Wikipedia:Sletningsforslag/Elsebeth Jørgensen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Nulevende person
Dette er en diskussion om (evt. sletning af) en artikel, der omhandler en nulevende person. Derfor indskærpes det overfor deltagere i debatten, at være varsomme med formuleringer og oplysninger, idet disse kan være æreskrænkende, krænke personens privatliv eller på anden vis påføre omtalte person skade. Desuden henledes opmærksomheden på Wikipedias politik for biografier af levende personer og Wikimedia Foundations resolution om biografier af nulevende personer.

Jeg indstiller artiklen om Elsebeth Jørgensen til sletning på grund af manglende notabilitet. --Savfisk (diskussion) 25. mar 2015, 23:12 (CET)

  • Slet - Uddannelse på det Kgl. Danske Kunstakademi i København er ikke nok til notabilitet. Har ikke set andre forhold som gør personen notabel --Savfisk (diskussion) 25. mar 2015, 23:12 (CET)
  • Neutral - Jeg synes, at billedkunstnere ofte er svære at vurdere. Der findes jo rigtig mange gode kunstnere, der ikke er uddannet på fx Kunstakademiet, men som har opnået store navne alligevel, og ligesådan findes der vel en del uddannede folk, der ikke er slået igennem. Problemet er her, at der ikke er nogen kilder (i øvrigt også jævnligt forekommende i kunstnerartikler), og uden at have tjekket efter vil jeg gætte på, at en googling vil give en række gallerier og/eller mindre udstillinger/ophængninger/etc., hvis betydning kan være svære at vurdere. --Arne (Amjaabc) (diskussion) 26. mar 2015, 14:35 (CET)
  • Slet - Det er ikke ud af artiklen til at se hvori hendes notabilitet består. Rmir2 (diskussion) 28. mar 2015, 09:11 (CET)
  • Slet - Artiklen fortæller ikke hvor notabiliteten ligger. --Sorenhk (diskussion // projekter // bidrag) 28. mar 2015, 21:55 (CET)
  • Slet - Endnu en dansk kunstner, der ikke virker til at have bedrevet det helt store, eller skaffet imponerende omtale. Således i mine øjne ikke nok til notabilitet. Toxophilus (diskussion) 9. apr 2015, 23:24 (CEST)
  •  Kommentar Jeg har googlet lidt og ifølge http://www.djk.nu/om%20djk/nyheder.html er "Elsebeth Jørgensen er en meget anerkendt kunstner ... med omfattende udstillingsvirksomhed ...". Ifølge http://mappingmemory.net/?page_id=80 har der bl.a. været udstilling på Kunstmusett Kube, Ålesund, Norge. På http://www.denfrieudstilling.dk/kunstnere_html/elsebethjoergensen.html er der en liste med udstillinger og en omtale af følgende udmærkelser "Statens Kunstfonds arbejdslegater • Akademirådets årlige hæderslegat • Det Internationale Billedkunstudvalgs rejselegater, Kunstrådet • Nomineret til Carnegie Awards 2009". Nu er jeg ikke kunstekspert, men jeg tænker, at legater og udstillinger kan være med til at begrunde notabilitet. Men hvor mange der skal til og hvilke er vel et skøn. --MGA73 (diskussion) 14. apr 2015, 20:35 (CEST)
  •  Kommentar Det ser ud til at nogen skal skrive artiklen igennem og tilføre nogle kilder, for det er vist mere artiklen end emnet, der har et problem. Palnatoke (diskussion) 14. apr 2015, 21:15 (CEST)
  • Behold - Kunstneren er optaget i KID (godt nok ikke med meget, men det er en indikation på notabilitet. Så derfor behold, jeg mener at andre må tage deres overvejelser om sletning op til fornyet overvejelse. --Villy Fink Isaksen (diskussion) 17. apr 2015, 19:17 (CEST)
  •  Kommentar Ser at artiklen er udvidet sin sletningsforslagets fremsættelse, med bla. en række udmærkelser, som samlet indikerer en vis notabilitet. --Villy Fink Isaksen (diskussion) 17. apr 2015, 19:21 (CEST)
Det er så lidt trist at artiklen blot er udvidet med en eksakt kopi af listerne fra MGA73´s link ovenfor. Artiklen fremstår som et CV og jeg er tror at artiklen er skrevet af {{tæt på}}. Jeg ser ikke at hendes kunst er blevet solgt eller hun har opnået en status, så hun har kunnet leve af det, og derfor er det vel naturligt at hun har fået nogle legater. Det er vel lidt ligesom forskere der skal søge forskningsmidler. Nu er hun så blevet lektor, og forhåbentlig kan hun blive professor, og så er hun jo automatisk notabel. --Savfisk (diskussion) 17. apr 2015, 20:21 (CEST)
  • Behold - jeg er enig med Villy Fink Isaksen --Zoizit (diskussion) 17. apr 2015, 20:13 (CEST)
  • Behold Med de fundne links og optagelse i Weibachs ser det ud til, at være ok. Artiklen kan dog forbedres. --Pugilist (diskussion) 17. apr 2015, 20:25 (CEST) - Ser lige, at hun har haft udstilling på Tate Modern. Det er muligt, at hun har udstillet sammen med en anden, men det er altså ikke så mange danske kunstnere der kommer på Tate (andet end som betalende gæst ...) --Pugilist (diskussion) 17. apr 2015, 20:35 (CEST)
  • Behold - Efter en søgning på danske kunstnere med udstillinger på Tate Modern er jeg nu overbevist. Men artiklens præg af CV og {{tæt på}} irriterer mig dog stadig. --Savfisk (diskussion) 17. apr 2015, 21:13 (CEST)
  •  Kommentar Savfisk den bedste løsning på at artiklens præg af CV og {{tæt på}} irriterer dig, er at gøre noget ved det --Zoizit (diskussion) 18. apr 2015, 14:59 (CEST)
  • Behold Jamen så overlevede artiklen vist. Der var en der et sted skrev: "Hvorfor er folk så ivrige for at slette?" (eller noget i den stil). Jeg mener, at hvis man mener, at en artikel er tæt på eller er dårligt formuleret så bør man overveje en forbedring af artiklen FØR man overvejer en sletning. --MGA73 (diskussion) 19. apr 2015, 15:58 (CEST)
Ganske enig, men artikler om kunstnere er ikke altid helt enkle. Det er fortsat ok at betvivle notabilitet, og konkret medførte det, at artiklen fik et tiltrængt løft. Så alt i alt var det nu ikke så ringe et resultat endda.
Konklusion:
Artiklen forbedret (tak til de involverede) og forslaget trukket. Der er ikke konsensus for sletning, hvorfor artiklen beholdes. --Pugilist (diskussion) 20. apr 2015, 11:17 (CEST)