Wikipedia:Landsbybrønden/accent eller ej?

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

accent eller ej?[rediger kildetekst]

Må man på Wikipedia anvende accent "´" over fx e når det er trykstærkt? I nogle tilfælde mener Bruger:Dipsacus fullonum ikke det er en god idé - derfor dette indlæg. Jeg har flyttet:


Relevant artikel: Diakritiske_tegn#Accenttegn
Citat fra Dansk Sprognævn: "...Man kan bruge accenttegn (´ = accent aigu) for at forebygge misforståelser eller fejllæsninger. Accenttegn kan bruges over både små og store bogstaver. Med accenten viser man at en stavelse udtales med stærkt tryk (jf. dog punkt 5 nedenfor). Accenttegnet er således et hjælpemiddel som man kan bruge for at lette læsningen...Man kan sætte accenttegn i tilfælde hvor ord, ordformer eller sætninger i den givne sammenhæng ellers ville kunne forveksles med andre ord, ordformer eller sætninger, eller hvor en accent i øvrigt vil kunne lette læsningen..."

Tidligere diskussioner som berører emnet:

Andre eksempler:

--Glenn (diskussion) 1. jul. 2022, 21:40 (CEST)[svar]

De titler som Glenn har flyttet, har ord som ender på trykstærkt -er. Om disse siger Retskrivningsreglerne specielt: "Man kan sætte accenttegn i ord der ender på trykstærkt -er, og som ellers falder sammen med andre ubøjede ord: manér, mortér, visér." (§ 5.3).
Der er ikke sammenfald med andre ord for de pågældende titler, og jeg kan ikke se at trykstregen letter læsningen. Når § 5.3 specielt skelner mellem om der er forvekslingsmulig, synes jeg vi skal holde os til den regel frem for subjektiv vurdering om det letter læsningen for nogen. Det er heller ikke mit indtryk at disse ord ofte staves med trykstreg andre steder. Eksemplerne med allé og idé er anderledes og falder under § 5.2. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 1. jul. 2022, 21:41 (CEST)[svar]
Citat fra dsn.dk (også fra Retskrivningsordbogen): "...
(3) Ord på trykstærkt -er
Man kan sætte accenttegn i ord der ender på trykstærkt -er, og som ellers falder sammen med andre ubøjede ord:
manér, mortér, visér.
Når sådanne ord indgår som dele af andre ord eller ordformer, kan man ligeledes bruge accent: mortérgranat, manérer.
..."

Så kravet er ikke, om der er flertydighed.

--Glenn (diskussion) 1. jul. 2022, 21:58 (CEST)[svar]
WP:GENKON, pkt. 5., siger: Brug de mest almindelige navne på steder, personer, ting og lignende. Jeg havde aldrig set "polymer", "monomer", "glykogen" eller "elastomér" med accent før i dag, så jeg antager de er rimelig sjældne, hvorfor de bør være uden accent. Så kan også stavet [ord med é] tilføjes i artiklen. — Biscuit‑in‑Chief :-) (DiskussionssideBidrag) 1. jul. 2022, 22:17 (CEST)[svar]
En søgning på "Polymér"&sourceid=opera&ie=UTF-8&oe=UTF-8 "Polymér" giver forresten nogle ret obskure (og polske) resultater. — Biscuit‑in‑Chief :-) (DiskussionssideBidrag) 1. jul. 2022, 22:25 (CEST)[svar]
WP:GENKON, pkt. 5. - den argumentation kan komme i spil her.
Det egentlige problem med det danske sprog er at der mange låneord fra andre sprog med andre udtaler - især fransk og latin.
Søg fx så på - begge giver nyttige danske fund:
Søgemaskinen burde ved søgning på dansk sidestille "e" og "é" osv.
Wikipedia artikel: Musketer kunne flyttes til Musketér ?
--Glenn (diskussion) 1. jul. 2022, 22:39 (CEST)[svar]

Jeg flytter disse artikler til navne uden accent:

Jeg er stadig interesseret i mere diskussion. --Glenn (diskussion) 3. jul. 2022, 09:02 (CEST)[svar]

Det er nu ændret. Ydermere er Kategori:Elastomérer ændret til Kategori:Elastomerer. --Glenn (diskussion) 3. jul. 2022, 09:20 (CEST)[svar]

Jeg er firs år gammel og i mine første skoleår oplevede jeg den reaktion på en netop gennemført retskrivningsreform, at nogle lærere var kritiske fordi det store begyndelsesbogstav bortfaldt fra navneord, hvorefter mange ord kunne fejllæses. Eksempel: verbet dør, navneordet en dør. Indførsel af den franske accent aigu er åbenbart en lappeløsning på det problem der opstod dengang. At skrive navneord med lille forbogstav var - formoder jeg - noget der skulle adskille dansk fra tysk. Det forekommer mig, at denne accentløsning især er beregnet til skønlitteratur, hvor det er mest uheldigt at læsningen forkludres eller afbrydes ved en fejllæsning. --Cayrouses (diskussion) 7. jul. 2022, 19:21 (CEST)[svar]