Wikipedia:Projekt Færøerne/Arkiv 1

Ældre valgresultater

Jeg har indsat tabel for valgene i 2008 og 2011 og er så småt begyndt at indsætte regionale resultater (efter 2015 modellen). Foreløbig er Hovedstaden, Klaksvik og Suduroy indsat, der mangler således 5, men Vagar og Sandoy regner jeg med at kunne have klar snart. Der er også indsat tal for Torshavn og Argir, og jeg regner med at indsætte for bygder med over 1.000 indbyggere hen ad vejen (dvs. Fuglafjørður, Vágur, Vestmanna og Miðvágur i 2008/Giljanes i 2011). Jeg synes ikke, det er nødvendigt med den fulde tabel Rmir lavede til 2015, der er nok begrænset interesse for så detaljerede tal til "det gamle", rent visuelt vil den også fylde meget ift. resten af artiklen. Jeg har derudover indsat Top 10 over personlige stemmer for 2008, 2011 og 2015. Her ville det være interessant at gå længere tilbage i tiden. Før 2008 burde det være overflødigt at regne på regionerne, da der jo er tal for de gamle valgkredse. Men hvor finder vi dem? --Batmacumba (diskussion) 5. okt 2015, 15:45 (CEST)

Det lyder som en god ide at have enkelte udvalgte bygder med, men er der nogen speciel årsag til at du har valgt både hovedstaden (som jo er valgstederne Tórshavn og Argir) OG Tórshavn og Argir? Ellers udmærket. Jeg har også forsøgt at finde gamle resultater, men hidtil forgæves. Hagstova.fo har kun resultater for partierne i stemmer og %, der er resultater helt tilbage til begyndelsen. De opdeler det dog desværre ikke efter valgkreds længere. Det synes jeg er mærkeligt, da der jo var 7 valgkredse før 2008. Og man kan ikke finde nogle navne på personer.

Jeg har fulgt modellen fra 2015-valget mht. regioner, og derudover tænkt mig at medtage de største valgsteder (+1.000). At medtage både Torshavn og Argir synliggør jo også, at hovedstaden er sammensat af to valgsteder med lidt forskelligt mønster.--Batmacumba (diskussion) 5. okt 2015, 17:26 (CEST)

Du kender godt denne her side fra kvf.fo, ikke? Der er noget der hedder Gomul valúrslit (2000-2008) - men det er ikke hvad det ser ud til. Der er kun lagtingsvalget 2008.

Ja, det er den jeg har brugt til 2008 valget.--Batmacumba (diskussion) 5. okt 2015, 17:26 (CEST)

Nu har jeg googlet lidt og fundet frem til nogle flere resultater: Resultaterne fra 2004 hos kvf.fo er her men der skal du huske at vælge Endaligt úrslit - 29/03 11.58 og læg mærke til, at resultaterne ses helt nede i bunden af siden, og derefter må du vælge de røde links øverst på siden som siger Síða 1 Síða 2 Síða 3 Síða 4 . Her er resultaterne for 2002 hos kvf.fo, på samme måde med de røde side-links øverst på siden. De viser top-10 for alle kandidater både i antal stemmer men også i % og procenttallet må være for deres valgkredse. Jeg kan ikke finde flere på nettet. Men alle gamle før år 2000 ligger på nettet nu. Jeg skal se om jeg kan finde noget. Åbenbart finder man dem ikke ved at google. --EileenSanda (diskussion) 5. okt 2015, 17:00 (CEST)

De gamle færøske aviser findes på www.tidarrit.fo, så skriver man søgeord øverst i rubrikken. Jeg skrev f.eks. Løgtingsvalið 1998. Der kom rigtig mange resultater. Valget var den 30. april 1998, så det er jo kun resultater lige efter den 30. april som er relevante. Efter at have scrollet nedad og hentet flere sider nogle gange, fandt jeg en Dimmalætting fra 2. maj 1998 og artiklen har overskriften "Persónliga atkvøðubýti". Til højre ses en ung Edmund Joensen og Heðin Mortensen samt Lisbeth L. Petersen, som takker for stemmerne. Man kan forstørre siden, så teksten bliver læsbar, og trække siden ved at klikke med musen og trække den. Kan du finde ud ad det, tror du? --EileenSanda (diskussion) 5. okt 2015, 17:16 (CEST)

Okay, jeg havde håbet på, at der var en samlet oversigt et eller andet sted. Det her bliver nok en kende for bøvlet, men jeg laver i hvert fald 2004. Der burde være lavet noget valgforskning, hvor der måske er samlet nogle data. Hvad med ham Erik Lindeskov, der var i medierne som kommentator op til valget? Jeg mener hans forskningsområde indbefatter færøsk politik.--Batmacumba (diskussion) 7. okt 2015, 15:51 (CEST)

Jeg kender ikke til nogen samlet oversigt, eller ikke på nettet i hvert fald, eller jeg har i hvert fald ikke fundet det. Eirikur Lindenskov er journalist, redaktør på Sosialurin. Men jeg kan da godt gå i gang med det via aviserne via tidarrit.fo, bare vi ikke begge går i gang med det. Jeg kunne også skrive tallene ind her og så kunne du regne på dem. Eller hvad synes du? Ja, det er ret bøvlet at skulle lede på den måde. --EileenSanda (diskussion) 7. okt 2015, 16:04 (CEST)

Jeg tjekkede universitetet, og den eneste deciderede politolog de har ansat er Beinta í Jákupsstovu, men hendes fokus er kvinder i politik, og så har hun lavet en analyse af det færøske valgsystem (hvor der måske er relevante data). Men der er ikke en egl. partiforsker eller valgforsker på Færøernes Universitet. Jeg mener ikke, vi skal regne på de ældre resultater, bare indsætte dem i en tabel, som jeg er begyndt på med 2004. Det er fint, hvis du går igang med det, der ligger før 2004. Jeg mangler at regne på Eysturoy for 2008 og 2011 (og det er den store omgang med hhv. 18 og 17 valgsteder) + lave 2004 færdig.--Batmacumba (diskussion) 7. okt 2015, 16:20 (CEST)

Enig, jeg skal (når jeg får tid) gå i gang med lagtingsvalgene før 2004, men kun top 10 og nogle udvalgte valgsteder, nogenlunde sådan som du har lavet. Ja, jeg tror, at vi mangler nogen til at forske i politik. Jóanes N. Dalsgaard har udtalt sig nogle gange i Dagur og Vika, han er uddannet cand.scient.pol., bor lige for tiden i Skotland. Men jeg tror ikke, at han har forsket i politik. Sakarias Wang har skrevet flere bøger om færøsk politik, men det er ret langt tilbage og mest med fokus på løsrivelsesspørgsmålet. Högni Reistrup har skrevet nogle bøger om politik, f.eks. Valið og valdið (Valget og magten) fra 2011, som han skrev sammen med Stefan í Skorini. Exit Føroyar og Framtíðin er okkara fra 2015. Samal Matras Kristiansen har en blog, hvor han skriver om politik, men er ikke så aktiv for tiden, kun en blog i år. Vh. --EileenSanda (diskussion) 7. okt 2015, 16:40 (CEST)

Jeg er ikke så glad for "nogenlunde". Det ville være bedst, hvis den blev helt parallel med 2004-artiklen, så der er én standard for "de gamle" (= før det blev én valgkreds). Hvis du tager udvalgte bygde- eller by-resultater med, bør 2004-artiklen op på samme detaljeringsgrad.--Batmacumba (diskussion) 7. okt 2015, 17:42 (CEST)

Skal du forresten ikke stemme ] på Lagtingsvalget 2015 som ugens artikel?

Jeg vil helst ikke stemme på en artikel, jeg selv har været så meget indblandet i. Men kan da godt gøre det, hvis den mangler en enkelt stemme til sidst.--Batmacumba (diskussion) 7. okt 2015, 17:42 (CEST)

Nej men jeg havde nu også tænkt mig at gøre på samme måde som du med de samme valgsteder. Angående afstemningen, så valgte jeg at stemme, eftersom Rmir2 sagde at jeg godt måtte, selv om jeg selv har bidraget ret meget til artiklen. Men jeg stemte da også på en anden, som blev vedtaget i sidste uge til ugens artikel. --EileenSanda (diskussion) 7. okt 2015, 18:31 (CEST)

Kommentar til valgresultatet

(Nedenstående er et første udkast til kommentar til valgresultatet. Der skal nok nogle eksempler på under lokale kandidater)
Valgresultatet afspejler både partiernes historiske styrkeforhold og nyere tendenser, samt betydningen af stærke lokale kandidater. Såvel ensidig erhvervsstruktur, som tradition og populære lokale kandidater kan bidrage til meget høje stemmetal for et parti fra et bestemt valgsted. Både Folkeflokkurin og Javnadarflokkurin havde således tre valgsteder med over 50%, mens det lille parti Nyt Selvstyre fik 43,5% af stemmerne i Kirkja på Fugloy i Nordoyar, hvor Zachariassen-familien, der har været central i partiets historie, stammer fra. Den højeste stemmeandel var 71,5% til Javnadarflokkurin i Dalur på Sandoy, hvor den lokale lærer og fagforeningsmand Jónleif Johannesen har stor opbakning.

Lokale kandidater

Det er vigtigt for mange indbyggere i bygderne at få kandidater fra netop deres ø valgt, samtidig med at indbyggerne i Torshavn generelt foretrækker at stemme på folk fra hovedstadsområdet, da de frygter bygde-politikere vil være for fokuseret på lokale særinteresser. Partier der opstiller stærke lokale kandidater kan derfor tiltrække mange stemme, og visse områder, som f.eks. øen Sandoy, svinger en del fra valg til valg. (mere om stemmeslugere indsættes - måske)

Folkeflokkurin

Folkeflokkens kernevælgere er fiskere og folk med tilknytning til fiskeriet, samtidig står det som et markant selvstyreparti bedst i områder, hvor de fleste borgerlige er selvstyrefolk. Partiet fik sit klart bedste resultatet i den traditionelle højborg Nordoyar, men en del svagere i Klaksvik end i bygderne. Vagar og Sandoy lå omkring 20% over landsgennemsnittet, mens Suduroy og Eysturoy var meget tæt på landsresulatet. Folkeflokken har historisk set stået stærkt i det nordlige Streymoy, men efterhånden som flere arbejder i Tórshavn har dette ændret sig, og partiet fik ved dette valg en markant svagere tilslutning på hele Streymoy end i resten af landet, som sædvanlig med Tórshavnsområdet som det dårligste.

Sambandsflokkurin

Som det eneste borgerlige unionistparti har Sambandspartiet en ret bred vælgerbasis, og er ikke afhængig af en enkelt erhvervsgruppe. Det står stærkest i områder, hvor opbakningen til rigsfælleskabet traditionelt har været høj, som Eysturoy og Vagar. Partiet tabte valget efter syv år ved magten og en skandale og gik tilbage overalt, men klarede sig relativt bedst i sine kerneområder samt på Sandoy, hvor den tidligere socialdemokrat Gerhard Lognberg er populær. Det fik sit bedste resultat i partiets traditionelle højborg Eysturoy med ca 1,5 gange landsgennemsnittet, og det tredjebedste på Vagar, der også historisk set har været et stærkt område for partiet. Sambandspartiet fik sit næstdårligste resultat i Tórshavnsområdet, der var endnu svagere end resten af Streymoy, mens bygderne på Nordoyar, hvor de fleste er selvstyrefolk, fortsat er partiets dårligste region med en opbakning på under 2/3 af gennemsnittet.Det gode resultat på Sandoy skyldes primært den tidligere socildemokrat Gerhard Lognberg, der skiftede til Sambandsflokkurin i forrige valgperiode.

Javnadarflokkurin

Partiets ubestridte højborg er siden dets grundlæggelse Suduroy, hvor JF ved dette valg fik over 60% større opbakning end landsgennemsnittet. Det ligger også over gennemsnittet på Streymoy med ca. lige stor opbakning i Torshavn og bygderne, mens Klaksvik og Vagar lå omkring 10% under gennemsnittet. De borgerligt dominerede områder Eysturoy og bygderne på Nordoyar er markant svagere; allesvagest er resultatet dog på Sandoy, hvor JF fik under halvdelen af landsresultatet, hvilket formentlig primært skyldes, at venstreorienterede på Sandoy foretrak den lokale lagtingsmand Páll á Reynatúgvu fra Tjodveldi.

Tjodveldi

Partiets bedste resultater er Sandoy med ca. 45% over gennemsnittet, hvor den lokale lagtingsmand Páll á Reynatúgvu trak mange stemmer. Derudover har partiet sin stærkeste opbakning i hovedstadsområdet, hvor det denne gang fik en fjerdedel mere end gennesnittet, mens resten af Streymoy også lå 10% over gennemsnittet. Suduroy, hvor de fleste venstreorienterede stemmer på JF, lå ca. 10% under, mens de konservative områder Eysturoy, Vagar og Norderøerne er partiets svageste med en opbakning ca. en fjerdedel under gennemsnittet. Siden den markante værdikonservative politiker Karsten Hansen i 2008 gik over til Midterflokkurin, har Tjodveldi stået svagt på Nordoyar, der ellers tidligere har været et godt område for partiet pga. dets stærke selvstyretradition. Tjodveldi var denne gang allersvagest i Klaksvik. Siden værdipolitik i form af f.eks. ligestilling af homoseksuelle har holdt sit indtog som et vigtigt tema i færøsk politik har Tjodveldi generelt tabt opbakning i de mere kulturelt konservative dele af Færøerne, og på trods af et godt valg denne gang blev der ikke ændret på dette billede.

Nýtt Sjalvstýri

Det lille parti har en meget ujævn opbakning. Partiet har i de senere år været præget, at flere markante skikkelser har forladt det. De økonomisk liberale er gået til Framsokn og værdiliberale Tórshavn akademikere, som fx den tidligere partiformand Helena Dam á Neystabø, er gået til JF. Dette har gjort, at partiet er domineret af værdikonservative bygde- og udkantspolitikere, hvilket afspejler sig i valgresultatet. Partiets højborge er i nyere tid Eysturoy and Nordoyar. Denne gang toppe NS i Klaksvik, hvor formanden Jógvan Skorheim er borgmester. Her fik de over dobbelt så stor en andel som landsgennemsnittet. Bygderne på Nordoyar var derimod ca. 20% svagere end Eysturoy. Det fik en fjerdedel under landsgennemsnittet på Vagar og i Streymoy-bygderne, og kun halvdelen i hovedstadsområdet på trods af markante kandidater som Bjørn a Heygum og Zakarias Wang. Suduroy er partiets klart ringeste region med kun en femtedel af landsgennemsnittet, men det står generelt svagt i hele den sydlige del af landet.

Framsokn

Partiet ønsker centralisering af den offentlig service, er værdiliberalt og har som en nystiftet parti ikke en udbygget partiorganisation i udkantsområderne. Disse faktorer medfører, at Framsokn er et udpræget "center"-parti og fik sit bedste resultat på omkring 70% over gennemsnittet i Torshavn og var næststærkest på det øvrige Stremoy, hvor resultatet ligger ca. 30% over landsresultatet. Resten af landet er under gennemsnittet. Eysturoy er næstbedste ø (men dog over 20% under), herefter følger Vagar og Norderø-bygderne med ca. 60% under gennemsnittet og Sandoy og Klaksvik med ca. 70% under gennemsnittet. Grundlæggede bliver Framsokn svagere jo længere ud i periferien man kommer med det klart svageste resultatet på Suduroy med kun lidt over 10% af gennemsnittet. Selvom Klaksvik bryder dette mønster og er svagere for partiet end Nordoyar-bygderne

Midflokkurin

Partiets kernevælgere er de ca. 20% af Færøernes befolkning, der enten er tilknyttet en fundamentalistisk frikirke, eller medlem af Indre Mission. Partiet er grundlæggende grundlæggende stærkest i nord og bliver svagere jo længere sydpå man kommer - men der er mange undtagelser. Dets absoluttet højborg er idag Nordoyar-bygderne, hvor det ligger over 50% over gennemsnittet. Dernæst følger Eysturoy med 20% over. Hovedstadsområdet, Klaksvik og Vagar ligger lige omkring gennemsnittet, men det øvrige Streymoy ligger ca. 10% under. Partiets opbakning er svag i det sydlige Færøerne med ca. 30% under gennemsnittet på Suduroy and 40% under på Sandoy. Norderø-bygderne og Skalafjørdur-området på Eysturoy er Færøernes bibelbælte, men det sydlige Suduroy har også mange fundamentalister uden at det indvirker på resultatet. MF ligger på gennemsnittet i hovedstaden, hvor partiformanden Jenis av Rani er kommunelæge, og Torshavn er faktisk bedre for partiet end resten af Streymoy, hvilket formentlig skyldes en kombination af stærke frimenigheder og religiøse tilflyttere fra bygderne. Torshavn-området var tidligere en højborg for partiet, men dette er ikke længere tilfældet. Mens Nordoyar er blevet et meget stærkt område for Midflokkurin, efter at den daværende Tjodveldi politiker Karsten Hansen i 2008 gik over til partiet.

Indsat i artiklen

Da der ikke er kommet indvendinger/kommentarer har jeg tilladt mig at sætte ovenstående ind i artiklen (med let bearbejdning). Det må i hvert fald kunne danne grundlag for afsnittet.--Batmacumba (diskussion) 1. okt 2015, 15:39 (CEST)

Færøernes politik

Vi mangler en side om Færøernes politik. Den norske er for fokuseret på det politiske system, som vi allerede har beskrevet andre steder, og det er den engelske også. Kan https://sv.wikipedia.org/wiki/Färöarnas_politik bruges som udgangspunkt? Og så senere suppleres (den er ret fokuseret). Eller er den færøske bedre egnet? (så hænger Eileen på det). Det er nok meget godt at få den lavet ifm. valgdækningen så vi kan henvise til den og placere relevant information, der ikke bør være i lagtingsartiklen, der. Der er desværre ingen henvisninger til artikler af de færøske samfundsforskere i den.--Batmacumba (diskussion) 30. sep 2015, 01:05 (CEST)

Jeg er godt klar over, at den er delvis forældet, det var mere hovedindhold og struktur, jeg tænkte på.--Batmacumba (diskussion) 30. sep 2015, 01:49 (CEST)

Er nu oprettet. Den er uden kilder, hvilket skal ordnes hen ad vejen.--Batmacumba (diskussion) 30. sep 2015, 19:14 (CEST)

Partiernes højborge

Jeg har nu gennemgået tallene og lavet lister over valgsteder på 35%+ for de store og 10%+ for de små, men i første omgang vil jeg lige præsentere fordelingen. Så vi kan diskutere, hvor vi lægger snittet for hvad vi tager med.

JF: 3 over 50%, 3 på 45-50%, 4 på 40-45% og 4 på 35-40% (nr. 1 er Dalur er på 74,1%) FF: 3 over 50%, 2 på 40-50% og 2 på 35-40% SB: 5 på 35-50% Tjodveldi: 5 på 35-50% Framsokn: 8 på 11-13%, 1 på 16,4 (Nolsoy) MF: 5 på 11-12% og en på 15,4 (Skalabotnur) Nyt Selvstyre: Kirkja 43,5%, Runavik 16,9, Funningur 16,7% og Kunoy på 10,6%.

Så valgvinderne fra JF har lidt for mange til en 35%+ løsning, mens de tre øvrige store partier passer ret godt, FS og MF har en tæt bånd af gode valgsteder og så en enkelt højdespringer, mens Nyt Selvstyre har et par enkelte højborge.

Det nok være mest hensigtsmæssigt med et særskilt afsnit om stemmemønstre i Torshavn/Argir og Klaksvik ift. bygderne, og så holde det adskilt fra "bedste valgresultater", der jo udelukkende er fra bygderne og bør være opstillet i listeform med en Top 5 el. lignende. Man kan så tilføje en note, hvis resultatet har været påvirket af en lokal stemmesluger + lidt om traditionelle højborge (helst med en kilde).--Batmacumba (diskussion) 26. sep 2015, 12:48 (CEST)

Jeg synes, at vi burde skelne mellem flere typer af resultater:

1. største parti i et område (i særdeleshed: over 50% af stemmerne)
2. markant overgennemsnitlig stemmeandel (samt årsager, fx personer)
3. de enkelte partiers vigtigste område(r) (samt årsager, fx personer)

Forøvrigt vil en samlet tabeloversigt (hvis det er overkommeligt) være ønskelig. Det er klart, at når fx Nyt Selvstyre i Kirkja får 43,5%, så er dette (og årsagen/rne hertil) af interesse. Rmir2 (diskussion) 26. sep 2015, 13:21 (CEST)

Problemet er vel, at vi dermed får gjort noget, der kunne være enkelt og ligetil, ret kompliceret. Jeg foretrækker tal over partiernes bedste valgresultater (enten over fx 35% el. 40%/eller en Top 5) kombineret med et afsnit om, hvordan stemmemønstrene i Torshavn m. forstæder og Klaksvik afviger fra hhv. landsgennemsnittet og mønstret i bygderne. Områder (øer) kræver at samtlige valgsteder på øen identificeres og lægges sammen, samt at der derefter beregnes procenter. Så det er et større projekt. Det er heller ikke alle valgsteder, der bærer bygdens navn (nogle er en skole el. lignende) og nogle få dækker steder på to øer. Så ikke helt enkelt. De gamle valgkredse eksisterer jo ikke mere. Kunne vi ikke det i to etaper: først Top 5 (el. over fx 40%) + afsnit om stemmemønstre i byerne. Derefter talknuseriet og dit mere ambitiøse projekt.--Batmacumba (diskussion) 26. sep 2015, 14:13 (CEST)

Personligt foretrækker jeg en mere eller mindre detaljeret oversigtstabel (fx bygdeniveau eller ø) suppleret dels med konstateringer, dels med vejledende forklaringer. Rmir2 (diskussion) 26. sep 2015, 14:46 (CEST)

Jo, men hvad ville du have i den tabel? Samtlige 58 valgsteder, eller kun dem, hvor et eller flere partier har stærk tilslutning?--Batmacumba (diskussion) 26. sep 2015, 16:49 (CEST)

Jeg synes, at det vil blive for meget med alle valgsteder. Jeg kan remse op her, hvilke der hører til de gamle valgdistrikter. Tórshavn og "Suðurstreymoy" er som sådan en og samme sag, Argir har eget valgsted, men allerede da valgresultaterne fra Argir kom, så fik man en fornemmelse af, at Framsókn ikke ville få det kanonvalg, som blev spået dem, og det kom også til at holde stik, de fik kun to og ikke 3-4 som alle eller næsten alle meningsmålinger havde vist. Dog manglede de kun 20 stemmer for at få den tredie valgt. Jeg kan lige nævne, at angående en lille bygd som Kirkja, som er en af to bygder på den lille ø Fugloy, der har stemmerne ikke flyttet sig særlig meget, hvis i sammenligner med valget i 2011. Flere personer, som har været markante for Sjálvsýrisflokkurin (som nu hedder Nýtt Sjálvstýri), kom netop fra bygden Kirkja (hvor min morfar forresten også kom fra), Louis Zachariasen (som er Kristina Háfoss morfar) kom fra Kirkja og hans bror var også valgt i Lagtinget og deres far var Símun Mikal Zachariasen, som var aktiv fortaler for at få færøsk sprog godkendt og skrev selv på færøsk. Louis Zachariasen var uddannet som lærer, men holdt op med at undervise i protest, da han ikke fik lov til at undervise eleverne på sit modersmål. Selvstændighedsfølelsen har været stærk på Fuglø, og det ser den ud til at være stadigvæk. Dog fik Sambandspartiet 6 stemmer både i 2011 og 2015, men det ville også være mærkeligt, hvis folk ikke var forskellige også der. Jeg ved ikke, hvad der kunne være bedst at gøre, jeg kan ikke rigtig se for mig, hvordan tabellen vil se ud og hvad den skal indeholde, men det lyder da som en interessant ide. --EileenSanda (diskussion) 26. sep 2015, 18:41 (CEST)

De gamle valgdistrikter

Jeg har udfyldt navnene på de gamle valgdistrikter, som var opdelt efter de større øer, samt Nordøerne som alle var sammen i en valgkreds, og Stømø blev delt op i syd og nord. I kan bruge denne opdeling eller lade være. Jeg har fundet resultaterne fra lagtingsvalget 2002, der står hvor mange valgsteder er i hvert valgdistrikt, hvis man vælger f.eks. Eysturoy, så kan man se, at der var 17 valsteder i 2002 og at:

• Eysturoy fik fem kandidater valgt i 2002, alle mænd, 1 fra liste A (Folkeflokken), 2 fra liste B, Sambandspartiet. Bygder/valgsteder fra Eysturoy: Eiði, Elduvík, Fuglafjørður, Funningur, Funningsfjørður, Gjógv, Gøta, Hellurnar, Leirvík, Oyndarfjørður, Oyrabakki, Runavík, Skálabotnur (kaldes også Skálafjørður), Skála (kaldtes før Skáli), Strendur, Toftir (i alt 16)
• Suðurstreymoy - Sydstrømø som er hovedstadsområdet samt de små øer Hestur, Nólsoy, Koltur (der bor kun en person) valgsteder: Tórshavn, Argir, Nólsoy, Hestur, Kollafjørður, Velbastaður (i alt 6)
• Norðurstreymoy - Nordstrømø: Haldórsvík, Hósvík, Hvalvík, Kaldbak, Kvívík, Tjørnuvík, Vestmanna (Saksun er nedlagt) (i alt 7)
• Vágar (Vågø, der hvor lufthavnen er, man kan køre via undersøisk tunnel til hovedstaden på 45 min.) inkl. øen Mykines. Valgstederne er: Sørvágur og Giljanes, som er fællesskole for bygderne Sandavágur og Miðvágur (disse to bygder udgør Vága kommune og var til og med 2008 selvstændige valgsteder), (Gásadalur og Bøur er nedlagt som valgsted, de fandtes til og med 2011), Mykines (i alt 3)
• Norðoyar - Nordøerne, som er øerne Kalsoy, valgsteder: Mikladalur og Húsar, Kunoy, valgsteder: Kunoy bygd og Haraldsund, Borðoy, valgsteder: Klaksvík og Árnafjørður, Viðoy: valgsted Viðareiði, NB: Hvannasund har fælles valgsted med Norðdepil, nemlig Fossanes skolen (bygderne ligger på hver sin ø, men hører til øgruppen Norðoyar), Svínoy (bygden har samme navn) og Fugloy har to valgsteder: Hattarvík og Kirkja.

Tre af øerne i Norðoyar er forbundet med "fastlandet", mens Kalsoy, Svínoy og Fugloy er afhængige af færge og helikopter. Bygderne omkring dæmningen mellem Borðoy og Viðoy har et fælles valgsted som er en skole, det kaldes Fossanes, opkaldt efter skolen, det er bygder som er på to øer, Norðdepil på Borðoy og Hvannasund på Viðoy, de er forbundet med en dæmning på tværs af sundet så er næsten som en bygd.

Opsummering om valgsteder i Norðoyar: Mikladalur, Húsar, Kunoy, Haraldsund, Klaksvík, Árnafjørður, Fossanes, Viðareiði, Svínoy, Kirkja, Hattarvík (i alt 11)

• Sandoy - Sandø, med Skúvoy og Stóra Dímun. Bygderne (valgstederne) på Sandø er: Skopun, Sandur, Húsavík, Skálavík, Dalur og Skúvoy (i alt 6)
• Suðuroy med disse valgsteder (bygder): Sandvík, Hvalba, Tvøroyri, Fámjin, Hov, Porkeri, Vágur, Lopra, Sumba (i alt 9) Alle valgsteder giver 58

God fornøjelse :) Mvh. --EileenSanda (diskussion) 26. sep 2015, 18:41 (CEST)

Tak. Jeg mener nu ikke, at Kollafjørður og Velbastaður er "Stor-Tórshavn". Det må være rimelgt at betragte Tórshavn/Argir som en enhed og ikke Suðurstreymoy. Jeg er nok ikke enig i det du skrev på din diskussionsside mht. Klaksvik. Selvfølgelig er Klaksvik fiskeribaseret, men jo en by med fx. sygehus og andre servicefaciliteter og fortjener selvstændig omtale som en by. Giljanes var den eneste jeg ikke kunne placere på valgaftenen, så tak for at stedfæste den. Der er 58 valgsteder denne gang mod 60 sidste - hvilke to forsvandt? (rart at vide, hvis man ser på udvikling over tid).--Batmacumba (diskussion) 26. sep 2015, 20:47 (CEST)

Jeg mente nu ikke, at Klaksvík var uvæsentlig på nogen måde, bare at de ikke har samme interesser som folk i hovedstaden og ikke stemmer på samme måde. Der er mange der stemmer på liste C, E og F i Tórshavn (altså F i forhold til i resten af landet), mens Folkeflokken får 32,4% i Klaksvík og kun 13,3% i Tórshavn, det er da en forskel der vil noget! Sammenlign f.eks. Klaksvík med andre bygder i Nordøerne, i Viðareiði fik Folkeflokken 57,7%, den fik også over 50% i 2011. I Fossanes (Hvannasund og Norðdepil) fik Folkeflokken 35,4%. Det er fiskeriet der er vigtigt for folk i Norderøerne, derfor vælger de Folkeflokken, de er bange for at andre partier vil ødelægge fiskeriet (det er det Folkeflokken påstår). Folkeflokken står også stærk på Sandø, men det gælder det også de lokale kandidater, Brandur Sandoy for Folkeflokken og Páll á Reynatúgvu for Tjóðveldi har fået en stor del af stemmerne der. Det er også vigtigt for Sandø-folk at få lokale lagtingsmedlemmer, da den kommende Sandø-tunnel skal laves de kommende år, og man ved aldrig, om politikere kan finde på at løbe fra deres løfter. Folk på Sandø har flere gange fået lovet en Sandø-tunnel (undersøisk), f.eks. lige før lagtingsvalget i 2011 eller var det i 2008? Det var nok i 2008, Gerhard Lognberg og Á Reynatúgvu blev modtaget som helte med fyrværkeri og taler, og så kom et nyt lagting og sagde at det blev altså ikke til noget alligevel, men nu, nogle år senere er forundersøgelser lavet, og arbejdet skal starte snart. Javnaðarflokkurins lagtings- og landsstyefolk fra Suderø har sat sig på de vigtigste poster angående tunneller, Henrik Old fra Vágur (min hjembygd) er nu samfærdselsminister med ansvar for bl.a. Tunneller, og Kristin Michelsen er formand for Retsudvalget, som har ansvaret for bl.a. Tunneller. Old har nylig udtalt, at han ønsker en tunnel hele vejen til Suderø og at han vil have forundersøgelser lavet som vil belyse dette. En Østerøtunnel er planlagt (Skálafjarðartunnilin), den forventes at blive brugt meget af folk fra Østerø og Nordøerne, som arbejder i Tórshavn, og de vil betale for de andre tunnellet mere eller mindre. EileenSanda (diskussion) 26. sep 2015, 23:48 (CEST)

Jeg kan se hos Færøernes Statistik at de tæller hovedstaden som Tórshavn, Hoyvík, Argir og Hvítanes. Hvítanes og Hoyvik har ikke eget valgsted, så det lyder rigtigt at regne Tórshavn og Argir som hovedstaden. EileenSanda (diskussion) 28. sep 2015, 00:13 (CEST)

Forslag

1) Første skridt er en tabel med Top 5 (eller Top 7) valgsteder for hvert parti med valgsteder angivet efter gammel valgkreds (det er jo udelukkende bygder) 2) Valgresultat for Torshavn/Argir og Klaksvik sammenholdt med landsgennemsnittet 3) Beregning af valgresultat for Suderø, Sandø, Nordstrømø, Sydstrømø uden for "Stor-Torshavn", Østerø, Vågø og Norderøerne uden for Klaksvik (alt dette inkl. omliggende småøer). Og bruge dette som basis for at se, i hvilken 3 regioner partiet er stærkest. Altså bruge de syv gl. valgkredse + to byområder. Det sidste bliver så den mere ambitiøse slutmål, som kommer efter de to første, hurtige mål.--Batmacumba (diskussion) 26. sep 2015, 21:09 (CEST)

Nu har jeg lavet den komplette tabel (det tog et par timer). Så mangler der bare nogle forklaringer til fordelingerne. hilsen Rmir2 (diskussion) 26. sep 2015, 21:46 (CEST)

En komplet tabel betyder jo, at man ikke få overblik - med mindre den kan gøres sorterbar, så man kan se valgsteder med størst tilslutning + sortere på region/valgkreds. Det havde været meget rart at færdiggøre diskussionen om den bedste formidlingsmåde, før du lavede og indsatte en tabel, men den kan vel bruges som "rådata". Vi har jo sorterbare tabeller til så meget andet, der kunne være anvendt som basis for denne her. Vi mangler også at få afklaret, hvilken område-inddeling vi vil anvende.--Batmacumba (diskussion) 26. sep 2015, 22:07 (CEST)

Tak for kæmpe arbejde Rmir2. Ja måske lidt hastigt, men så har vi det at arbejde videre med, hvis det ønskes, så kan tabellen jo også flyttes til en selvstændig side. Jeg er i hvert fald meget glad for, at den er lavet og vil gerne kopiere den til den færøske artikel, det er dejligt at have alle resultaterne i samme tabel. Men dine forslag, Batmacumba, lyder absolut også meget spændende! Vh. --EileenSanda (diskussion) 26. sep 2015, 23:20 (CEST)

Beregninger af valgresultaterne i de gamle valgkredse/byerne og i hvilke af dem partierne står stærkest er jo stadig interessant, det må vi ikke glemme. Og landsresultatet skal indsættese i tabellen.-Batmacumba (diskussion) 26. sep 2015, 22:26 (CEST)

Er der mon en nem måde at gøre tabellen sorterbar på? EileenSanda (diskussion) 26. sep 2015, 23:21 (CEST)

Ja, det er hermed gjort. Så mangler vi det med valgkredse/øer.--Batmacumba (diskussion) 27. sep 2015, 00:51 (CEST)

Jeg fandt en fejl. NS i Strendur var sat til 17,0%, men de fik 7,0%. Den er rettet, men med det kæmpe talmateriale du har siddet med, er det nok nødvendigt at tjekke tallene igennem. Der kan jo snildt være andre smuttere.--Batmacumba (diskussion) 27. sep 2015, 01:29 (CEST)

Kort over sysler på Færøerne

Jeg tror vi kan lade Torshavn og Argir stå for sig selv uden at beregne "Stor-Torshavn", så jeg foreslår vi beregner og indsætter følgende: Suduroy, Sandoy, Streymoy u. Torshavn (hvilket også betyder u. Argir), Eysturoy, Vágar, Nordoyar u. Klaksvik. Det giver 6 ekstra kategorier, der skal beregnes og sættes ind. Enheder kun med bygder er mere interessant end de gl. valgkredse, der jo delvis camouflerer land/by modsætninger. På denne her måde kan man også sammenligne de to Torshavn valgsteder med resten af Streymoy, samt Klaksvik med resten af Nordoyar. Derefter kan vi så snakke om, hvad man kan skrive som forklaring/baggrund til nogle af de mere markante tal.--Batmacumba (diskussion) 27. sep 2015, 04:27 (CEST)

Til Batmacumba: Tak fordi du fandt fejlen, som helt klart er en trykfejl. Jeg havde ellers taget antal og % parti for parti netop for at kunne fange fejl med det samme. Ligeledes tak for, at tabellen nu kan sorteres. Jeg vil ikke afvise, at det er en god ide at flytte den til sin egen side og så kun bringe de vigtigste og mest markante forskelle i selve artiklen, men det forudsætter et lokalkendskab, som jeg - desværre - ikke har. Jeg har imidlertid tillid til, at I, Eileen og Batmacumba, nu vil kunne gøre det. Desuden ville et kort til at stedfæste de enkelte områder, der referes til, være ønskeligt (hvis I har et godt forslag). hilsen Rmir2 (diskussion) 27. sep 2015, 09:57 (CEST)

Jeg har indsat et kort her. Det viser syslerne, som næsten svarer til de gamle valgdistrikter, bortset fra at i valgdistrikterne var Streymoy delt op i nord og syd, men jeg synes faktisk at det er mere interessant at opdele sådan som I foreslår med Tórshavn (her er Hoyvík inkl. for de vælger alle i sportshallen á Hálsi i Tórshavn). Jeg har aldrig før set, at man har valgt at vise Klaksvík for sig selv, men det kan da også være interessant at se, om der er en væsentlig forskel på Klaksvík og resten af Norderøerne. Jeg har et forslag til at tabellen som er indsat med alle valgstederne kan fylde mindre, hvad med enten at bruge listernes bogstave A for Folkeflokken, B for Sambandspartiet, C for Javnaðarflokkurin, D for Nýtt Sjálvstýri, E for Tjóðveldi, F for Framsókn og H for Miðflokkurin eller at forkorte partinavnene til FF, SF, JF, T, F, MF? --EileenSanda (diskussion) 27. sep 2015, 12:04 (CEST)

Jeg skal lige tilføje, at folk fra Klaksvík er kendt for at være MEGET lokale (de stemmer lokalt, køber lokalt osv.), så de ville sikkert sætte stor pris på, at Klaksvík blev nævn for sig selv :) Vh. --EileenSanda (diskussion) 27. sep 2015, 12:07 (CEST)

Det bør være FF, SB, JF, NS, T, FS og MF svarende til forkortelserne i artiklerne. Glad for at du er enig i, at Strømø u. Torshavn/Argir er en god enhed. Mht. til Nordoyar så lad os lave både bygde-Nordoyar og Nordoyar inkl. Klaksvik og så diskutere, om det giver mening at skelne (det tror jeg det gør, men værd at snakke om). Vi kunne også prøve at lave Torshavn/Argir og se, om den er interessant at have med. Men begge dele bør diskuteres her, før de indsættes. Jeg går stille og roligt i gang, men vil gerne have at vide, hvis en af jer også arbejder på det, så vi undgår dobbeltarbejde (det ville virkelig være surt med sådan noget som det her..). Kortet er det rigtige efter min opfattelse. Vi har vist ikke et med sysler, der også har Torshavns og Klaksviks placering (det ville være det helt idéelle).--Batmacumba (diskussion) 27. sep 2015, 12:22 (CEST)

Jeg har nu ændret til vores standardsforkortelser, og det løser hele problemet med størrelsen. Det ser faktisk helt pænt ud nu.--Batmacumba (diskussion) 27. sep 2015, 12:29 (CEST)

Færernes kommuner pr. 2009

Tabellen ser rigtig godt ud nu, efter at partiernes navne er forkortet til FF, SF, JF osv. Nu ryger tabellen ikke ud af skærmen, ikke engang på iPad-skærmen :) Jeg er rigtig glad for tabellen, jeg har savnet sådan en, for det er ret irriterende at skulle ind på hvert enkelt valgsted for at se partiernes stemmer fra de enkelte valgsteder. Nej, jeg vil ikke gå i gang med den/de andre tabeller, jeg har kopieret og oversat Rmir2's tabel til den færøske artikel. Den burde komme på den engelske også, en der bruger de punktum istedet for komma i tal, så det skal jo lige rettes til først. Hvad med top-10 eller top et-eller-andet, er der nogen der går i gang med at lave det? Jeg har kigget lidt på hvilke valgsteder der kommer på top-10, og det ser ganske interessant ud, dog er der nogle helt små valgsteder som forstyrrer lidt, f.eks. kom én stemme fra Mykines på top-10, der burde ikke findes så små valgsteder som f.eks. kun har 10-20 vælgere, man kan ikke kalde det anonymt valg, når der er så få vælgere. Men det er selvfølgelig ikke noget vi kan gøre noget ved, det er sådan det er. Jeg vil lige sige tusind tak til jer begge for godt samarbejde omkring dette emne, super flot arbejde! Mvh. --EileenSanda (diskussion) 27. sep 2015, 14:17 (CEST)

Jeg er enig i, at tabellen er blevet mere overskuelig. Eileens introduktion til forandringer i den administrative struktur i forbindelse med valg er ligeledes en fin begyndelse. Jeg ser frem til en bud på partiernes geografiske/personlige vælgertilslutning. Med hensyn til kortet findes der et kort med administrative navne på i artiklen om Færøernes geografi. Desværre ser det ikke ud til, at alle valgsteder er med, men det kan der måske gøres noget ved. Måske kan vi (som i artiklen om det danske folketingsvalg) med baggrundsfarve fremhæve det største parti i hvert valgdistrikt. hilsen Rmir2 (diskussion) 27. sep 2015, 15:17 (CEST)

Kort

Jeg har indsat et kort, der viser fordelingen af kommunerne. Dette er vistnok det samme som i dag, kortet som ligger på siden om Færøernes geografi er ikke opdateret, efter at Vága kommune og Eystur kommune blev etableret. Skal vi indsætte dette kort på siden om lagtingsvalget 2015? --EileenSanda (diskussion) 27. sep 2015, 15:29 (CEST)

Jeg synes, at det er bedre en ingenting. Eventuelt kunne der skrives lidt om de manglende steder til orientering for læsere, som ikke kender detaljer i Færøernes geografi. Kortet kan altid senere udskiftes, hvis der bliver lavet et bedre. hilsen Rmir2 (diskussion) 27. sep 2015, 15:55 (CEST)

Jeg foretrækker en kombination af sysselkortet og et almindeligt kort over Færøerne med bynavne. Kommunekortet giver fnidder, fordi Sundini ligger på to øer og Skuvoy er markeret med en anden farve end Sandoy, hvorimod sysselkortet klart viser den opdeling, vi har tænkt os at benytte (det mangler bare de to byer). Der er desuden en del bygder, som ikke længere er selvstændige kommuner, og de er så ikke på kommunekortet, så der ville et alm. kort med by- og bygdenavne være bedre. Man kunne så lave en note om valgsteder, der ikke har bygdenavne, men er skoler etc. Hvis der kun skal være et kort, foretrækker jeg sysselkortet.--Batmacumba (diskussion) 27. sep 2015, 16:07 (CEST)

Har forsøgsvis indsat et kort med stednavne. Når der senere kommer mere tekst, bliver der også plads til sysselkortet, uden at det ser dumt ud.--Batmacumba (diskussion) 27. sep 2015, 16:32 (CEST)

Klaksvik vs. Nordoyar-bygderne

Jeg har prøvet at regne på bygde-valgstederne i Nordoyar og sammenholdt dem med Klaksvik, og der er en klar forskel, men om den er stor nok til selvstændig omtale, må vi lige snakke om. FF og MF er som ventet (endnu) stærkere i bygderne, mens FS overraskende også er ca. 1,5 gang stærkere i bygderne (men de fik også et elendigt valg i Klaksvik). Republikanerne har samme styrke. De "moderate" partier SB, NS og JF (dvs. dem der hverken er økonomisk højreorienterede, værdikonservative eller meget principfaste selvstændighedstilhængere) får derimod langt flere stemmer i Klaksvik. Så byens bredere erhvervsstruktur - og måske også tilflyttere - giver den en bredere vælgerprofil, der ligger tættere på landsgennemsnittet. Andel med bygderne først: FF 38,2/32,4 - SB 12,4/15,6 - JF 18,1/22,0 - NS 5,8/8,6 - T 15,3/14,2 - FS 2,9/2,1 - MF 7,4/5,2.--Batmacumba (diskussion) 27. sep 2015, 17:50 (CEST)

Du har netop påpeget en interessant nuance i stemmefordelingen. Den er helt klart relevant. venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 27. sep 2015, 18:10 (CEST)

Batmacumba Hvad mener du med at Nýtt Sjálvstýri ikke er værdikonservativt? Det kan godt være, at selve partiet siger sig være neutralt, at det er op til den enkelte at stemme efter egen overbevisning i etiske sager, men når man så på forhånd kan være ret sikker på, at personerne der bliver valgt enten er Kári P. Højgaard eller Jógvan Skorheim eller begge to (jeg var i hvert fald ret sikker på det før valget og flere andre også), der begge er imod ægteskab mellem to af samme køn, så vil jeg da kalde partiet værdikonservativt, eller i hvert fald de mest prominente personer i partiet. Og hvad mener du med at Sambandsflokkurin ikke er økonomisk til højre? Det er da et parti som er til højre i færøsk politik, så jeg forstår ikke helt, hvad du mener? Jeg er enig med dig i, at det er lidt overraskende, at Framsókn fik flere stemmer i bygderne i Nordøerne end i Klaksvík. Jeg mener, at jeg hørte nogen snakke om (i færøsk TV valgaftenen) at Sámal Petur í Grund, som var kandidat for Framsókn, fik flere stemmer i de små bygder i Nordøerne, da han var ret kendt der fordi han arbejder som skipper ombord på en af færgerne der, jeg mener at han er skipper på Sam, der sejler mellem Klaksvík og Kalsoy, jeg kan se, at han fik 4 stemmer i Húsar på Kalsø, 1 i Mikladalur og 2 i Haraldssund og 34 i Klaksvík (han kommer fra Østerø). En der hedder Súsanna Køtlum fra Framsók fik 5 stemmer i Viðareiði, nogen med samme efternavn bor i bygden. Poul Michelsen har fået stemmer alle mulige steder fra. De fleste af Framsókns kandidater kommer fra Tórshavn, så mange ser partiet som et hovedstadsparti. De har nok gjort den fejl, at de ikke har anskaffet sig kandiater fra hverken Suðuroy eller Sandoy, man skal altid forsøge at få kandidater fra hele landet, også selv om folk nu kan stemme på kandidater fra hele Færøerne, men det viser sig ofte, at folk stemmer lokalt alligevel. Hvis du ser på top-10 for Javnaðarflokkurin, så kan man se at fire af 10 bygder er på Suderø, og Dalur, hvor Jónleif Johannesen kommer fra, ligger aller øverst med 74,1% dvs. at hver tredie fra Dalur stemte lokalt på Jónleif Johannesen, men de har ikke kun valgt ham fordi han er fra bygden, i 2011 fik Javnaðarflokkurin 21 stemmer i Dalur, hvoraf Gerhard Lognberg fik 17, så disse vælgere har ikke skiftet parti. Lognberg fik kun 1 stemme i Dalur. Vh. --EileenSanda (diskussion) 27. sep 2015, 18:23 (CEST)

Miðflokkurin, der er værdikonservativ og har de kristne værdier som de primære sager, fik flest fra flere bygder omkring Skálafjørður, hvilket ikke er overraskende, da folk der er mere religiøse end i resten af landet, det samme gælder for Klaksvík. De fik flest stemmer prosentvis i Skálabotnur (der ligger en religiøs mødesal der kaldes Keldan í Skálabotni), Strendur og Runavík er også omkring Skálafjorden. Bygderne Porkeri og Lopra er også blandt top-10 hos MF, det er heller ikke overraskende. Men det overrasker mig lidt, at Klaksvík ligger under landsgennemsnittet for Miðflokkurin, og Karsten Hansen er fra Klaksvík. Men der er andre politikere som er meget religiøse og værdikonservative, som f.eks. Jákup Mikkelsen fra Folkeflokken. Det samme gælder Lognberg Alfred Olsen fra Sambandspartiet, de er også meget værdikonservative, og det er de fleste af Folkeflokkens kandidater også. EileenSanda (diskussion) 27. sep 2015, 18:38 (CEST)

Alt er jo relativt. På den borgerlige fløj ligger FF og FS til højre for SB efter gængs målestok. Og NS er jo i hvert fald ikke nær så værdikonservative som MF - som du selv siger er de officielt neutrale i disse spm. - og sammenholdt med deres midterposition på andre punkter gør det dem til et moderat parti. Det var en lidt hurtig karakteristik, men jeg vil fastholde, at JF, SB og NS kan betegnes som de moderate partier og udgør midten i en færøsk kontekst - de fire andre partier har mere "kant" og er mere radikale - på hver deres måde.--Batmacumba (diskussion) 27. sep 2015, 18:52 (CEST)

Kommentar til Batmacumba: Jeg synes, at færøsk politik er virkelig svær at blive klog på, specielt når der står noget i partiprogrammet og partiet så faktisk gør noget helt andet. Hvor finder du sådan en målestok, som placerer færøske partier til venstre, i midten og til højre? Jeg har ikke set noget der placerer SB længere til venstre end FF, men det burde den måske være, jeg ved det ikke. Der sker et opgør i SF lige nu, flere meldte sig ud, fordi partiet havde mistet den sociale profil under Kaj Leo Johannesens anden regering, bl.a. meldte Lisbeth L. Petersen sig ud, og hun er trods alt tidligere formand. Til valget i 2015 blev tidligere profiler som Magni Laksáfoss og Edmund Joensen (var stadig en profil, men kun i Folketinget) bedt om at stille op for Sambandsflokkurin, det var Suderø Sambandsforening der bad Laksáfoss om at stille op for partiet, hans kone kommer fra Vágur på Suderø, bortset fra det har han intet med øen at gøre, og Edmund valgte også at stille op og begge blev valgt. Der har været stor utilfredshed med den tidligere lagmand, som kun har ført folkeflokspolitik (ifølge flere markante sambandsfolk), og dette var et forsøg på at føre partiet tilbage på sporet. Og begge blev valgt. Det har været svært at få øje på - de seneste 8 år - at Sambandspartiet skulle være længere til venstre end Folkeflokken, men det har de nok været tidligere, og nu skal de jo have ny formand om en månedstid, så måske bliver partiet igen som før. Det er mærkeligt så stor magt Folkeflokken har, når de sidder i regering, så får de alle deres ønsker opfyldt, og Sambandsflokkurin og tidligere også Javnaðarflokkurin bliver beskyldt for at føre Folkefloks-politik. Ja, jeg ved ikke, men det kan være svært at blive klog på de færøske partier og derved også på færøsk politik. Og så har vi jo spørgsmålet om selvstændighed kontra forstat hjemmestyre under Danmark, som ligesom forstyrrer det hele en del. Så alle partier må have en profil både når det gælder højre-venstre politik og selvstændighed-rigsfællesskab politik. Og så er der fiskeripolitikken, som er meget vigtig for næsten alle bortset fra dem i hovedstaden (jo nok vigtig samfundsmæssigt men det er ikke deres levebrød). De fleste partier har konflikter når det gælder fiskeripolitik. Der er politik omkring kvoterne, som ifølge loven ikki må sælges, men de må gerne "omsættes" (som alligevel er salg) og så er der fiskedageordningen, som kun gælder for de mindre fiskefartøjer. Der er rigtig få af disse fartøjer tilbage, der er næsten ingen i min bygd f.eks., det giver ikke god løn og er hårdt arbejde, det kaldes "útróður" (at ro ud for at fiske) men vilkårene er ikke gode. De unge mænd vil meget hellere med de store moderne trawlere, hvor lønnen ofte er højere en f.eks. offentlige direktører tjener. En arbejder ombord på en trawler kan godt tjene 1 til 1½ million om året, da de får en del af fortjenesten af salget af fisken, og derfor stemmer de ikke socialdemokratisk men gerne på Folkeflokken, som jeg har nævnt tidligere. Og så er der den utra-religøse politik kontra den knap så religiøse eller mere moderatet politik, de fleste partier har politikere, som har samme holdninger som Miðflokkurin, når det gælder etiske sager, sager om seksuel orientering osv. Dette besværliggør det hele yderligere. De allerflestse færinger hører til folkekirken, ca 10% hører til brødremenigheden og så er der flere andre religioner, der er meget få der er erklæret ateiter, men et parti som Miðflokkurin vil nærmest tage patent på kristendommen, selv om de fleste partier har kandidater/lagtingsmedlemmer, der er meget religiøse og imod ægteskab mellem homoseksuelle f.eks. Nå, dette blev meget længerer end jeg havde tænkt mig det. Men hvis du har noget at henvise til omkring højre-venstre politik på Færøerne, så er jeg meget intresseret i at læse mere om det. Vh. --EileenSanda (diskussion) 27. sep 2015, 19:49 (CEST)

Rækkefølge

Jeg har tænkt mig at indsætte regionsresultaterne direkte efter landsresultatet og i rækkefølge efter folketal for hele regionenen (dvs. by + bygder for de to, der er delt), og med byer før "øvrige ø" i de to, der er delt (fordi byerne har flest indbyggere). Det giver rækkefølgen: Hovedstaden, Øvr. Streymoy, Eysturoy, Klaksvik, Øvr. Nordoyar, Suduroy, Vagar, Sandoy. Det synes jeg er det mest logiske. Øvr. er en nødvendig forkortelse for at få det til at stå på en linje. Håber det er okay.--Batmacumba (diskussion) 27. sep 2015, 22:31 (CEST)

Det lyder som en god ide. EileenSanda (diskussion) 27. sep 2015, 22:35 (CEST)

Resultater

Jeg er nu færdig med 7 ud af 8 regioner og mangler kun Eysturoy - med hele 17 valgsteder. Der er allerede en del interessante mønstre, så måske kunne vi begynde at snakke om det? Eileen: NS og FS eksisterer næsten ikke på din hjemø, og MF er med 3,7% langt under landsgennemsnittet (jeg havde troet, at de var omkring gennemsnittet, der er jo nogle meget religiøse steder dernede), mens JF er på 42,7%. Hvordan ligger 42,7% i højborgen Suduroy rent historisk? Er det meget eller bare lidt over gennemsnittet? Vi har talt om FS, men hvorfor eksisterer NS stort set ikke dernede? Og hvorfor er MF så svage? Har du nogle kommentarer til de øvrige resultater fra de andre øer/områder?--Batmacumba (diskussion) 28. sep 2015, 18:09 (CEST)

Så vidt jeg ved, så har små partier altid (eller i nyere tid i hvert fald) haft det svært på Suðuroy. Sjálvstýrisflokkurin (nu Nýtt Sjálvstýri) var engang stor på øen, men dengang var der også meget få partier i forhold til i dag. Edward Mitens var lagtingsmedlem for Sjálvstýrisflokkurin, valgt for Suðuroy, i mange år og var også lagtingsformand i nogle år, han blev også formand for partiet efter kampvalg mellem ham og Jóannes Paturson. Dansk Wikipedia (oversat fra norsk) skriver bl.a.: "I 1936 blev han valgt til formand i Sjálvstýrisflokkurin efter en kampafstemning mod den sidende formand Jóannes Patursson. Mitens tilhørte flertallet som forud havde gået ind for at støtte en omfattende landbrugsreform, traðarlógin, som blandt andet forpligtede kongsbønder til at afstå jord til odelsbønder, og som kongsbonden Patursson var stærkt imod. I 1938 fik partiet tilslutning til at indføre færøsk som undervisnings- og kirkesprog. Mitens sad som partiformand indtil 1939." Så dengang har partiet været stort i Suðuroy. Jeg ved ikke, hvornår partiet fik så lidt opbakning som det gør nu, men sådan har det været i mange år, og ikke kun på Suðuroy men også Sandoy, Vágar og Norðstreymoy. Partiet har de mest markante personer fra Eysturoy, Klaksvík og til tider også i Tórshavn. Det så meget dårligt ud med at få nogen til at stille op i Tórshavn og omegn, men det lykkedes så med bl.a. Sakarias Wang og Bjørn á Heygum. En af kandidaterne, Arnfríð Hentze, kommer fra Vágur og boede i mange år i Sumba, men bor nu i Eysturoy, hun fik nogle stemmer fra Suðuroy. Dengang Kári P. Højgaard og nu afdøde Kári á Rógvi var partiets lagtingsmedlemmer fra 2008-2011, så man tydeligt forskellen imellem akademikerne fra Tórshavn og "arbejderne, fiskerne, sømændene, de religiøse" fra Østerø. De var uenige om flere sager, og man så denne tendens igen i 2011-2015, ikke mens Højgaard og Skorheim sad i tinget, men da Kristianna Winther Poulsen afløste Skorheim. Hun og Højgaard var meget uenige, specielt i forhold til etiske sager. Der var engang hvor Højgaard var udenlands og ikke ville indkalde hende som sin afløser, da en sag om ægteskab mellem homoseksuelle var for i tinget. Partiet manglede derved et medlem, da sagen kom for tinget. Kristianna har siden skiftet til Javnaðarflokkurin og er nu med-forslagsstiller til ændringer af ægteskabsloven. Der er stor enighed mellem Østerø og Nordøerne i forhold til Tórshavn, hvis man kan tillade sig at generalisere. Dengang Færøerne var opdelt i 7 valgdistrikter, så har mange nok følt det som at de "spildte deres stemme", hvis de stemte på et parti, som alligevel ikke ville få nogen valgt i deres område. Det er selvfølgelig ikke alle der er så lokale, at de ser det som det aller vigtigste, at få et lagtingsmedlem valgt fra lige præcis deres ø, men mange gør det. Og de er kun de fire store partier som reelt har en chance for at få nogen valgt i Suðuroy og Sandoy, også nu efter at Færøerne er blevet et valgdistrikt. Nu er ser flere partier det som meget vigtigt ikke at sprede stemmerne for meget i f.eks. Suðuroy, hvis nu Javnaðarflokkurin f.eks. havde opstillet 5-6 folk fra Suðuroy og ikke kun 3, så ville de højst sandsynligt "stjæle" stemmer fra hinanden og de ville blive så småt fordelt, at ingen eller måske kun en ville blive valgt i forhold til det der nu skete, at de opstillede tre i Suðuroy og alle tre blev valgt. Meget udspekuleret rent taktisk. Sandoy kunne også have fået tre medlemmer valgt, eller ikke valgt direkte, det blev kun Páll á Reynatúgvu, men hvis Sambandsflokkurin og Fólkaflokkurin igen var kommet i landsstyret, så ville både Brandur Sandoy og Lognberg blive faste afløsere i Lagtinget.

Miðflokkurin, tja, jeg ved ikke, hvorfor den ikke er større end den er i Suðuroy, Jenis av Rana kommer jo fra Suðuroy og fik da også 29 stemmer i Tvøroyri. Sigmund Andreassen bor i Vágur og fik nogle stemmer der, men ikke ret mange sammenlagt. Der er de få som er stemmeslugere og så er der mange der ikke er det. Det at Miðflokkurin ikke får så mange stemmer i Suðuroy betyder ikke, at folk fra Suðuroy er hedninge, de er ganske almindelige mennesker som for størstedelens vedkommende tror på Gud og de fleste tilhører folkekirken og en del tilhører Brødremenigheden, men de har valgt ikke at stemme på Miðflokkurin, måske har de mest religiøse stemt på andre partier, som for de flestes vedkommende også har meget religiøse lagtingskandidater, eller også mener de ikke, at lagtingsmedlemmer skal stå og prædike Guds ord fra lagtingets talerstol men hellere føre politik. Jenis av Rana sagde helt seriøst, at det var Gud der havde gjort at makrelen nu svømmer omkring Færøerne og at færinger skulle takke Gud for at det gik så godt med fiskeriet. På flere spørgsmål fra journalister, før lagtingsvalget, så svarede han med noget om Gud og bibelcitater osv. Det er da ikke at føre politik. At påstå at alt godt, der sker, det sker fordi folk har bedt til Gud, jamen hvad så med krigen i Syrien f.eks. har alle som bor der så været store syndere eller hvad? Man kan da ikke føre politik på den måde, men det gør Jenis av Rana altså, og 498 færinger mener at det er fantastiks, de har i hvert fald valgt ham og 1779 har valgt partiet og mener at det er fint, at Bibelen citeres fra Lagtingets talerstol. Men vi kan nok udfra det lave antal stemmer måske sige, at folk fra Suderø ikke er så fanatisk religiøse, at de vælger Miðflokkurin. Jeg ved ikke, det er lidt svært at sige. Jeg mener personligt ikke, at det hører hjemme i et moderne vesterlands samfund, at man styrer landet udfra gammeltestamente. Det minder lidt for meget om Iran og lignende lande.

Hvor Framsókn er nærmest ikke eksisterende, tja, for det første så går partiet ind for centralisering, og for det andet så havde partiet ikke en eneste kandidat syd for Strømø. Det er først og fremmest et hovedstadsparti, men folk fra Suðuroy som er liberale og ønsker løsrivelse fra Danmark, de kan selvfølgelig stemme på Framsókn, men det er meget få, der har gjort det. Så det betyder åbenbart meget for folk at få nogle lokale folk fra Suðuroy valgt i Lagtinget. Det betyder mere end højre-venstre politik og løsrivelse-hjemmestyre politik (eller hvad vi nu skal kalde det).--EileenSanda (diskussion) 29. sep 2015, 12:45 (CEST)

Valgresultater

Sted	FF stemmer	FF %	SB stemmer	SB %	JF stemmer	JF %	NS stemmer	NS %	T stemmer	T %	FS stemmer	FS %	MF stemmer	MF %
Landsresultat	6.102	18,9	6.046	18,7	8.093	25,1	1.305	4,1	6.691	20,7	2.241	7,0	1.779	5,5
Hovedstaden	1.655	13,5	1.769	14,4	3.322	27,0	248	2,0	3.179	25,8	1.451	11,8	678	5,5
Øvr. Streymoy	338	15,8	372	17,3	591	27,6	65	3,0	490	22,8	192	9,0	97	4,5
Eysturoy	1.462	18,5	2.147	27,2	1.461	18,5	581	7,4	1.305	16,5	403	5,1	537	6,8
Klaksvík	1.040	32,4	499	15,6	705	22,0	276	8,6	456	14,2	66	2,1	166	5,2
Øvr. Nordoyar	285	38,2	93	12,4	135	18,1	43	5,8	114	15,3	22	2,9	55	7,4
Vágar	521	26,6	460	23,5	440	22,5	56	2,9	317	16,2	63	3,2	102	5,2
Sandoy	235	26,9	226	25,9	104	11,9	7	0,8	256	29,3	18	2,1	28	3,2
Suðuroy	566	18,1	480	15,4	1.335	42,7	29	0,9	574	18,4	26	0,8	116	3,7

Lagtingsvalget 2004, efter valgdistrikt

NB. Hin Stuttligi Flokkurin er ikke taget med, da den kun stillede op denne ene gang.

Sted	FF stemmer	FF %	SB stemmer	SB %	JF stemmer	JF %	NS stemmer	NS %	T stemmer	T %	MF stemmer	MF %
Landsresultat	6.530	20,6	7.501	23,7	6.921	21,8	1.461	4,6	6.890	21,7	1.661	5,2
Nordoyar	1.434	35,3	602	14,8	741	18,2	264	6,5	849	20,9	148	3,6
Eysturoy	1.217	17,7	2.012	29,3	1.254	18,2	529	7,7	1.254	18,2	466	6,8
Norðurstreymoy	531	21,3	663	26,6	489	19,6	60	2,4	582	23,4	78	3,1
Suðurstreymoy	2.041	17,3	2.638	22,4	2.267	19,3	527	4,5	3.076	26,1	790	6,7
Vágar	532	27,0	663	33,6	373	18,9	39	2,0	263	13,3	79	4,0
Sandoy	259	25,3	105	10,3	326	31,9	22	2,2	285	27,9	26	2,5
Suðuroy	516	14,7	818	23,3	1.471	41,9	20	0,6	581	16,6	74	2,1

Kommentarer om partierne - lagtingsvalget 2015 med 2004 som "kontrolgruppe"

Folkeflokken

Partiet står klart stærkest på Norderøerne, men en del svagere i Klaksvik end i bygderne. Vagar og Sandoy er omkring 20% over landsgennemsnittet, mens Suduroy og Eysturoy ligger meget tætpå landsresulatet. FF er markant svagere på Strømø end i resten af landet med Torshavnsområdet som det dårligste. Forklaring: Fiskeri, men det forklarer ikke alle forskelle.

Sammenlignet med 2004: Vagar og Sandoy har byttet plads, men er meget tæt på hinanden begge gange. Mønstret er ellers grundlæggende det samme, når man tager hensyn til, at Strømø dengang var delt anderledes end vi har valgt. Folkeflokken siges at have mistet opbakning på Nordre Strømø, og det bekræfter disse resultater. Suduroy er ikke længere dårligst, mest fordi Strømø er gået ned, men Suduroy er også bedre for dem nu. Sammenholdt med, hvad jeg ellers ved (mht. Strømø) giver resultatet ikke anledning til at tro, at 2015 var et usædvanligt år.

Sambandspartiet

Stærkest i sin traditionelle højborg Eysturoy med ca 1,5 gange landsgennemsnittet, Sandoy og Vagar er også stærke områder for partiet, Suduroy, Klaksvik og bygderne på Strømø ligger på et niveau omkring 15-20% under gennemsnittet, Torshavn er endnu svagere end resten af Strømø, mens bygderne på Norderøerme er partiets dårligste region med en opbakning på under 2/3 af gennemsnittet.

Sammenlignet med 2004: Rækkefølgen er her Vágar, Eysturoy, Norðurstreymoy, Landsresultat, Suðuroy, Suðurstreymoy, Nordoyar, Sandoy. Vagar og Eysturoy har "byttet plads" i toppen, så den klassiske højborg Eysturoy ikke er nr. 1. Nordre Strømø var også dengang stærkere end hovedstadsregionen (der udgør hovedparten af Søndre Strømø), Suderø nogenlunde det samme. Forskelle: 1) Klaksvik var i 2004 ikke i stand til at trække Nordoyar op, så den må have været ret dårlig, men bygderne fyldte nok også lidt mere dengang (men ikke meget). Måske stillede SB med en god Klaksvik kandidat i år? 2) Sandoy lå i bund i 2004, hvor den er #2 i år, hvilket vel skyldes Gerhard Lognberg (Sandoy virker generelt til at stemme MEGET lokalt, hvilket er logisk for så lille et samfund). Ser ellers logisk ud. At Eysturoy historisk set er højborg #1 for SB er velkendt, så det behøver vi ikke sætte spm. tegn ved, på trods af, at de var nr. 2 i 2004.

Socialdemokraterne

Partiets ubestridte højborg er stadig Suduroy, hvor det fik over 60% større opbakning end landsgennemsnittet. Det ligger lidt over gennemsnittet på Strømø (ca. lige stærkt i by/bygd), Klaksvik og Vagar er omkring 10% under gennemsnittet, mens Eysturoy og bygderne på Norderøerne er markant svagere, allesvagest er resultatet dog på Sandoy, hvor JF får under halvdelen af landsresultatet.
Forskelle til 2004: Bortset fra Sandoy (igen) er der reelt ingen forskelle. Suduroy er højborgen, fulgt af Streymoy, hvor land og by ligger næsten på samme niveau, fulgt af Vagar og Klaksvik (dengang hovedparten af Nordoyar) og med Eysturoy som dårligst af de større steder. Det at vi har udskilt Nordoyar-bygderne, sender dem ned i bunden, men der lå de også dengang. Så intet at bemærke bortset fra, at Sandoy ikke stemmer efter parti.

Republikanerne

Partiets bedste resultater er Sandoy med ca. 45% over gennemsnittet (kun lokal kandidat el. andet?) og hovedstadsområdet, hvor det får en fjerdedel mere end gennesnittet (typisk venstrefløjsparti-mønster), mens resten af Strømø også er mere end 10% over gennemsnittet. Suduroy er ca. 10% under, mens Eysturoy, Vagar og Norderøerne er partiets svageste områder med en opbakning ca. en fjerdedel under gennemsnittet. Partiet er en allersvagest i Klaksvik (interessant med et venstrefløjsparti, der er allersvagest i landets næststørste by).
Sammenligning med 2014: Sandoy var faktisk også Republikanernes bedste i 2004, så måske er det ikke bare Pall av R., der gør, at de ligger godt i år. Hovedstaden var også dengang #2, fulgt af (hovedparten af) resten af Streymoy. Så Nordoyar, Eysturoy, Suduroy og Vagar. Forskelle: 1) Suduroy er noget bedre nu end dengang. 2) Dengang var de stærke på Nordoyar, men det var også med Karsten Hansen ombord, og før værdipolitikken for alvor gjorde sit indtog (VIGTIGT). Ellers er det parallelt.

Kommentar til Sandoy i 2004, Páll á Reynatúgvu blev valgt for Sandoy for Republikanerne i 2004, det kan ses her: Færøske lagtingsmedlemmer 2004-2008. Han blev valgt første gang i 1998 og genvalgt i 2002. Så jeg forstår ikke helt din kommentar? EileenSanda (diskussion) 30. sep 2015, 00:19 (CEST)

Den skyldes bare uvidenhed. Jeg troede, han var nyere i politik. Vi skal nok bare konstatere, at Sandoy stemmer lokalt, og da ikke alle partier opstiller gode kandidater på et så lille sted, svinger de mere end de større øer, og så undlade at nævne Sandoy som en "partihøjborg" (men vi kan godt skrive om meget stærke personlige stemmetal).--Batmacumba (diskussion) 30. sep 2015, 00:46 (CEST)

Nyt Selvstyre

Meget ujævn fordeling. Partiets højborge er Norderøerne og Eysturoy. Denne gang toppede partiet i Klaksvik (hvor partiformanden Jogvan Skorheim er borgmester), hvor det fik over dobbelt så stor en andel som landsgennemsnittet. Bygderne på Norderøerne er derimod (interessant nok) ca. 20% svagere end Eysturoy. Det fik en fjerdedel under gennesnittet på Vagar og i Strømø-bygderne, og kun halvdelen i hovedstadsområdet. Suduroy er partiets klart ringeste med kun en femtedel af landsgennemsnittet.

Samenligning med 2004: Eysturoy og Nordoyar lå også i top dengang, fulgt af Streymoy. Vores deling af Stremoy har formentlig medvirket til at sende hovedstaden nedad ift. det gl. Søndre Strømø, og Vagar "sniger sig ind" mellem de to Strømø kredse, men billedet er reelt næsten det samme. Suduroy ligger klart i bund begge gangene. Forskelle: 1) Vagar er stærkere i 2015 end i 2004 (lokal kandidat?) 2) Sandoy var bedre dengang (lokal kandidat?) 3) Stemmeandelen er halveret i hovedstaden ift. det gamle Søndre Strømø - kan ikke kun skyldes ændret opdeling, de må have tabt stemmer i Torshavn. Bortset fra nedgang i Torshavn, hvilket nok skyldes værdikonservatisme hos de to topkandidater, er der ikke noget at bemærke. Småforskellene skyldes ret sikkert lokale kandidater.

Framsokn

Partiet er et udpræget "center"-parti med sit bedste resultat på omkring 70% over gennemsnittet i Thorshavn og næststærkeste på det øvrige Strømø, hvor det er ca. 30% over. Resten af landet er under gennemsnittet. Eysturoy er næstbedste ø (men dog over 20% under), herefter følger Vagar og Norderø-bygderne med ca. 40% af gennemsnittet og Sandoy og Klaksvik med ca. 30%. Grundlæggede bliver FS svagere jo længere ud i periferien man kommer med det klart svageste resultatet på Suduroy (kun lidt over 10% af gennemsnittet!). Partiets fokus på centralisering og deres værdiliberalisme må være forklaringen her. Klaksvik springer i øjnene som et klart brud på mønsteret (den ligger under bygderne), selvom byen er værdikonservativ må der være en lokal forklaring her.

Midterpartiet

Partiet er grundlæggende stærkest i nord og bliver svagere jo længere sydpå man kommer - men der er mange undtagelser. Dets absoluttet højborg er Norderø-bygderne, hvor det ligger over 50% over gennemsnittet. Dernæst følger Eysturoy med over 20% over. Hovedstadsområdet, Klaksvik og Vagar ligger lige på eller omkring gennemsnittet. Det øvrige Streymoy ca. 10% under. Partiets opbakning er ca. 30% under gennemsnittet på Suduroy and 40% under på Sandoy. Norderø-bygderne og Skalafjørdur-området på Eysturoy er Færøernes bibelbælte, men det sydlige Suduroy har også mange fundamentalister og det trækker kun Suduroy lidt op over naboøen Sandoy. Det er interessant, at MF ligger på gennemsnittet i hovedstaden, hvor partiformanden Jenis av Rani er kommunelæge, så Thorshavn faktisk er bedre for partiet end resten af Strømø. Forskellen ml. Klaksvik og bygderne er også markant, men som man ville forvente.

Sammenligning med 2014: Her er det reelt kun Nordoyar, der har rykket fra at være et ret svagt område til at være en decideret højborg (Karsten Hansen effekten?). Søndre Strømø var over landsgennemsnittet dengang, mens hovedstaden nu er gennemsnitlig. Flytningen af Søndre Strømø bygderne til en anden kategori forklarer lidt (Øvr. Strømø er ca. 1,5 gange bedre nu end Nordre Strømø var dengang), men MF har haft et klart tab af stemmeandel i Torshavnsområdet, hvilket kun er naturligt (det er langt mere bemærkelsesværdigt, hvor stærke de var i 2004). Partiet er kendetegnet ved at få områder trækker gennemsnittet op. Eysturoy og Søndre Strømø dengang, Eysturoy og Nordoyar nu. Blandt de ikke nævnte områder er rækkefølgen Eysturoy (højborg - bibelbælte), Vagar, Nordre/Øvr. Strømø og det sydlige Færøerne, hvor de står klart svagest (Suduroy og Sandoy bytter plads, men det er på ikke-signifikant niveau). Så bortset fra, at Nordoyar er blevet en højborg, mens Torshavn er gået ned, er der intet at bemærke. Begge ting virker logiske. Men måske værd at kigge på Karsten Hansens personlige stemmetal. Eileen: Hvem er det der stemmer MF i Torshavn? Er det bare "bygde-fundamentalister", der er flyttet til byen?

Det ved jeg ikke, der er rigtig mange bygde-tilflyttere i Tórshavn, om de generelt er mere "fundamentalistisk religiøse" end folk ellers i Tórshavn, det skal jeg ikke kunne sige. Der er flere meningheder i Tórshavn som har ret stor opbakning, jeg ved ikke hvor de oprindelig kommer fra, jeg tror ikke at alle kommer fra bygderne, men ved det som sagt ikke. Når det kommer til Nordoyar, så tror jeg helt bestemt, at det må være Karsten Hansen effekten, det at han skiftede fra Tjóðveldi til Miðflokkurin viste sig jo senere, at han tog stemmerne med sig, eller sådan ser det ud i hvert fald. EileenSanda (diskussion) 30. sep 2015, 00:47 (CEST)

Diskussion

Det ville være bedre, hvis vi havde noget at sammenligne med, f.eks. resultaterne fra 2011. Så kan man bedre danne sig et billede af, hvorvidt f.eks. Sandoy traditionelt har mange Sambands-vælgere eller om det kan skyldes, at Lognberg skiftede parti. Men det vil kræve, at et lige så stort arbejde bliver gjort angående 2011 som du nu har gjort vedrørende 2015. Et stort og flot stykke arbejde Batmacumba, det må jeg sige. EileenSanda (diskussion) 29. sep 2015, 13:37 (CEST)

Det må være nok at sammenligne med det to-tre sidste resultater fra før valgkredsene blev ophævet for at se, om der er et mønster. Jeg tror ikke nogen orker at analysere 2008 og 2011 - jeg gør i hvert fald ikke. Nogle mønstre, som fx. at Eysturoy er SBs højborg og Suduroy JFs, er jo meget konstante over tid.--Batmacumba (diskussion) 29. sep 2015, 23:07 (CEST)

Jeg er enig i, at det er et stort arbejde, der nu er gjort. Jeg mener også, at der allerede tydeligt tegner sig et mønster. Jeg synes ikke, at der er grund til at gå for langt tilbage, da der jo kan være en udvikling over længere tid også, hvortil kommer, at fx partiforandringer gør et længere perspektiv og mønster sværere at få styr på. hilsen Rmir2 (diskussion) 29. sep 2015, 16:44 (CEST)

Vi er nødt til at tjekke med 2002 og 2004 for at se, om nogle af resultaterne fra denne gang, fx. Sandoy, er afvigende fra standardmønsteret og fx skyldes "local hero" indflydelse. Det skal ikke med i formidlingen i artiklen, men er et nødvendigt tjek, ellers risikerer vi at skrive på basis af "engangseffekter". Jeg tror ikke, at nogen af os gider regne 2008 og 2011 ud for at bruge dem til kontrol, og de to øvrige post-2000 valg kan efter min mening godt bruges til kontrol. Det er efter bankkrisen, og så store revolutioner er der sket i færøsk politik siden dengang. Der er kun kommet et nyt parti til i perioden (FS), og specielt på venstrefløjen og mht. MF har de ikke påvirket mønsteret (nok heller ikke for unionisterne i SB). Nogen gange må man bruge, hvad man har, og et tjek ift. 2002/04 er bedre end ingenting.--Batmacumba (diskussion) 29. sep 2015, 17:49 (CEST)

Tak for initiativet med 2004 tallene Eileen, det virker til, at det stort set er nok med et sæt data til kontrol. Men der er nok et par ting, vi må kontrollere yderligere. Sandoy skal vist have særskilt omtale som et område, hvor de har få lokale at stemme på - og derfor springer ml. partierne, men måske er der en Tjodveldi tradition (ved du det?) alligevel. Det må vi kontrollere nærmere.--Batmacumba (diskussion) 29. sep 2015, 23:07 (CEST)

Traditionel politologisk beskrivelse af Færøernes partisystem

Vi skal selvfølgelig finde nogle kilder fra færøske politologer til at belægge evt. beskrivelser i artiklen, men jeg vil lige give en traditionel akademisk beskrivelse af det færøske partisystem, så vi har et fælles grundlag - og så Eileen kan se, hvor jeg kommer fra, hvis hun synes, at jeg siger noget vås:

Det færøske samfund har fire hovedkonfliktlinjer (cleavages), hvoraf to er grundlæggende for det nuværende partisystem (den socioøkonomiske og selvstændighed/rigsfællesskab), en er delvis mobiliseret (den værdipolitiske), mens center-periferi (Thorshavn/bygder) dimensionen findes indenfor hvert enkelt parti, mens den ikke har ført til særskilte partidannelser (selvom FS måske er Thorshavn domineret og FF står klart stærkest i bygderne), eller partier, der kun varetager den ene parts interesser. Konfliktlinjer er delvis "krydsende" (crosscutting), dvs. at det ikke er de samme personer, der er på hver sin side på dem alle sammen. Men også delvis overlappende, da værdikonservatisme fx. står relativt stærkest i bygderne og værdiliberalisme i byerne.

• Socioøkonomisk skala fra venstre mod højre: T, JF, MF, NS, SB, FF, FS

Den kan i høj grad diskuteres, dels hævder en del JF politikere jo, at partiet reelt ligger til venstre for T, fordi T altid prioriterer (mulighed for) løsrivelse over velfærd, hvis der er en konflikt mellem de to mål. Dels gør det, at Færøernes økonomi er baseret på en naturresurse, og salg af rettighederne til denne dermed kan bruges til at finansiere samfundet, at skattetryk potentielt bliver mindre afgørende, og dermed er det sværere at placere partierne entydigt på skalaen. Den nuværende regering viser jo, at FS kan samarbejde med venstrefløjen, netop fordi skat ikke er afgørende, mens kvotespørgsmålet bliver vigtigere. Men ovenstående er det helt konventionelle syn.

• Separatistisk-unionistisk skala: T, FS, FF, NS, (MF), JF, SB

Jeg ved, at du synes MF er neutralt, men da løsrivelse står i deres principprogram, er de stadig på den separatistiske side - formelt set.

• Værdipolitisk skala (fra værdiliberal til værdikonservativ) FS, T, (JF, NS, SB), FF, MF

Her er det jo på Færøerne religiøst påvirkede spm. (vel dybest set graden af sekularisering), der er afgørende og ikke indvandring og retspolitik, som i Danmark. Partierne i parentesen er formelt set neutrale og stiller medlemmerne frit i etiske spm., men baseret på det interne styrkeforhold ville man typisk stille det op, sådan som jeg har gjort her.

Baseret på ovenstående bliver JF, NS og SB de moderate partier, da de ligger nær midten på flest dimensioner. MF er nær midten på to, men helt på fløjen på værdipolitikken, mens T og FS er yderliggående på alle, og FF klart placeret et godt stykke ude på den ene fløj i alle spm. Når SB anses som moderat på trods af, at de ligger i den ene ende af separatisme-unionisme skalaen, er det fordi, at opbakning til Rigsfællesskabet er status quo-positionen.

NB: Der er selvfølgelig ikke lige langt mellem alle partier på disse skalaer, men nu har jeg bare noteret rækkefølgen.--Batmacumba (diskussion) 27. sep 2015, 20:01 (CEST)

Tak for den grundige beskrivelse. Jeg har da ikke sagt, at du skriver noget vås. Men man kan altid diskutere, når det kommer til politik, der vil altid være mange forskellige meninger om politik. Der er forresten slet ikke nogen side på dansk Wikipedia om færøsk politik, det burde vi gøre noget ved. Vh. EileenSanda (diskussion) 27. sep 2015, 22:40 (CEST)

Har du også en skala angående liberalisme (altså ikke værdiliberalisme)? Jeg tænker på, at Annika Olsen jo forlod Folkeflokken, fordi hun mente, at den ikke var liberal nok, og det var også samme grundgivelse Poul Michelsen brugte, da han forlod samme parti. Jeg mangler helt sikker en grundlæggende viden om alle ismerne, men ved du det? Det er da ikke kun værdiliberalisme de mener med, vel? EileenSanda (diskussion) 27. sep 2015, 22:49 (CEST)

Kritikken af, at FF ikke er liberalt har dels gået på værdipolitikken, og dels på at partiet (efter kritikkernes opfattelse) konsekvent arbejder for det etablerede erhvervslivs interesser i sin erhvervspolitik, hvilket vel udover kvoteregler, handler om fx erhvervsstøtte, regulering, skattestruktur og vel også sådan noget som regler for landbrug (men det ved jeg slet ikke nok om færøsk politik til at kunne sig med sikkerhed) + støtter opretholdelsen af "unødvendige" offentlige monopoler. En liberal erhvervspolitik ville have fokus på at skabe reel fri konkurrence, hvor alle så vidt muligt fik lige vilkår for at konkurrere (også nyetablerede) + privatisere så meget som muligt (dvs. alt undtagen såkaldt naturlige monopoler). Liberalisme udtrykkes på skalaerne som en kombination af at ligge til højre på den socioøkonomiske skala og være værdiliberal på den værdipolitiske skala - altså der hvor FS ligger. Så er der et område som forsvar for borgerrettigheder overfor myndighederne, som i mange lande også er en vigtig del af værdipolitikken (hvor meget magt vil man give staten overfor borgerne?), men det adskiller sig jo lidt fra de dominerende værdipolitiske temaer på Færøerne, selvom de partier, der ligger på den værdiliberale del af skalaen på Færøerne, vel også er mere fokuseret på borgerrettigheder generelt. Så man kan ikke lave én skala for liberalisme, fordi der er flere dimensioner i det. Men FF er generelt et konservativt parti efter den måde, man normalt bruger begreberne på. Det ligger til højre for fx. det islandske Selvstændighedsparti, eller hvor de tre skandinaviske konservative partier normalt har ligget (selvom det danske jo er på vej mod højre nu). Så i nordisk sammenhæng er det regnet for markant højreorienteret.--Batmacumba (diskussion) 28. sep 2015, 11:00 (CEST)

Ok, tak for svaret. Nu har vi ikke ret mange udlændinge på Færøerne, og er ikke forpligtede til at modtage nogen - endnu, da udlændingesager er dansk sagsområde, men folk her er meget bange for muslimer (pga. den terrorisme som enkelte muslimer har udført, vil jeg tro). Men jeg kom til at tænke på, at f.eks. Óli Breckmann, som sad i Lagtinget for Folkeflokken i mange år, ofte kom med meget rasistiske udtalelser om f.eks. folk i Afrika. Færøerne havde gang i noget fiskeri i Afrika engang i 1980'erne tror jeg det var, og da kom han med flere udtalelser om folket der, som "man" bare ikke siger. Folkeflokken har sikkert fået ry for at være rasistisk dengang, men jeg tror ikke, at de er værre end mange andre lige nu. Forhenværende lagmand Kaj Leo Johannesen kom med en udtalelse i sin nytårstale 2015, hvor han sagde, at han mente at Færøerne burde tage imod nogle flygtningefamilier, og det gav anledning til en debat som viste, at et flertal af dem der udtalte sig var meget imod det. Angående liberal erhvervspolitik, så har modstandere af Folkeflokken under valgkampen til lagtingsvalget 2015 sagt, at Folkeflokken førte en politik der kunne minde om Stalin-tiden i Sovjetunionen. Der er nogle få, som fik fiskekvoter forærende i 1990-erne og nogle af dem er blevet meget rige, når de har solgt kvoterne. En gevinst på 100 millioner er ikke ualmindelig. De nye som kommer ind i fiskerierhvervet får ikke uddelt kvoterne gratis, undtagen hvis det er nye kvoter, men må købe dem for mange millioner fra dem der ejer rettighederne i øjeblikket, og det er her at skjult udenlandks ejerskab kommer ind i billedet. I 2018 skal der ske noget med kvoterne, da udgår aftalen og skal fornyes eller ændres. Hvis man ikke gør noget, så falder de til dem der ejer dem nu og de vil eje dem for altid (sådan har jeg forstået det), og kan i prinsippet godt sælge dem til udlændinge, og så har færiger ingen chance for at få dem tilbage eller kontrollere dem. Derfor har det været meget vigtigt for flere partier at holde Folkeflokken udenfor regeringen denne gang, da Folkeflokken ikke ønsker at ændre noget. Vi får se, hvad der vil ske. Angående landbruget, så er der ikke mange penge i det på nuværende tidspunkt, vi har kongsbønder (eller det hedder det nok ikke mere) som lejer eller låner jorden fra landet (før fra den danske konge/stat), og jeg tror ikke, at nogen bliver rige af landbrug på Færøerne. Men Folkeflokken har vist nok planer om også her at forære eller sælge meget billigt, rettighederne til jorden til nogle bønder, som andre så formodentlig kommer til at betale en høj pris for, kan man forvente, hvis det bliver bare nogenlunde som det der er sket i fiskerierhvervet. --EileenSanda (diskussion) 28. sep 2015, 16:35 (CEST)

Boks

Der mangler en boks med lagtingsmedlemmerne 2015-2019. Den gamle står mange steder - skal vi slette den?--Batmacumba (diskussion) 19. sep 2015, 01:13 (CEST)

Boksen er nu oprettet: Skabelon:Færøske lagtingsmedlemmer 2015-2019. Kan den gamle erstattes vha. en bot, eller skal det gøres manuelt?

Jeg kender intet til botter. Det var ærgerligt, at jeg ikke vidste, at du også var gået i gang med boksen, den var ikke oprettet, da jeg startede på den, men da jeg skulle til at gemme den, så var den oprettet. Vi indsætter den bare manuelt, hvis ikke nogen anden kan gøre det med en bot. Hvordan blev det gjort sidste gang? --EileenSanda (diskussion) 20. sep 2015, 16:23 (CEST)

Udvalg

Fik set på listen over udvalgsmedlemmer og der er nogle spørgsmål. Vedrørende navne på udvalg er der vel nogle vi bør omdøbe. F.eks. har vi overtaget Justitsudvalg fra norsk justitskommite, og det hedder åbenbart også retsudvalg (retsnævn, men nævn er udvalg) på færøsk som på dansk. Den bør ændres, og der er nogle andre. Plus der er en del udvalg vi ikke har oprettet.

Fíggjarnevndin: Forkvinna: Annika Olsen, Helena Dam á Neystabø, Kristin Michelsen, Pauli Trond Petersen, Jacob Vestergaard, Bárður á Steig Nielsen, Bill Justinussen (Finansudvalget)

Uttanlandsnevndin: Forkvinna: Annita á Fríðriksmørk, Bjørt Samuelsen, Heðin Mortensen, Kári P. Højgaard, Jákup Mikkelsen, Kaj Leo Holm Johannesen, Magni Laksáfoss (Udlandsudvalg)

Vinnunevndin: Formaður: Bjarni Hammer, Bárður Kass Nielsen, Bjørt Samuelsen, Magni Arge, Jákup Mikkelsen, Jørgen Niclasen, Bjørn Kalsø (Erhvervsudvaget)

Trivnaðarnevndin: Forkvinna: Katrin Kallsberg, Óluva Klettskarð, Djóni Nolsøe Joensen, Sonja Jógvansdóttir, Kaj Leo Johannesen, Elsebeth Mercedis Gunleygsdóttir, Jenis av Rana (Trivselsudvalg/Velfærdsudvalg) Vi har stadig Trivselsudvalget stående i nogle artikler. (Trivnaður betyder Trivsel, men måske er Velfærdsudvalget et bedre ord?)

Mentanarnevndin: Forkvinna: Hanna Jensen, Kristianna Winther Poulsen, Jónleif Johannesen, Óluva Klettskarð, Katrin Kallsberg, Jógvan á Lakjuni, Bjørn Kalsø (Kulturudvalget)

Rættarnevndin: Formaður: Kristin Michelsen, Sonja Jógvansdóttir, Ruth Vang, Magni Arge, Elsebeth Mercedis Gunleysdóttir, Edmund Joensen, Magnus Rasmussen (Retsudvalg, nu Justits-)

Landsstýrismálanevndin: Formaður: Bárður Kass Nielsen, Annita á Fríðriksmørk, Magnus Rasmussen (Kontroludvalget) (Fører kontrol med med landsstyret)

Umboð í Norðurlandaráðið:Jenis av Rana, Ruth Vang (Nordisk Råd)

Útnorðurráðið: Formaður: Kári P. Højgaard, Annika Olsen, Bjørt Samuelsen, Jørgen Niclasen, Bill Justinussen, Magni Laksafoss (Vestnordisk råd) (Medlemslande: Island, Grønland og Færøerne)

Løgtingsgrannskoðarar: Jónleif Johannesen, Óluva Klettskarð, Magnus Rasmussen, Jørgen Niclasen (Lagtingets revisorer)

Lokalnevndin: Formaður: Katrin Kallsberg, Hanna Jensen, Jógvan á Lakjuni, Bárður á Steig Nielsen (lokaludvalget?)

Eftirlit við varhaldsfangum: Djóni Nolsøe Joensen, Kaj Leo Holm Johannesen (Kontrol med varetægtsfanger)

Det er også et formandsskab ("præsidium") - hvem kom til at sidde i det?

Formansskapurin: Páll á Reynatúgvu fra Tjóðveldi er lagtingsformand, Heðin Mortensen fra Javnaðarflokkurin er 1. næstformand, Edmund Joensen fra Sambandsflokkurin er 2. næstformand og Jógvan á Lakjuni fra Fólkaflokkurin er 3. næstformand i formansskabet.

Status

• Jeg har oprettet formandsskabet og Lagtingets revisorer.
• Lokalnevdin må enten være Kommunaludvalget (i så fald bør den oprettes), eller - mere sandsynligt - Lokaleudvalget, der tager sig af Lagtingsbygningen.

Lokalnevndin arbejder med: "Lokalnevndin starvar sambært serligari starvsskipan. Størvini hjá lokalnevndini kunnu býtast upp í tveir høvuðsbólkar. Annar bólkurin er viðgerð av almennum málum løgregluni viðvíkjandi. Hin bólkurin er klagumál um løgregluna."

Dvs. nævnet behandler offentlige sager som omhandler politiet, og så behandler de klager om politiet.

Okay, det svarer så til lokalnævn i DK, bare nedsat helt anderledes. Så mangler jeg kun, hvad Løgtingsins landsstýrismálanevnd helt ordret betyder. Er det Lagtingets landsstyrekontroludvalg?

Det er lidt svært at oversætte direkte "Landsstýrismálanevndin", men altså, landsstýri=landsstyre (og så er det et genetiv s), mál=sag (jeg tror at a må være genetiv a) og nevndin=nævnet. Landsstyressagsnævnet eller hvad? Det lyder bare ikke så godt. Men deres funktion er at føre kontrol med landsstyret. Der var flere sager i foregående lagting, hvor nævnet f.eks. anbefalede at der blev iværksat en undersøgelse af Kaj Leo Johannesens og Kári P. Højgaards håndtering af sagen om Skálafjarðatunnilin. De undsøgte også Johan Dahl og hans håndtering af Strandferðslan, hvor han underfinansierede SSL. Kontrolnævnet kan dog ikke indkalde f.eks. direktøren fra SSL eller andre ansatte. De kan kun indkalde landsstyrefolkene selv og udspørge dem, og så kan de bede om skriftligt materiale fra ministerierne. I sagen om Johan Dahl, blev der rejst mistillidsvotum, men det faldt, ligesom mistillidsvotum om daværende lagmand faldt, så lagtinget vedtog jo faktisk, at det var ok at lyve for lagtinget, og angående Johan Dahl, så vedtog lagtinget, at det er ok, at underfinansiere en offentlig institution og derefter nægte dem at spare ved f.eks. at spare på en stor færges antal af ture (det ville skabe stor utilfredshed), de blev også nægtet at sætte priserne på billetterene op, og så kunne de jo ikke gøre andet. SSL's økonomichef sagde fra gang på gang, men erhvervsministeriet gav ikke beskeden videre og det gjorde lagtinget heller ikke, så de fik ikke at vide, at der ville blive tale om et underskud på ca. 4 millioner kroner. Og da økonomichefen derefter selv sendte en email til lagtingets finansudvalg og fortalte om det forventede underskud, så førte det til at ministeren afskedigede direktøren, og godt et halvt år senere blev økonomichefen også afskediget (fratrædelsesaftale). Det fik ingen som heltst konsekvens for ministeren. Så kontrolnævnet kan belyse en sag og komme med anbefalinger til lagtinget, men når flertallet af lagtingsmedlemmerne ser det som sin fornemste pligt at beskytte en landsstyremand og/eller lagmand uanset hvad han har gjort, så er det ikke meget værd, synes jeg. Men det er jo op til lagtingets medlemmer, om de vil lade acceptere en hvilken som helst opførsel fra en landsstyremand og/eller en lagmand, som de selv har ansat og kan afskedige. En dansk-færing (dansker som har boet på Færøerne i mange år) som hedder John Rødgaard har i knap fire år skrevet om nu forhenværende lagmand Kaj Leo Johannesens løgne, det er i 24 dele og har overskriften "Må en lagmand lyve og bedrage", f.eks. nr. 19, nr. 21, nr. 22, nr. 23 og nr. 24 Man kan bare håbe, at det bliver bedre med demokratiet denne gang og at nuværende lagmand vil være mere ærlig. --EileenSanda (diskussion) 19. sep 2015, 08:55 (CEST)

• De færøske repræsentanter i Vestnordisk Råd og Nordisk Råd skal indføres artiklerne.
  • Jeg har indføjet delegationen i VNR. Bill Justinussen er pt. formand, vi skal holde øje med, om Kari Højgård bliver det. Det er formanden for delegationen, der kommer i Præsidiet, så Højgård får en af posterne.
• Tilsynet med varetægtsfanger bør nok omtales i Lagtinget artiklen, men er for småt til en selvstændig artikel. (jeg har indføjet det - men uden mdl. navne)
• Landsstýrismálanevndin skal oversættes ordret i artiklen om Kontroludvalget.

Jeg har flyttet Justitsudvalget til Retsudvalget, som er det naturlige på dansk. Vi må hellere lade Velfærdsudvalget være. Trivselsudvalget lyder forkert på dansk og velfærd dækker arbejdsområderne. Kontroludvalget er også OK, der skal bare en ordret oversættelse af det færøske navn i artiklen.--Batmacumba (diskussion) 18. sep 2015, 14:45 (CEST)

Kategorisering af politiske artikler

Kategoriseringen var ikke særlig konsekvent. Jeg har gået den igennem og bl.a. gjort "Politikere fra Færøerne" til en ren samlekategori - bortset fra repræsentanter for to småpartier + oprettet kategorier for kommunalbestyrelsesmedlemmer og kommunalpolitikere (det er nok overkategorisering med en samlekategori for borgmestre og kommunalbestyrelsesmedlemmer, men nu fik jeg gjort det..). Hvis I er uenige med min "oprydning" må I sige til, så vi kan lave det om. Men i hvert fald mere konsekvens nu - før var fx halvdelen af regeringerne direkte under Politikere fra F., mens den anden halvdel ikke var og 4 ministerlister var i PfF, mens de andre ikke var.--Batmacumba (diskussion) 14. sep 2015, 17:17 (CEST)

Det er fint at du har fået ryddet op der :) --EileenSanda (diskussion) 17. sep 2015, 19:35 (CEST)

Artikler

Politik (nye artikler - tilføjet manuelt)

Status

• Jeg har nu oprettet alle ministerlisterne fra norsk Wiki og alle personer, der har haft et eller flere fagministerier i en færøsk regering. Derudover er der otte ministre uden portefølje fra før fagministre blev indført i 1959, og vi burde nok lave en liste over Ministre uden portefølje fra Færøerne.

Er oprettet. Har også oprettet den eneste af de otte, der manglede og kategoriseret resten.--Batmacumba (diskussion) 10. sep 2015, 20:13 (CEST)

• Jeg har oprettet advokaten og forfatteren Dánjal Pauli Danielsen og sømanden Adolf Hansen fra hhv. Republikanernes tidlige fase som rebelsk oppositionsparti og en markant outsider og dobbelt partistifter. Er der andre eksempler på outsidere/mavericks/rebeller etc., der har spillet en rolle i færøsk politik uden at være blev ministre?
  • Jeg har oprettet Finnur Helmsdal, han fremlagde forslaget om at tilføje "seksuel orientering" i racismeparagrafen (§266b), det skabte virkelig meget debat i det offentlige rum. Det førte også til at Karsten Hansen forlod Tjóðveldisflokkurin og blev medlem af Miðflokkurin, da han ikke kunne stå inde for at homoseksuelle skulle have nogen rettigheder, han og andre ultra-religiøse, mente og mener, at homoseksualitet er en sygdom som kan behandles og kureres. Det endte dog med, efter at forslaget blev lagt for lagtinget endnu engang, at det blev vedtaget. Alle partier har medlemmer også lagtingsmedlemmer, som er værdikonservative hvad angår homoseksuelle og deres rettigheder, de mener at det er forkert i følge Bibelen at være homoseksuel, og vil ikke at disse skal beskyttes eller have lov til at giftes, men ser dem som en trussel. De fleste partier siger, at det står op til hvert enkelt lagtingsmedlem hvilken holdning de har til etiske sager, som f.eks. folk med anden seksuel orientering, alkohol, porno, abort mm. (abort er forbudt, porno er forbudt, alkohol må kun sælges i det offentliges monopolhandler Rúsan, som kun findes få steder i landet.)
• Der mangler partilederbokse for Republikanerne, Selvstyrepartiet og ideelt set også for Midterpartiet. Måske burde partierne kontaktes for de oplysninger vi skal bruge?

Jeg har spurgt en af lagtingsmedlemmerne fra Tjóðveldi, men hun kendte ikke historien så nøje og kunne ikke sige, hvem der havde været formænd. Hun bad mig spørge Zacharias Wang, som jeg også selv foreslog, da han ved nærmest alt der er værd at vide om den politiske historie, specielt vedrørende selvstændighedspartierne, jeg er bare ikke kommet til det endnu, han er ikke på Facebook, så jeg må vel ringe til ham på et tidspunkt og spørge.EileenSanda (diskussion) 10. sep 2015, 01:50 (CEST)

Okay, det lyder fint.--Batmacumba (diskussion) 10. sep 2015, 20:37 (CEST)

Jeg har lavet en partilederboks for Midflokkurin. Så mangler vi at lave bokse til Republikanerne og Selvstyrepartiet. Ideelt set også Kristeligt Folkeparti, da det eksisterede i så lang en periode.--Batmacumba (diskussion) 13. sep 2015, 00:13 (CEST)

• Vi mangler 4 folketingsmedlemmer fra 1800-tallet. Og linket til bogen, der er kilde til næsten alle FT og LT medlemmer virker ikke - den bør eftersøges/ellers må Eileen evt. forsøge at skaffe papirudgaven.
  • Hvad for en kilde er det? Er det Løgtingssøgan?

Ja, men det er måske bare mig, der af en eller anden grund ikke kan indlæse den??--Batmacumba (diskussion) 10. sep 2015, 14:04 (CEST)

Det er en pdf-fil på rigtig mange sider, ca. 400 mener jeg det var. Jeg kan godt indlæse den på min pc, men det tager et stykke tid. --EileenSanda

OK, jeg prøver igen.--Batmacumba (diskussion) 10. sep 2015, 20:13 (CEST)

(diskussion) 10. sep 2015, 16:29 (CEST)

Den er for stor. Laver du lave dem?--Batmacumba (diskussion) 13. sep 2015, 00:13 (CEST)

Ok. Jeg har oprettet Johan Henrik Schrøter (politiker), men hans fornavn staves med d i bogen om Lagtingets historie (Hendrik), hvad er mon rigtigt? Jeg har også oprettet Oliver Petræus Effersøe, så nu mangler vi kun to færøske folketingsmedlemmer.EileenSanda (diskussion) 13. sep 2015, 10:15 (CEST)

Nu har jeg oprettet de sidste to, så nu er alle færøske folketingsmedlemmer oprettet. EileenSanda (diskussion) 13. sep 2015, 16:03 (CEST)

• Jeg har oprettet samtlige partier og ungdomspartier. Artiklerne om ungdomspartierne er dog mest papirtynde stubbe og ikke opdateret. En del af artiklerne om småpartierne er også meget tynde - men nok svært at finde kilder til at forbedre dem.
• Kommuneforeningen er en ret central artikel at få lavet, og fagbevægelsen mangler - her bør særlig Føroya Arbeiðarafelag og Føroya Fiskimannafelag prioriteres.

Ja, den bør prioriteres. Der var to kommuneforeninger indtil for få år siden. Den ene havde samme navn som nuværende, den havde de små kommuner som medlemmer, den anden kaltes Kommunufelagasamskipan Føroya, forkortedes til KFS. De to fusionerede til Kommunufelagið (KF) i 2014.

Jeg har oprettet stubbe til KFS og Føroya Kommunufelag (FKF) - bygdekommunerne - fra norsk. Det er tyndt, men en begyndelse. KF skal laves fra scratch - findes end ikke på færøsk wiki.--Batmacumba (diskussion) 10. sep 2015, 22:29 (CEST)

Helt enig med at de to fagforeninger bør prioriteres, samt fo:Starvsmannafelagið, som er den største (og eneste) fagforening for offentligt ansatte, de har 2.400 medlemmer.

Jeg har oversat stubbe om de to fra norsk. Vi har også lærerforeningen, men der er artikler om 5 andre fagforeninger på færøsk wiki. Desuden har jeg oprettet Føroya Arbeiðsgevarafelag.--Batmacumba (diskussion) 10. sep 2015, 22:29 (CEST)

Der er sikkert noget, jeg har glemt. Men det er sådan, jeg ser status pt. Mvh.--Batmacumba (diskussion) 9. sep 2015, 22:24 (CEST)

Diskussion

• Der mangler en opdatering med nyeste meningsmålinger i Lagtingsvalget 2015. Færøske meningsmålinger bliver aldrig gengivet i fuld udstrækning i danske medier - kun udpluk.--Batmacumba (diskussion) 13. apr 2015, 00:11 (CEST)
• Færøske lagtingsmedlemmer 2011–2015, Færøske lagtingsmedlemmer 2008–2011, Færøske lagtingsmedlemmer 2004-2008, Færøske lagtingsmedlemmer 2002-2004, Regeringen Edmund Joensen I, Regeringen Jóannes Eidesgaard I og flere er oversat fra den norske Wikipedia, der er endnu flere af lignende sider som er oprettet på norsk, men endnu ikke er oversat til dansk.
• Færøernes lagtingsformænd er oprettet, men flere af personerne har ikke selvstændige artikler på dansk Wikipedia endnu.

De er nu alle oprettet.--Batmacumba (diskussion) 7. sep 2015, 17:03 (CEST)

Der mangler endnu flere sider om færøske politikere her på den danske Wikipedia, det bør vi gøre noget ved. Norsk Wikipedia har f.eks. 273 sider oprettet i kategorien Færøyske lagtingsmedlemmer, flere af disse kan oversættes til dansk.

Tja, vi har med 120 faktisk flere end færøsk Wiki (114) - og engelsk for den sags skyld (45). Hvilke af de norske synes du er de vigtigste at få oversat?--Batmacumba (diskussion) 7. sep 2015, 17:06 (CEST)

Det der blev skrevet for snart et år siden, det er ikke længere aktuelt. Skal vi slette det? Ja! Det er rigtigt, at norsk - og nu også dansk Wikipedia - har flere artikler om færøske politikere og færøsk politik end den færøske, der må jeg og andre færinger tage os sammen og få oprettet flere. Jeg synes, at de vigtigste fra norsk Wikipedia er blevet oversat nu. Vh. EileenSanda (diskussion) 7. sep 2015, 19:27 (CEST)

Det viste sig, at flere artikler om færøske politikere allerede var oprettet både på færøsk og dansk wikipedia, de manglede bare at komme i kategorien fo:Bólkur:Løgtingslimir og den tilsvarende danske. Der er nu 130 sider i denne kategori på færøsk WP og 123 på dansk WP. EileenSanda (diskussion) 8. sep 2015, 00:06 (CEST)

Jeg har nu oversat og oprettet de manglende vicelagmænd. Der mangler stadig rigtig mange ministre. Jeg tager i hvert fald de tre udestående finansministre, men ved ikke rigtig med resten. Hvis/når vi har lagmænd, vicelagmænd, lagtingsformænd og finansministre må vi vel nogenlunde have dækket de centrale aktører i færøsk politik. Med mindre der er nogle markante skikkelser, der var i evig opposition (det vil nok primært være fra Republikanerne fra den tidl. fase, men der er de vigtigste oprettet - så vidt jeg kan se. Er der nogle markante outsidere vi mangler?

Jeg har lige oprettet Thomas Arabo, han var en meget markant person i sin tid. Ellers ser det helt fint ud, der er ikke ret mange røde links at se i listerne over ministre. Måske de to fra denne liste: Indenrigsministre fra Færøerne, Jógvan við Keldu var borgmester i Klaksvík i mange år, Heðin Zachariasen er borgmester i Sunda kommune, så vidt jeg ved, og har været lagtingsmedlem. I denne liste: Kommunalministre fra Færøerne mangler vi at oprette flere ministre, Niels Pauli Danielsen var meget markant og var også præst, KVF havde interview med ham i år, det blev til flere udsendelser. Måske kan vi også oprette artikler om disse politikere: Tordur Niclasen, Kristian Magnussen, Óli Jacobsen og Sámal Petur í Grund. --EileenSanda (diskussion) 8. sep 2015, 17:06 (CEST)

• Der mangler artikler om flere færøske folketingsmedlemmer, f.eks. Tórbjørn Jacobsen, Johan Nielsen, Poul Andreasen og Johan Poulsen.EileenSanda (diskussion) 5. sep 2014, 11:12 (CEST)

• Atli Dam er oprettet. Han var lagmand i tilsammen 16 år. EileenSanda (diskussion) 4. sep 2014, 19:35 (CEST)
• Jógvan Sundstein er oprettet. Han var lagmand fra 1989 til 1990.EileenSanda (diskussion) 5. sep 2014, 11:12 (CEST)
• Pauli Ellefsen er oprettet. Han var lagmand i fire år, medlem af Folketinget i 12 år.
• Jacob Lindenskov er oprettet. Han er tidligere lagtingsmedlem, lagtingsformand, folketingsmedlem og landsstyremand.
• Kristian Djurhuus og Peter Mohr Dam er oprettet. Begge har været lagmænd. vh. EileenSanda (diskussion) 9. dec 2014, 10:52 (CET)

Jeg har oprettet stubbe om de to udestående LT medlemmer. De fire FT medlemmer, der nu mangler, er alle fra 1800-tallet, uden artikler i andre Wikier og umiddelbart svære at finde kilder til (og flere har desuden meget alm. navne - hvilket gør det sværere). Linket til den kilde, der er anvendt til de fleste af artiklerne virker tilsynladende ikke. Kan nogen finde et alternativt link? (jeg har givet op)--Batmacumba (diskussion) 8. sep 2015, 15:55 (CEST)