Wikipedia:Landsbybrønden/Søges: 3-5 klasser på 8.-12. klassetrin

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Søges: 3-5 klasser på 8.-12. klassetrin[rediger kildetekst]

Vi har en del gange set, at skoleklasser får opgaver, der involverer at der skal skrives på Wikipedia. Det er jo en glimrende ting, men det sker for ofte, at det giver en masse oprydningsarbejde uden at der er grund til at tro at klassen har lært ret meget. På den anden side er vi efterhånden en del wikipedianere, der har erfaring med at undervise i, hvordan Wikipedia fungerer, herunder hvordan man skriver på Wikipedia. Hvis vi fik vores undervisningsressourcer mere i spil i forhold til grundskolens ældste klasser samt ungdomsuddannelserne, ville elever og lærere få flere succesoplevelser og det eksisterende community ville bruge mindre tid på oprydning. Muligvis ville der endda være nogle af lærerne og eleverne, som ville komme med i communityet.

Derfor har jeg i weekenden på Twitter og Facebook spurgt:

Citat Søges: 3-5 klasser på 8.-12. klassetrin, som kan afprøve Wikipedia-læringsforløb. Primært i omegnen af Kbh. Citat

Ideen er at jeg vil udsætte disse klasser for forskellige varianter over en undervisningspakke, der bygger på de oplæg, vi har holdt. Det kan være helt kort (én lektion) eller over flere uger, alt efter den enkelte klasses planer.

Næste trin efter disse 3-5 klasser er at lave standard-moduler, som kan stilles til rådighed for andre, der skal undervise i brugen af Wikipedia. --Palnatoke (diskussion) 26. jan 2015, 22:06 (CET)

En glimrende ide, hvor jeg gerne stiller mig til rådighed.--Ramloser (diskussion) 26. jan 2015, 22:12 (CET)
Også applaus herfra for et godt initiativ. --Pugilist (diskussion) 26. jan 2015, 22:13 (CET)
En rigtig god ide. Jeg skal også gerne stå til rådighed, hvis der bliver behov for det. --Søren1997 (diskussion // projekter // bidrag) 26. jan 2015, 22:17 (CET)
Til orientering: I forlængelse af en sådan sag med inddragelse af Wikipedia af undervisningen gav jeg i går Wikipedia:Til læreren en overhaling. Her bliver der dels lagt vægt på kontakt i forvejen og ting som notabilitet, neutralitet og ophavsret og dels peget på nogle muligheder. Det bør dog nok præciseres, hvor der skal kontaktes, ligesom konceptet med læringsløb med fordel kunne tilføjes. Det vil nok i øvrigt heller ikke skade at give resten af portalen Wikipedia:For børn og unge en overhaling, for bortset fra mine opdateringer for et par år siden, bærer den præg af at være både forældet og forladt. --Dannebrog Spy (diskussion) 26. jan 2015, 23:22 (CET)