Wikipedia:Landsbybrønden/Referencer til ikke-offentlige kilder

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Referencer til ikke-offentlige kilder[rediger kildetekst]

Hej Medic. I denne redigering har du fjernet en oplysning med tilhørende kildeangivelse med den begrundelse, at websitet kræver registrering. Har vi en politik om, at alle anførte kilder skal være umiddelbart tilgængelige? Jeg mener at have læst om det engang, men det er muligvis en erindringsforskydelse. Jeg kan i hvert fald ikke finde den. Der står noget lignende på Wikipedia:Eksterne henvisninger, men disse gælder ikke for links under overskriften Referencer. Som jeg forstår det, er der i det konkrete tilfælde tale om et link til onlineudgaven af en trykt avis, og trykte aviser er vel i almindelighed acceptable som kilder. --C960657 9. feb 2010, 18:58 (CET)

Min tanke bag at fjerne kilden er ganske rigtigt, at den ikke er offentligt tilgængelig. Jeg er ikke bevidst om at der er formuleret en decideret politik på området, men jeg har en idé om at det er smartest, hvis de kilder der anvendes også kan læses af flere end de få udvalgte. Den hjemmeside, der henvises til, er ganske rigtigt hjemmesiden for en trykt avis, men da indholdet i artiklen ikke kan læses - end ikke i forkortet udgave, som visse andre tidsskrifter gør - med mindre man opretter et brugernavn på siden fandt jeg det problematisk at bruge det som kilde på et opslagsværk, der har til hensigt frit at dele information med enhver interesseret. I fald jeg har overset en politik på området lader jeg mig gerne oplyse. Tilsvarende, hvis du fortsat mener jeg har handlet forkert deltager jeg gerne i debat om problematikken; blot vil jeg opfordre til at spørgsmålet så bliver rejst i et relevant forum, f.eks. Landsbybrønden. Mvh. --Medic (Lindblad) 10. feb 2010, 22:07 (CET)

(ovenstående to indlæg er kopieret til landsbybrønden fra Brugerdiskussion:Medic#Referencer til ikke-offentlige kilder – diskussionen kan fortsætte herunder)

Jeg mener ikke, at vi bør nøjes med at skrive ting på Wikipedia, der kan verificeres via gratis onlineressourcer. Jeg mener, at bl.a. bøger og dagblade også er brugbare kilder, selvom de ikke kan hentes gratis online. I det konkrete tilfælde vil man sikkert kunne finde den refererede artikel i Det Kongelige Biblioteks mikrofilmarkiv (eller hos no:Nasjonalbiblioteket i Norge). --C960657 10. feb 2010, 23:39 (CET)
Trykte aviser kan som regel læses via InfoMedia som de fleste folkebiblioteker i DK (som er frit tilgængelige) har adgang til. --Thomas 11. feb 2010, 04:19 (CET)
At kilden ikke er gratis er ikke i sig selv et problem, men det kan være en ting, som med fordel kan indgå i den enkelte kildeangivelse. --Palnatoke 11. feb 2010, 07:02 (CET)
@Palnatoke: Fair pointe. Det kunne være en rimelig løsning at angive i beskrivelsen af referencen, at adgang til informationen kræver et log-in eller betaling. Ikke desto mindre mener jeg fortsat, at man bør bestræbe sig på at finde kilder, der er frit tilgængelige - er det ikke netop hele formålet med WP at dele "summen af den menneskelige viden frit"? Er der i øvrigt nogen, der har overblik over om andre WP har politikker på området, som vi kunne læne os op ad? --Medic (Lindblad) 11. feb 2010, 09:28 (CET)
Det er fint at bestræbe sig på at finde frit tilgængelige kilder. Men vi bør ikke fjerne oplysninger fra Wikipedia, blot fordi de ikke understøttes af gratis onlinekilder (hvilket jo var tilfældet i den konkrete redigering af artiklen om DR). Tværtimod er det vel netop i Wikipedias ånd, at viden, der ellers ikke findes gratis på nettet, bliver gjort tilgængeligt for folket. --C960657 11. feb 2010, 17:49 (CET)
{{Cite news}} har faktisk et felt til dette, format. Iflg. den engelske dokumentation af samme skabelon (en:Template:Cite news) er det dog ikke helt kosher at bruge dette felt til det, men det kan vel bruges i en snæver vending, indtil nogen introducerer et separat felt til formålet. --C960657 11. feb 2010, 17:49 (CET)
Naturligvis skal vi kun bruge offentligt tilgængelige kilder for det er en forudsætning for verificerbarhed. - Men offentligt tilgængelig betyder ikke gratis! Nillerdk 11. feb 2010, 09:41 (CET)
Ja og at man ikke direkte kan tilgå det er jo ikke meget anderledes end en kildeangivelse til en bog.--Jan Friberg 11. feb 2010, 13:10 (CET)
Hmm den bedste kommentar so far. Bøger og aviskilder kan fås på bibliotekerne. --Thomas 11. feb 2010, 14:40 (CET)
Alle kilder med en vis troværdighed bør være gyldige. Om de er tilgængelige eller ej er mindre relevant. Hvis vi har tilstrækkeligt med offentligt tilgængelige kilder, så kan en "utilgængelig" kilde evt slettes for at undgå at drukne læseren i kilder. Men er der ikke overdrevent mange kilder, så synes jeg de skal blive. --MGA73 11. feb 2010, 19:50 (CET)
Konklusion:
Det er acceptabelt at angive ikke-gratis onlineressourcer som kilder. Jeg tilbageruller den redigering til artiklen DR, der gav anledning til diskussionen. -- C960657 19. feb 2010, 21:01 (CET)

Nu kan flere evt. få adgang til InfoMedia hjemmefra via deres bibliotek. bibliotek.dk - Adgang til artikler og anmeldelser i Infomedia. --Thomas 12. mar 2010, 14:00 (CET)