følger op på om artiklen bliver rettet.
Så sker der nogle gange det, at tiden går og fejlene/manglerne bliver rettet hen ad vejen men ingen får fjernet skabelonen. Hvis du så falder over sådan en, så tjekker du bare om problemet er løst, og er det det, så fjerner du skabelonen. Er du i tvivl, så spørg på diskussionssiden.
Mht. redigeringskonflikter, så er "reglen" jo at man ikke bør gemme artiklen før man er færdig. Dvs. når man gemmer, så er den klar til at andre kan rette. Planlægger du en større rettelse, så kan du sætte {{ibrug}} på. --MGA73 30. okt 2009, 12:29 (CET)
Den ertikel, jeg tænker på, er helt konkret artiklen "Humor", som jeg meget gerne vil gøre bedre på enhver måde. Den er - indrømmet blevet rigeligt lang, og bør måske ende med at blive brydes ned i flere uafhængige sider (via disambiguation-flertydighed). I første omgang vil jeg dog koncentrere mig om at få den til at se lidt pænere og mere overskuelig ud. Det skal siges, at en af grundene til, at den er blevet uoverskuelig er, at den er reslultatet af en sammenskrivning, hvor det har været vanskeligt at foretage denne på en ordentlig måde. Nå, men mit debatindlæg skyldtes egentlig, at jeg var nervøs ved at komme til at gøre noget forkert, altså via "rettelsen" at gøre artiklen ringere, end den var i forvejen. Hvis der i øvrigt er andre, der har lyst til at gå ind og justere, så skal de være hjerteligt velkomne til det, forudsat, at der ikke går væsentlig information tabt i processen naturligvis. :-) Mvh. --Harlekin96 30. okt 2009, 12:47 (CET)
Den kvalitetsskabelon, der sidder på humorartiklen sigter bredt på at formateringen halter. Dette kan være afsnitsinddeling og interne links, som er de to eksempler som skabelonen nævner. I dette tilfælde handler det nok nærmere om at lave færre afsnit ved at sammenskrive nogle af afsnittene. Hvis du er i tvivl om hvorfor en skabelon er sat på kan du kigge i historikken for at finde den person der har sat den pågældende skabelon på. Dernæst kan du skrive en besked på brugerens diskussionsside og håbe der bliver svaret. --Santac 30. okt 2009, 16:41 (CET)