Wikipedia:Landsbybrønden/PDFnet eller ej

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

PDFnet er her (vist) endnu?[rediger kildetekst]

Siden februar 2006 har PDFnet bidraget med artikler til Wikipedia, og ud over vore "egne" artikler er der desuden talrige tilfælde, hvor et tema eller en artikel på PDFnet kan supplere den viden, der findes på Wikipedia - og derfor har både jeg selv og flere andre lavet link til de respektive sider på PDFnet.

Jeg ved, at flere af de ældre Wiki'anere bruger PDFnet jævnligt, og der har hidtil været et fint samspil. Nu slettes imidlertid link til PDFnet med den begrundelse, at det er "ufint" at linke til "egen side" - det er sket i dag på siden om Terrorangrebet den 11. september 2001. Jeg er stødt på den holdning, at "alle synes deres egen hjemmeside er spændende, men derfor kan man ikke bare få et link på Wikipedia".

PDFnet har indtil nu, siden 2002, lagt ca. 15.000 billeder og 1.500 artikler på nettet som Public Domain. PDFnet havde i 2007 knap 50.000 unikke besøgende, og omkring 700 danske hjemmesider linker til os. Det vil være uundgåeligt, at der på PDFnet også er materiale, som er relevant for Wikipedia - og det har fungeret perfekt hidtil.

Lad det være understreget, at jeg er helt enig i, at Wikipedia ikke er en linksamling. Men jeg vil gerne, at nogle af de "gamle" navne ville træde i karakter og måske lige få rettet den misforståelse, at PDFnet sigter efter at få "reklame" på Wikipedia.

Om det aktuelle link fra siden om terrorangrebet skal gendannes eller ej, vil jeg aldeles overlade til flertallet. Men jeg vil nødig at det slettes af en enkelt bruger med en meget fast holdning uden at nogle af de erfarne brugere, som kender PDFnet, også er enige i det.

Skal den slettes, går jeg ud fra, I i den kommende tid ud fra samme logik sletter alle links til PDFnet. Det er også ok, bare der er åbenhed og enighed om det.

Bedste hilsener Tommy Hansen, PDFnet 1. maj 2008, 19:54 (CEST)[svar]