Wikipedia:Sletningsforslag

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Wikipedia:Slet)
Sletningsforslag Gendannelsesforslag Flytteforslag Sammenskrivningsforslag


Genveje:
WP:SDBS
WP:SLET


Dette er en liste over sletningsforslag. Hvis du har fundet en side, som du mener bør slettes, kan du her på siden foreslå, at den slettes.

Du kan hjælpe ved at læse de nominerede artikler og give din mening til kende. Du kan også hjælpe ved at kigge i Kategori:Sletningsforslag og tilføje de manglende sider her. Der behøver ikke blive oprettet en sletteside nedenfor, hvis sletningen er indlysende (du kan evt. rette sletteforslaget til {{hurtigslet}}), men er sletningsdiskussionen oprettet, skal der opnås konsensus, jf. sletteproceduren, medmindre særlige forhold taler for andet. I et sådant tilfælde bør den bruger der konkluderer redegøre herfor i sletningsdiskussionen. For at undgå misforståelser og fejltagelser, er det derfor vigtigt, at opretteren af et sletningsforslag husker at påsætte {{ds}} på berørte artikels diskussionsside.

Det modsatte af sletningsforslagene er gendannelsesforslagene, som du kan finde på Wikipedia:Gendannelsesforslag.

Man vil ind imellem se forkortelsen SDBS i relation til sletningsforslag; det betyder "Sider Der Bør Slettes" og var tidligere navnet på denne side.

Overvejelser inden en artikel indstilles til sletning[rediger kildetekst]

Inden du foreslår at få en side slettet, bør du blandt andet overveje følgende:

  1. Kan du med fordel gøre den pågældende side til en omdirigeringsside ved at erstatte sidens indhold med #REDIRECT [[navn på artikel med relevant indhold]]? Eller måske sammenskrive artiklen med en anden?
    Måske er der tale om en hyppig fejlstavning/-skrivning eller en anden grammatisk form af ordet/sætningen, som det kan være relevant at beholde som et opslagsord.
  2. Hvis der er tale om en vandaliseret eller meget kortfattet side, kan du så i stedet omskrive den til at indeholde noget relevant?
    Hvis både titel og indhold er noget vås, så brug {{nonsens}}. Du kan se andre sletteskabeloner her: Wikipedia:Skabeloner/Generelle#Sletning
  3. Er alle henvisninger til siden fjernet? Hvis andre sider stadig peger på sletningsønsket, kan det medføre forældreløse artikler at udføre sletningen. Er alle henvisninger ikke fjernet, og er siden ikke åbenlyst vandaliseret, så begrund hvorfor siden alligevel bør slettes.

Procedure for indstilling til sletning[rediger kildetekst]

Generel procedure[rediger kildetekst]

Sådan indstilles en artikel til sletning:

  1. Tilføj {{Sletningsforslag|Forslag=Navn på siden}} nederst her på siden.
    Herefter vil dit sletteforslag dukke op med link til selve artiklen og til en ny side, hvor forslaget kan diskuteres.
  2. Følg linket "Rediger" ud for dit sletteforslag og tilføj en indledning, der beskriver, hvorfor du laver slette-indstillingen. Indledningen er ikke nødvendigvis en holdningstilkendegivelse, hvorfor den ikke indgår i den samlede konsensusafklaring. Du skal derfor huske at give din mening tilkende med en af koderne nedenfor, når du indstiller, såfremt du har en holdning til sletteforslaget.
    Hvis artiklen omhandler en nulevende person, indsættes skabelonen {{Nulevende person diskussion}} i toppen af sletteforslaget. Vær opmærksom på, at sletningsforslaget ikke må indeholde nedsættende bemærkninger om den pågældende person, men alene skal forholde sig til notabilitetskriterierne.
  3. Tilføj {{ds}} på den pågældende artikels diskussionsside.
    Det sørger for at slettebegrundelsen også kan ses på diskussionssiden.
  4. Gør brugeren, der har oprettet siden, opmærksom på sletningsforslaget via vedkommendes diskussionsside. Hvis siden er blevet redigeret væsentligt af andre, er det også en god idé at gøre disse brugere opmærksom på forslaget.
  5. Tilføj en af sletteskabelonerne ({{Slet}}, {{Notabilitet|SDBS=ja}}, {{Reklame|SDBS=ja}}, {{Snævert emne|SDBS=ja}}, {{Tætpå|SDBS=ja}} eller {{Uencyklopædisk|SDBS=ja}}) hvis denne ikke allerede er indsat. Dette placerer artiklen i kategorien sletningsforslag eller en af underkategorierne.

Benyt ikke det rediger-link der er nederst på siden. Det vil placere dit indlæg sammen med den hidtil nyeste men uvedkommende diskussion.

Mere rutinerede brugere vil typisk oprette undersiden i forvejen, som Wikipedia:Sletningsforslag/Navn på siden, eller ved at klikke på linket på den i siden påsatte sletningsskabelon, men hvis du gør det, så husk at indsætte {{Sletningsforslag|Forslag=Navn på siden}} her på siden bagefter, så andre kan se diskussionen. Linket bliver ikke indsat automatisk.

Debat om forslaget[rediger kildetekst]

Andre wikibrugere kan tilkendegive meninger og kommentere forslaget på diskussionssiden med henblik på at nå frem til konsensus om, hvad der skal foretages.

Modsat andre diskussionssider bruges der i sletningsforslag ikke indrykninger med kolon (:) til at adskille indlæg. I stedet bruges lister, som laves ved at starte hvert indlæg med en enkelt asterisk (*). Som på andre diskussionssider bør indlæg indsættes i kronologisk rækkefølge (jf. Wikipedia:Politik for diskussionssider). Du skal altså indsætte nye indlæg nederst på siden, også selvom du svarer på en andens indlæg. Hvis du ønsker at gøre en anden bruger særligt opmærksom på dit indlæg, kan du nævne vedkommende ved navn – evt. ved brug af {{Ping}}-skabelonen, som indsætter brugerens navn og sender brugeren en notifikation.

For at give et bedre overblik over diskussionen og deltagernes holdninger bruges symboler som Behold og Slet. De kan benyttes således:

Kode Bliver til
* {{SBehold}} begrundelse --~~~~
  • Behold begrundelse --din signatur
* {{Neutral}} begrundelse --~~~~
  • Neutral begrundelse --din signatur
* {{SSlet}} begrundelse --~~~~
  • Slet begrundelse --din signatur
* {{Kommentar}} din kommentar --~~~~
  •  Kommentar din kommentar --din signatur
* {{Spørgsmål}} dit spørgsmål --~~~~
  • Spørgsmål dit spørgsmål --din signatur
* {{SSammenskriv}} din kommentar --~~~~      
  • Sammenskriv din kommentar --din signatur
* {{SFlyt}} din kommentar --~~~~
  •  Flyt din kommentar --din signatur
* {{SOmdir}} din kommentar --~~~~

Bemærk at tilkendegivelser uden begrundelse ikke tilføjer noget – ingen bliver klogere af, at du bare skriver Slet eller Behold.

Hærværk og vandalisme samt fejloprettelser (herunder egne "sandkasser")[rediger kildetekst]

Er der tale om en side, der tydeligvis er oprettet som følge af hærværk eller vandalisme, skal du indsætte skabelon {{nonsens}} eller {{hurtigslet}} øverst på siden (de har samme funktion). Har du oprettet en side ved en fejl eller er færdig med en "sandkasse" og ikke skal bruge den mere, kan du også sætte {{hurtigslet}} på den. Husk altid at begrunde sletteforslaget i beskrivelsesfeltet eller i skabelonen fx {{hurtigslet|Oprettet ved en fejl.}}.

Indstille mange artikler på en gang[rediger kildetekst]

Har du fundet en række artikler, du mener bør slettes, kan du nominere alle artiklerne på én gang (der skal fortsat linkes internt til dem fra alle diskussionssiderne, og der skal også indsættes en sletteskabelon på artiklerne), med fælles begrundelse og underskrift. I ekstreme tilfælde (fx ved forslag om sletning af mere end 20 artikler) kan dette undlades (eller indsættes med bot – bed evt. om hjælp på Wikipedia:Anmodning om botassistance). I sådanne tilfælde bør det tillige overvejes at indsætte en meddelelse på Wikipedia:Landsbybrønden.

Konsensus og konklusion[rediger kildetekst]

Når der er opnået konsensus om enten at beholde eller slette siden, vil en bruger konkludere på diskussionen. Det foregår ved at indsætte skabelonen {{konklusion}}. Alle registrerede brugere kan konkludere på en diskussion - det anbefales dog, at det ikke er opretteren af forslaget, eller personer der har været involveret i voldsom debat om forslaget. Normalt bør der gå mindst en uge fra sletteforslag til en sletning. Opnås der ikke konsensus, gennemføres forslaget ikke.

Er det en kategori, skabelon eller fil, der skal slettes, skal den være fjernet fra alle artikler før selve sletningen. Indgående links bør om muligt rettes. Der kan evt. anmodes om hjælp på Wikipedia:Anmodning om botassistance.

Efter konklusionen[rediger kildetekst]

Når der er konkluderet på et forslag, skal beslutningen effektueres.

Hvis det er besluttet, at siden skal slettes, kan personen, der konkluderer selv slette den eller de berørte sider (hvis pågældende er administrator), eller vente på at en administrator gør det.

Hvis det er besluttet, at siden skal beholdes, fjernes skabelonen, der har været brugt i forbindelse med sletningsforslagets oprettelse, fx {{Notabilitet}}, fra artiklen.

Nogle dage efter afgørelsen kan sletteforslaget flyttes til Wikipedia:Sletningsforslag/Arkiv. Der bør gå minimum fem dage inden arkiveringen, så flest mulige har chancen for af se afgørelsen.

Slettede artiklers videre skæbne[rediger kildetekst]

Hvis du mener, at det er en fejl, at en side er blevet slettet, så skriv det på Wikipedia:Gendannelsesforslag.

Slettede sider, som gentagne gange forsøges genoprettet, kan beskyttes mod genoprettelse ved at beskytte artiklen, efter at den er slettet. Dette bruges normalt kun ved gentagne oprettelser af nonsenssider eller andre sider, som der er opnået konsensus om at slette.

Er din artikel indstillet til sletning?[rediger kildetekst]

Ingen her på Wikipedia ejer nogen som helst sider (heller ikke brugersider) og kan bestemme, om en given side skal bevares, slettes, eller hvordan den skal se ud. Du må derfor finde dig i det, hvis andre mener, at en side, du har oprettet eller bidraget til, bør slettes, fordi den ikke skønnes at overholde vores politikker og normer. Dog behøver du naturligvis ikke bare sidde og se på – argumenter i stedet roligt og sagligt for, hvorfor siden bør bevares, og spørg til, om der er ting, der kan ændres eller forbedres. Vær dog opmærksom på, at der er flere forhold, der ikke kan ændres ved redigering af artiklen herunder emnets relevans og din eventuelle tilknytning til det.

Noget, du aldrig må gøre, er at angribe dem, der mener noget andet end dig. Personangreb er ikke tilladt nogen steder på Wikipedia og fremavler kun modvilje, ligesom det kan føre til blokering. Lad venligst også være med at organisere venner, kollegaer og andre til at støtte dig. Dukker der pludselig en række nye brugere op alene for at diskutere et sletningsforslag, vidner det kun om en ensidig interesse i at promovere emnet og ikke i Wikipedia som sådan.

Har andre oprettet en artikel om dig, som du ønsker slettet, stiller tingene sig lidt anderledes. Hvis artiklen helt eller delvist er et udtryk for hetz eller indeholder løgn, chikane, personangreb eller lignende, vil der normalt ikke være noget i vejen for en sletning eller barbering af artiklen, for den slags har intet at gøre på Wikipedia. Er indholdet derimod korrekt, er det til gengæld et spørgsmål om, hvor vidt du er relevant som emne for en artikel. Det er en del automatisk, mens en del andre normalt ikke er. Men der er en gråzone indimellem, og det er her diskussionerne om sletningsforslagene bruges til at finde frem til en afgørelse.

Indstillinger til sletning[rediger kildetekst]

Sletningsforslag: Jette Bang

Artiklen Jette Bang blev slettet i 2017 af Bruger:Medic fordi den indeholder tekst som er kopieret fra en artikel på Det Danske Filminstitut (https://www.dfi.dk/nyheder/jette-bang-fotografen-der-gav-os-gronland), men blev gendannet kort efter ønske fra Bruger:Fnielsen. (Se Sletteloggen). På Brugerdiskussion:Medic/Arkiv3#Jette Bang skrev Fnielsen: "DFI har sagt ok for Jette Bang. Ville du kunne rekonstruere den?"

17. marts 2024 indsatte Bruger:Zelrin skabelonen {{Copyvio}}, men fjernede den igen efter at have set Fnielsens indlæg på Medics brugerdiskussionsside. Det blev efterfølgende diskuteret på Brugerdiskussion:Zelrin#Kopiering af ophavsretsbeskyttet materiale fra DFI.

DFI skriver på deres hjemmeside (https://www.dfi.dk/omdfi/om-websitet), at materiale fra DFI må bruges af andre med kildeangivelse, men siger samtidig at de "forbeholder sig retten til at kræve en given anvendelse bragt til ophør." Det gør det umuligt at udgive tekster fra DFI under CC BY-SA 4.0 da licensen giver en uigenkaldelig brugstilladelse. Følgelig må teksterne ikke bruges på Wikipedia. Jeg har spurgt Bruger:Fnielsen om hvorfor han i 2017 sagde at "DFI har sagt ok for Jette Bang.", når det fremgår af deres hjemmeside at det ikke er OK. Han har ikke svaret trods en direkte henvendelse på hans brugerdiskussionsside (Brugerdiskussion:Fnielsen#Tilladelse fra DFI til kopiering af artikel om Jette Bang på deres website). Medic har svaret, men kan ikke huske detaljerne.

Så en bruger (Fnielsen) påstår uden dokumentation at Wikipedia må bruge tekst kopieret fra DFI's hjemmeside, selvom de selv siger, at vi ikke må. Det er en uholdbar situation, og jeg mener at vi er nødt til at slette den kopierede tekst. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 23. mar. 2024, 12:47 (CET)[svar]

  •  Kommentar Jeg ser intet problem i at artiklen bliver totalt omskrevet, eller genoprettet efter denne sletning, så længe det ikke er copyvio. Jette Bang er klart notabel nok til at have en artikel på Wikipedia. Mvh. Zelrin (DiskussionBidrag) 23. mar. 2024, 16:02 (CET)[svar]
  • Slet - Copyvio går ikke, og den må derfor omskrives og ellers slettes.--Brandsen (diskussion) 24. mar. 2024, 01:05 (CET)[svar]
  •  Kommentar Vi har ret meget indhold kopieret fra DFI. Mange filmbeskrivelser er direkte kopieret fra DFI, sammenlign https://www.dfi.dk/viden-om-film/filmdatabasen/film/nedenunder med. Dette er indsat af [1]. Nyere beskrivelser er indsat af Bruger:Steenths bot [2]. Vores vanlige kontakt på DFI er der ikke længere men jeg vil forsøge at kontakte. Jeg kan ikke erindre hvordan vi fik de tilsagn fra DFI om ok til kopiering. — Fnielsen (diskussion) 24. mar. 2024, 08:58 (CET)[svar]
  •  Kommentar til Fnielsen: Hvad har filmen Nedenunder (og DFI's filmdatabase i øvrigt) at gøre med Jette Bang? Jeg er ikke klar over om det ikke-erindrede tilsagn var mundtligt, men hvis var tilfældet, mener jeg ikke at det er brugbart. Det står heller ikke klart om DFI eksplicit har sagt om deres materiale kan udgives under CC BY-SA 4.0, og at de derved opgiver deres forbehold om at kunne kræve en given anvendelse bragt til ophør. Hvis f.eks. en medarbejder hos DFI har ment at materialet kan bruges af Wikipedia, men på grund af manglende kendskab til Wikipedias licens har troet at DFI stadig senere kan kræve anvendelsen i Wikipedia – eller hos tredjeparter som har kopieret fra Wikipedia – bragt til ophør, vil tilsagnet ikke være gyldigt. Jeg mener at vi er nødt til at slette indtil sådanne ting er afklarede med en eksplicit tilladelse uden forbehold. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 24. mar. 2024, 09:34 (CET)[svar]
    @Karteboll: Jeg tænker at hvis Jette Bang-artiklen er et problem, - så har vi måske et meget stort problem med en masse andre artikler der benytter DFI's resuméer. — Fnielsen (diskussion) 25. mar. 2024, 08:46 (CET)[svar]
  • Slet, hvis der er den mindste tvivl om, hvorvidt der er problemer med ophavsretten. Det samme bør gælde alle DFI-artikler med samme problem. Måske skulle vi bede Bruger:SteenthAdmBot om hjælp. Vi kan bede samme bot om hjælp til gendannelse, hvis der ikke er et problem.
    - Sarrus (db) d. 24. mar. 2024, 12:04 (CET)[svar]
    @Sarrus Jeg medvirker ikke her. Jeg meget dybt indblandet i den aktivitet. Jeg vil hellere arbejde med DFI så vi kan få orden i en skriftlig tilladelsen. Men jeg mangler manpower til at hjælpe med. Og lige nu kan jeg se at jeg er ved drukne i masse løse ender. Steen Th (diskussion) 25. mar. 2024, 10:50 (CET)[svar]
  •  Kommentar Jeg har nu lavet en meddelelse på Facebook-gruppen om Wiki Labs Kultur om problemet, sendt en email til DFI og videresendt meddelelsen til vores (Wiki Labs Kultur/Wikimedia Danmarks) centrale kontakt på DFI som nu er andetsteds. "DFI forbeholder sig retten til at kræve en given anvendelse bragt til ophør." som det står på https://www.dfi.dk/omdfi/om-websitet er problematisk ifm. Wikipedias licens. Måske kan @Steenth: hjælpe: som jeg erindrer kopierer hans bot information fra DFI til Wikipedia. Jeg vender tilbage hvis/når jeg for svar. — Fnielsen (diskussion) 25. mar. 2024, 10:07 (CET)[svar]
    Jeg har nu forsøgt at kontakte flere med tilknytning til DFI, men jeg tror at de relevante er på påskeferie. Vi får nok først svar efter påskeferien. — Fnielsen (diskussion) 25. mar. 2024, 11:23 (CET)[svar]
    Jeg har fået kontakt, men DFI har travlt og skal vende det internt. Der kommer forhåbentligt et respons fra dem om ikke så lang tid. — Fnielsen (diskussion) 3. apr. 2024, 16:44 (CEST)[svar]
  • Behold Jeg mener ikke vi skal slette en artikel blot fordi den indeholder copyvio. Slet i stedet blot de afsnit, der er problematiske. --MGA73 (diskussion) 25. mar. 2024, 12:57 (CET)[svar]
  • Spørgsmål Skal vi vente med en konklusion indtil DFI har svaret, eller skal vi slette den i mellemtiden? Vi bør vel ikke afvente, at der er en bruger, der sletter de problematiske dele af artiklen, hvis vi skal håndhæve forbuddet mod copyvio.
    - Sarrus (db) d. 11. apr. 2024, 15:58 (CEST)[svar]
  •  Kommentar Jeg vil anbefale, at vi venter, til der kommer en afklaring. Som jeg forstår det, er denne problemstilling relevant for et stort antal artikler, og at begynde at slette løs, mens der pågår en proces for at løse problemet, virker ikke hensigtsmæssigt. Og det er lidt arbitrært at slette denne ene artikel, fordi den tilfældigvis er blevet udvalgt til diskussion. Vi har været i god tro indtil nu, og her, hvor der er blevet sat spørgsmålstegn ved tilladelserne, ser der ud til at ske det helt rigtige. DFI er åbenbart nu klar over, at vi søger afklaring af spørgsmålet og har lovet at vende tilbage på et tidspunkt, og så virker det rimeligt at afvente, hvad de siger. Økonom (diskussion) 11. apr. 2024, 16:42 (CEST)[svar]
  •  Kommentar - For denne artikel er ikke dækket af den generelle betingelse for brug, da den komme fra en nyhedsartikel. Men der er kontakt med forfatteren af den oprindeligt tekst, så vi få registret en tilladelse i VRT. --Steen Th (diskussion) 12. apr. 2024, 16:02 (CEST)[svar]

Sletningsforslag: Tænketanken Demokratisk Erhverv

Tænketanken Demokratisk Erhverv er en reklameartikel om en tænketank. De har nogle store medlemmer, men jeg syntes ikke jeg kan finde noget større om deres betydning eller at de har gjort det store væsen af sig.

Hvis man ser bort fra artiklens udformning og at den er oprettet af dem selv, har den så nogen relevans? Mvh KnudW (diskussion) 5. apr. 2024, 11:14 (CEST)[svar]

  • Behold. Tænketanken Demokratisk Erhverv er som navnet antyder en organisation med et relativt snævert fokus, hvorfor den formentlig kun engagerer sig i specifikke erhvervspolitiske debatter. Det lader dog til, at den har haft en eller anden form for indflydelse siden dens begyndelse. Her er det eksempelvis Enhedslisten, der takker for samarbejdet ifm. et erhvervspolitisk udspil i 2019 ([3] s. 2); i 2022 var tænketanken en del af "Ekspertarbejdsgruppen om demokratiske virksomheder" under erhvervsministeriet ([4]); og i december 2023 landede et bredt forlig i Folketinget, der skal gøre forholdene nemmere for danske, demokratiske virksomheder ([5]), hvilket tænketanken med al sandsynlighed har været inde over ([6]). Desuden repræsenterer tænketanken ifølge dem selv 10% af den samlede danske økonomi gennem virksomheders medlemskab af organisationen. Kefr4000 (diskussion) 7. apr. 2024, 14.10 (CEST)
  •  Kommentar Jeg mener, at organisationen er notabel - den er en form for uofficielt talerør for en ikke helt uvæsentlig del af Danmarks erhvervsliv, og som nævnt anerkendes den bl.a. af ministerierne som interessent i kommissionssammenhænge o.l. Om artiklen bedst forbedres ved at tage udgangspunkt i den eksisterende opbygning eller hellere ved at skrotte det hele og starte fra bunden, har jeg ikke nogen klar holdning til.Økonom (diskussion) 17. apr. 2024, 08:45 (CEST)[svar]

Sletningsforslag: EHF Champions League 2017-18 - mellemrunden (kvinder)

Artiklen fremstår som en tom skabelon, som ingen har fundet interesse i at udfylde siden oprettelsen af anonym bruger i 2017. PHE77 (diskussion) 10. apr. 2024, 15:54 (CEST)[svar]

Jeg havde en redigeringskonflikt på mobilen da Kartebolle lavede sit indlæg. Derudover ser jeg dog datoer på siden, men skabelonerne ser jeg kun "Hold 1", "Hold 2" osv. og en masse 0 points. Mvh. Zelrin (DiskussionBidrag) 10. apr. 2024, 19:41 (CEST)[svar]

Sletningsforslag: Mads i Staden

Artiklen Mads i Staden er en substub, instruktøren er ukendt, og jeg kunne kun finde få billeder af filmen. Jeg kan ikke se notabiliteten overhovedet.

  • Slet per ovenstående. Mvh. Zelrin (DiskussionBidrag) 10. apr. 2024, 22:08 (CEST)[svar]
  • Behold - Det diskvalificerer da ikke, at instruktøren er ukendt - det gør den blot endnu mere mystisk. Der medvirker fra datiden kendte skuespillere i den, og den omtales andre steder, der beskæftiger sig med danske film - så jeg ser ingen grund til sletning. --Brandsen (diskussion) 10. apr. 2024, 22:11 (CEST)[svar]
  • Behold - Overhoved ingen grund til at slette. Der er dokumentation, kendte skuespillere og et kendt selskab (Nordisk Film), der borger for relevansen. Der er endda stillbilleder, der må være brugt til reklame i samtiden. Så mon ikke også, der har været omtale i datidens aviser. Og ja, teksten er kort, men ud fra det foreliggende, kan artiklen godt udvides til et par linjer. --Dannebrog Spy (diskussion) 10. apr. 2024, 22:51 (CEST)[svar]
  • Behold - Artiklen var kort, men indeholdt relevant information om en særdeles notabel producent og notable skuespillere. At der ikke i dag foreligger oplysninger om, hvem der instruerede filmen i 1910 er af mange grunde ikke et godt argument for at slette artiklen om filmen. Så på trods af, at artiklen var kort, var der efter min opfattelse ingen grund til at slette artiklen. Jeg har, baseret alene på de kilder der var i artiklen, udvidet denne. --Pugilist (diskussion) 11. apr. 2024, 09:17 (CEST)[svar]
  • Behold - Netop den periode af den danske filmhistorie, er det interessant at have alle film med, hvor Danmark var et meget stort filmland. Selvom der er mange af de film, som ikke findes mere. --Steen Th (diskussion) 11. apr. 2024, 09:58 (CEST)[svar]
  • Behold - Enig i ovenstående argumenter for at beholde og efter Pugilists udvidelse er artiklen væsentligt forbedret. PHE77 (diskussion) 11. apr. 2024, 17:44 (CEST)[svar]
Konklusion:
Beholdes.
- Sarrus (db) d. 19. apr. 2024, 14:52 (CEST)[svar]

Sletningsforslag: Klinisk sexolog

Artiklen Klinisk sexolog er ifølge et indlæg af Bruger:MacKayzee på dens diskussionsside overflødig, POV og faktuelt forkert. Dertil kommer at den er uden kilder. Jeg foreslår på den baggrund at artiklen slettes. Den blev oprettet i 2010 af Bruger:Kyndal som kun var aktiv i få dage, og kun bidrog til artiklerne Klinisk sexolog og Sexolog.

  • Slet Artiklens indhold er draget i tvivl, og artiklen kan ikke verificeres på grund af mangel på kilder. Desuden er dens område allerede dækket af artiklen Sexolog. Slet den derfor. Forslagsstiller, --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 12. apr. 2024, 22:13 (CEST)[svar]
  • Sammenskriv - Det er muligt at lave et afsnit om klinisk sexolog i artiklen om sexolog. --Brandsen (diskussion) 12. apr. 2024, 22:17 (CEST)[svar]
     Kommentar @Brandsen: Det er muligt, men jeg er imod at sammenskrive kildeløs tekst. Hvis nogen i forbindelse med en sammenskrivning også finder pålidelige kilder, kan jeg derimod støtte ideen. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 12. apr. 2024, 22:22 (CEST)[svar]
    Jeg skriver det netop fordi jeg i hvert fald har fundet et par kilder, der beskriver dels et fag på medicinstudiet, dels en privat uddannelse. Jeg skriver gerne sammen til sin tid - med kilder :-) Brandsen (diskussion) 12. apr. 2024, 22:25 (CEST)[svar]
  • Slet Brandsen anfører (som jeg forstår det) at emnet er relevant og at han gerne bidrager med en artikel om emnet og overskriver den eksisterende artikel. Det forstår jeg som om at Brandsen mener at artiklen kan slettes og overskrives. Jeg synes ofte at folk forveksler om en artikels emne er relevant og om en eksisterende artikel bør overskrives med en ikke-eksisterende fremtidig artikel. Hvis teksten alligevel skal overskrives af en fremtidig artikel, kan jeg ikke se hvorfor den skal trække dawiki's faglige niveau og omdømme ned indtil artiklen skrives. --Madglad (diskussion) 12. apr. 2024, 22:57 (CEST)[svar]
    Jeg skriver, at jeg gerne skriver det ind i den eksisterende artikel sexolog. Det ville være mærkeligt at gøre allerede nu før vi har afgjort sagen her? Brandsen (diskussion) 12. apr. 2024, 23:00 (CEST)[svar]
@Brandsen: Der er intet, der forhindrer dig i at forbedre artiklen Sexolog, bare fordi der er en sletningsdiskussion i gang om Klinisk sexolog. Jeg undrer mig dog over hvad forskellen er på en klinisk sexolog og en sexolog. Om man har betalt en privat uddannelse? Vi kan da oprette en omdirigering fra Klinisk sexolog til Sexolog#Klinisk sexolog. --Madglad (diskussion) 12. apr. 2024, 23:39 (CEST)[svar]
Forskellen på sexolog og klinisk sexolog? Det er omdiskuteret, og ofte bruges netop wikipedia som kilde for, at klinisk sexolog er en universitetsuddannelse - hvilket det ikke er. Andre hævder, at det er en beskyttet titel, der kræver at man har taget en uddannelse der er autoriseret af en nordisk brancheorganisation (NACS) - hvilket heller ikke er sandt. Klinisk sexolog betyder bare en sexolog der tager folk i behandling - enten terapeutisk eller medicinsk - afhængig af sexologens faglighed (eller mangel på samme). Der findes ingen offentlig uddannelse til sexolog i Danmark, men en række private. MacKayzee (diskussion) 13. apr. 2024, 12:46 (CEST)[svar]
  • Slet Den er kort, POV, fejlagtig, kildeløs og sproget er heller ikke det bedste. Desværre bruges artiklen som kilde på flere sexologiske hjemmeside til at fremhæve en ikke-eksisterende blåstempling af bestemte typer af uddannelser, som der ikke er belæg for. Det er problematisk og underminerer wikipedia troværdighed. En omdirigering til sexologi vil være oplagt, dog skal denne også gennemgås for POV og faktuel nøjagtighed (er i gang)--MacKayzee (diskussion) 13. apr. 2024, 12:58 (CEST)[svar]
  •  Kommentar/ Slet Med mindre der kan påvises væsentlige forskelle på “klinisk sexolog” og “sexolog”, kan opslaget “klinisk sexolog” fint være en viderestilling til “sexolog”. Artiklen “sexolog” kan så indeholde oplysning om, hvad begrebet “klinisk” muligvis dækker over. Vi bør ikke indskrive forkerte eller kildeløse påstande i artiklerne. Forskellen på sammenskrivning og viderestilling bliver lidt teoretisk: Viderestil og tilføj eventuelt indhold, hvis der kan skaffes kilder. -Pugilist (diskussion) 13. apr. 2024, 14:36 (CEST)[svar]
Konklusion:
Tilsyneladende enighed om at omdirigere til Sexolog, hvilket effektueres. Der kan i artiklen sexolog skrives om begrebet klinisk sexolog. -Pugilist (diskussion) 20. apr. 2024, 11:18 (CEST)[svar]

Sletningsforslag: Skabelon:Flatlist/microformat

Skabelonen {{Flatlist/microformat}} er fuldstændig overflødig. Det er som der står i dokumentationen "A separate version of the flatlist template for use on the microformat documentation pages." Der er ingen mening i have en særskilt version af {{Flatlist}} til mikroformat-dokumentationssider. Man kan bruge den almindelige version alle steder. Den gør præcis det samme.

Jeg har ændret de få steder som skabelonen blev brugt til at bruge {{Flatlist}} i stedet, så skabelonen bruges ikke længere.

Sletningsforslag: SuperScum

SuperScum blev oprettet af Bruger:Kmilling og påsat {{notabilitet}} af Bruger:Toxophilus. Skal den slettes?
- Sarrus (db) d. 19. apr. 2024, 15:07 (CEST)[svar]

  • Neutral, hældende til et svagt Behold. Det er ikke det mest aktive band (tre EP'er på 10 år), men de er blevet anmeldt i relevant fagmagasin (Gaffa) og er derudover også omtalt i forbindelse med senere udgivelser. EP'erne er, som jeg kan læse mig frem til, selvudgivelser med begrænset antal afspilninger på youtube og på Spotify. Det kommende album er .. kommende. Jeg synes generelt, at vi skal være rimelig large med musikgrupper, som det kan forventes, at brugere vil søge efter for at få information, men jeg er ikke sikker på, at de er kommet helt ud over Aalborg endnu. Artiklen kunne også strammes lidt op (sammenligningen mellem en obskur pris og ESC eksempelvis), men jeg hælder til at lade tvivlen komme dem til gode. --Pugilist (diskussion) 19. apr. 2024, 15:27 (CEST)[svar]
  • Slet - når de endnu ikke har fået afsluttet og udgivet et album, som angiveligt var planlagt allerede i 2022, så er det ikke min opfattelse, at det er et særligt aktivt band. Hvis de skulle få det udgivet og få omtale på den baggrund kan vi genoprette artiklen. Toxophilus (diskussion) 20. apr. 2024, 12:31 (CEST)[svar]

Sletningsforslag: Vejgaard Boldspilklub

Vejgaard Boldspilklub er oprettet af en ip-bruger i 2008, og påsat {{notabilitet}} af Bruger:Sabbe, men ikke oppe i toppen som sædvanligt. Virker som om, at det mest er spillertruppen, der sigtes på. Hvad skal der gøres?
- Sarrus (db) d. 19. apr. 2024, 15:13 (CEST)[svar]

Sletningsforslag: Aalborg Futsal Klub

Aalborg Futsal Klub er oprettet af Bruger:Simbavibes og markeret med {{notabilitet}} af Bruger:KnudW.
- Sarrus (db) d. 19. apr. 2024, 15:17 (CEST)[svar]

Sletningsforslag: Marianne og Hjalmar Andersen

Marianne og Hjalmar Andersen er oprettet af Bruger:Brams tilbage i 2005 og markeret med {{notabilitet}} af Bruger:Toxophilus.
- Sarrus (db) d. 19. apr. 2024, 15:22 (CEST)[svar]

Sletningsforslag: Aroskirken

Aroskirken er oprettet af Bruger:Peter Leif tilbage i 2007 og markeret med {{notabilitet}} af Bruger:KnudW. Hvad siger folk?
- Sarrus (db) d. 19. apr. 2024, 15:27 (CEST)[svar]

  • Neutral - der skal vel også være plads til andre kirkelige retninger end Folkekirken?
    - Sarrus (db) d. 19. apr. 2024, 15:27 (CEST)[svar]
  • Slet - Jeg forholder mig ikke til hvad de tror på, kun at de åbenbart kun er 100 medlemmer (pt 114 medlemmer af deres Facebookgruppe og et gammelt Googlelink, der siger ca. 100) og at den er oprettet af dem selv. Jeg syntes det er for småt. Mvh KnudW (diskussion) 19. apr. 2024, 15:51 (CEST)[svar]
  • Slet - Egentlig mener jeg, at selvstændige religiøse samfund, herunder frikirkemenigheder, som har en vis historie og identitet, er notable, også selvom deres medlemsantal er noget mindre end vores sædvanlige automatiske notabilitetsgrænse. Men i dette tilfælde er der tale om én af 23 menigheder tilknyttet Luthersk Mission, og så mener jeg, at det er tilstrækkeligt med den overordnede artikel herom. Jeg kan ikke se tegn på, at Aroskirken skiller sig ud fra resten af LM på nogen væsentlig måde. Jeg mener, at diskussionen her også kan være retningsgivende for artiklen om Vesterhavskirken, der har samme problematik og allerede længe har haft en sletteskabelon påsat. Og hvis diskussionen ender med en sletning, bør alle de andre frimenigheder i LM-artiklen aflinkes. Økonom (diskussion) 20. apr. 2024, 13:05 (CEST)[svar]
     Kommentar. Der bør sættes sletningsskabeloner på de andre artikler og {{ds}} på deres diskussionssider, hvis de også skal inkluderes i dette sletteforslag, så disse andre artiklers evt. overvågere bliver gjort opmærksomme på, at deres videre skæbne diskuteres.
    - Sarrus (db) d. 20. apr. 2024, 13:37 (CEST)[svar]
  • Slet - Jf. vores generelle kriterier for foreninger, som siger ca. 880 medlemmeer for at være automatisk notabel, så vil jeg mene at denne organisation er for lille.--Kjeldjoh (diskussion) 22. apr. 2024, 15:42 (CEST)[svar]

CEST)

  • Slet - Det vejer for mig tungt, at der ikke er tale om et selvstændigt trossamfund, men et, som er en del af Luthersk Mission. Dertil kommer at mængden af sider, der henviser til artiklen er virkelig lavt - reelt er der tale om to bortset fra nogle diskussionssider og interne lister. Lad os slette. --Brandsen (diskussion) 22. apr. 2024, 15:50 (CEST)[svar]

Sletningsforslag: Junkfood

Den næsten 20 år gamle artikel om Junkfood har stået stort set urørt siden en ip-brugers oprettelse. Det var sikkert en fin artikel for 20 år siden, men i dag fremstår artiklen ikke som andet end en anonym brugers synsninger og associationer om begrebet Junkfood.

Emnet er klart notabelt; spørgsmålet er bare, om vi skal lade artiklen står som den står de næste tyve år, indtil den bringes op i en mere nutidig standard, eller om vi indtil da lukker ned for de kildeløse synsninger. --Pugilist (diskussion) 22. apr. 2024, 11:31 (CEST)[svar]

Konklusion:
Forslag trukket, så ingen grund til videre diskussion. -- Pugilist (diskussion) 22. apr. 2024, 12:52 (CEST)[svar]

Sletningsforslag: Jens The Beast Dalsgaard

Nulevende person
Dette er en diskussion om (evt. sletning af) en artikel, der omhandler en nulevende person. Derfor indskærpes det overfor deltagere i debatten, at være varsomme med formuleringer og oplysninger, idet disse kan være æreskrænkende, krænke personens privatliv eller på anden vis påføre omtalte person skade. Desuden henledes opmærksomheden på Wikipedias politik for biografier af levende personer og Wikimedia Foundations resolution om biografier af nulevende personer.

Jens ''The Beast'' Dalsgaard blev oprettet af FJ99999 (som brugerens eneste bidrag) i 2022. Han har medvirket i et par tv-programmer (først Fangerne om indsatte i fængsel), og derfor er der selvfølgelig også en del omtale om ham, sjovt nok flere på TV 2, hvor hans programmer også er blevet sendt. Bl.a. en artikel om hans liv. Toxophilus (diskussion) 23. apr. 2024, 09:02 (CEST)[svar]

  • Slet - Det er positivt, at han har fået sit liv på ret køl og ikke længere er i fængsel, men den encyklopædiske relevans har jeg svært ved at få øje på. Toxophilus (diskussion) 23. apr. 2024, 09:02 (CEST)[svar]
  • Slet - Det kan være fint med korte artikler om personer, der på den ene eller den anden måde er eksponeret i medierne, da det må forventes, at der er interesserede, der søger information om disse. Artiklen giver imidlertid ikke reel information om biograferede, men beskriver blot, at personen er "kendt" og at han har medvirket i film osv. Påstanden om medvirken i film er kildebelagt med et link til en google-søgning, der vistnok viser, at han skulle have været med i Lotte Svendsens film Sikke et cirkus. Jeg kan imidlertid ikke se, at han er på rollelisten i den film. Som Toxo skriver, er det fint, at han har fået styr på sit liv, men det forekommer som om, at det er en person, der har fået noget kortvarig medieopmærksomhed, der i dag er bruset af uden at der er sat nogle aftryk. Sammenholdt med artiklens uencykloædiske stil peger det på slet. --Pugilist (diskussion) 23. apr. 2024, 10:37 (CEST)[svar]

Sletningsforslag: Matematik i måneby

Matematik i måneby er et computerspil til børn i 3.-6. klasse til at lære dem matematik. Artiklen er oprettet i 2022 af Måneolav i 2022. Jeg har haft lidt svært ved at finde egentlig omtale af spillet, men fandt dog en negativ anmeldelse i Computerworld, og der er også en tråd på Reddit. Toxophilus (diskussion) 23. apr. 2024, 09:46 (CEST)[svar]

  • Slet - Er alle computerspil notable? Det mener jeg ikke. Jeg lader mig gerne overbevise om det modsatte, men det kræver kilder, salgstal og omtale af, hvad spillet har opnået. Toxophilus (diskussion) 23. apr. 2024, 09:46 (CEST)[svar]
  • Slet - Som udgangspunkt har jeg ikke noget imod at have en artikel om et stykke software, eller en skolebog, der benyttes i undervisningen i den danske folkeskole, men det kræver, at programmet eller skolebogen på en eller anden måde har skilt sig ud (pizza-argumentet). Der er intet i artiklen om spillet, der godtgør, at spillet adskiller sig for alle mulige andre pædagogiske læringsmaterialer, der anvendes i folkeskolen. Og uden sådan angivelse lever artiklen ikke op til kravet om notabilitet. --Pugilist (diskussion) 23. apr. 2024, 10:26 (CEST)[svar]

Sletningsforslag: Liverpool FC Fan Club Danish Branch

Liverpool FC Fan Club Danish Branch er en artikel om en dansk gren af en fodbold-fanklub, som blev oprettet af en IP-bruger i 2008. Ingen kilder eller tilføjelse af nye materiale siden oprettelsen. Toxophilus (diskussion) 23. apr. 2024, 15:04 (CEST)[svar]

  • Slet - Liverpool har Liverpool FC Fan Club har ikke en artikel på en:wiki, så medmindre nogen kan finde en eller anden for for ekstern omtale, der skulle gøre artiklen om den danske gren relevant, så bør den slettes. Toxophilus (diskussion) 23. apr. 2024, 15:04 (CEST)[svar]