Dea Binozi (9. februar 2025). "Alle kan skrive en netbiografi". Weekendavisen. I skulpturgaden på Statens Museum for Kunst venter jeg og cirka 15 andre pligtopfyldende besøgende på slaget kl. 14.55. Vi har alle tilmeldt os workshoppen Wiki-skrivestue, hvor vi skal lære at skrive en Wikipedia-artikel...
Morten Skeldal Østergaard (19. marts 2025). "Sådan får du Wikipedia på din computer". Komputer for alle. Noget af det mest bemærkelsesværdige ved Wikipedia er, at indholdet skrives af en hær af frivillige fra hele verden. Alle kan uden videre klikke på redigeringsknappen på en Wikipedia-artikel og begynde at ændre indholdet. Heldigvis sidder også masser af frivillige redaktører klar til at underkende en tilføjelse til leksikonet, hvis de mener, at den ikke er sand eller veldokumenteret. Der er desuden kildeangivelse på det meste af indholdet på Wikipedia, så du selv kan klikke dig videre til kilden og få bekræftet oplysningerne.
David Dragsted (5. maj 2025). "Internettets sidste oase". Føljeton. Hvis onlineencyklopædien pludselig står for fald, bør vi først frygte for demokratiets velbefindende. Faktisk gælder det ikke kun, hvis Trump, Musk og The Heritage Foundation blæser til angreb, men fx også hvis den generative KI gør alvor af sine latente trusler om gradvist at forvanske al troværdig viden gennem sin hallucinatoriske hviskeleg. Frygten er, at mængden af KI-genereret indhold (som, ironisk nok, bl.a. bygger på Wikipedias frit tilgængelige artikler) vil skabe så voldsom en syndflod af information, at Wikipedias ihærdige frivillige ikke længere vil kunne følge med - hvorfor også onlineencyklopædien til sidst vil blive en ligegyldig ødemark fyldt med brainrot.
Emma Louise Stenholm (6. maj 2025). "Wikipedia-diplomati". Føjeton. Det interessante ved Wikipedias åbne fora er, hvordan diskussionerne nærmest er et kursus i konflikthåndtering mellem de samme få brugere. Alle kan se uenighederne og argumenterne, som når to meget aktive brugere i 2021 beskylder hinanden for henholdsvis antisemitisme og personangreb: ...
