Wikipedia:Sletningsforslag/Wikipedia:Anmodning om administratorstatus/S***** N*** A*******

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Slet Jeg oprettede i tidernes morgen dette indlæg ved en fejl i håbet om at blive administrator. Jeg blev nedstemt og jeg har taget det til efterretning men nu er indlægget begyndt at irritere mig. Det dukker op i googlesøninger når der søges på mit rigtige navn og det står som en skammur. Jeg ser ikke rigtig nogen grund til at det skal eksistere mere og ønsker det slettet HELT fra Wikipedia så jeg kan komme videre, afstemningen er jo for længst slut. Er I derfor søde at fjerne denne side helt og aldeles så den ikke vender tilbage igen. --Bøffen

Støtter ikke Siden er en del af vores fælles hukommelse. Hvis det er et problem at Google indekserer siden, skal vi hellere gøre noget ved det - om det så er hele Wikipedia-navnerummet eller bare en del af det, der skal skjules for Google, må vi jo finde ud af. --Palnatoke 28. jan 2010, 14:02 (CET)
 Kommentar Enten kan man tilføje __NOINDEX__ til den enkelte side, eller også lave en generel filtrering i Mediawiki:robots.txt. -- Bruger:Wegge 28. jan 2010, 14:53 (CET)
Det sidste er en rigtig god idé. Vil du ikke samtidig sætte Wikipedia:Sletningsforslag på listen, der ofte ligeledes har karakter af skammur. Nillerdk 28. jan 2010, 15:54 (CET)
Jeg kan ikke rigtig se hvorfor artiklen skal gemmes, jeg mener jo ikke den er i offentlighedens interesse for andet end vandaler der vil genere mig så jeg kan ikke rigtig se hvorfor den ikke skulle slettes helt. --Bøffen 29. jan 2010, 11:47 (CET)
Jeg har nu sat __NOINDEX__ på din administratoranmodningsside, hvad der bure gøre den usynlig for Google. --Palnatoke 29. jan 2010, 11:53 (CET)
Konklusion:
Slettes ikke, jf. begrundelsen ovenfor. --Pugilist 13. feb 2010, 14:20 (CET)
Det var da enormt som man skal finde sig i at blive generet herinde. I har stadig til gode at forklare mig hvilken offentlig interesse der skulle ligge til grund for ikke at slette indlægget pr omgående og jeg går derfor ud fra at det må være jeres egen personlige interesse for at genere brugerne mest muligt herinde. Desuden virker det såkaldte NOINDEX overhovedet ikke, indlægget lever efter bedste velgående stadig på google og fortsætter med det og jeg kan ikke se nogle som helst steder i robots.txt at der bliver lavet om på det.
Nu vil jeg, med henvisning til Lawlord-sagen, en sidste gang venligt bede jer slette benævnte indlæg som nævner mit borgerlige navn, sker det ikke, agter jeg at rette henvendelse til Wikimedia foundation som med stor sandsynlighed sletter det uden diskussion. Jeg synes at de admins der huserer herinde er en flok barnlige inkompetente fjolser hvis dagsorden kun er at genere de almindelige brugere så meget at disse slet ikke gider at bidrage med deres viden til sidst og jeg synes det er utroligt at man skal true med bål og brand for at få slettet noget man selv har oprettet, herinde. Det kan simpelthen ikke have sin rigtighed. I øvrigt vil jeg oplyse, at jeres praksis om ikke at slette indlæg med brugerens rigtige navn eller som brugeren har oprettet, efter at brugeren har henvendt sig med ønske om at få det slettet, muligvis også er i strid med persondataloven. Bøffen 21. feb 2010, 05:16 (CET)
Først og fremmest skal jeg bede dig om at afstå fra at slette andres indlæg på diskussionssider - i dette tilfælde ovenstående konklusion - hvilket er dybt respektløst. Jeg kan udmærket sætte mig i dit sted og forstå frustrationen i denne sag, men det berettiger ikke til at du uden videre kan tillade dig at foretage personangreb mod andre medskribenter, blot fordi du ikke længere vil kendes ved dine egne tidligere indlæg, når tingene ikke udarter sig i den retning som du selv havde regnet med. Betragt dette som sidste advarsel, du får mod at foretage yderligere personangreb. Hvis du vil tages alvorligt, argumenterer du sagligt for dine synspunkter. Det er selvfølgelig beklageligt, at __NOINDEX__ ikke har haft den tilsigtede effekt. De nævnte Wikipedia-sider, som optræder i Googles søgeresultater, har jeg derfor slettet og jeg haranonymiseret en række indlæg. Hvornår Googles robotter (eller for den sags skyld, andre websider som kopierer Wikipedias indhold) på ny vælger at tage turen forbi DaWiki og hvordan de i så fald vælger at indeksere siderne, er man desværre ikke herre over. — Froztbyte 21. feb 2010, 17:04 (CET)
Jeg har ikke haft i sinde at angribe nogle folk herinde men jeg har længe følt mig generet af at man, selvom man har bedt pænt om det, ikke har kunne få sine egne indlæg slettet. Jeg har i flere omgange henvendt mig for at få det slettet og har fået "en sludder for en sladder" om Wikipedias hukommelse, offentlige interesser o.lign. hvilket jeg ikke mener er berettiget i dette tilfælde hvor mit borgerlige navn blev udstillet på nettet og ja, jeg har selv skrevet det men jeg har så også selv efterfølgende erfaret hvor vigtigt det er at ALT hvad man skriver på nettet er under pseudonym, en ting jeg ikke var klar over da jeg skrev mit indlæg. Derfor reagerede jeg med at skrive ovenstående indlæg der ikke er ment som et decideret personangreb men snarre er en respons på at Administratorer i flere omgange ikke har respekteret mit ønske om at slette artiklen. Men nu er den slettet og det takker jeg for. Jeg var godt klar over at man ikke er herre over hvornår man bliver crawlet, jeg er selv webmaster på op til flere sider, men jeg er også så teknisk kyndig at jeg kan finde ud af om siden vil blive i9ndekseret ved næste crawl ud fra bl.a. robots.txt som jeg faktisk var inde og kligge i. Men alt forladt herfra, siden er slettet så nu venter jeg bare på at google og andre crawler igen hvilket nok sker inden for kort tid. Jeg er ligeledes også tilfreds med din anonymisering. Bøffen 21. feb 2010, 19:56 (CET)