Wikipedia:Verificerbarhed

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Green check.svg Denne side er en officiel politik for den danske Wikipedia – en bredt accepteret standard, alle brugere skal følge. Du må gerne ændre denne side efterhånden som det bliver nødvendigt, men vær sikker på at det afspejler konsensus. Er du i tvivl, så brug diskussionssiden.
Centrale indholdspolitikker
Skriv ud fra et neutralt synspunkt
Ingen førstehåndsforskning
Verificerbarhed
Andre indholdspolitikker
Navngivning
Biografier af levende personer
Billedpolitik
Hvad Wikipedia ikke er

Verificerbarhed betyder i Wikipedia-sammenhæng, at det skal være muligt at kontrollere, at informationen i en artikel stammer fra en pålidelig kilde. Derfor skal information som med rimelighed kan betvivles, have henvisning til velrenommerede og pålidelige kilder. Materiale som ikke lever op til denne politik kan fjernes. Wikipedia udgiver ikke førstehåndsforskning, det vil sige at indholdet er bestemt af allerede publiceret information snarere end af skribenters egne holdninger og erfaringer. Selv om man selv er sikker på at noget er sandt, skal det kunne henføres til pålidelige kilder, før det kan tilføjes Wikipedia. Hvis der er uoverensstemmelse mellem pålidelige kilder, så hold en neutral tone og fremfør hvad de forskellige kilder siger på en sådan måde, at hver side af sagen gives en passende dækning.

Verificerbarhed, ingen førstehåndsforskning og et neutralt synspunkt er Wikipedias tre centrale indholdspolitikker. Til sammen bestemmer de indholdet af encyklopædien. De bør ikke ses isoleret fra hinanden og skribenter bør derfor gøre sig bekendt med alle tre. Disse tre politikker er ufravigelige og kan ikke tilsidesættes med henvisning til andre politikker eller af konsensus blandt skribenter. Artikler skal også overholde politikken om ophavsret.

Verificerbarhed i praksis[redigér wikikode]

Reglen om verificerbarhed gælder alt indhold i en Wikipedia-artikel inklusiv lister og billedtekster. Dette medfører konkret, at alle citater og alt hvad der er kontroversielt, eller kunne tænkes at være kontroversielt, skal være efterfulgt af en kildehenvisning, der tydeligt underbygger teksten. Alt sådant indhold uden en kilde kan blive fjernet.

Hvor hurtigt kontroversielt indhold uden kilder bør fjernes, afhænger både af typen af det pågældede indhold og af artiklens generelle indhold af kilder. I nogle tilfælde vil skribenter opponere imod, at noget fjernes uden at man har givet dem tid til at indsætte kildehenvisninger. Overvej derfor at anvende skabelonen {{kilde mangler}} som et foreløbigt skridt.[1] Hvis man mener, at det muligvis kontroversielle indhold er verificerbart, så tilskyndes man selv at tilføje en kildehenvisning, før det overvejes at fjerne indholdet eller markere det med skabelonen "kilde mangler". Hvis man opdager indhold uden troværdige kilder, der kan skade nulevende personers eller eksisterende gruppers omdømme, skal det fjernes omgående.[2]

Blot fordi et stykke fakta kan verificeres er det ikke det samme som at Wikipedia er stedet at offentliggøre det, se Hvad Wikipedia ikke er. Og blot fordi information er sand er det ikke det samme som at kravet om verificerbarhed tilfredsstilles.

Verificerbarhed og sandhed[redigér wikikode]

Sandhed og verificerbarhed er i Wikipedia-sammenhæng to forskellige ting, hvilket kan forklares med følgende eksempel. En skribent har skrevet et indlæg på Wikipedia om en berømt fysikers teori X, som er blevet publiceret i fagfællebedømte tidsskrifter og som derfor udgør et passende emne for en Wikipedia-artikel. I løbet af processen med at skrive artiklen kontakter skribenten imidlertid fysikeren, der fortæller følgende: «Faktisk er jeg nu kommet frem til, at teori X er fuldstændig forkert.» Selv om skribenten har fået denne oplysning direkte fra forfatteren selv, kan han eller hun ikke medtage den i Wikipedia-artiklen. Det skyldes at oplysningen ikke er verificerbar på en måde, der tilfredsstiller Wikipedias læsere eller andre skribenter. Læserne kender ikke skribenten. Skribenten kan ikke oplyse sit telefonnummer, så enhver kan ringe og få oplysningen bekræftet. Og hvis de kunne, hvorfor skulle de tro skribenten?

For at oplysningen skulle være acceptabel for Wikipedia, skulle skribenten have overtalt en pålidelig nyhedsorganisation til at publicere historien, som da ville gennemgå en proces som ligner fagfællebedømmelse. Den ville blive kontrolleret af en journalist og en redaktør og hvis historien var kontroversiel, måske også af en advokat og den ansvarshavende redaktør. Dette kontrolapparat eksisterer for at sikre præcise og upartiske informationer. Det er denne kontrol som Wikipedia ikke har nogen mulighed for at udføre og som dermed er årsagen til, at både politikken om ingen førstehåndsforskning og verificerbarhet anses som meget vigtige.

Hvis en avis publicerede historien om den forkerte teori X, kunne skribenten inkludere informationen i artiklen, med angivelse af avisartiklen som kilde.

Bevisbyrden i forhold til nulevende personer[redigér wikikode]

Biografier over nulevende personer behøver særskilt omtanke fordi biografier som indeholder udokumenteret materiale kan påvirke menneskers liv på negativ vis og få juridiske konsekvenser. Fjern materiale uden kilder med det samme, hvis det kan betragtes som kritik. Dette gælder også materiale om nulevende personer i andre artikler.

Pålidelige kilder[redigér wikikode]

Afhængigt af hvad der omtales i artikler bør der bruges tilstrækkeligt pålidelige og offentliggjorte kilder. Det betyder at blogs, aviskommentarer eller andre personlige udtalelser ikke kan regnes som pålidelige kilder. Sådanne kilder skal derfor undgås, ligesom Wikipedia ikke kan anvendes som kilde. Det som skrives i en artikel, skal dokumenteres med pålidelige eksterne kilder. Artikler er ikke et sted for forfatterens egne meninger. Fakta skal dokumenteres med kilder, som er kendt for at være mest mulig korrekte.

Pålidelige kilder kan identificeres ved at vurdere kilden på baggrund af forskellige parametre såsom:

  • Forfatter: Hvem har skrevet kilden, og er vedkommende ekspert i emnet? For videnskabelige eller akademiske emner er fageksperter de mest pålidelige kilder - dog skal man være klar over at der ofte er forskellige meninger blandt eksperter, derfor er det også vigtigt at en eksperts udsagn støttes af det bredere akademiske miljø - det kan man afgøre hvis kilden er udgivet af et velanskrevet forlag eller i et fagfællebedømt tidsskrift. For emner eller oplysninger der ikke er akademiske bør man stadig vurdere kildens forfatters troværdighed og ekspertise.
  • Udgiver: Hvem har udgivet kilden? Er det et medie der har et godt rygte og ry for at faktatjekke oplysninger? Er kilden udgivet af fageksperter, for eksempel lærebøger eller tidsskrifter. Hvis det er et nyhedsmedie, er det så et medie der er er kendt for at udbrede upræcise, sensationaliserede eller utroværdige oplysninger, eller et medie der er respekteret for at viderebringe velunderstøttede informationer. Tekster der er udgivet af forfatteren selv, for eksempel på en blog eller på et selvudgiverforlag, er normalt ikke blevet bedømt af eksperter og kan ikke forventes at være faktatjekket - sådanne kilder bør sjældent benyttes.
  • Alder: Er kilden ny eller gammel? Er der grund til at tro at de oplysninger eller synspunkter den viderebringer kan være blevet gjort forældede af nyere kilder? Nogle vidensfelter udvikler sig hurtigt hvorimod andre ikke gør, ligeledes er der oplysninger der ikke ændrer sig (f.eks. tidspunktet for en historisk begivenhed) og andre der gør (f.eks. indbyggertal). Vedrørende historiske emner kan der være oplysninger, som kun bekræftes af én enkelt kilde, hvor det må være acceptabelt at anføre oplysningen med bemærkning om, at den kun understøttes af fx Plinius.
  • Kildetype: Hvor tæt er kilden på oplysningen? Er det en primærkilde? (altså en kilde der viderebringer oplysninger om sig selv eller ting forfatteren selv har oplevet, undersøgt eller udtænkt) Eller er det en sekundærkilde? (altså en kilde der indeholder subjektive betragtninger og analyser af en eller flere primærkilder) eller er det en tertiær kilde (altså en der sammenfatter oplysninger fra flere primær- eller sekundærkilder)? Wikipedias artikler bør selv være tertiære kilder og bør derfor ikke baseres på primærkilder, såsom direkte vidnesbyrd eller artikler der præsenterer nye forskningsresultater. Derimod bør artiklerne især bygge på sekundærkilder som opsummeres, og desuden eventuelt på andre tertiære kilder.

Problematiske kilder[redigér wikikode]

For visse typer kilder gælder, at de kan være nyttige i nogle sammenhænge, men ubrugelige i andre. Det kan f.eks. være:

  • Aviser - generelt gode som kilder til en sags forløb og til citater. Derimod oftest uegnede til faglige oplysninger, da journalister sjældent har den nødvendige indsigt. Derudover skal man være på vagt over for forskellige former for sensationsjournalistik, hvor en fængende overskrift måske er vægtet højere end de faktiske kendsgerninger.
  • Fagbøger - forfattere og forlag, der ofte beskæftiger sig med et givent fagområde, har som regel styr på stoffet. Beskæftiger de sig derimod kun lejlighedsvis med stoffet, er risikoen for at fejl ikke opdages derimod betydelig.
  • Virksomheders og foreningers officielle publikationer og hjemmesider - generelt gode kilder til fakta og lignende, som de involverede i mange tilfælde har førstehåndskendskab til. De er imidlertid ofte også selvrosende og ukritiske samt undlader gerne mindre bekvemme men relevante oplysninger.

Eksempler[redigér wikikode]

Eksempler på generelt gode kilder er:

  • Publicerede akademiske afhandlinger
  • Opslagsværker, ordbøger og lignende referencer
  • Undervisningslitteratur
  • Offentlige myndigheders netsteder og publikationer
  • Fagtidsskrifter

Eksempler på kilder som ikke er egnede:

  • Ugeblade
  • Private hjemmesider, blogs, osv, hvor forfatteren og vedkommendes faglige baggrund er ukendt.

Kilderne bør yderligere være opdaterede, leksika som er fra begyndelsen af 1900-tallet kan have store huller i forhold til tilsvarende opslagsværker fra i dag, og de vil have huller for tiden efter færdiggørelsen.

Noter[redigér wikikode]

  1. ^ Undertiden indeholder en artikel så få kildehenvisninger, at det vil være upraktisk at indsætte "kilde mangler" for hvert sted. Her kan man i stedet anvende skabelonen {{kilder|dette afsnit}} for et konkret afsnit eller {{ingen kilder}} øverst for hele artiklen.
  2. ^ Wales, Jimmy. "Zero information is preferred to misleading or false information", WikiEN-l, 16. maj 2006: "I can NOT emphasize this enough. There seems to be a terrible bias among some editors that some sort of random speculative 'I heard it somewhere' pseudo information is to be tagged with a 'needs a cite' tag. Wrong. It should be removed, aggressively, unless it can be sourced. This is true of all information, but it is particularly true of negative information about living persons."