Wikipedia:Sletningsforslag/Meningen med livet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Noget diffus og lommefilosofisk side om et meget bredt emne. --Casper 13. okt 2007, 06:18 (CEST)

Det er da ikke en grund til at slette, men til at skrive noget bedre - når den tysksprogede artikel er lesenswert, er det næppe emnet, der er noget galt med. --Palnatoke 13. okt 2007, 07:34 (CEST)
  • Slet - Bare fordi emnet har notabilitet, behøver den nuværende artikel ikke have nogen berettigelse. Teksten er meget uencyklopædisk, og et sådant emne kræver en stor mængde kildehenvisninger. --PhoenixV 13. okt 2007, 11:56 (CEST)
  •  Kommentar - Den tyske side har helt andet indhold, standard og relevans (det viser desuden hvor bredt og upræcist emnet er). Også den norske artikel er blevet slettet (klik videre til engelsk/tysk og derfra til norsk). --Casper 13. okt 2007, 12:54 (CEST)
Nu ved vi jo ikke, hvad den norske artikel rummede, og som med enhver stub er det jo "bare" et spørgsmål om at skrive mere og bedre. --Palnatoke 13. okt 2007, 13:41 (CEST)
Nej, i dette tilfælde er det vel et spørgsmål om at begynde helt forfra. --PhoenixV 13. okt 2007, 15:23 (CEST)
  • Behold - Siden indeholder oplysninger som mange gør sig tanker om, og det er jo netop en fri encyklopædis opgave at bringe oplysninger. --Villy Fink Isaksen 16. okt 2007, 10:00 (CEST)
Netop derfor skal artiklen slettes. Vi har ikke brug for en persons tanker om emnet, men derimod om gængs viden. Førstehåndsforskning og lommefilosofi hører på ingen måde hjemme i en encyklopædi. --PhoenixV 16. okt 2007, 16:09 (CEST)
OK - men mener ikke den skal slettes før nogen f. eks. har oversat den tyske om emnet - jeg er desværre ikke istand til at oversætte tysk. Siden har jo interwiki links til andre sprog og alene derfor bør den ikke slettes, selvom kvaliteten ikke er god nok. --Villy Fink Isaksen 16. okt 2007, 16:22 (CEST)
Folk ved godt, at de kan finde artikler på andre sprog om emnet. Den nuværende artikel er ubrugelig og direkte vildledende, da den ikke udtrykker nogen almen konsensus om emnet. --PhoenixV 16. okt 2007, 16:25 (CEST)
  • Neutral - Jeg kan ikke se formålet med sådan noget lommefilosoferen på en wikipedia. Selv om den tyske da virker god nok, så synes jeg faktisk heller ikke rigtig den hører nogen steder henne. Men min generelle modstand mod at slette artikler får igen overtaget over mig. --Rasmus81 17. okt 2007, 00:28 (CEST)

 Kommentar - Problemet er bl.a. at artiklen ikke kun er dårlig, men misvisende. Den lister en række livsanskuelser, men den gør den fejlslutning at se dem i funktionalistisk perspektiv (bytter rundt på årsag og hensigt). Dvs. at spørgsmålet "hvad er meningen med livet" kom først, og diverse livsanskuelser derefter er opfundet for at give svar på spørgsmålet. Allerede udgangspunktet er altså stærkt primitivt og begrænset.

F.eks. kan man jo beskrive genetik og hvordan de bedste gener overlever. Men her tillægges generne en egen livsfilosofi - de har en vilje og hensigt:

  • "at føre stammens egenskaber videre, igennem slægtinges børn, uden nødvendigvis selv at få børn. (et genetisk perspektiv)." (hvad menes der i øvrigt med "igennem slægtinges børn, uden nødvendigvis selv at få børn"?)

Der er også mere seriøse forsøg på at forklare livsanskuelser, for så vidt korrekt forstået, men delvis klodset udtrykt:

  • "at udvikle sig til sit fulde potentiale (ud fra et græsk filosofisk perspektiv)." (groft forenklet og sat i en forkert, moderne sammenhæng)
  • "at hjælpe andre (ud fra et altruistisk - kristent - muslimsk perspektiv)." (ikke forkert, men groft forenklet)
  • "at få et bedre næste liv (ud fra et hinduistisk perspektiv)."
  • "at efterlade sig nogle form for spor efter sig til de kommende generationer (ud fra et egoistisk perspektiv)." (ligegyldigt og noget misvisende)
  • "at have det sjovt (ud fra et hedonistisk perspektiv)." (korrekt, men hedonisme er vel mere end "at have det sjovt")

Andet er helt misvisende og fordomsfuldt:

  • "generelt at udføre Guds vilje (hvad end man mener denne er)." (er det en ateists forsøg på at karakterisere alle religioner på én gang?)
  • "at søge Gud og finde ham, kende ham personligt, og gøre hans vilje (ifølge Bibelen/kristendommen)." (ja, "Bibelen/kristendommen" er en stor kilde - men det er vel ikke alle kristne der kan støtte denne udlægning af deres tro)
  • "at samle materielle goder (ud fra et materialistisk perspektiv)." (næppe helt rimelig beskrivelse af filosofisk materialisme, fx marxisme)

Helt lommefilosofisk og sludrende:

  • "at leve (ud fra et uinteresseret perspektiv)."
  • "at elske (ud fra et romantisk perspektiv)."

Dette er vel ment som en joke:

  • "at dø (ud fra et deprimeret/pessimistisk perspektiv)."

Det er således en broget og rodet blanding. Det svarer til at et bibliotek systematiserer bøgerne efter store bøger, små bøger, blå bøger, gule bøger, tynde bøger, indbundne bøger osv. Jeg kan virkelig ikke se værdien af artiklen. Den tyske artikel har et helt andet indhold, så hvis den blev oversat, ville det være en helt ny artikel. I så fald kan man jo bare oprette Meningen med livet igen. Jeg kan godt oversætte fra tysk, men jeg kan ikke se det skal være nødvendigt at tilbyde det for at få slettet en artikel med nul værdi. Vi må tage os lidt sammen og højne kvaliteten af Wikipedia, og det sker ikke ved at bibeholde diverse artikler som mere er en sludrende brainstorm end en samling af viden.

Desuden er artiklen tilsyneladende opbygget som et lille essay, der skal forsøge at overbevise om at nihilismens/ateismens/(lomme)darwinismens syn er bedre end de andre (hele første og tredje afsnit) - måske derfor er de "forkerte" livsanskuelser så forvrænget fremstillet. Meningen med artiklen er altså ikke objektiv og vidensformidlende. --Casper 17. okt 2007, 14:38 (CEST)

  • BeholdArtiklen er bestemt ikke optimal, og det er fint, hvis nogen vil skrive den forfra. Men indtil da er den værd at beholde: der er en række indfaldsvinkler, som man kan bruge til at komme videre med at undersøge emnet. Og jeg synes ikke den er misvisende; artiklens svagheder står straks klart for læseren, som så kan drage sine egne konklusioner. Rune Kock 27. okt 2007, 17:56 (CEST)
Hvordan i al verden skal man kunne komme videre ud fra personlige indfaldsvinkler? Hvis det er sådan en introduktion til emnet, man har brug for, kan man bare tage det op ved middagsbordet. --PhoenixV 27. okt 2007, 20:38 (CEST)

Behold: Jeg syntes det er en god artikkel. Den er relevant og dækker over et reelt emne.

Konklusion[rediger kildetekst]

Det er nu en måned siden der sidst var aktivitet her. Der er ikke opnået enighed om udfaldet, indtil videre. Hvis der ikke kommer nye argumenter på bordet - eller begrundede protester - inden en uge, vil jeg fjerne slettemarkeringen og arkivere tråden her. -- JGC 28. nov 2007, 01:24 (CET)
Der er jo heller ikke nogen, der har forsøgt at svare på mine kritikpunkter. Denne artikel er i tydelig konflikt med retningslinjerne herinde, og den bør slettes. --PhoenixV 28. nov 2007, 17:08 (CET)

Slet - da der ikke ser ud til at være nogen der vil gøre noget særligt ved artiklen. -- JGC 28. nov 2007, 17:28 (CET)

Slet Der er ikke gjort noget ved problemerne. Original research og lommepsykologi. Valentin 28. nov 2007, 17:34 (CET)

Slet Artiklen er en misforståelse på flere punkter. For det første forsøger den at opliste mulige svar på spørgsmålet i artiklens emne i stedet for at behandle emnet. For det andet er den uden kilder, hvilket giver det meget forfejlede indtryk, at wikipedia drejer sig om at causere sig frem til behandlingen af et emne. At have en artikel om emnet virker meget relevant, men jeg tror, at man lettere får nogen til at starte forfra, hvis den slags ikke står i vejen. --Sir48 (Thyge) 5. dec 2007, 19:44 (CET)

I anden omgang kom kun slette-ønsker, og der er ikke gjort yderligere ved artiklen. Den er hermed slettet. -- JGC 6. dec 2007, 10:57 (CET)

 Kommentar - Afsnittet om den biologiske forklaring er direkte forkert. Man kan ikke snakke om en mening i et biologisk/fysisk perspektiv - det er den naturalistiske fejlslutning. Mening er subjektivt og kan kun defineres kulturelt. Endvidere giver argumentationen om entropi ikke mening. Selvfølgelig øger biologiske væsener entropien, men dette betyder ikke at de "ønsker" at gøre det. Der er ikke argumenteret klart omkring kausaliteten. Der burde tales om egoistiske gener, men det skal stadig nævnes, at dette blot er hvordan naturen opfører sig - ikke hvordan den bør opføre sig. Naturvidenskab kan intet sige om hvad meningen med livet er.

Jeg mener dog ikke at artiklen bør slettes, kun at afsnittet skal skrives helt om --Eifoss (diskussion) 22. feb 2015