Wikipedia:Landsbybrønden/Right to be forgotten

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Right to be forgotten[rediger kildetekst]

Vi har fra tid til anden brugere, der ihærdigt indsætter information i biografierne om tidligere straffedomme og andre mindre heldige perioder i de biograferede liv, ligesom nogle biografier alene oprettes med det formål at omtale en bestemt straffesag. Det er løbende blevet diskuteret på dawp, hvor grænsen går mellem relevant information og den biograferede ret til et privatliv. To nogenlunde tilsvarende problemstillinger er netop blevet afgjort af den engelske High Court, der i to konkrete sager fandt, at Google den ene sag skulle udelade søgeresultater om en tidligere straffet person, hvorimod en anden tidligere straffet person ikke fik informationerne fjernet fra Google's. Link til journalistisk omtale af sagerne kan ses her.

Vi skal ikke gøre Landsbybrønden til en juridisk diskussionsklub, men jeg synes at afgørelserne er relevante at kende også på dawp. Afgørelserne er ikke et klart "for" eller "imod", men illustrerer, at vi skal tænke os om, når vi bringer potentielt krænkende information i biografierne. Den holdning som nogle brugere har - at "alt skal frem" - er ikke altid uproblematisk. --Pugilist (diskussion) 13. apr 2018, 17:01 (CEST)

Antal sager er små. Der kun 2 sider på dawiki, som fjernet fra Google søgeresultat og den ene er et sletningsforslag fra før, vi satte {{Nulevende person diskussion}} på leverende personer. Og på de henvendelser, som har været til WMF, så har de ikke efterkommet en eneste af de anmodninger, som være været på alle wiki'er. --Steen Th (diskussion) 13. apr 2018, 17:45 (CEST)
Jeg tænker ikke så meget på de sager, der har været rejst via det formelle system, men derimod mere på den daglige praksis her på dawp. Der har været et par slettediskussioner om biografier om personer med kriminel fortid, diverse artikler, hvor historier om kriminalitet mv er indsat og vi har også den aldrig afsluttede diskussion om kategori:Kriminelle. —Pugilist (diskussion) 13. apr 2018, 18:01 (CEST)

Måske vi skulle skelne mellem biografier omhandlende levende og døde personer? Det er som regel artikler om levende personer, der ender med at blive rent negative artikler, eftersom der ikke findes meget andet omtale omkring disse personer end enkeltsager af negativ karakter. Philaweb 13. apr 2018, 19:31 (CEST)

Skribnenter skal vel også kunne blive slettet og have fjernet hvilke redigeringer de har foretaget. --Honymand (diskussion) 13. apr 2018, 20:23 (CEST)
Princippet på enwiki er at benævnelse af kriminelle forhold skal være hhv. relevante for eftertiden og at de ikke skal fylde disproportionelt meget af artiklen. Så hvis Jens Jensen har haft en lang karriere som Oldtidskundskabs-professor og får en dom for spirituskørsel, så er det ikke sidstnævnte der skal fylde halvdelen af artiklen, hvis den overhovedet skal nævnes.
Om formelle krav om at få indhold fjernet mener jeg fortsat at vi skal holde os langt væk fra den slags medmindre indholdet åbenlyst strider imod WP:BLP eller andre indholdspolitikker, hvorfor vi også skjuler chikanerende redigeringer. Formelle krav bør rettes mod dem der er ansat fuldtid i San Francisco til at tage sig af den type beskeder, vi giver administratorer en unødigt kompliceret opgave hvis de skal håndtere den slags. Jeg mener fortsat at situationer såsom den sletning der fandt sted her bør håndteres af professionelle, ikke administratorer. Hvis det skal skrives et eller andet sted, så lad os gøre det.
Når det kommer til udformelse af politikker og normer omhandlende indhold mener jeg også vi bør tage beslutninger baseret på hvad der er konsensus om er fair, og ikke pga. hypotetiske juridiske scenarier, medmindre WMF bringer det op som de gjorde med eks. Rigmor Zobel. -- InsaneHacker 🕊️ (🗨️) 13. apr 2018, 20:46 (CEST)
For det første: "Right to be forgotten" betyder IKKE, at historiebøger skal brændes.
For det andet: De to domme er fra britiske domstole og vedrører britisk ret. De kan derfor ikke umiddelbart anvendes inden for dansk ret (eller amerikansk ret).
For det tredje: Dommene vedrører retten til at få fjernet søgeresultater fra søgemaskiner på internettet såsom Google. Dommene vedrører ikke retten til at få fjernet faktuelt korrekte informationer fra f.eks. et leksikon eller en encyklopædi. --AnetteM (diskussion) 15. apr 2018, 22:21 (CEST)
Som beskrevet i indledningen var det ikke et forsøg på at indlede en rundbordsdiskussion i juridisk diskussionsklub, men derimod at henlede opmærksomheden på en problemstilling, der er aktuel.
Til de meget bombastiske udmeldinger ovenfor, er blot at nævne, at "for det første" er et brud på det andet bud for rationel debat (stråmand); at "for det andet" er indlysende, men overser nu alligevel det interessante faktum, at det er en engelsk dom, der vedrører et amerikansk selskab, samt det faktum, at den engelske dom er afsagt bl.a. på grundlag af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention samt engelsk lovgivning, der er direktivbaseret (d.v.s. de samme direktiver, hvorpå dansk ret er baseret), og at "for det tredje" ligeledes er indlysende, men dog synes at overse det faktum, at Googles kerneargument (at informationen alligevel "ligger derude", hvorfor Google ikke er ansvarlig for at viderebringe informationen) er meget lig det argument, der oftest fremføres, når der på dawp argumenteres for, at "alt skal med". Interesserede kan læse nærmere hér.
Pointen med mit oprindelige indlæg var ikke at forfladige en diskussion og gøre det til et enten-eller (brud på 6. bud for rationel debat), men derimod at minde om, at tingene ikke er så sort/hvide som de tidligere er blevet gjort til i nogle af debatterne. --Pugilist (diskussion) 15. apr 2018, 22:51 (CEST)
"... henlede opmærksomheden på en problemstilling, der er aktuel", mener jeg, er noget vrøvl, for problemstillingen er netop ikke aktuel, med mindre man altså ønsker en rundbordsdiskussion med alle mulige emner, der måske kan blive aktuelle engang i fremtiden.
Som jeg forsøgte at forklare kort overfor: EU-direktivbasseret lovgivning i et land kan ikke uden videre overføres til et andet lands lovgivning, selvom det andet lands lovgivning måtte bygge på samme EU-direktiv.
Som nævnt vedrører de to domme søgeresultater fra søgemaskiner på internettet såsom Google, så man kan ikke bare udbrede dommene til at gælde alle mulige andre ting såsom internet-encyklopædier, blot fordi man selv synes, det virker logisk.
Mit tidligere indlæg var kort og præcist, fordi der ikke er belæg for at være påpasselig med at oplyse om fakta på baggrund af de to britiske domme. Blot husk at det skal være fakta, således man ikke laver noget, der er i strid med injurielovgivningen. Jeg synes, vi skal lade de kvalificerede jurister finde ud af, om domme om internetsøgemaskiner kan udbredes til også at gælde f.eks. encyklopædier og avisers artikler på internettet. Jeg vil i hvert fald selv holde mig fra at fortolke domme til at betyde mere, end hvad der står i dommene. --AnetteM (diskussion) 16. apr 2018, 03:38 (CEST)
Det er fint, at du gerne vil diskutere den juridiske rækkevidde af to engelske (ikke britiske) domme, men dette er ikke det rette forum, se indledningen. —-Pugilist (diskussion) 16. apr 2018, 08:22 (CEST)