Wikipedia:Sletningsforslag/Camp Positive Energy

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Generelt er det ikke min personlige opfattelse, at en lejr på Roskilde Festival har notabilitet. Så vidt jeg kan se, centrerer denne lejr sit arbejde på 10 dage om året. Hvis der er tale om en forening, kunne det være interessant at vide, hvor formel denne forening er: Findes der en bestyrelse? Afholdes der jævnlige møder?

Jeg anfægter ikke, at de skiller sig ud blandt lejrene. Men jeg mener ikke, at det er dokumenteret, at de har gjort sig bemærket på nationalt plan. Jeg savner dokumentation for, at deres arbejde rækker ud over det pågældende års festival. Har de f.eks. inspireret virksomheder, myndigheder eller andre organisationer med deres værk? --|EPO| COM: 29. jun 2011, 18:17 (CEST)

  • Slet --Rmir2 29. jun 2011, 18:33 (CEST)
  • Behold - Hvis du nu undersøgte vedtægterne ville du vide at foreningens virke strækker sig udover roskildefestival, og at Roskilde festival blot er deres primære eksponeringsplatform. Arbejdet med foreningen foregår året rundt, hvilket ikke kan være svært at forstå, hvis vedkommende der har skrevet sletningsforslaget ser på de projekter som foreningen har lavet. En solar turbine bliver ikke lavet på et øjeblik.
Udtal dig om noget du har undersøgt grundigt inden du kommer med radikale sletningsforslag (skrev 83.89.111.104 (disk. • bidrag) 29. jun 2011, 19:45 CEST. Husk at signére dine indlæg.)
 Kommentar Jeg tog friheden til at rette teksten op, og at formatere dit signatur. --
 •    Rodejong    ✉️ 👀 → 29. jun 2011, 20:08 (CEST)
Så har jeg fået svar på, at foreningen har en bestyrelse - det fremgik jo ikke af indholdet før. Men jeg mener stadigvæk ikke, at resten er blevet besvaret. Jeg tror gerne, at der arbejdes mere end 10 dage om året, men er formålet med dette arbejde ikke at kunne opretholde aktiviteterne til disse 10 dage? --|EPO| COM: 30. jun 2011, 09:09 (CEST)
  • Slet Jeg har lige læst de links igennem. og kan ikke se at dette er noget særligt. Jeg vil foreslå at dele af artiklen bliver genskrevet i en artikel om foreningen. Som jeg ser det, er det en gruppe af fire personer, som hovedsagelig prøver at rette opmærksomheden mod positiv energi. Det er et nobel ting, men ikke notabel. --
     •    Rodejong    ✉️ 👀 → 29. jun 2011, 20:06 (CEST)
Det forslag vil jeg gerne modsætte mig, da jeg mener, at foreningen bag er endnu mindre notabel jf. Wikipedia:Kriterier_for_virksomhedsartikler#Særligt for foreninger. --|EPO| COM: 30. jun 2011, 09:09 (CEST)
  • Behold:Jeg vil gerne modsætte mig din modsætning jf.: "Der gælder det samme for virksomheder og foreninger: Generelt set skal man have opnået væsentlige resultater for at blive notabel. Den skal altså have opnået særlig omtale eller levere en form for ydelse, der er af væsentlig betydning/værdi/interesse for andre end medlemmerne." At kun 35 medlemmer kan få spredt deres budskab og at de har fået skrevet artikler om sig i store ingeniørtidsskrifter i Danmark, må da betyde at de har betydning for mange andre end medlemmerne. Siden bør helt klart blive på wikipedia. (skrev 130.225.93.26 (disk. • bidrag) 30. jun 2011, 10:20 CEST.
At de er blevet nævnt i Ingeniøren er ikke nødvendigvis ensbetydende med, "at de har betydning for mange andre end medlemmerne". Det skal dokumenteres - ikke antydes - at de har haft betydningen. Hvordan har de haft betydning? Har Energistyrelsen f.eks. konsulteret dem? Hvem har de haft betydning for? Ikke alle avishistorier rykker. --|EPO| COM: 30. jun 2011, 10:32 (CEST)
I øvrigt er det ikke nok med betydning, der kræves væsentlig betydning. --|EPO| COM: 30. jun 2011, 10:37 (CEST)
Hvem af os skal gøre os til overmænd om, hvad der er væsentlig betydning og hvad der ikke er? at de har haft betydning for 10.000+ mennesker fremgår af wikipedia artiklen og det må vel siges at være en væsentlig folkemængde og en ret stor procentdel af deres målgruppe, som er unge mennesker. Hvis denne side ikke skal have lov at blive, så er der mange sider der ikke bør blive. Desuden har de jo samarbejde med DTU, Green Footsteps, Roskilde Festival m.fl. - det må da være betydningsfulde samarbejdspartnere?. (skrev 130.225.93.26 (disk. • bidrag) 30. jun 2011, 11:03 CEST.
Jeg synes, at "overmænd" virker noget sat på spidsen og temmelig negativt. Vi skal (forhåbentlig) gennem en saglig diskussion, ud fra nogle saglige, troværdige og verificérbare kilder, tage stilling til hinandens argumenter. Men ja i sidste ende er det vel noget med "overmænd", når der også skal findes en konklusion.
Det er da flot, at man har formået at udbrede budskabet til så mange mennesker på et enkelt år. Og de har formentlig haft en betydning for hver eneste deltager ved disse arrangementer. Men hvis 10.000 mennesker er en ret stor procentdel af deres målgruppe, må målgruppen være temmelig snæver: Der var pr. 1. april 2011 registreret 546.358 indbyggere i Danmark, som var 18-25 år på tidspunktet.[1]
De nævnte samarbejdspartnere er da betydningsfulde. Men det gør ikke nødvendigvis lejren betydningsfuld. De pågældende har jo mange forskellige samarbejdspartnere. Så for at afgøre, om samarbejdet er betydningsfuldt, må man jo forklare, hvad samarbejdet har gået ud på.
Hvis du føler, at en bestemt artikel (eller flere) ikke lever op til notabilitetskriterierne, står det dig naturligvis frit at oprette et sletningsforslag. --|EPO| COM: 1. jul 2011, 10:12 (CEST)

Der er nu blevet tilføjet og rettet - I er velkomne til at angive jeres kommentarer. (skrev 83.89.111.104 (disk. • bidrag) 29. jun 2011, 20:35 CEST.

  • Slet - Såfremt en lejr på Roskilde Festival skal anses som værende notabel kræves efter min opfattelse temelig håndfast dokumentation for, at lejren gør sig bemærket i brede kredse - også i mere end den uge, hvor festivallen løber af stablen. Der er ikke i artiklen eller i denne diskussion angivet indikation af, at der foreligger sådan dokumentation. Pugilist 30. jun 2011, 11:16 (CEST)
  • Slet - Fremstår uencyklopædisk og på grænsen til reklame. Mange af kilderne kan desuden ikke verificeres af udenforstående. Personlige angreb fra anonyme IP-brugere hjælper ikke på sagen. --KLN 30. jun 2011, 16:06 (CEST)
  • Slet - som de 2 ovenstående. --Pixi Uno 30. jun 2011, 16:36 (CEST)
  • Behold - Synes artiklen overholder de kriterier for artikler vi har vedtaget, Wikipedia:Kriterier for artikler. --Santac 4. jul 2011, 06:54 (CEST)
Hvilke forhold synes du, der gør sig gældende, så artiklen lever op til kriterierne? --|EPO| COM: 5. jul 2011, 17:45 (CEST)
  • Emnet har interesse udover nærmeste familie og kvarter. Det er blevet beskrevet i et fagblad og med 1.000-vis af gæster, samt fokus fra DTU er vi over nærmeste familie og kvarter.
  • Der er tydeligvis mere end to-tre sætninger at skrive om emnet
  • Denne lejr skiller sig ud fra enhver anden lejr ved at holde fester med 1.000-vis af gæster med grøn energi. Kuplen gør den ligeledes til en letgenkendelig lejr.
  • Ligeledes kan det diskuteres om wikipedia er nået til dette detaljeringsniveau, men det har jeg altid anset for at være et overflødigt kriterium, hvis de andre er opfyldt. Hvorfor dælen må man ikke skrive om et ellers notabelt pizzeria, hvis ikke typer af pizzerier er skrevet?
--Santac 6. jul 2011, 06:31 (CEST)
Jeg er sådan set enig i dine fremsatte punkter. Men jeg føler mig bare ikke overbevist om, at emnet rækker "ud over" (lidt svært at forklare). I mine øjne mangler der stadigvæk en dokumentation for, at de virkelig gør en forskel, som rækker ud over årets festival. --|EPO| COM: 10. jul 2011, 14:55 (CEST)

Kilder[rediger kildetekst]

Konklusion:
5 for - 3 imod. Artiklen slettes. --Pixi Uno 28. jul 2011, 05:05 (CEST)