Wikipedia:Pressemeddelelse juni 2015

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Den danske Wikipedia har nu over 200.000 artikler[rediger kildetekst]

Logo med fejring af 200.000 milepælen

Den danske Wikipedia har nået en milepæl med artikel nummer 200.000. Det skete med oprettelsen af artiklen om den danske maler G.F. Clement den 11. jun 2015 klokken 8:46‎. Det var den erfarne bruger Villy Fink Isaksen der skrev artiklen på baggrund af et opslag i Kunstindeks Danmark/Weilbachs Kunstnerleksikon og information fra Varde Museums hjemmeside.

At nummer 200.000 blev en artikel om et kunsthistorisk emne er ikke helt overraskende. Den danske Wikipedia har haft fokus på kunst, gennem samarbejde mellem Statens Museum for Kunst og Wikipedias danske støtteforening Wikimedia Danmark. Dette er sket gennem en række arrangementer med undervisning i Wikipedia, oprettelse og redigering af artikler.

Tal[rediger kildetekst]

I alt har den danske Wikipedia over 680.000 sider. Foruden almindelige artikler indeholder dette tal også tal for blandt andet diskussionssider, hjælpesider og sider der omdirigerer mellem variationer af artikeltitlerne. I alt er der foretaget over 8,5 millioner redigeringer i alle siderne. Næsten 1.000 brugere har ændret Wikipedia inden for den sidste måned. Den danske Wikipedia har 29 administratorer, der er brugere med særlige rettigheder, f.eks. til at blokere andre brugere og til at slette sider. Endvidere er der 39 patruljanter der holder øje med anonyme redigeringer, og bidrag fra nye skribenter. [1]

Henvisninger[rediger kildetekst]