Wikipedia:Landsbybrønden/Kilder til perifere påstande

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Kilder til perifere påstande[rediger kildetekst]

Det sker ikke sjældent at vore artikler spiller sammen således at en påstand omtales perifert i én artikel og centralt i en anden. Nogle gange er der tale om over- og underordnede artikler (fx med brug af {{uddybende}}), andre gange er der tale om emner, der bare berører hinanden. I sådanne tilfælde kunne jeg godt tænke mig et tværgående kildehåndteringsværktøj, men når vi nu ikke har sådan et, må vi overveje om der skal anføres kilder begge steder eller bare der, hvor det er centralt. Jeg ser to problemer med kilder begge steder: Hvis de mangler, kan en ellers udmærket artikel få stemplet "kilder mangler" på grund af noget perifert, og hvis de er der, risikerer vi at samme påstande får forskellige kilder i forskellige artikler. --Palnatoke 15. dec 2011, 13:49 (CET)

Det problem har jeg oplevet på den engelske Wikipedia, at nogen sætter en skabelon på et udsagn, selvom man ved at klikke på det blå link i udsagnet ville komme videre til en artikel hvor kildehenvisning er på plads. Man kan løse dette ved evt. at udkommentere en lille kommentar om hvorfor man fjerner skabelonen, f.eks.: "<!-- Klik på "X" for uddybning og kildehenvisning -->". Lettonica (aka Philaweb) 15. dec 2011, 14:31 (CET)
Generelt er jeg klart fortaler for flere kilder; dem kan vi næsten ikke få for mange af. Jeg giver Palnatoke fuldstændigt ret i at et værktøj til samkøring af kilder ville være fantastisk, men indtil et sådant kommer på banen vil jeg mene at vi vinder mere ved at lade samme påstand have to forskellige kilder i to forskellige artikler (den opmærksomme læser vil på denne vis blive beriget med flere indgange til samme info) end ved at undlade kilder et sted, hvorved påstanden netop risikerer at fremstå uunderbygget. Samtidig kan dette tjene til at gøre os alle opmærksom på at der er en vedvarende opgave i at opdatere kilder, og dermed også krydsreferere mellem artikler. --Medic (Lindblad) 15. dec 2011, 14:41 (CET)
Vi taler også om risikoen for at det ene link måske pludselig dør og vi så risikerer {{km}} og dernæst sletning af en påstand. --Palnatoke 15. dec 2011, 14:55 (CET)
Der er en del interessante varianter, bl.a. den, hvor samme citat tillægges forskellige personer i forskellige artikler! Dvs. en af de oprindelige kilder er misinformerende om sagsforholdet.Ramloser 15. dec 2011, 17:00 (CET)

Jeg melder mig også gerne blandt dem, der mener, at:

  1. enhver oplysning i enhver artikel om fornødent bør kunne verificeres,
  2. jo flere kilder, der kan bekræfte oplysningen, desto bedre (derfor er det ingen skade til, hvis to artikler i begyndelsen måtte have hver sin kilde, som senere kan sidestilles som dokumentationsgrundlag),
  3. jo flere kilder, desto højere kvalitetsniveau og troværdighed for artiklen.

Som en variantmulighed vil jeg foreslå følgende: hvis et emne omtales uddybende i en anden og bedre verificeret artikel, kunne jo overvejes som note/kildehenvisning at referere til pågældende artikel (fx: "se nærmere artikel"). Naturligvis bør en artikel principielt kunne læses uden at skulle søge oplysninger andetsteds, men hvis der er tale om fx en oversigtsartikel med henvisninger til uddybende under- eller specialartikler, kunne denne løsning måske forsvares. --Rmir2 15. dec 2011, 18:27 (CET)