Wikipedia:Landsbybrønden/Personlige oplysninger for levende personer

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Personlige oplysninger for levende personer[rediger kildetekst]

Vores politik for biografier af levende personer er kort og vag. Jeg foreslår at det præciseres at meget personlige oplysninger som eksakt fødselsdato, fødselssted, bopæl, familieforhold og fulde navn kun må angives hvis der er let tilgængelige og pålidelige kilder for disse oplysninger, eller hvis den biograferede selv har offentligt disse oplysninger, f.eks. på personens hjemmeside. Formålet med forslaget er at sikre privatlivets fred og undgå at give oplysninger som kan bruges til identitetstyveri. Der er tilsvarende regler på for eksempel engelsk (en:WP:BLPPRIVACY) og norsk (no:WP:Biografier om levende personer#Fødselsdato) Wikipedia. Anledningen til dette forslag er denne redigering af Bruger:Pugilist. Jeg er uenig i at en fødselsdato uden kildeangivelse er ukontrovesiel, og synes at den praksis skal stoppes. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 31. aug 2020, 12:27 (CEST)

I givet fald skal vi pille fødselsdato ud af stort set alle biografier. Det er dels et stort arbejde, dels næppe specialt formålstjenstligt. Der skal i Danmark mere til et identitetstyveri end en fødselsdato. Langt de fleste oplyste fødselsdatoer er ukontroversielle. Skal vi ændre den eksisterende praksis, bør vi tænke os godt om inden. --Pugilist (diskussion) 31. aug 2020, 12:37 (CEST)
Enig med Bruger:Dipsacus fullonum. Desuden mener jeg det (med mindre oplysningerne er offentligt kendte) er en krænkelse af privatlivets fred at opgive familiemedlemmers navne. Og desuden uden encyklopædisk relevans, med mindre den pågældende også er biograferede på Wikipedia.
Eksempelvis er det ikke sikkert at en ægtefælle, der søger job, er interesseret i at dukke op som et de første resultater ved en googlesøgning, hvis den biograferede straffet eller kandidat for et politisk, eller hvis jobsøgeren i det hele taget er interesseret i kun at blive identificeret som sig selv. --Madglad (diskussion) 31. aug 2020, 12:51 (CEST)
Jeg mener, at fødselsdatoer bør være ukontroversielle. Hvis der er tvivl eller uenighed om det, så skal der kilder på. Ægtefælle/partners navn kan også være relevant, men skal have kilde. Børns navne bør kun nævnes, hvis der er en mening med det, f.eks. fordi vedkommende har en artikel, eller hvis der er anden omtale af barnet. Hvis det bare er fordi Billed-Bladet skriver at nu har XX fået et barn ved navn YY, så er det ligemeget, og kan blot opgives som et antal børn. Som Pugilist skriver, så er det et meget stort arbejde at skulle fjerne fødselsdatge på alle biografiartikler uden kilder, og heller ikke super meningsfyldt. Toxophilus (diskussion) 31. aug 2020, 12:54 (CEST)
@Pugilist og Toxophilus: En vedtagelse af dette forslag vil ikke tvinge nogen til at bruge tid på at rette i eksisterende biografier, men blot hindre at andre griber ind hvis nogen påtager sig arbejdet. Man skal starte med forbedringer et sted, og hvis udokumenterede personlige oplysninger undgås i nye biografier, vil det efter min mening være en god start. De eksisterende artikler kan opdateres når nogen har tid og lyst, ligesom det sker med andre problemer i artiklerne. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 31. aug 2020, 13:10 (CEST)
Jeg tror, at det vil være hensigtsmæssigt, hvis vi holder diskussionen til alene at vedrøre fødselsdatoer og ikke alle mulige andre oplysninger i biografierne (børns navne, strafbare forhold osv.). Hvis vi vedtager, at slette fødselsdatoer, er det vanskeligt ikke at drage den konsekvens, at det så bør slettes i eksisterende biografier. Dem er der en del af. --Pugilist (diskussion) 31. aug 2020, 14:06 (CEST) Vedrørende offentliggørelse af fødselsdato og GDPR, kan i øvrigt henvises til Datatilsynets liste over myter om GDPR. --Pugilist (diskussion) 1. sep 2020, 12:40 (CEST)
jeg er enig med Pugilist og Toxophilus om at fødselsdatoer er/bør være ukontroversielle ---Zoizit (diskussion) 2. sep 2020, 00:29 (CEST)
Fødselsdata er ukontroversielt. Uden kilde ville de jo heller ikke kunne anføres. Hvad der ikke står på Wiki, kan jo så findes andre steder, fx Kraks Blå Bog, og så bliver Wiki efterhånden betydningsløs. Jeg finder det langt mere betænkeligt, at vi har medarbejdere, der ikke vil være deres ansigt bekendt og optræder under mærkelige navne. Hans Christophersen (diskussion) 2. sep 2020, 13:07 (CEST)
@Hans Christophersen: Det sidste er nok en debat, som du bør føre andre steder end i nærværende diskussion. --Pugilist (diskussion) 2. sep 2020, 13:13 (CEST)