Wikipedia:Landsbybrønden/Regler vedr. inaktive administratorer

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Regler vedr. inaktive administratorer[redigér wikikode]

Vi er kommet i den situation, at der på Meta er fremsat en anmodning om fratagelse af administratorstatus grundet inaktivitet for Fredelige (diskussion • bidrag • e-mail). Det er herefter angivet af en forvalter, at administratoren har udført en sletning 1. juni i år. Der er dog ikke udført nogen redigeringer siden 22. april. Der er ikke i afstemningen om inaktive administratorer taget silling til dette scenare, så spørgsmålet er: Skal inaktivitet udelukkende vurderes på sidste redigeringstidspunkt eller skal sletninger, gendannelser, blokeringer, beskyttelser og lignende også tælle med? Mvh Asger (diskussion • bidrag • e-mail) 30. nov 2014, 18:32 (CET)

Jeg mener absolut, at reglen bør fortolkes således at anden aktivitet end redigeringer medregnes. Til gengæld vil jeg parentetisk bemærke, at jeg finder de nuværende regler vedr. administratorinaktivitet ganske firkantede; man er ikke aktiv, blot fordi man for et halvt år siden foretog en enkelt handling. Hvis man ikke har mulighed for eller lyst til at deltage i projektet, bør man frivilligt træde tilbage som administrator. --Cgtdk (diskussion) 30. nov 2014, 18:49 (CET)
Jeg mener også, at enhver aktivitet skal regnes med. Nu kan der være mange grunde til midlertidig nedsat virksomhed, og nogle har måske ønske om at vende tilbage inden for overskuelig tid. Det er klart, at hvis man ikke regner med dette, bør man anmode om ophævelse af rettigheder. hilsen Rmir2 (diskussion) 30. nov 2014, 19:55 (CET)
Inaktive admins gør som sådan ingen skade - de gør blot heller ingen gavn. Som jeg ser det er de nuværende regler konstrueret som de er for at finde de administratorer, der ikke "bare" har sænket aktivitetsniveauet en kortere eller længere periode, men som har forladt projektet helt. Fratagelse af adminflaget handler således ikke om andet end at sikre, at brugere der ser på listen over admins får et reelt billede af dawiki, uanset om de forsøger at komme i kontakt med admins, eller er interesserede i at se hvor stor skaren er. Derudover tænker jeg, at alle handlinger må tælle som aktivitet; ganske som patruljantflaget får mange til at flytte deres aktivitet fra artikelskrivning til artikeleftersyn får adminflaget mange til at flytte aktiviteten over på "skraldemandsopgaverne" - sletninger, flytninger, stridigheder, diskussioner, formalia, teknika m.v. Det er jo netop dét, vi beder admins om at varetage. Hvorfor skal det så ikke tælle som aktivitet? --Medic (Lindblad) (diskussion) 1. dec 2014, 00:30 (CET)
Naturligvis skal al aktivitet regnes med. Og jeg undrer mig over at sletning ikke ses som redigering - det er det da i allerhøjeste grad. --Palnatoke (diskussion) 1. dec 2014, 04:06 (CET)
Jeg er helt enig i at al aktivitet skal regnes med, og {{IliveAdm}} blev sat ind efter 145 dages inaktivitet når procedure siger at der bør gå 180 dage. Det virker dog til at være en menneskelig fejl da man skal grave lidt dybere i loglisterne for at finde den sletning han lavede. Måske burde vi tilføje en sektion til politikken som lige gør opmærksom på at man skal tjekke ekstra godt efter. Mvh. InsaneHacker (diskussion) 1. dec 2014, 09:16 (CET)

Der er herefter et døgns tid konsensus for at sletninger, blokeringer mv. medregnes når man opgør en administrators aktivitet. Nogle vil muligvis mene, at det er er hurtig konklusion, men det gøres af hensyn til den pågældende administrator og de forvaltere, som behandler anmodningen. Mvh Asger (diskussion • bidrag • e-mail) 1. dec 2014, 19:29 (CET)