Wikipedia:Pressemeddelelse 250000 opslag

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Wikipedia-logo-v2-da-250k.svg

Dansk Wikipedia har nu nået 250.000 opslag. Derfor udsender vi denne pressemeddelelse.

Roger Godeau ser ud til at være artikel nr. 250.000, (usikkerheden skyldes at der indimellem foregår sletning blandt nyoprettede opslag, pga. mangel på notabilitet eller andre årsager).

I samme åndedrag kan vi meddele at vi nærmer os stærkt 10.000.000 redigeringer.[1]

Den dansksprogede udgave af den brugerredigerede encyklopædi Wikipedia, blev lanceret 1. februar 2002 med et indlæg af Christian List. På trods af at Danmark er et lille sprogområde ser det ud til at vi når 250.000 opslag inden længe. Siden 1. maj er der i gennemsnit oprettet ca. 50 nye artikler dagligt, og der er omkring 4- 5000 redigeringer om ugen. [2]

Pr. søndag den 23. januar 2022 har den dansksprogede Wikipedia 271.856 artikler, 844 aktive bidragydere og 24 administratorer.

Men der er plads til mange flere emner, så den danske Wikipedia søger aktivt at hjælpe nye brugere godt i gang. Wikipedias succes stiller stadigt større krav til

  • indslusning af nye brugere,
  • koordinering omkring artikelskrivningen og den tilhørende debat og
  • kvalitetssikring af artiklerne.

I arbejdet med at følge med udviklingen er det vigtigt at kunne lytte til og være åbne overfor specielt nye brugeres kritik. Vi har en mentor-ordning, hvor nye brugere hurtigt kan søge råd og vejledning hos erfarne brugere omkring Wikipedias opbygning, kultur og retningslinjer.

Der er tre grundlæggende retningslinjer for deltagelse i projektet:

  • vær modig når du redigerer
  • vær neutral når du skriver og
  • vær venlig

Kilder[rediger kildetekst]