Wikipedia:Sletningsforslag/Klaus Præst Jaqué

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Nulevende person
Dette er en diskussion om (evt. sletning af) en artikel, der omhandler en nulevende person. Derfor indskærpes det overfor deltagere i debatten, at være varsomme med formuleringer og oplysninger, idet disse kan være æreskrænkende, krænke personens privatliv eller på anden vis påføre omtalte person skade. Desuden henledes opmærksomheden på Wikipedias politik for biografier af levende personer og Wikimedia Foundations resolution om biografier af nulevende personer.

Jeg nominerer hermed Klaus Præst Jaqué til sletning grundet manglende notabilitet. Han har tilsyneladende vundet et par medaljer ved nogle ungdomsmesterskaber (jf. kilden i artiklen), om end jeg ikke har kunnet finde belæg for alle påstandene i artiklen. Jeg mener ikke, at hans bedrifter gør ham notabel, og jeg kan heller ikke finde nogen særlig omtale af ham. --Cgt (diskussion) 7. mar 2015, 20:47 (CET)

  • Slet --Cgt (diskussion) 7. mar 2015, 20:47 (CET)
  • Behold - bronze ved et danmarksmesterskab burde kvalificere til notabilitet. Rmir2 (diskussion) 9. mar 2015, 18:35 (CET)
  • Slet --Med få undtagelser, så har dansk atletik desværre ikke et særlig højt niveau og slet ikke i hækkeløb. Jeg synes ikke en gang en guldmedalje ville gøre en person notabel - der skal også være nogle internationale resultater. --Savfisk (diskussion) 9. mar 2015, 19:33 (CET)
  • Neutral - Overordnet set synes jeg ikke, at det skal komme an på en subjektiv vurdering af, om sportsgren har et mere eller mindre højt niveau. Jeg ved godt, at der i Wikipedia:Kriterier for biografier kun er nævnt OL-, VM-vindere og VR-holdere, men det er jo kun en positivliste - ikke det samme som at sige, at andre ikke kan være notable. Det største problem her er vel egentlig, at dansk atletik tidligere har været dokumenteret sørgeligt ringe på nettet. I det konkrete tilfælde er det ikke noget problem at finde dokumentation for hans senior-medaljer ([1]), men fx 400 m hæk-bronzen i 2013 blev vundet i et felt, hvor blot 3(!) gennemførte. 4x400 m året efter havde trods alt fem gennemførende hold, og her var han med på sølvholdet. Jeg mener, at man bør sammenligne ham med en mindre fremtrædende fodboldspiller på fx et førstedivisionshold, og dem har vi faktisk mange af. Så jeg hælder nok mest til at beholde ham. --Arne (Amjaabc) (diskussion) 13. mar 2015, 10:14 (CET)
  •  Kommentar - Mange af sletningsdiskussionerne er vel generelt subjektive. Min personlige holdning er, at notabilitets kriterierne for foldboldspillere virker til at være de mest lempelige på da-wiki og måske trænger området til en gennemgang. Der findes jo et hav sportsgrene og discipliner og hvis ovennævnte bronze og sølv medfører notabilitet, så vil indtil flere medlemmer af min vennekreds være notable. Så tror jeg vi er derhenne hvor notabilitet ikke giver mening. --Savfisk (diskussion) 13. mar 2015, 19:41 (CET)
  • Slet - Udøvere af amatøridræt må forventes at have opnået resultater, der ligger udover det sædvanlige. Det ses ikke opnået her. Vedrørende den gamle traver om fodboldspillerne, så er der den forskel, at de fodboldspillere, der efter tommelfingerreglerne (de er opdateret et andet sted, men jeg kan ikke lige finde dem nu) er notable antages at have en (semi-)professionel kontrakt. Og så er der generelt en langt større interesse for fodbold og fodboldartikler end for andre mindre sportsgrene. --Pugilist (diskussion) 25. mar 2015, 11:29 (CET)
  • Behold Enig med Rmir2 (diskussion • bidrag • e-mail). Tostarpadius (diskussion) 14. apr 2015, 15:12 (CEST)
  • Behold - der er flere i Kategori:Forhindringsløbere fra Danmark, som er sammenlige, uden de er sletningstruet. Jeg mener man bør beholde den, 2 Danmarksmesterskaber i 2014 er vel ok til notabilitet. Selvom den er tæt på kanten til sletning. --Villy Fink Isaksen (diskussion) 14. apr 2015, 17:14 (CEST)
  • Behold - Lang række af medaljer i danske mesterskaber. Jeg er uenig i at kun professionelle er notable og ser ingen grund til at slette. - Nico (diskussion) 14. apr 2015, 17:36 (CEST)
  • Behold - jeg er enig med Nico --Zoizit (diskussion) 14. apr 2015, 21:40 (CEST)
Konklusion:
Der er ikke konsensus for at slette artiklen, hvorfor den beholdes.
- Sarrus (db) d. 15. apr 2015, 20:14 (CEST)