Wikipedia:Sletningsforslag/Født til succes

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Født til succes er produceret i fem afsnit a ca. 28 minutter og følger fire personers ambitioner. Men er det en døgnflue eller har man skabt et varigt aftryk på verden? --|EPO| COM: 28. feb 2021, 17:00 (CET)

  • Slet - Med den nuværende mængde omtale og generelle udbredelse af serien mener jeg ikke den er notabel. Hvis der bliver produceret nogle fler sæsoner, så kunne den eventuelt bliver relevant at have en artikel om, da den i så fald vil vise sig mere "langtidsholdbar" end den er nu. Toxophilus (diskussion) 1. mar 2021, 10:34 (CET)
  • Slet - har ikke sat markante spor i den offentlige debat. --Madglad (diskussion) 1. mar 2021, 11:48 (CET)
  • Neutral - Jeg er i tvivl om hvor niveauet skal lægges for tv-serier. @Sune Martini: har oprettet flere artikler, som jeg syntes har lidt karakter af at være reklame for Impact TV, men jeg er ikke helt afklaret med om jeg syntes artiklen skal slettes eller forbedres.--Kjeldjoh (diskussion) 3. mar 2021, 13:06 (CET)
    • Lad mig gentage: jeg er ikke i ledtog med Impact TV på nogen måde. @Kjeldjoh:Jeg synes bestemt at artiklerne skal forbedres! Jeg er af den opfattelse, at Tv og Tv-programmer fylder meget i det moderne danske samfund, og dermed er de "produkter", der udgør dennne masse af tidsforbrug, et interessant og notabilt emne. Hvis man ønsker at researche på et givent Tv-program er man hensat til den meget lidt informative tekst, der følger med i følgeteksten til programmet, der ligger på Tv kanalens hjemmeside. Den tekst er jo designet til at "sælge" programmet til en potentiel seer. Med et wiki-opslag er det nu muligt at skaffe sig viden om indholdet på en langt mere neutral og indholdsrig måde. Jeg synes Wiki er et fantastisk godt sted at denne type information er til rådighed i og med at det er præcist, neutralt og ikke mindst, søgbart. Sune Martini (diskussion) 4. mar 2021, 13:46 (CET)
 Kommentar - Ud af de nuværende 21 artikler, hvor du er opretter, ser de alle ud til positive beskrivelser af tv-serier produceret af Impact TV. Så selvom du ikke er i ledtog med Impact TV, så har jeg en antagelse om at du enten har en tilknytning til virksomheden, eller er fan af deres produktioner. Det er vel næppe en tilfældighed at du kun skriver om denne virksomhed.
--Kjeldjoh (diskussion) 4. mar 2021, 14:47 (CET)
  • Neutral - Dokumentarserier er bestemt relevante, også efter at de er blevet sendt. Og der skal altså også være plads til andre emner end dem, der ændrer deres branche. Men når Sune Martini udelukkende opretter artikler om Impact TV's produktioner for DR, så lugter det langt væk af en tilknytning. --Dannebrog Spy (diskussion) 4. mar 2021, 15:52 (CET)
  • Slet - Den uafhængige omtale virker yderst beskeden. Jeg er også lidt i tvivl om, hvor det vil være relevant at lægge snittet i forbindelse med TV-udsendelser af denne type, men de samlede omstændigheder om serien her trækker i retning af en sletning. Økonom (diskussion) 4. mar 2021, 17:53 (CET)
Konklusion:
Efter tre uger er artiklen ikke blevet suppleret med kilder. Der er bred (fuld?) enighed om at slette. --|EPO| COM: 26. mar 2021, 14:51 (CET)