Wikipedia:Sletningsforslag/Rødovre moske

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Rødovre moske har stået med notabilitetsskabelon siden 2017, hvor Hofkas indsatte den. Lad os tage diskussionen. Alle danske kirker er vist pr. definition notable, men hvordan forholder det sig med moskeer? Den er listet med en lang række andre moskeer og omtalt på bt og [berlingske i forbindelse med en svindelsag. Derudover synes jeg ikke nettet flyder over med omtale, men andre kan måske finde mere? Modsat de fleste kirker, så er moskeer jo ikke nødvendigvis indrettet i bygninger omtalt til formålet, og denne ligger vist i en villa eller lignende. Toxophilus (diskussion) 26. jul 2019, 10:29 (CEST)

  •  Formalia @Rr2610: som artikelopretter har du måske en mening.
  • Slet - Umiddelbart er jeg ikke overbevist om, at den er notabel i forhold til den omtale, som jeg har fundet. Men jeg lader mig gerne overbevise om det modsatte med fornuftige argumenter og kildehenvisninger. Toxophilus (diskussion) 26. jul 2019, 10:29 (CEST)
  • Behold Se også større portrætartikel i Information). Når kirker pr. definiton er notable, kan jeg ikke se, hvorfor moskeer adskiller sig, upåagtet at det er en moske beliggende evt. i en villa.
  •  Kommentar - Hvis artiklen beholdes, bør navnet diskuteres. Ifølge Krak virker moskeens faktiske navn til at være Tariqa Burhaniya jf. [1]. Det kan dog også være et navn for selve bevægelsen jf. ([2]). --Morten1997 (diskussion) 26. jul 2019, 10:42 (CEST)
  •  Kommentar - Moskeen er ikke på justhalal.dk's liste over moskeer der linkes til øverst så vidt jeg kan se. Det er en anden moske i Rødovre der er på listen. Jeg har indskrevet moskeens tilknytning til foreningen Tariqa Burhaniya i artiklen. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 26. jul 2019, 11:59 (CEST)
  •  Kommentar - Det lyder fint at lade alle moskeer være notable, fordi alle kirker er det, men sammenligningen holder ikke. Dels kan jeg ikke finde en diskussion, hvor der efter diskussion er belvet besluttet, at alle kirker er notable, og dels er en kirke ikke "bare" en kirke. Jeg mener at huske, at der har været flere sletninger af kirkesamfund, der ikke er anerkendt af kirkeministeriet. Er der tale om kirker i den danske folkekirke, og er der tale om kirker/meningheder, der er godkendt trossamfund af Kirkeministeriet, giver det mening med notabilitet, men uden officielt status, mener jeg, at det må komme an på en konkret bedømmelse. Jeg kan ikke umiddelbart finde Rødovre moske på listen over godkendte trossamfund, og indtil der kommer lidt mere oplysnigner om den konkrete bygning, hælder jeg nok til slet, men jeg hører gerne argumenter for det modsatte. --Pugilist (diskussion) 26. jul 2019, 12:34 (CEST)
  •  Kommentar da jeg skrev Alle danske kirker er vist pr. definition notable, så var det ud fra den betragtning at der er artikler om ufatteligt mange danske kirker, og jeg ikke mindes at have set et eksempel på en sletningsdiskussion. Det var dog primært bygningen jeg havde i tankerne, og skrev også vist, da jeg ikke umiddelbart kunne finde det under vores notabilitetskriterier. Derfor er jeg meget enig med Pugilists betragtninger ovenfor. Toxophilus (diskussion) 26. jul 2019, 12:49 (CEST)
@Toxo: Det var mere Mortens forbeholdsløse "alle kirke er notable", som jeg kommenterede på. Jeg så godt dine forbehold :-) Pugilist (diskussion) 26. jul 2019, 13:03 (CEST)
  • Behold [redigeringskonflikt] Jeg kan godt abonnere på Morten1997s argument; Moskeerne fungerer også som kulturcentre. Men også selv om der ikke er generel konsensus for artikler om alle moskeer, finder jeg at det er en interessant artikel, som jeg ikke kan se grund til at slette. - Nico (diskussion) 26. jul 2019, 12:54 (CEST)
  •  Kommentar – jeg ville være ked af at slette oplysningerne, men har ikke indvendinger mod en sammenskrivning til en bredere artikel om f.eks. sufisme i Danmark. Hvis dette ikke sker, synes jeg ikke at det er et problem at have artiklen. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 26. jul 2019, 13:10 (CEST)
  •  Flyt Lidt kompliceret. Navnet er under alle omstændigheder misvisende, så der bør ikke eksistere en artikel med det nuværende indhold og titel - Rødovre Masjid (Moske) er, som andre er inde på, en anden moske, der ligger på H. J. Holst Vej (og som efter min mening i sig selv er notabel, bl.a. er den en af de få menigheder, der anvender dansk som prædikesprog). Som Kartebolle og andre mener jeg, at oplysningerne i teksten her er relevante at bevare, men de bør stå et andet sted. En selvstændig artikel om sufisme i Danmark er en mulighed, en artikel om Tariqa Burhaniyya på linje med den engelske artikel Burhaniyya (og især den tyske pendant, som er den mest informative) ville være mit eget foretrukne bud. --Økonom (diskussion) 31. jul 2019, 10:58 (CEST)
  • Behold I lyset af den nylige debat om særligt tyrkiske Erdogan-moskeer i Danmark, og med skelen til de 2.354 danske folkekirker, synes jeg godt, vi kan tillade kildebelagte artikler om de 170 moskeer, der ligger på dansk grund. De udgør trods alt en væsentlig kulturel påvirkning af det danske samfund – islamisering hvis man vælger at lytte til den betragtelige højrefløj, der efterhånden findes i den danske befolkning. Det skal da dokumenteres! :-) --Druidsaki (diskussion) 6. aug 2019, 11:26 (CEST)
 Flyt Jeg er desuden enig med flytning til Rødovre Masjid --Druidsaki (diskussion) 6. aug 2019, 11:27 (CEST)
Konklusion:
Ikke konsensus for sletning. Der er dog problemer med navnet, og artiklen flyttes til Rødovre Masjid uden en omdirigering. --Pugilist (diskussion) 16. aug 2019, 09:46 (CEST)

Hvorfor flytning uden omdirigering? Jeg er ikke fra egnen, men kunne forestille mig at Rødovre Moske (eller moske) er en mere kendt betegnelse i Kbh-området. Nico (diskussion) 16. aug 2019, 10:11 (CEST)

Fordi der i Rødovre ligger en større Moske, JMS Center, og fordi jeg ikke har kunnet finde noget, der viser, at mosken skulle være omtalt som "Rødovre Moske" (andet en "svindel i Rødovre-moske", hvilket er noget andet). --Pugilist (diskussion) 16. aug 2019, 10:21 (CEST)
  •  Kommentar – Jeg tror, der er sket noget forvirring omkring navnene. Rødovre Masjid er, som Økonom skriver, en anden moske, der ligger på H. J. Holst Vej. Det er ikke den moske, som dette sletningsforslag drejer sig om. --DenBlaaElg (diskussion) 16. aug 2019, 10:28 (CEST)
  • @Pugilist: --Morten1997 (diskussion) 16. aug 2019, 10:31 (CEST)
Ja, så er forvirringen jo total. Jeg læste den overordnede indledning, og så at Google ledte mod Masjid og en adresse, dér hvor "Rødovre Moske" skulle ligge. Er der nogen, der har en idé om det korrekte navn ? Vi kan lægge den tilbage igen under "Rødovre Moske", indtil der kommer en løsning på navnet. --Pugilist (diskussion) 16. aug 2019, 10:35 (CEST)
Jeg kan se, jeg misforstod Økonomis indlæg længere oppe. Masjid er den pakistanske, mens denne huser Tariqa Burhaniya. Kan vi ikke bare flytte den dertil? Det er - så vidt jeg kan forstå - deres eneste kirke i Danmark, og tilslutningen er vist begrænset. --Druidsaki (diskussion) 16. aug 2019, 12:06 (CEST)
Jeg vil gerne komme med et gennemarbejdet forslag til navn og tilpasset tekst - har ikke tid i dag, men hvis det kan vente et par dage, vil jeg give et bud. --Økonom (diskussion) 16. aug 2019, 12:00 (CEST)
Jeg har omskrevet teksten til, hvad jeg synes er mere retvisende. Det er menigheden og dens internationale baggrund, snarere end den fysiske moskebygning i Rødovre, der er det centrale. Jeg vil også indstille, at artiklen flyttes til "Tariqa Burhaniya" uden en omdirigering - en handling, der vist kræver en administrator, så jeg håber, at enten Pugilist eller en kollega vil assistere. Økonom (diskussion) 18. aug 2019, 16:55 (CEST)

Done Pugilist (diskussion) 18. aug 2019, 17:01 (CEST)