Wikipedia:Sletningsforslag/Bevar Bækkestien

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Bevar Bækkestien er en foreningen, der er imod en bro. Ip-bruger har oprettet, Bruger:KnudW har satnotabilitet på med kommentaren Det er en 2 dage gammel lokalforening. Den blev oprettet i juni og har 450 medlemmer, hvilket er et pænt stykke under det notabilitetsgivende. Toxophilus (diskussion) 2. jul 2020, 10:41 (CEST)

  • Slet uinteressant lokalforening med et begrænset formål. Hvis broen bygges eller forkastes, så giver foreningen ingen mening. Toxophilus (diskussion) 2. jul 2020, 10:41 (CEST)
  • Slet - Som indstillet. Notabiliteten har været diskuteret et eller andet sted, som åbenbart ikke er på sidens diskussionsside. Der er ikke flere tusinde medlemmer af foreningen. Der er tale om en facebookgruppe, som alle og enhver kan likke eller melde sig ind i uden omkostning. --Pugilist (diskussion) 2. jul 2020, 11:00 (CEST)
  • Behold - For lokalt. --Santac (diskussion) 2. jul 2020, 11:17 (CEST) Ændret til behold, efter konstatering at det faktisk er en forening. --Santac (diskussion) 3. jul 2020, 09:57 (CEST)
  • Slet - Helt enig med de foregående. —Arne (Amjaabc) (diskussion) 2. jul 2020, 11:23 (CEST)
  •  Kommentar Er diskuteret her: Brugerdiskussion:KnudW#Bevar_Bækkestien. Eksemplificerer at det ikke er en god idé at diskutere artikler på brugerdiskussionssider i stedet for på artiklens diskussionsside. I øvrigt opfylder foreningen kriterierne. --Madglad (diskussion) 2. jul 2020, 11:53 (CEST)
Hvilken forening ? Og hvilken kilde er der til, at "foreningen" eksisterer eller har medlemstal som angivet ? Og hvilke tal er der på, at der er er tale om betalende medlemmer ? Tallene i avisartiklen passer præcis på Facebookgrupens tal. Facebookgruppen henviser ikke til, at Facebookgruppen medlemmer også skal melde sig ind i en forening. --Pugilist (diskussion) 2. jul 2020, 11:58 (CEST)
Jeg kan ikke se FB-gruppens tal, da jeg ikke er medlem. De fleste foreninger har i dag en Facebook-gruppe, det kan jeg ikke se noget odiøst i.
Jeg kan se i artiklens historik, at Asger 2020-06-21T18:29:26‎ ændrede artikelnavnet med kommentaren "Foreningen hedder kun "Bevar Bækkestien" iht. dens vedtægter". Så foreningen har vedtægter.
Andetsteds i artiklens kilder fremgår at foreningens kasserer og formand udtaler sig på vegne af foreningen, som åbenbart har været under forberedelse i månedsvis. --Madglad (diskussion) 2. jul 2020, 12:21 (CEST)
@Madglad: Nu plejer du jo om nogen at være glad for kilder, og det var måske en idé, hvis der kom nogle kilder på, at der findes en forening med et meget betydeligt antal (betalende) medlemmer. At "forening" er det samme som Facebook-gruppe, kan enhver forvisse sig om ved at forsøge at melde sig ind i Facebookgruppen. Gør man det, mødes med med denne besked "Bekræft at du ønsker medlemsskab i Foreningen Bevar Bækkestien. Der er ingen omkostninger forbundet med dette, og du kan til hver en tid melde dig ud af gruppen igen." - Det er ikke den type forening, som omtales i kriterierne. --Pugilist (diskussion) 2. jul 2020, 12:44 (CEST)
Ja, jeg er glad for kilder. Derfor er det da ærgerligt at Amtsavisen er gemt bag en betalingsmur. Om en forening kommunikerer med sine medlemmer per email, www, irc, radioamatør, bønnekald, brevduer, facebook eller lignende er mig bedøvende ligegyldigt og der står heller intet om det i kriterierne. Jeg sidder selv i bestyrelsen for en forening, hvor vi forsøger i videst muligt omfang at udfase papirpost, da det er for dyrt, for miljøuvenligt, for langsomt, for besværligt, for upålideligt. Vi foretrækker at kommunikere til medlemmerne per email.
Hvorom alting er, foreningen er automatisk relevant per kriterierne. Men disse kan selvfølgelig ændres. --Madglad (diskussion) 2. jul 2020, 20:37 (CEST)
  • Behold - Jeg har som Madglad skriver undersøgt Facebook-gruppen, som Bevar Bækkestien anvender til kommunikation. På den baggrund kan jeg konstatere, at der er afholdt stiftende generalforsamling, at der er vedtaget vedtægter, at der er nedsat en bestyrelse. Det må derfor lægges til grund, at Bevar Bækkestien er en forening. Kriterierne fordrer ikke, at medlemmer af en forening skal betale kontingent. Derimod fordrer kriterierne, at medlemskab skal være frivilligt, hvilket ses at være tilfældet. På den baggrund sammenholdt med, at foreningen har 2.130 medlemmer finder jeg, at kriterierne for foreninger i det væsentlige er opfyldte. Med venlig hilsen Asger (diskussion • bidrag • e-mail) 2. jul 2020, 22:28 (CEST)
  • Behold - som udgangspunkt, men det ville nok give mere mening med  Flyt til et afsnit i en (kommende) artikel om hele vej og broprojektet. - Nico (diskussion) 3. jul 2020, 10:19 (CEST)
Konklusion:
Lige mange er fortalere for at slette og beholde. Artiklens størrelse kunne berettige et kompromis med sammenskrivning, som Bruger:Nico foreslår. Der er imidlertid ikke nogen artikel at sammenskrive med. Derfor bliver konklusionen, at artiklen beholdes. --|EPO| COM: 11. jul 2020, 11:30 (CEST)

 Kommentar - Jeg er ikke uenig i konklusionen baseret på de tilkendegivelser brugerne er kommet med. Konsekvensen er imidlertid, at vi hermed har blåstemplet enhver større Facebookgruppe, der kalder sig en forening. Jeg lever fint med det, men jeg er ikke så sikker på, at det er en fornuftig praksis. —Pugilist (diskussion) 11. jul 2020, 11:46 (CEST)

Det er vist en ret vidtgående fortolkning. Det skaber præcedens for at det ikke skal betragtes som odiøst at en forening (der i øvrigt er etableret uafhængigt af FB-gruppen) vælger at administrere deres medlemskaber vha. Facebook. (At jeg personligt aldrig vil synes om en sådan løsning for en forening er så min personlige mening). --Madglad (diskussion) 11. jul 2020, 12:28 (CEST)
Madglad: Som oftest igen med et par stråmænd. Ingen skriver, at det er odiøst at have en forening, der også har en Facebook-gruppe. Pointen er, at “medlemsskabet” opnås ved at tilknytte sig Facebook-gruppen uden videre. De sædvanlige karakteristika ved en forening gør sig ikke gældende her. Det kan man mene er en “forening” eller ej, men tilbage står, at hvis vi skal administrere med konsekvens, så må vi fremadrettet anerkende Facebook-grupper, som man kan melde sig ind i ved at trykke på en knap. Fint med mig, blot vi administrerer konsekvent. -Pugilist (diskussion) 11. jul 2020, 18:49 (CEST)
Ingen stråmænd her, men stil dit forslag til ændring af WP:Kriterier for virksomhedsartikler (som foreninger af uvisse grunde hører under) på rette sted. Jeg stemmer dog imod. --Madglad (diskussion) 11. jul 2020, 19:24 (CEST)
@Madglad: Hvis jeg ønsker at fremsætte et forslag, så kan jeg godt finde ud af det. Undlad at skabe en debat, som du herefter selv afsporer, for derefter enten at kalde det ordkløveri, eller at bede andre om at videreføre en debat, som du selv rejser, et andet sted. —Pugilist (diskussion) 11. jul 2020, 19:42 (CEST)
Det er dig selv, der har startet debatten ved at diskutere konklusionen. --Madglad (diskussion) 12. jul 2020, 21:29 (CEST)
Nej, jeg starter ikke en debat. Jeg kommenterer en konklusion, som jeg mener har en række uheldige konsekvenser, og jeg lægger ikke op til at omgøre noget. Det får så dig til at at påbegynde en debat, som du herefter selv afsporer. -Pugilist (diskussion) 10. aug 2020, 18:17 (CEST)