Wikipedia:Landsbybrønden/hvad gør man mest korrekt i tilfælde af, at man opdager en faktuel fejl i en artikel?

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

hvad gør man mest korrekt i tilfælde af, at man opdager en faktuel fejl i en artikel?[rediger kildetekst]

Jeg har hidtil selv fulgt nogenlunde følgende praksis:

  1. Hvis fejlen er nem og hurtig at rette, så retter jeg den med det samme.
  2. I modsat fald så:
    1. Jeg sætter en {{eftersyn}}-stub på øverst oppe.
    2. Jeg lægger en kommentar på sidens diskussionsside, der udførligt gør opmærksom på fejlen (med eventuel dokumentation)

Man kunne eventuelt vurdere, om der er behov for en helt ny stub-skabelon, der direkte siger: "Denne artikel indeholder objektive fejl" eller lignende

Harlekin96 18. nov 2009, 13:33 (CET)

Tjaa, hvis der er mange fejl, så kunne du måske bruge skabelonen {{tvivlsomt}}. Mvh --Sasha 18. nov 2009, 13:37 (CET)
En mindre vigtig og/eller tvivlsom fejl kan man nøjes med at sætte {{kildemangler}} skabelon på (altså ud for den sætning som er tvivlsom). Hvis der ikke er kommet kilder på indenfor en rum tid kan man slette eller rette sætningen. Hvis fejlen er graverende og udokumenteret kan man godt slette den med det samme. Men under alle omstændigheder er det en god idé at begrunde på artiklens diskussionsside de eventuelle fejl der forefindes. Det gør det lettere for andre hurtig at få overblik over problemstillingen. --Saddhiyama 18. nov 2009, 14:17 (CET)
Udmærket. Jeg synes svarene her nogenlunde besvarer, hvad jeg gerne ville vide, og tak for det! Jeg anser det for en selvfølge (som jeg desværre måske en gang imellem selv glemmer), at rettelser eller korrekturbemærkninger altid bør være ledsaget af en begrundelse på sidens diskussionsside.Harlekin96 18. nov 2009, 14:41 (CET)
Tja, en almindelig tilføjelse af kilde mangler-skabelonen behøver ikke begrundes; det er jo naturligt at der bør være kilde til oplysningen. Du kan forresten også begunde de fleste småting i selve beskrivelsesfeltet som vises i historikken. --Masz 18. nov 2009, 14:47 (CET)
Hvis man opdager noget man er 100 % sikker på er forkert, men ikke har tid til at omskrive, kan man overstrege de forkerte oplysninger med <s></s> (eks. "Rio de Janeiro er Brasiliens hovedstad. Byen er også hovedstad i delstaten…"). Denne nødløsning kan bruges, hvis en sletning amputerer artiklen til volapyk (eks. "Brasiliens valuta er real (R$) og er Brasiliens hovedstad."). Hvis sætningen består af rigtige og forkerte oplysninger blandet sammen, f.eks. rigtige argumenter med en forkert konklusion eller forkerte argumenter med en rigtig konklusion osv., vil en delvis sletning gøre artiklen ulæselig - og en massiv sletning føre til tab af korrekt information (eks. oplysninger om Rio de Janeiro, selv om den ikke er hovedstad). Overstregningen skal naturligvis forklares i beskrivelsesfeltet, artiklens og/eller brugerens diskussionsside og ledsages af den rette skabelon. Ofte vil faktuelle fejl være udtryk for lægfolks fordomme og et kort "dementi" kunne gavne brugbarheden af Wikipedia (f.eks. "Rio de Janeiro er ikke Brasiliens hovedstad").
Overstregningen bør hurtigst muligt afløses af en omskrivning, da det er en nødløsning. Jeg har anvendt Rio de Janeiro som eksempel, for at alle kan være med. Eksemplet halter lidt idet at det vil være hurtigere at udskifte Rio de Janeiro med Brasília - men et eksempel med relativitetsteorien på fem linjer vil nok være upædagogisk. --Med venlig hilsen Necessary Evil 18. nov 2009, 15:53 (CET)