Wikipedia:Landsbybrønden/Sletning af hovedparten af "Bestemte Tal"

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Sletning af hovedparten af "Bestemte Tal"[rediger kildetekst]

Jeg faldt lige (av) over Kategori:Bestemte tal, og vil gerne foreslå at hovedparten af artiklerne i den slettes som ikke-encyklopædiske. Mange af dem har intet indhold udover hvad jeg håber er computergenereret indhold, andre har kun referencer til årstal, grundstoffer og andre trivia.

Umiddelbart synes jeg at vi skal beholde de tal der har et navn, samt dem hvor artiklen indeholder (eller forventes at kunne indeholde) information om tallets særlige betydning, etymologi, historie etc. Trivia som at "der er X medlemmer af parlamentet i Y" eller "X er det Y'te primtal/grundstof" mener jeg ikke berettiger en artikel. Jeg forestiller mig at vi ender med at beholde 0-20, 30,40 ... ,100, 1000, 10.000, 100.000, 1000.000, 1000.000.000. Og selvfølgelig 42 ...

Jeg forsøger mig gerne med at sammenstrikke et sletningsforslag (herunder at vurdere enkelt-artiklerne), men vil gerne lodde stemningen inden jeg begynder at smide om mig med sletteskabelonerne. NisJørgensen (diskussion) 6. jan 2018, 18:54 (CET)

Jeg er stort set enig, hvad med 57007007 (tal) og 57007009 (tal) et primtalstvillinge-par, de kunne måske bevares. --Villy Fink Isaksen (diskussion) 6. jan 2018, 19:10 (CET)
Der findes ufatteligt mange primtals(tvillinge)par, formentligt uendeligt mange. At ovennævnte par skulle være særligt interessante har jeg svært ved at se. Det skulle da lige være fordi det ene af dem matcher stregkoden for en Carlsberg øl. Dertil kan man så tilføje at der er tale om et sammenfald, idet stort set alle produkter fremstillet i Danmark har en stregkode der starter med 57. Så ser ikke nogen grund til at have artikler om dem. --Hofkas (diskussion) 6. jan 2018, 19:32 (CET)
Ok - fint for mig om de slettes. --Villy Fink Isaksen (diskussion) 6. jan 2018, 19:45 (CET)

Nu har jeg har kigget på artiklerne i kategorien. Jeg synes ikke de er så slemme, selv om de måske er uencyklopædiske i forhold til en traditionel encyklopædi, men vi kan vel være mere large her på wikipedia? De fleste af artiklerne for tallene mellem 50 og 100 er lavet af en bot for 4 år siden, fx 54 (tal) og indeholder information der måske godt kan være interessant for nogle mennesker. 38 af artiklerne for tallene mellem 1 og 100 nævner det modsvarende grundstof, heraf 16 af de første 20, der er foreslået bevaret. Jeg har ikke fundet nogen talartikler med information om at "der er X medlemmer af parlamentet i Y". Kun 5 (tal) nævner "5 permanente medlemmer af FN's sikkerhedsråd". Det er ofte botten der har nævnt om et tal er primtal, fx 67 (tal). Mange interesserer sig vist for primtal (der er vist omkring 20 primtal blandt de første 100 tal). Af disse grunde synes jeg ikke vi skal slette hovedparten af artiklerne i kategorien. I Kategoridiskussion:Bestemte tal er det for øvrigt foreslået at dele kategorien i to.--Weblars (diskussion) 8. jan 2018, 11:06 (CET)

Jeg synes egentlig ikke, at artiklerne er så forfærdelige. De indeholder måske ikke så meget information, men de skader ikke. Engelsk Wiki har tilsvarende artikler, og nogle af disse indeholder rent faktisk noget brugbar/pudsig information, eksempelvis en:68, ligesom artiklernes oplysninger under "I matematik" efter min opfattelse er relevant. Vi skal dog ikke som flere af de engelske artikler have lister over alt, hvad der indeholder tallet, og oplysningen om de fem medlemmer af Sikkerhedsrådet kan slettes. --Pugilist (diskussion) 8. jan 2018, 11:21 (CET)
Spredte pointer
  • De "X medlemmer af parlamentet" var et tænkt eksempel på trivia - jeg beklager at jeg ikke brugte et konkret. Tag "Et menneske har 32 tænder" eller "Metangas er en 22 gange bedre bidragyder til global opvarmning end CO2" i stedet.
  • Min hovedanke er de helt tomme artikler - det drejer sig om størstedelen af 10-talspotenserne samt N * 10.000
  • Når det er sagt, ser jeg også fx 71 som en ikke-artikel. Ja, det er et primtal - dem er der en del af. Det samme gør sig gældende med prim-tvillinger. At man, når man skulle nummerere asteroider, grundstoffer (det er ikke med for 71) eller årstal, på et tidspunkt kom forbi 71, mener jeg heller ikke er "information om tallet 71". Det gælder så vidt jeg kan se hoveparten af artiklerne fra 20 til 100, undtaget tierne og udvalgte andre (23, 42, 64, 88).
  • Enwiki har faktisk retningslinjer for notabilitet af tal. Opsummeret
  1. Are there at least three unrelated interesting mathematical properties of this integer?
  2. Does this number have obvious cultural significance (e.g., as a lucky or unlucky number)?
  3. Is it listed in a book such as David Wells's Dictionary of Curious and Interesting Numbers, or on Erich Friedman's "What's Special About This Number" webpage?
For the sake of completeness, however, it is accepted that every integer between −1 and 101 has its own article even if it is not as interesting as the other.)
Jeg mener ikke, at vi nødvendigvis skal overtage denne politik - men blot at vi bør have en politik, implicit eller eksplicit - og at den skal udelukke de ovenfor nævnte "tomme" artikler og de rene trivia-artikler. NisJørgensen (diskussion) 9. jan 2018, 03:15 (CET)
Tak for præciseringen. Mon ikke du har forvekslet 71 og 71 (tal) oven for?--Weblars (diskussion) 9. jan 2018, 09:37 (CET)
Tak for link til den engelske retningslinjer for tals notabilitet. Det kan konstateres, at der på engelsk wiki er artikler om samtlige tal op til 261, så det må jo være vurderet, at i hvert fald disse tal er notable. --Pugilist (diskussion) 9. jan 2018, 09:43 (CET)
Bare fordi der findes retningslinjer, betyder det jo ikke at de er blevet fulgt. NisJørgensen (diskussion) 9. jan 2018, 19:58 (CET)

Her er et forsøg på at formulere en politik på området, som [[Bruger:NisJørgensen|jeg] ville mene at den kunne se ud:

For at et "bestemt tal" - særligt heltal - er notabelt nok til at få sin egen artikel, kræver det grundlæggende at der er pålidelige kilder, der har skrevet om tallet. Kriterier (som altså skal kunne belægges med kilder) kan fx være

  • Tallet har opnået kulturel betydning i sig selv, fx 7, 13, 42, 666 etc.
  • Der er relevant info om talordet, som fx navngivning/etymologi
  • Tallet har interessante matematiske egenskaber. Ofte vil denne information dog naturligt hører hjemme under egenskaben selv. Undtagelsen er hvis tallet er _kendt_ for at være et eksempel på egenskaben. Fx et af de mersenne-primtal, der har været det størst kendte, eller 1729 (Hardy-Ramanujan-tallet), hvor man kunne forestille sig at en person ville slå tallet op uden at kunne huske egenskaben (eller navnet).
  • Ofte vil det at tallet er bredt kendt under et eget navn, fx "Dyrets tal" eller "Hardy-Ramanujan-tallet", i sig selv være en kraftig indikation om, at det har notabilitet.

Hvis tallet har en betydning som benævnelse for noget andet end sig selv, vil dette andet kunne berettige en artikel ud fra kriterierne. Dette kunne fx være den nuværende 1448 (tal) og andre prominente telefonnumre, 300 (film). Disse vil bør udgangspunkt IKKE være artikler om tallet selv, men om det de benævner. NisJørgensen (diskussion) 9. jan 2018, 19:59 (CET)

Til oplysning: Jeg har oprettet Wikipedia:Sletningsforslag/Multipla af 10.000 og Wikipedia:Sletningsforslag/Potenser af 10 mhp at få slettet de i mine øjne "værste" af artiklerne. NisJørgensen (diskussion) 16. jan 2018, 21:58 (CET)