Spring til indhold

Wikipedia:Retningslinjer for sletning

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Denne side betragtes som en norm på Wikipedia – den illustrerer standardopførsel, som mange bidragsydere anser for korrekt og benytter sig af. Selvom det kan være anbefalelsesværdigt at følge den, så er det ikke en politik. Du skal derfor være velkommen til at rette sidens indhold, men det foretrækkes, at du konsulterer sidens diskussion inden større ændringer.
Denne side i en nøddeskal
Denne side anviser retningslinjer for brugen af sletteværktøjet

Retningslinjer for sletning beskriver dels i hvilke situationer en administrator kan slette en side på dansk Wikipedia. Dels angiver det, hvordan man kan få en side slettet, som man vurderer ikke skal være på Wikipedia. Overordnet set kan man enten slette sider, efter at disse er diskuteret på Wikipedia:Sletningsforslag og konsensus for sletning er opnået, eller man kan slette sider uden diskussion. Sidstnævne kaldes typisk for hurtigsletning. Om en sletning skal diskuteres må vurderes fra gang til gang, da det ikke er muligt at komme med en udtømmende liste på forhånd. Hvis en artikel indeholder åbenlyst hærværk, nonsens eller chikane, skal det dog aldrig diskuteres. I så tilfælde kan man blot indsætte {{nonsens}} eller {{hurtigslet}} øverst på siden uden at slette sidens indhold. Hvis der er tale om chikane kan {{chikane}} indsættes, men i den situation bedes indholdet dog slettet. Ved brug af disse skabeloner havner siden i Kategori:Sider der er foreslået slettet hurtigt, hvorefter en administrator vil vurdere, om den overholder retningslinjerne for at blive slettet uden diskussion. Hvis dette vurderes at være tilfældet, vil siden blive slettet. I modsat fald vil administratoren enten fjerne skabelonen med en relevant begrundelse, sætte siden til diskussion eller kontakte skabelonspåsætteren.

Årsager til sletning

[rediger kildetekst]

Der kan være flere årsager til, at en side skal slettes. Listen er ikke udtømmende, da ikke alle situationer kan forudses på forhånd:

  • En artikel vurderes til ikke at opfylde Wikipedia:Kriterier for artikler eller en af de øvrigt relevanskriterier, nævnt i afsnittet Kriterier for forskellige emneområder
    • Sådanne artikler kan slettes uden diskussion, hvis det vurderes åbenlyst, at de ikke opfylder relevanskriterierne.
    • Hvis man er i tvivl om relevansen, bør det diskuteres på Wikipedia:Sletningsforslag. Se vejledningen på den side, hvordan man opretter et sådant forslag.
  • Artikler med manglende eller ingen kildeangivelser. Se Wikipedia:Kilder og Wikipedia:Kildeangivelser. Især når der er tale om artikler om levende personer.
  • Artikler, som er for korte, har uencyklopædisk indhold, dårlig sprogbrug eller på anden måde er af dårlig kvalitet.
  • En skabelon, et modul eller en kategori, du vurderer ikke er relevant for Wikipedia. I forbindelse med sletning af skabeloner, moduler og kategorier, skal de fjernes fra de artikler, hvor de er i brug. Dette kan med fordel gøres af en bot. Du kan anmode om hjælp på Wikipedia:Anmodning om botassistance, hvis du ikke selv har en bot.
  • Artikler, som er nonsens, hærværk eller chikane.

Hurtigsletbegrundelser

[rediger kildetekst]

Herunder ses en liste over begrundelser for hurtigsletning. Der henvises til punkterne herunder fra sletningsloggen medmindre sletningsårsagen henviser til en sletningsdiskussion.

Generelle sletningsårsager
Kode Årsag Forklaring Se også
G1 Nonsens Hvis artiklens indhold er det rene sludder
G2 Hærværk Wikipedia:Hærværk
G3 Chikane Slet gerne hele artiklens indhold og erstat den med skabelonen {{chikane}}).
G4 Fejloprettelse Hvis siden åbenlyst er oprettet ved en fejl. Her kan {{fejloprettelse}} anvendes i stedet for de ovenfor nævnte skabeloner.
G5 Overtrædelse af ophavsret Man må ikke kopiere tekst fra andre kilder uden deres tilladelse. Hvis du selv har ophavsretten, se da Hjælp:Kilder/Tekstskabelon. Wikipedia:Ophavsret
G6 Linkspam/reklame Sider, der primært eller udelukkende fremstår reklamerende
Artikler
Kode Årsag Forklaring Se også
A1 Uencyklopædisk Artiklen fremstår ikke som en encyklopædisk artikel. Hvis artiklen ikke er slettet, og hvis du har lyst, kan du omskrive den så den overholder stilmanualen, Wikipedia:Kilder, og andre politikker og normer.
A2 Indforstået – uforståelig uden for en snæver kreds Artikler bør formuleres så de kan forstås af personer, der intet ved om emnet. Wikipedia:Kriterier for artikler
A3 Maskinoversættelse / Machine translation Hvis du vil oversætte en artikel, skal det gøres uden et oversættelsesprogram. Wikipedia:Oversættelseshjælp
A4 På andet sprog end dansk / Not in Danish Artikler skal være skrevet på dansk, da dette er en dansksproget encyklopædi. Hvis du ønsker at bidrage på et andet sprog end dansk, kan du benytte dette sprogs udgave af Wikipedia.
Manglende relevans
Kode Årsag Forklaring Se også
R1 Emnet overholder ikke Wikipedia:Kriterier for artikler eller dette er ikke dokumenteret Manglende relevans handler om, at Wikipedias artikler skal beskrive emner, der i forvejen er beskrevet i pålidelige kilder. Hvis dette ikke er tilfældet vil emnet normalt ikke opfylde relevanskriterierne. Wikipedia:Kriterier for artikler
R2 Emnet overholder ikke Wikipedia:Kriterier for biografier og/eller Wikipedia:Biografier af levende personer eller dette er ikke dokumenteret
R3 Emnet overholder ikke Wikipedia:Kriterier for musikerartikler eller dette er ikke dokumenteret Wikipedia:Kriterier for musikerartikler
R4 Emnet overholder ikke Wikipedia:Kriterier for fodboldspillere og -trænere eller dette er ikke dokumenteret Wikipedia:Kriterier for fodboldspillere og -trænere
R5 Emnet overholder ikke Wikipedia:Kriterier for virksomhedsartikler eller dette er ikke dokumenteret Wikipedia:Kriterier for virksomhedsartikler
R6 YouTube-kanal, der ikke overholder Wikipedia:Kriterier for artikler eller dette er ikke dokumenteret Wikipedia:Kriterier for artikler
R7 Kandidatur uden øvrig relevans Hjælp:Valg
Brugersider
Kode Årsag Forklaring Se også
B1 Brugerønske Kan bruges, hvis man ønsker at få slettet sin brugerside eller en af dens undersider. Brugerdiskussioner slettes som udgangspunkt ikke. Marker den side, der ønskes slettet med {{hurtigslet}}.
B2 Ikke i overensstemmelse med normer for brugersider Brugersider skal være projektrelevante. Ikke reklamesøjler.
Kategorier
Kode Årsag Forklaring Se også
K1 Tom kategori Til tomme kategorier, der ikke bruges til administrative formål. Dette kunne f.eks. være Kategori:Sider der er foreslået slettet hurtigt.
K2 Omdirigering til slettet kategori Hvis en kategori er blevet flyttet og efterfølgende slettet, opstår der en defekt omdirigering.
Øvrige
Kode Årsag Forklaring Se også
Ø1 Diskussionsside omdirigerer til andet end artiklen Hvis en side flyttes og den oprindelige side laves om til en flertydig side, passer diskussionssiden ikke med den flertydige side.
Ø2 Oprydning blandt overflødige sider Sletninger, der ikke kan foretages med andre begrundelser.
Ø3 Overflødig eller ugyldig omdirigering En omdirigering kan slettes, hvis målsiden er slettet eller den vurderes overflødig
Ø4 Overført til Wiktionary: retningslinjer for sletning Ordbogsartikel hvis indhold er kopieret til Wiktionary. Wikipedia er en encyklopædi, ikke en ordbog.