Wikipedia:Landsbybrønden/Runesten

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Runesten[redigér wikikode]

Nationalmuseet og Wikimedia Danmark har haft møde om forskellige samarbejdsemner, og et af disse emner er runesten - et emne, som Nationalmuseet har en betydelig viden om. Fra mødereferatet (stort set ordret):

"Der arbejdes på at gennemføre et projekt som har til formål at skabe Wikipedia-opslag om alle danske runesten. Med dette formål for øje søger Nationalmuseet at etablere mulighed for frikøb til en runologisk medarbejder, som skriver de nævnte opslag. Wikipedia udformer en skabelon for tekstindholdet, således at dette får en ensartet opbygning for alle opslagene.

Nationalmuseet leverer så vidt muligt (nyoptagne) fotos af de beskrevne sten i indtil 150 dpi. Nationalmuseet er indforstået med, at disse fotos, i den nævnte kvalitet, med en CC-BY-SA licens kan blive gjort til genstand for kommercielt brug."

Når der siges 'Wikipedia-opslag om alle danske runesten', betyder det ikke nødvendigvis en artikel pr. sten, men det vil naturligvis afhænge af, hvor meget der er at skrive om de uinteressanteste - hvis de kan beskrives udtømmende ved at udfylde en infoboks eller tabelrække, kan det jo i sig selv være nok, men det må vi tage stilling til. Det skal siges, at der vist i alt er godt 200 runesten i Danmark, Skånelandene og Slesvig-Holsten, så vi ved nogenlunde, hvor mange artikler, det kan ende med. --Palnatoke 10. apr 2011, 11:31 (CEST)

Ved den ene artikel jeg har skrevet om runesten opdagede jeg, at det svenske Wikipedia har en infoboks for runesten, hvorfra der kan linkes til Riksantikvarämbetets omfattende oversigt over runesten og andet fra samme skuffe. Findes der en lignende database bare på dansk over Danmark? Philaweb 10. apr 2011, 17:50 (CEST)
Hmm, den som søger skal finde – måske Samnordisk runtextdatabas kan bruges til noget fornuftigt? Philaweb 10. apr 2011, 18:14 (CEST)
Den mest oplagte danske database at bruge må være http://runer.ku.dk/ . Langt hen af vejen vil der kunne laves fornuftige artikler ved at placere noget i en info-boks og andet let omskrevet i flydende tekst. Databasen har 259 runesten (og en del andre genstande med runer), hvoraf nogle ikke eksisterer længere. --Heelgrasper 10. apr 2011, 23:48 (CEST)

Jeg har skrevet nogle artikler om runesten i det midtjyske område og har også taget de tilhørende fotos. For ikke mange dage siden løb jeg tilfældigvis på en runesten i Egtved kirke, og nu er jeg i tvivl: Skal jeg skrive en artikel om den, eller er det spild af tid?

Jeg opfatter det ovenfor anførte på den måde, at for fremtiden skal alle artikler om runesten skrives af en medarbejder ved Nationalmuseet, som er frikøbt til det formål. Betyder det, at alt hvad der er skrevet indtil nu bare bliver skrottet, og så starter man forfra?

Hvis det er tilfældet, så er man efter min mening inde på en glidebane, som fører væk fra det, som efter min mening er det genuine i Wiki, at alle kan skrive om alt, og på vej hen til en ekspert-Wiki, hvor vi andre lusede amatører bare kan holde os væk. Calvin 9. maj 2011, 22:26 (CEST)

Alle kan naturligvis stadig skrive om alt, men fagfolk vil også i dette tilfælde have adgang til ressourcer, vi andre ikke har. --Palnatoke 10. maj 2011, 07:44 (CEST)
Dit svar, som ikke er specielt fyldesgørende i forhold til de spørgsmål jeg stillede, bekræfter min mistanke om, at dansk Wikipedia er på vej et andet sted hen end det som oprindelig var hensigten. At fagfolk har adgang til ressourcer, som vi andre ikke har adgang til, gælder jo ikke blot for runesten, men på alle områder. Men helt konkret: Kan det betale sig at skrive flere artikler om runesten, eller vil de i fremtiden blive skrevet af en medarbejder fra Nationalmuseet? -- Calvin 16. maj 2011, 17:23 (CEST)
Kan det betale sig? er et ubesvarligt spørgsmål - for det kan det naturligvis aldrig, eller altid, alt efter definitioner. Sagen er at vi på ethvert område har artikler, hvis faglige niveau afspejler skribenternes kundskaber, og at tilkomsten af en skribent mere på et område kan betyde et højere niveau. --Palnatoke 16. maj 2011, 17:52 (CEST)
Det kan helt bestemt betale sig. For det første giver enhver artikel, man skriver, lidt mere erfaring i at få det gjort ordentligt, og for det andet ved ingen, hvad en eventuelt senere tilkommende kan finde på at skrive, og derfor danner dine sætninger en vigtig basis i artiklen (også selv om de måske senere bliver "bortintegreret" i en mere udvidet tekst). Mvh.--Sten Porse 16. maj 2011, 19:59 (CEST)

Runestensbillede savnes?[redigér wikikode]

Jeg har lige opdaget en kategori med ovennævnte overskrift. Jeg kan imidlertid konstatere, at en del af de runestensbilleder, som savnes, faktisk findes, f.eks. billederne af Skjern- og Ålum-stenene, som jeg selv har taget. Hvad er den dybere mening med denne kategori? Calvin (diskussion) 20. jun 2012, 12:00 (CEST)

Meningen er at artikler skal i kategorien, hvis de ikke har billeder (eller hvis billederne ikke er gode nok). Artiklerne lander automatisk i kategorien, hvis der ikke er billede i infoboksen. --Palnatoke (diskussion) 20. jun 2012, 12:35 (CEST)
OK, så vil jeg sætte billederne ind i infoboksene. Det vil så betyde, at der vil være to artikler om nogle af stenene. Calvin (diskussion) 20. jun 2012, 12:59 (CEST)
De artikler, som ligger under mit brugernavn, skal jo ikke blive ved med at være der, men flyttes til artikelnavnerummet eller sammenskrives med eksisterende artikler dér. --Palnatoke (diskussion) 20. jun 2012, 14:03 (CEST)
Fint, det vil jeg så snarest gøre med "mine" og evt. andre sten. Både infoboksen og runeindskriftboksen er rigtig gode tiltag. Calvin (diskussion) 20. jun 2012, 14:56 (CEST)