Wikipedia:Ugens artikel/2011

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Ugens artikel-arkiv
4. kvartal 200520062007200820092010201120122013201420152016201720182019

I dag er det tirsdag, 18. juni 2019; klokken er 09:49 (UTC)

Hvis ugens artikel på forsiden ikke viser denne uges artikel, så er det sandsynligvis fordi cachen ikke er opdateret korrekt.
Tryk på dette link for at opdatere forsiden til den korrekte ugens artikel.
Tryk på dette link for at gøre det samme for denne side.

Uge 1, 2011

HMS Hood var den største slagkrydser, der blev bygget

Slagkrydsere var store krigsskibe fra første halvdel af det 20. århundrede, som først blev introduceret af Royal Navy som efterfølger for panserkrydsere. Den største forskel til disse var, at der ved slagkrydserne blev sparet på panser og på antallet af kanoner til gengæld for højere fart, som blev opnået som følge af kraftigere maskineri og en slankere skrogform.

Udviklingen af slagkrydserne i Royal Navy blev styret af admiral Jacky Fisher, der så dem som revolutionerende ny type panserkrydsere, der kunne erstatte slagskibet som Storbritanniens væsentligste våben til søs. Under 1. verdenskrig blev slagkrydserne fortrinsvist brugt i rollen som en hurtig og hårdtslående udvidelse af slagskibsflåden. Slagkrydserne indgik i flåderne i flere af de krigsførende nationer, og de deltog i flere søslag mellem Storbritannien og Tyskland, blandt andet Jyllandsslaget.

Fra 1930'erne var det kun Royal Navy, der fortsatte med at bruge "slagkrydser" som klassifikation for krigsskibe, selv om andre nationers hurtige, lette slagskibe også ofte omtales som slagkrydsere. Disse skibe havde lige så god pansring som mange slagskibe, men havde til gengæld knapt så kraftige kanoner. Under 2. verdenskrig kom slagkrydserne i aktion igen. Der blev ikke påbegyndt nye skibe, og også produktionen af slagskibe blev reduceret, og resurserne blev i stedet anvendt til produktion af fly og hangarskibe. Et antal senere skibe bliver dog ofte benævnt slagkrydsere, herunder den russiske Kirov-klasse. (Læs mere..)

Uge 2, 2011

My Dying Bride fra koncert 2009

My Dying Bride er et britisk death/doom metal-band, dannet i West Yorkshire, England i 1990 af guitaristerne Andrew Craighan og Calvin Robertshaw, vokalisten Aaron Stainthorpe og trommeslageren Rick Miah. Sammen med Paradise Lost og Anathema var My Dying Bride et af de ledende bands indenfor den britiske death/doom metal bevægelse, som opstod i 1990'erne. Især deres andet album Turn Loose the Swans påpeges som en vigtig milepæl indenfor death/doom genren. De blev især kendt for deres inddragelse af violiner i musikken og den vekslende vokal der går fra rensang til growl. Paradise Lost, Anathema og My Dying Bride er også kendt under navnet Peaceville Three, da de blev Peaceville Records' mest genkendelige træk i 1990'erne.

I dag er My Dying Bride det eneste af de tre bands, som stadig spiller genren death/doom metal. Dog har bandet gennem årerne bevæget sig længere mod kernen af doom metal, og droppet elementer som violiner. Bevægelsen mod doom metal kunne, for alvor mærkes efter udgivelsen af Turn Loose the Swans, hvor de stoppede med at bruge den growlende vokal, som dog blev genoptaget på det sjette album The Light at the End of the World.

Til dato har gruppen udgivet tre ep'ere, et bokssæt, fire opsamlingsalbums og ti studiealbums hvor det nyeste er For Lies I Sire, der blev udgivet den 23. marts 2009. (Læs mere..)

Uge 3, 2011

Spejdere forsamlet på jamboree

Spejderbevægelsen er en verdensomspændende ungdomsorganisation, som blev stiftet af Lord Robert Baden-Powell, da han i 1907 tog 21 drenge med på lejr til øen Brownsea Island. Formålet med bevægelsen er at udvikle og opdrage børn og unge til ansvarlige mennesker. Væsentlige metoder hertil er friluftsliv og patruljesystemet. Den oprindelige spejderbevægelse var kun for drenge, mens den tilsvarende for piger blev stiftet i 1910. I 2007 var der tilsammen over 38 millioner drenge- og pigespejdere i 216 lande.

Spejdere er sædvanligvis fra 6-7 år til 23-25 år og kan herefter fortsætte som ledere, hjælpere eller i specialenheder for voksne. De fleste spejderkorps optager både piger og drenge, omend enkelte lokale grupper eller hele korps kønsopdeler spejderne. Spejdere tager på spejderlejre hele året. Tit arrangeres der store internationale spejderlejre også kaldet jamborees.

Spejderbevægelsen beskæftiger sig med spejdermetoden, der er et program bestående af uformel undervisning med vægt på praktiske, udendørs aktiviteter. Et andet letgenkendeligt karakteristisk træk er spejderuniformen, som har til hensigt at skjule sociale uligheder. Alle spejdere har et tørklæde og i nogle lande bruges også felttogshatte eller lignende hovedbeklædning. På uniformerne er der mærker (eller medaljer), såsom den franske lilje, trekløveret og diverse former for fortjenstmærker. (Læs mere..)

Uge 4, 2011

Plan over København 1728

De tidligste tiltag inden for byplanlægning i Danmark fandt sted allerede i det 19. århundrede, men det var først efter første verdenskrig, at der blev skabt formelle rammer for byplanlægningen. Planlægningsvirksomheden tog et voldsomt opsving efter anden verdenskrig dels i form af planer udarbejdet i henhold til lovgivningen, dels i form af frivillige plantiltag af yderst uens omfang: således udarbejdedes frivillige regionsplanforslag og mange sektorer tog planlægningsredskabet i brug med henblik på at overskue og styre ulige samfundsområders fremtidige udvikling, således blev der lavet planer for betjeningen med folkeskoler, gymnasier, sygehuse, butikscentre og meget andet.

Ved byplanlægning eller fysisk planlægning forstås målbevidste tiltag til en styring af arealanvendelsen ved at fastlægge rammerne for anvendelsesmulighederne for ulige land- og vandarealer, herunder behovene for sammenpasning. Byplanlægningen kan omfatte såvel planer for byudvikling og byomdannelse og enkelte sider af denne som planer, der lægger begrænsninger på denne eller styrer den på en given måde med hensyn til de fremtidige byforhold. (Læs mere..)

Uge 5, 2011

Resterne af Aggersborg, en af trelleborgene

Trelleborgene er ringborge, som blev opført med et formodet militært formål i det danske område i vikingetiden. De er dateret til sidste halvdel af 900–tallet og har en ensartet grundplan: En præcist udformet cirkulær vold, en port i hvert af de fire verdenshjørner, en borgplads, som er opdelt i fire ens dele af to veje, der var vinkelrette gennem borgenes centrum, samt bygninger, der er udformet som firlængede gårde. Andre typer ringborge kan også være forsynet med volde, men er ikke fuldstændigt cirkulære af form med porte placeret i verdenshjørnerne.

Borgene var kun i brug i kort tid, og efter at være blevet genopdaget i midten af det 20. århundrede har de har givet anledning til en række spørgsmål om baggrunden for og formålet med deres opførelse. Der kendes i alt seks trelleborge i det nuværende Danmark og i Skåne. Blandt disse er Aggersborg ved Limfjorden den største med sin indre diameter på 240 m, mens de øvrige, bl.a. Fyrkat ved Hobro og Trelleborg ved Slagelse, er mellem 120 og 150 m i diameter. (Læs mere..)

Uge 6, 2011

Valgdeltagelse i form af stemmeafgivelse er en forudsætning for et fungerende demokrati

Demokrati et politisk system, hvor magten ligger hos flertallet af folket. I en moderne forståelse af begrebet skelnes mellem styreform og holdning (livssyn).

Den enkleste definition lyder således: "Ved demokrati forstås simpelt hen, at den enkelte har størst mulig indflydelse på sit eget liv og at der findes institutioner, som gør det muligt for alle interesser frit at komme til orde og blive konfronteret på en ligeværdig måde med henblik på at etablere en løsning." (Hans Aage, 1984)

Demokratiets udformning styres i et samfund ved de love, regler eller procedurer, der er gældende for det enkelte samfund. Som regel er de grundlæggende bestemmelser herom fastlagt i en grundlov eller forfatning. Der skelnes mellem forskellige former for demokrati, dels deliberativt demokrati, dels repræsentativt demokrati. (Læs mere..)

Uge 7, 2011

Chad Michael Murray spiller Lucas Scott, en af hovedpersonerne i One Tree Hill

One Tree Hill er en amerikansk tv-dramaserie med sport som et gennemgående tema. Sportstemaet drejer sig især om basketball, som spilles af de fleste mandlige hovedpersoner i serien. I hovedrollerne er Chad Michael Murray, James Lafferty, Hilarie Burton, Sophia Bush, Bethany Joy Galeotti, Paul Johansson og Moira Kelly. Første sæson startede på The WB 23. september 2003 og blev i Danmark første gang sendt på TV3 30. november 2004. Siden er det blevet til 163 afsnit over otte sæsoner, idet der er planlagt yderligere 11 afsnit i den ottende sæson.

Serien handler om de to halvbrødre Lucas og Nathan Scott, og deres liv i den fiktive by "Tree Hill" i North Carolina. I første sæson er halvbrødrene i gang med deres andet år på gymnasiet. Lucas er ikke særlig populær, hvorimod Nathan får masser af opmærksomhed via sin rolle som skolens basketballtalent. Efter træneren Whitey Durham sætter Lucas på holdet, ændrer tingene sig dog – der bliver konkurrence mellem de to brødre, da de begge to har et særligt talent for basketball. Konkurrencen imellem Lucas og Nathan kommer til at involvere mange andre personer, deriblandt Nathans kæreste Peyton Sawyer og hendes bedste veninde Brooke Davis. Også Lucas' bedste veninde Haley James Scott, hans mor Karen Roe, og drengenes fælles far Dan Scott involveres. (Læs mere..)

Uge 8, 2011

Søjlerne i EU som foreskrevet i Maastricht-traktaten

Maastricht-traktaten (egentlig: Traktaten om Den Europæiske Union) er en traktat, der blev indgået i Maastricht i 1991 mellem medlemslandene i det daværende EF og underskrevet 7. februar 1992. Traktaten trådte i kraft 1. november 1993; den består af 53 artikler og omdannede EF til den Europæiske Union (EU).

Traktaten blev foreslået oven på omvæltningerne i Europa grundet den Kolde Krigs afslutning. Desuden ønskede flere medlemslande og nogle af EU's organer mere integration og tættere samarbejde.

Traktaten er opbygget med en søjlestruktur med de såkaldte tre søjler. Søjlerne markerer en skelnen mellem hvilke områder, der er en del af det overstatslige og det mellemstatslige samarbejde. Nye områder i traktaten er især politiske med de retlige og indre anliggender samt den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Et andet vigtigt tiltag er det styrkede økonomiske samarbejde med en fælles mønt.

Ratifikationen af traktaten blev gennemført, efter at Danmark, Irland og Frankrig havde afholdt folkeafstemninger om spørgsmålet, og de øvrige lande havde vedtaget den i de nationale organer. Siden Maastricht-traktatens ikrafttræden er den blevet ændret flere gange, og nogle af politikkerne er stadig under udvikling. (Læs mere..)

Uge 9, 2011

Kristian Zahrtmann

Kristian Zahrtmann (1843 - 1917) var en dansk maler. Han var uddannet på Kunstakademiet i København 1864 - 1868 med blandt andet Wilhelm Marstrand som lærer. Zahrtmann malede mange motivtyper; blandt andet optrådte Leonora Christine på omkring tyve af hans malerier. Zahrtmann havde en sær besættelse af hende livet igennem og baserede sine skildringer af hende på Jammersminde. Hans mor sad ofte model som Leonora Christine.

Han malede også andre historiske scener og dertil kom motiver fra Italien, hvortil han rejste flere somre. Sammen med kolleger som Joakim Skovgaard besøgte han dels Rom, dels mindre byer, heriblandt den lille bjerglandsby Civita d'Antino.

Zahrtmann var en stor kunstpædagog, men var aldrig ansat på akademiet. I stedet var han en af initiativtagerne til Kunstnernes Studieskole, senere kaldt Zahrtmanns skole, og kom til at præge flere generationer i dansk malerkunst. (Læs mere..)

Uge 10, 2011

Christiansborg Slot

Christiansborg Slot (eller blot Christiansborg) på Slotsholmen i det centrale København er hjemsted for Danmarks parlament, Folketinget, for Højesteret og Statsministeriet. Desuden anvender kongehuset fortsat flere dele af Christiansborg, der fungerede som kongernes hovedresidens i København frem til 1794.

Slottet er nedbrændt og genopbygget to gange, og i nutidens Christiansborg indgår stadig dele fra de tre opførelser af slottet. Bygningerne omkring Ridebanen (staldene, ridehuset og hofteatret) er fra det første Christiansborg; det samme gælder Thorvaldsens Museum, som oprindelig var vogngård, men som nu fremstår meget anderledes. Fra det andet Christiansborg er Slotskirken den eneste hele bygning, der er tilbage. Der er dog en del detaljer og dele, som er blevet genbrugt forskellige steder. (Læs mere..)

Uge 11, 2011

Niels Ditlev Riegels

Niels Ditlev Riegels (1755 - 1802) var en dansk historiker, samfundskritiker og spion.

Niels Ditlev Riegels var af natur skeptisk og gjorde i universitetstiden oprør mod den dogmatiske undervisning. Han fik snart ansættelse ved hoffet, hvor han forstod at gebærde sig. Han kom til at spille en vigtig rolle i optakten til paladsrevolutionen i 1784, hvor A.P. Bernstorff kom til magten. Senere fungerede han også som spion over for preussiske udsendinge i Danmark.

Riegels blev måske mest kendt for sine meget samfundskritiske skriverier. Hans tone var uforsonlig og satirisk både i kirkespørgsmål, statsanliggender og om sociale forhold. Hans blivende skrifter omhandlede først og fremmest kirke- og kongehistorie, hvor hans skarpe pen betød, at han i eftertiden blev noget nedvurderet. I nutiden er han blevet rehabiliteret, og hans opsøgende journalistik er blevet anerkendt som nyskabende. (Læs mere..)

Uge 12, 2011

Pierre de Fermat

Fermats sidste sætning (også kaldet Fermat-Wiles-sætningen) er et af de mest berømte teoremer i matematikkens historie. Sætningen siger: "Det er umuligt at dele et helt tal, opløftet til en vilkårlig potens, som er større end 2, i to hele tal af samme potens." Udtrykt i en mere formel matematisk notation: Hvis et heltal er større end 2, så har ligningen ingen løsninger for heltallene

Måske er det lettere at forstå uden matematikken: Hvis man forestiller sig en terning, som er sammensat af et antal små terninger, er det umuligt at sammensætte to hele terninger af samtlige disse småterninger. De bedste løsninger har én småterning for meget, eller mangler én.

På trods af problemets tætte relation til Pythagoras' læresætning, som har uendeligt mange løsninger og hundredvis af beviser, er Fermats subtile variation meget sværere at bevise. Alligevel er problemet i sig selv nemt at forstå, endda for skoleelever, hvilket kun gør det endnu mere frustrerende og muligvis har skabt flere forkerte beviser, end det gælder for noget andet problem i matematikhistorien.

Alle Fermats andre teoremer blev bevist eller modbevist, enten af ham selv eller af andre matematikere, i de to århundreder efter deres fremsættelse. Dette teorem var ikke den sidste sætning, som Fermat formodede, men snarere den sidste, der blev bevist. (Læs mere..)

Uge 13, 2011

Frikadeller med rugbrød og syltede agurker betragtes som en typisk dansk spise

Dansk køkken betegner den kogekunst og madkultur, der er karakteristisk i Danmark på et bestemt tidspunkt. Der skal skelnes mellem historisk og nutidig madkultur, da spisevanerne udvikler sig med tiden - eksempelvis betød indførelsen af komfuret og senere kvindernes indtog på arbejdsmarkedet store ændringer i madlavningen. Traditionel dansk mad er de gamle madretter, der på trods af den tekniske og sociale udvikling og internationaliseringen stadig spises i dag.

Som selvstændige danske bidrag til verdensgastronomien nævner madhistorikeren Else-Marie Boyhus blandt andet det danske smørrebrød, wienerbrød og kransekage. Det er dog uvist, hvor kendte disse retter er uden for landet, hvor der knap nok findes danske restauranter. Derimod er Danmark over store dele af verden kendt for fødevareprodukter af høj kvalitet: En undersøgelse fra 2006 bestilt af Landbrugsraadet har vist, at Danmark er kendt for høj kvalitet af sine fødevareprodukter og for produkter som bacon, øl, mejeriprodukter, fisk- og skaldyr, småkager og slik. I nabolandene Tyskland og Sverige er Danmark ifølge denne undersøgende kendt for "god mad" og hygge omkring måltidet. (Læs mere..)

Uge 14, 2011

291 Fifth Avenue, New York, før 1913

291 var et avantgardistisk kunstgalleri på Fifth Avenue i New York. Det blev grundlagt 1905 som "Little Galleries of the Photo-Secession" af de amerikanske fotografer Alfred Stieglitz og Edward Steichen. 291 viste foruden fotografiske arbejder også afrikansk kunst og var det første til at præsentere nogle af de moderne europæiske kunstnere i USA. Stieglitz var som galleriets centrale person en nøglefigur i fotografi- og kunsthistorien og en af de første moderne udstillingsarrangører.

Galleriet og dets hustidsskrift Camera Work var vigtige for kunstnere og gav impulser til prædadaistiske tendenser, New-York-Dada og de første moderne kunstretninger, der fulgte efter i USA i begyndelsen af 1900-tallet. Blandt de kunstnere, der udstillede i galleriet var Constantin Brâncuşi, Marsden Hartley og Georgia O'Keeffe, for hvem eksponeringerne på 291 havde stor betydning for deres karrierer. Også Picasso og Braque udstillede på 291. (Læs mere..)

Uge 15, 2011

En dømt fange bliver lemlæstet af en elefant i Ceylon

Henrettelse med elefant (persisk: زير پى ِپيل افكندن, bogstaveligt talt "at kaste for en elefants fødder") var i tusinder af år en almindelig henrettelsesmetode af de dødsdømte i Syd- og Sydøstasien, i særdeleshed i Indien. Asiatiske elefanter blev brugt til at knuse, lemlæste eller torturere fanger i offentlige henrettelser. De trænede dyr var alsidige og kunne dræbe et offer omgående eller torturere dem langsomt i længere tid. Da elefanterne var ansat af herskerne, repræsenterede de både absolut magt og herskerens evne til at kontrollere vilde dyr.

Brugen af elefanter til henrettelse af fanger tiltrak ofte den forfærdede interesse fra europæiske rejsende og blev noteret i talrige journaler og beretninger om livet i Asien. Der blev til sidst sat en stopper for denne fremgangsmåde af de europæiske herskere, der koloniserede regionen i det 18. og 19. århundrede. Selvom skikken primært var begrænset til Asien, blev den også til tider anvendt af vestlige magter, så som Rom og Karthago, særligt til at tage sig af oprørske soldater. (Læs mere..)

Uge 16, 2011

Wehrmachts ledelse ved rigspartidagen i 1938. Fra venstre: Erhard Milch, Wilhelm Keitel, Walther von Brauchitsch, Erich Raeder og Maximilian von Weichs.

Tysklands oprustning i 1930'erne dækker over den mandskabsmæssige og materielle udvidelse af Tysklands hær, flåde og luftvåben mellem nazisternes magtovertagelse i januar 1933 og starten på 2. verdenskrig den 1. september 1939. Oprustningen af Wehrmacht, som blev grundlagt i 1935 som overordnet organisation for hær (Heer), flåde (Kriegsmarine) og luftvåben (Luftwaffe) var en integreret del af den nationalsocialistiske politik, og var for Hitler den vigtigste forudsætning for generobring af det Tyske riges stormagtsstatus.

Som resultat af den energiske genoprustning med fundament i Weimar-republikken opstod der en stærk militær magtfaktor på det europæiske fastland, men på grund af en ineffektiv rustningsorganisation og manglen på en samlet oprustningsplan lykkedes det ikke at skabe den nødvendige basis for en oprustning i dybden, som kunne understøtte en længerevarende krig. I direkte sammenhæng med oprustningen fandt der også en stærk forøgelse af industriproduktionen sted til understøttelse af krigsøkonomien. Af den i Versailles-traktaten fastlagte hær på 100.000 mand blev der i løbet af 7 år skabt en værnemagt på 4,5 mio. mand, som dog manglede kvalitet af både materiel og personel. (Læs mere..)

Uge 17, 2011

Freja, malet af J. Penrose

Freja er en vigtig gudinde i den nordiske mytologi. Hun var frugtbarhedsgudinde, men blev primært opfattet som kærlighedsgud i erotisk og svangerskabsmæssig forstand, og var i vikingetiden den vigtigste kvindelige guddom. Udover elskov og frugtbarhed blev hun associeret med død, krig, magi, profeti og rigdom ligesom der er uklare forbindelser til valkyrierne. Hun blev også tilskrevet oprindelsen til sejd.

Der er ikke overleveret nogen myter, hvor Freja er hovedperson, men kenninge i skjaldedigte og mytefragmenter i andre tekster tolkes som tegn på, at der har eksisteret flere. Hun tilhører vanernes slægt, er søster til frugtbarhedsguden Frej og barn af Njord. Efter den store krig mellem aser og vaner blev hun, sammen med Njord og Frej, udvekslet som gidsel og kom til at bo blandt aserne. Hun lærte dem sejdkunsten. Hendes mand hedder Od, men han beskrives som fraværende.

I de skriftlige overleveringer associeres Freja ofte med guld, og hun ejer halssmykket Brísingamen. I nordisk kultur var rigdom og frugtbarhed nært forbundet, og hendes glæde for guld og smykker afspejlede hendes funktion som frugtbarhedsgud. Hun beskrives også som den skønneste af alle gudinder, og menneskene bad til hende for lykke og kærlighed, for assistance i forbindelse med fødsler, samt for en god høst. Hendes eros betyder, at hun begæres af både dværge og jætter. (Læs mere..)

Uge 18, 2011

Sparebøsse udformet som en gris, også kaldet en sparegris

En sparebøsse er en beholder, der er hul og er beregnet til opbevaring af mønter. Sparebøsser findes i mange forskellige udformninger og materialer; fælles for dem er en revne, hvori mønten kan lægges i beholderen. Nogle kan åbnes enten ved en lås med nøgle eller en anden mekanisme, mens de ældre sparegrise udformet i keramik skulle slås i stykker for at give adgang til pengene.

De ældste bevarede sparebøsser i Danmark stammer fra 1600-tallet. Den karakteristiske udformning findes allerede i form af kildeblokke. Ved helligkilderne fandtes i førkristen tid offerstokke til offergaver til kilden. I kristen tid fortsattes denne tradition, men med mønter som gaver i stedet for offergaver, og nu blev offerstokken lavet om til en offerblok.

Sparebøsser blev særligt udbredt, efter at sparekasserne begyndte at blive udbredt. I 1902 begyndte "Den danske Landmansbank, Hypothek- og Vekselbank" at udlåne hjemmesparebøsser til sine kunder. Banken opbevarede nøglen til sparebøssen, og på bestemte dage ankom en medarbejder til kundens hjem og tømte den. Denne ordning viste sig dog snart at være for omstændelig, og det blev praksis at sparekassen selv overlod det til kunden at bestemme hvornår bøssen skulle tømmes. (Læs mere..)

Uge 19, 2011

Ark fra herbarier

Et herbarium er en samling af pressede og tørrede plantedele eller hele planter. Presning og tørring er en nem og praktisk opbevaringsmetode for planter til støtte for studier i botanik og taksonomi samt til definition af klassifikationer. Tørrede plantedele kan også bruges til anatomiske undersøgelser efter opblødning og hærdning, for eksempel i stærk alkohol. Et herbarium er et uundværligt hjælpemiddel for botaniske amatører og videnskabelige botanikere. Et fyldigt herbarium har betydning for studiet af arternes variationsforhold og for landes og landsdeles plantegeografi. Ligeledes kan et herbarium anvendes i undervisning, når levende materiale ikke kan skaffes til veje.

Verdens første herbarium blev oprettet af Luca Ghini i 1544 i Pisa. Det blev også ham, der kom til at give retningslinjer for, hvordan man kan opbevare planter. Det er ønskeligt, at så mange som muligt af plantens kendetegn er medtaget, såsom blomster, stilke, blade, frø, frugter og rødder. Man gør sig ofte store anstrengelser for at anbringe plantematerialet, så både for- og bagsiden af blade og alle blomstens dele er synlige.

Som alternativ til bevaring af planter i herbarier, kan man i visse tilfælde nøjes med at konservere dem i alkohol. I de senere år er man desuden gået mere og mere over til at lave indsamlinger i form af gode fotografier, optaget på plantens naturlige levested. (Læs mere..)

Uge 20, 2011

Inuitkvinde, 1907

Inuit er en fællesbetegnelse for en række mongolide folkeslag, der nedstammer fra den såkaldte Thule-kultur og lever i de arktiske egne. Inuitter kaldes også eskimoer - en betegnelse der dog opfattes som nedsættende i Canada og Grønland, og også omfatter grupper, der ikke er inuitter.

Som inuitiske folkeslag tæller de canadiske inuit- og inuvialuit-folk, Grønlands kalaallit-folk, Alaskas inupiaq-folk og yupikkerne, der findes både i Alaska og Rusland. Yupikkerne er dog ikke efterkommere af Thule-kulturen og foretrækker derfor betegnelsen "yupik" eller "eskimo".

Den inuitiske mytologi har meget til fælles med religioner fra andre polare regioner. Deres skikke kunne meget kort sammenfattes som værende en form for shamanisme baseret på animistiske principper. Overholdelse af normer og regler er det stærkeste redskab for at kunne leve godt. Hvis man bryder tabu og ikke har overholdt nogle af reglerne, risikere man at det nedlagte dyrs sjæl hævner sig mod en, eller værre, mod hele bopladsen. Dyrene flygter fra samfundet, dermed sulter hele bopladsen, eller dyrenes beskytter holder dyrene tilbage for samfundet. (Læs mere..)

Uge 21, 2011

St. Hanshaugen er en af parkerne i Oslo

Parker i Oslo er en vigtig del af bylandskabet i Norges hovedstad Oslo. Oslo er en by med megen beplantning og er beliggende i et landskab mellem grønne åse. Byen har lav befolkningstæthed, hvilket er udnyttet til træplantning i gaderne, forhaver, små grønne anlæg og satellitbyer med megen vegetation. Kun omkring fem procent af byens befolkning har ikke et grønt område inden for 300 meter fra boligen.

Den historiske udvikling omkring Oslos parker følger hovedtrækkene fra mange andre store vestlige byer: Fra byens vækst tog fart midt i 1800-tallet, blev der sikret områder til parker; de fleste i landskabsstil og nogle flot placeret på højdedrag. I mellemkrigstiden etablerede kommunen mange nye parker, stier, legepladser samt grønne byplanlagte boligområder, og anlæggelse af forhaver blev støttet.

Tiden fra 1945 til cirka 1990 var præget af, at mange af de ressourcestærke borgere flyttede ud af byen til villaforstæder og satellitbyer, hvilket betød et vist forfald i boligområderne i den indre, tætte del af byen. Fra cirka 1990 er bylivet igen blevet interessant, og kommunen bruger parkpolitikken i en satsning på bydelen "indre øst". Øget boligbyggeri skaber debat om ansvaret og planen for at sikre nye grønne lunger til den voksende befolkning i den indre by. Fra omkring 2010 byder Oslo Fjordby, der er de områder, hvor havn og skibsværft tidligere lukkede havnefronten af, på en sammenhængende havnepromenade med flere store parker langs vandet. (Læs mere..)

Uge 22, 2011

Kort over den nordøstlige del af Asien. Denne kortlægning var et af de vigtigste resultater af den 2. Kamtjatka-ekspedition.

Den 2. Kamtjatka-ekspedition var en russisk forsknings- og opdagelsesrejse, som blev gennemført under ledelse af den danske marineofficer Vitus Bering mellem 1733 og 1743. Ekspeditionens deltagere udforskede Sibirien, kortlagde den russiske nordkyst og udforskede søvejene fra det østsibiriske Okhotsk til Nordamerika og Japan.

Blandt resultaterne af ekspeditionen, som blev gennemført under betragtelige strabadser, kan nævnes opdagelsen af Alaska, Aleuterne, Kommandørøerne og Beringøen, den præcise kortlægning af de nordlige og nordøstlige russiske kyster og Kurilerne, afkræftelsen af legenden om eksistensen af sagnomspundne lande i den nordlige del af Stillehavet og den etnografiske, historiske og naturvidenskabelige udforskning af Sibirien og Kamtjatka. Med det fejlslagne forsøg på at sejle rundt om den nordøstligste spids af Asien knustes det håb, som siden begyndelsen af det 16. århundrede havde levet om at udnytte Nordøstpassagen kommercielt.

Med over 3.000 direkte og indirekte deltagere var den 2. Kamtjatka-ekspedition en af de største ekspeditioner i historien. De samlede omkostninger, som blev betalt af den russiske stat, løb op i hele 1,5 mio. rubler, hvilket svarede til ca. en sjettedel af den russiske stats indkomst i 1724. (Læs mere..)

Uge 23, 2011

Brintatom forrest og dets antibrintatom bagest.

Antibrint er brints antipartikel. Hvor brint består af en proton og en elektron består antibrint af disse partiklers antipartikler, altså en antiproton og en antielektron, som kaldes en positron. Antibrint kaldes også det første atom i det periodiske system for antistoffer og symboliseres ved at skrive et stor H med en streg over . Antibrint blev førte gang produceret i 1995. Dette skete i CERN, hvor man skabte 9 antibrintatomer ved hjælp af LEAR.

Ifølge CPT-teoremet er antistof et perfekt spejlbillede af almindeligt stof. CPT-teoremet siger, at hvis man spejler ladningen, koordinaterne og tiden for en gruppe partikler, er intet forandret. Dette betyder, at antibrint skal have samme masse og orbitaler som brint. Antibrints linjespektrum må også være det samme som brints. For at teste CPT-teoremet vil forskerne i to forskergrupper undersøge, om der er forskelle mellem linjespektrummet for brint og linjespektrummet for antibrint. (Læs mere..)

Uge 24, 2011

Polo IV 3-dørs, 2001-05

Volkswagen Polo IV er fjerde generation af minibilen Polo fra Volkswagen i Wolfsburg. Den afløste Polo III i november 2001, og blev i maj 2009 afløst af Polo V. I foråret 2005 blev der præsenteret en model, der udseendemæssigt havde fået et betydeligt facelift, men som teknisk var uforandret.

Polo IV har tværliggende frontmotor og forhjulstræk og findes som 3- og 5-dørs hatchback samt 4-dørs sedan. I perioden 2001-05 fandtes type 9N i henholdsvis 1,2-1,4 liters benzinudgave samt 1,4-1,9 liters dieseludgave. I perioden 2005-09 fandtes type 9N3 i 1,2-1,8 liters benzinudgave og 1,4-1,9 liters dieseludgave. Dertil kom en række specialudgaver med anderledes karrosseri og/eller motor.

Efter at bilen i øvrigt er udgået af produktion, er der siden marts 2010 blevet produceret en model med navnet Polo Vivo, som igen har ændret udseende, til salg på det sydafrikanske marked. (Læs mere..)

Uge 25, 2011

HMS Dreadnought

Den sjette HMS Dreadnought i den britiske Royal Navy var et slagskib, der revolutionerede det sømilitære styrkeforhold, da den kom i tjeneste i 1906. Dreadnought stod for et så markant fremskridt i sømilitær teknologi, at dens navn blev synonymt med en hel generation af slagskibe, "dreadnoughts", samtidig med, at de skibe, den gjorde forældede, blev betegnet som før-dreadnoughts (engelsk: pre-dreadnoughts). Det engelske ord "Dreadnought" kan oversættes til "Frygt intet".

Dreadnought var det første slagskib i sin tidsalder med store kanoner, der alle havde samme kaliber, frem for den hidtidige praksis med nogle få svære kanoner og et antal mindre kraftige. Den var også det første større krigsskib med dampturbiner, og var det hurtigste slagskib i verden, da den indgik i Royal Navy.

Bygningen af den satte gang i et omfattende våbenkapløb, idet alle de store flådemagter, især det Tyske Kejserrige, kastede sig ud i byggeprojekter for tilsvarende skibe. Våbenkapløbet fortsatte helt frem til 1. verdenskrig. (Læs mere..)

Uge 26, 2011

Carl Christian Hall, maleri af J.V. Gertner, 1864

Carl Christian Hall (1812 - 1888) var en dansk nationalliberal politiker, minister og konsejlspræsident, Danmarks 6. og 8. statsminister i to perioder, første gang i perioden 13. maj 1857 - 2. december 1859 og anden gang fra den 24. februar 1860 til 31. december 1863. Han stod desuden i spidsen for mange andre ministerier.

C.C. Hall var en betydningsfuld skikkelse i store dele af det 19. århundredes danske politik, og han var medansvarlig for overgangen fra en politik, der vægtede helstaten, til en politik, der vægtede konstitutionelt demokrati, det nationale tilhørsforhold og Ejderpolitikken. Sammen med D.G. Monrad dannede han lederskabet hos De Nationalliberale, og deres politik dannede optakten til den 2. slesvigske krig. Hall var en udpræget pragmatisk forhandlingspolitiker, var folkekær og vellidt også af politiske modstandere, og hans popularitet forblev høj på trods af den katastrofale udgang på krigen i 1864.

Endvidere var Halls hjem, Ny Bakkegård på Frederiksberg, centrum for stor selskabelighed, der omfattede en markant gruppe af tidens kulturelite, herunder Johanne Luise Heiberg, N.F.S. Grundtvig, Adam Oehlenschläger og A.S. Ørsted. (Læs mere..)

Uge 27, 2011

Multipel sklerose opstår ved, at myelinskeder nedbrydes.

Multipel sklerose er en kronisk, uhelbredelig neurologisk sygdom, som rammer centralnervesystemet, det vil sige hjernen og rygmarven. Mere præcist er det en sygdom i hvilken myelinskeder omkring hjernens og rygsøjlens axoner bliver beskadigede, hvilket fører til demyelinering og ardannelse såvel som et bredt spektrum af tegn og symptomer. Dens prævalens ligger mellem 2 og 150 per 100.000. Sygdommen blev første gang beskrevet i 1868 af Jean-Martin Charcot.

Multipel sklerose påvirker nervecellerne i hjernen og rygsøjlens mulighed for at kommunikere med hinanden. Nerveceller kommunikerer ved at sende elektriske signaler kaldet aktionspotentialer langs fibre kaldet axoner, som er pakket ind i en isolerende substans kaldet myelin. I MS angriber og skader ens eget immunforsvar myelinen. Når myelin går tabt kan axonerne ikke længere effektivt give signaler videre. Navnet multipel sklerose henviser til ar i den hvide substans i hjernen og rygsøjlen, som hovedsageligt består af myelin. Selvom man ved meget om mekanikkerne i sygdommens progression, forbliver årsagen til sygdommen uvis. Teorier herom inkluderer genetik eller infektioner. Forskellige miljømæssige risikofaktorer er også blevet påvist. (Læs mere..)

Uge 28, 2011

I et lyn udlades store mængder elektrisk energi i korte tidsrum

Energi kommer fra græsk εν = "i" og εργον = "arbejde". I hverdagssproget betegner energi legemlig og åndelig kraft. I fysikken betegner energi evnen til at udføre arbejde eller opvarme noget. Energi kan omdannes fra en form til en anden, men hverken opstå ud af ingenting eller tilintetgøres. Den samlede energi i universet er således konstant.

Energi er et abstrakt begreb som vanskeligt lader sig definere præcist. Det har imidlertid vist sig at være meget nyttigt at operere med størrelsen energi når man skal beskrive de processer der forløber i et fysisk system. Der omsættes bl.a. energi ved temperaturændringer og overgange mellem tilstandsformer, når en genstand deformeres eller ændrer beliggenheds- eller bevægelsestilstand, i forbindelse med emission og absorption af elektromagnetisk stråling, og når atom- eller kernefysiske reaktioner forløber. (Læs mere..)

Uge 29, 2011

Terry Pratchett, 2005

Terry Pratchett (født 1948) er en engelsk fantasy- og science fiction-forfatter, bedst kendt for sin fantasy-romanserie Diskverden. Andre værker omfatter Johnny Maxwell-Trilogien og The Bromeliad Trilogy.

Pratchett begyndte at skrive som trettenårig og fik sin første bog The Carpet People udgivet i en alder af 23. Den første bog i Diskverden-serien, The Colour of Magic, blev udgivet i 1983 og kom i 1992 på det danske marked under titlen Når magien bliver for broget. Siden 1983 har Pratchett skrevet gennemsnitligt to bøger om året.

Pratchett var Englands mest sælgende forfatter i 1990'erne. I december 2007 havde han solgt mere end 55 millioner bøger på verdensplan og var blevet oversat til 33 forskellige sprog. Han er p.t. den næstmest læste forfatter i Storbritannien og den syvendemest læste ikke-amerikanske forfatter i USA. Han blev udnævnt til Officer af Order of the British Empire i 1998 for "tjeneste til litteraturen" og adlet i 2009. Hans roman Mageløse Maurice og hans rådsnare rotter vandt Carnegie Medal for bedste børnebog i 2001. Pratchett og hans arbejder bliver ofte omtalt som kult. (Læs mere..)

Uge 30, 2011

Levermos er en primitiv stængelplante og indgår i planterigets systematik

Planterigets systematik er den botaniske disciplin, hvor forskellige typer af planter grupperes i arter, slægter, familier, ordner osv.

Traditionelt har man opdelt alt levende i dyreriget og planteriget. I denne opdeling havde man en rimelig klar forståelse af, hvad der definerede et dyr, mens alt andet placeredes i planteriget - herunder f.eks. svampe og bakterier.

I dag ved man at denne opdeling er alt for simpel. Opdelingen af forskellige slags planter i f.eks. familier, slægter og arter er en disciplin, der hedder botanisk taksonomi. Den har sit ophav i teorier fra forskere som Linné, Darwin og Mendel. Den botaniske taksonomi er flere hundrede år gammel og derfor præget af den tids opfattelse, der stammede fra antikken, af, at "alting" kunne indordnes i et sirligt ordnet system.

Nu ved man, at heller ikke denne opfattelse holder vand. Hvor det i et område kan give mening med præcist afgrænsede slægter og arter, er der andre områder, hvor man må ty til overslægter, underslægter, kohorter, overarter og en række andre begreber. Men benytter derfor i stigende grad en helt anderledes måde at gruppere på kaldet fylogenetisk systematik, hvor alt levende indordnes i en mere fri struktur i form af et træ.

De to grupperingsmåder konkurrerer ikke, men supplerer hinanden. Hvilket system, man bruger, afhænger af synsvinkel og område, og begge har stor praktisk betydning. Den fylogenetiske systematik anvendes især i de højere lag (fra klasse og op), samt hvor man har fokus på nedstamning. Den botaniske taksonomi anvendes typisk i de fleste andre tilfælde. (Læs mere..)

Uge 31, 2011

Ruinerne af Cassino by efter slaget

Slaget om Monte Cassino var en serie på fire slag under 2. verdenskrig udkæmpet af de Allierede mod Aksemagterne og havde til formål for de Allierede at gennembryde Gustav-linjen og erobre Rom.

I begyndelsen af 1944 blev den vestlige halvdel af Gustav-linjen fastholdt af tyskerne, som holdt Rapido, Liri og Gariglianodalene og forskellige omkringliggende bjergtoppe og højdedrag, men ikke det historiske kloster på Monte Cassino, som var grundlagt i år 524 af Sankt Benedikt, selv om de havde forsvarsstillinger placeret på de stejle skråninger nedenfor klosterets mure.

Den 15. februar blev klosteret, som lå højt oppe på en bjergtop med udsigt til byen Cassino, ødelagt af amerikanske B-17, B-25 og B-26 bombefly. Bombardementet skyldtes frygt for, at klosteret blev brugt som udkigspost for Aksemagternes forsvarere (denne holdning ændredes med tiden til en indrømmelse af, at der ikke var stationeret tyske tropper dér). To dage efter bombardementet strømmede tyske faldskærmstropper ind i ruinerne for at forsvare dem. Fra 17. januar til 18. maj blev stillingerne på Gustav-linjen angrebet fire gange af allierede tropper. Disse operationer medførte allierede tab på over 54.000 samt 20.000 tyske faldne. (Læs mere..)

Uge 32, 2011

Østerport Station

Østerport Station er en jernbanestation med posthus på Oslo PladsØsterbro i København. Det er en travl station med ca. 20.000 daglige passagerer.

Den er station for Kystbanen mellem Nørreport Station og Hellerup Station og for S-togs-nettet mellem Nørreport Station og Nordhavn Station. Desuden fungerer den som endestation for en del InterCity- og regionaltog til København vestfra. På stationen er der otte spor med perroner samt et enkelt arbejdsspor. Tre af sporene anvendes primært til S-tog, mens de fem øvrige primært bruges til fjerntog.

Stationen blev anlagt i tiden 1896-1897 som endestation for Kystbanen og hed oprindeligt Østerbro Station. Stationsbygningen er tegnet af arkitekt Heinrich Wenck og er nogenlunde bevaret i sin oprindelige form, hvilket også gælder de tilhørende perronhalvtage af træ, som Wenck tilføjede 1914-1915. Hertil er kommet en ny perron og stationstilbygning parallelt med de to gamle. Endvidere findes flere perroner på den modsatte side af broen, der fører over banegraven. (Læs mere..)

Uge 33, 2011

Forsiden fra Encyclopédie

En encyklopædi er en samling af tekst, figurer, billeder, lyd og/eller video, der beskriver den menneskelige viden enten i almindelighed eller inden for et afgrænset felt.

En encyklopædi kan være generel, så den indeholder artikler om alle mulige emneområder. Den Store Danske Encyklopædi og Wikipedia er generelle encyklopædier. Den kan også være specifik, så den specialiserer sig i et enkelt eller nogle få emneområder (eksempelvis fysik eller medicin). En encyklopædi er tilnærmelsesvis det samme som et leksikon, dog har en encyklopædi længere og mere uddybende artikler.

Den store Encyclopédie, ou dictionnaire raisonné des sciences, des arts et des métiers var en tidlig - og den første "moderne" - encyklopædi, hvis første bind udkom i Frankrig i 1751, med Denis Diderot og Jean le Rond d'Alembert som hovedredaktører. Danmarks første encyklopædi er Conversations-Lexicon eller encyclopædisk Haandbog over de i selskabelig Underholdning og ved Læsning forekommende Genstande, Navne og Begreber (osv.), med adskillige Forandringer og Tillæg overs. efter den tyske Originals sidste Oplag (28 bind, 1816-28). (Læs mere..)

Uge 34, 2011

Roope Latvala var kommet til Children of Bodom kort inden indspilningen af Are You Dead Yet?

Are You Dead Yet? er det femte album fra det finske melodiske dødsmetalband Children of Bodom, udgivet i Finland den 14. september 2005 og internationalt den 19. september 2005. Det er det første Children of Bodom-album, hvor guitarist Roope Latvala (Stone, Sinergy, eks-Waltari) er med, efter at deres tidligere guitarist Alexander Kuoppala havde forladt gruppen.

På dette album er guitarerne stemt CGCFAD (drop C), hvilket var usædvanligt for bandet, der ellers havde indspillet alle deres tidligere album i D standard. Sangen "Next in Line" er dog stadig i D standard. Musikstilen er meget enkel, og der er endda nogle industrielle elementer indarbejdet i musikken. Desuden bruges keyboard i langt mindre grad end tidligere.

Albummet vandt en guldplade samme år som det blev udgivet, nåede 1. plads på den finske hitliste, og fik også gode placeringer i bl.a. Sverige, Tyskland og Østrig. (Læs mere..)

Uge 35, 2011

James Watts dampmaskine, som udelukkende blev drevet af kul var drivkraften bag den industrielle revolution.

Den industrielle revolution var en periode i den sidste del af det 18. og den første del af det 19. århundrede, hvor store ændringer inden for landbrug, masseproduktion, minedrift og transport havde en dybtgående effekt på socioøkonomiske og kulturelle forhold i Storbritannien. Ændringerne spredte sig efterhånden til resten af verden. Den industrielle revolution udgjorde et vendepunkt for menneskehedens samfund; næsten alle aspekter af dagligdagen blev med tiden påvirket på den ene eller den anden måde.

Fra sidst i det 18. århundrede begyndte der at ske forandringer i dele af Storbritanniens økonomi. Det begyndte med mekaniseringen af tekstilindustrien, udvikling af nye teknologier til fremstilling af jern og en stigende anvendelse af raffineret kul. Udvikling af handelen blev muliggjort ved anlæggelse af kanaler, forbedrede veje og jernbaner. Overgangen til anvendelse af dampmaskiner, som hovedsageligt var drevet af kul, samt større anvendelse af vandkraft og maskiner muliggjorde den dramatiske forøgelse af produktionskapaciteten. Udviklingen af maskinværktøjer udelukkende af metal i de første to årtier af det 19. århundrede muliggjorde fremstilling af nye produktionsmaskiner til fremstilling i andre industrier. Effekten heraf spredte sig igennem det vestlige Europa og Nordamerika i løbet af det 19. århundrede og påvirkede efterhånden det meste af verden, en proces som i dag fortsætter som industrialisering. Effekten af denne ændring af samfundene var enorm. (Læs mere..)

Uge 36, 2011

World Trade Center brænder efter terrorangrebet den 11. september 2011

Terrorangrebet den 11. september 2001 var en række koordinerede terrorangreb mod USA, der blev udført tirsdag den 11. september 2001. Om morgenen denne dag kaprede nitten mænd med tilknytning til al-Qaeda fire passagerfly. Terroristerne styrede to af flyene ind i World Trade Centers "tvillingetårne" i New York; et fly i hvert tårn, hvilket fik begge tårne til at kollapse på mindre end to timer. Flykaprerne på det tredje fly styrede flyet ind i Pentagon-bygningen. Passagererne på det fjerde kaprede fly forsøgte at overtage kontrollen over flyet, hvilket førte til at det styrtede ned på en mark i Pennsylvania. Der er stadig spekulationer om det fjerde flys mål, men man formoder, at det har været et sted i den amerikanske hovedstad Washington DC. Ifølge hjernen bag terrorangrebet, Khalid Sheikh Mohammed, skulle flyet have ramt United States Capitol, hovedsædet for USA's Kongres. Ingen af de ombordværende på de fire kaprede fly overlevede.

Antallet af dødsofre for angrebene er sat til 2.973, eksklusiv de 19 flykaprere. Blandt de omkomne var statsborgere fra over 70 lande. Endvidere døde én person af lungesygdom, fem måneder efter terrorangrebet, hvilket blev føjet til det officielle dødstal i 2007.

USA's reaktion førte til krigen mod terrorisme. Krigen i henholdsvis Afghanistan og Irak blev bl.a. begrundet med hævn for dette angreb på USA. Andre resultater af angrebet var indførelsen af USA PATRIOT Act og Homeland Security Act. Som følge af terrorangrebet styrkede mange af verdens lande deres antiterrorlovgivning. Nogle af de amerikanske børser lukkede resten af ugen efter terrorangrebet, og havde ved genåbningen lidt et enormt tab, især i luftfarts- og forsikringsbranchen. Ødelæggelsen af flere milliard-dyre kontorbygninger forvoldte en alvorlig skade for økonomien i Lower Manhattan.

Skaderne på Pentagon blev repareret inden for et år, og man opførte Pentagon Memorial som et mindesmærke for de omkomne. Det nye World Trade Center-kompleks er i dag stadig under konstruktion. Efter færdiggørelsen (forventet i 2013) vil 1 World Trade Center med sine 541 meter være en af de højeste bygninger i Nordamerika. Den 8. november 2009 åbnede Flight 93 National Memorial, og den første fase af byggeriet forventes at være klar til 10-årsdagen for angrebene den 11. september 2011. Den første genopbyggede bygning World Trade Center nr. 7 åbnede i 2006. (Læs mere..)

Uge 37, 2011

Vadehavets udstrækning vist med mørkeblå farve

Vadehavet er en del af Nordsøen. Området strækker sig fra Ho Bugt ved Esbjerg sydpå til den hollandske by Den Helder og er karakteristisk ved nogle ganske særlige tidevandsforhold.

I Weichsel-istidenisen tungt over Danmark med undtagelse af det sydvestlige Jylland. Da isen efterhånden smeltede over resten af Danmark, løb store smeltevandsfloder mod vest ud over Vest- og Sønderjylland. Tæt ved isranden var strømmen i floderne meget stærk, så selv store sten blev revet med af strømmen. Jo længere væk fra isranden floderne løb, jo mere forgrenede de sig, og jo svagere blev strømmen. De tungeste sten blev først aflejret. Senere faldt grus og sand til bunds, og til sidst blev leret ført ud og dannede bundlag på de mange banker i Vesterhavet. Alt smeltevandsmaterialet dannede efterhånden nye lavtliggende områder i den del af Danmark, som nu er Sydvestjylland og Vadehavet.

Plante- og dyrelivet er præget af de store ændringer i vandstanden som følge af tidevandet, der giver en normal forskel på vandstanden ved Ho Bugt på 1,5 m, hvilket kan strække sig op til 4 m ved orkan. Planterne i området skal kunne tåle skiftevis at være dækket af vand og stå frit, og desuden skal de kunne tåle store skift i saliniteter. Dyrene har tilsvarende udfordringer, men er samtidig begunstiget af store fødemængder som følge af optimale betingelser for alger.

Området er på UNESCOs verdensarvsliste hvad angår de hollandske og tyske dele, mens den danske del siden 1985 har været fredet som naturreservat. I 2008 blev det udpeget som Nationalpark Vadehavet. (Læs mere..)

Uge 38, 2011

Elisabeth Jerichau Baumann, selvportræt, ca. 1850

Elisabeth Jerichau Baumann (1819 - 1881) var en polsk/tysk-dansk kunstmaler og forfatter. Hun var født i en forstad til Danzig og studerede kunst i Düsseldorf. I 1844 flyttede hun til Rom, hvor hun mødte den danske billedhugger Jens Adolf Jerichau. Parret blev gift kort efter, og da Jerichau blev udnævnt til direktør for Det Kongelige Academie for de skjønne Kunster i 1849, flyttede parret til Danmark. Hun fødte ni børn, hvoraf to selv kendte kunstnere.

Jerichau Baumann blev ikke rigtigt anerkendt i den danske kunstverden, men havde dog pæn succes som portrætmaler. Blandt hendes motiver var H.C. Andersen, Johanne Louise Heiberg og dronning Louise af Hessen. Hun havde større succes i Europa med blandt andet repræsentation på Verdensudstillingen i 1867, lige som dronning Victoria værdsatte hendes kunst.

Elisabeth Jerichau Baumann var på flere rejser i blandt andet Mellemøsten, hvor hun – ret usædvanligt for en europæisk kunstner – fik adgang til tyrkiske haremmer. Ud fra sine oplevelser der frembragte hun flere malerier, der dog ikke passede med den konventionelle opfattelse af haremmer i Europa og derfor ikke var så velanskrevne.

Ud over at male skrev Jerichau Baumann også et par bøger om dels sin søn, Harald Jerichau, der døde ret ung, dels om sine oplevelser på sine rejser. (Læs mere..)

Uge 39, 2011

Café Bernina, ca. 1910

Café Bernina var en københavnsk café, der var kendt som værende hjemsted for byens bohemer og litterater i det 19. århundredes sidste to årtier. Caféen lå i den stadig eksisterende ejendom Vimmelskaftet 47/Badstuestræde 2 kendt som Tuteins Gård. Cafeen åbnede i 1881 af en schweizisk vinhandler, der opkaldte den efter Bernina Alperne i sit hjemland.

I maj 1882 stiftedes Studentersamfundet, en politisk-demokratisk forening af studenter der havde meldt sig ud af Studenterforeningen i protest mod denne forenings konservative retning. Medlemmerne af Studentersamfundet havde lejet mødelokaler i Badstuestræde, men caféens hyggelige omgivelser trak mere i medlemmerne, og det blev efterhånden deres officielle mødested.

Sammen med studenterne kom også flere af byens prominente skikkelser som Georg Brandes, Holger Drachmann, Karl Gjellerup og Sophus Schandorph. Senere kom også folk som Christian Krohg, August Strindberg, Knut Hamsun samt forskellige bladfolk fra blandt andet København, der havde redaktion i nærheden.

Efterhånden mistede cafeen sin tiltrækningskraft hos Københavns unge, "vilde" bohemer, og den fik efterhånden et dårligt ry som værtshus, inden den lukkede i 1952. (Læs mere..)

Uge 40, 2011

Svalbard Lufthavn

Svalbard Lufthavn, Longyear (IATA: LYRICAO: ENSB) er en civil lufthavn på øen Spitsbergen, tre km nordvest for Longyearbyen, Svalbard. Lufthavnen har status som verdens nordligste med regulær rutetrafik. Den første lufthavn i nærheden af Longyearbyen blev bygget under anden verdenskrig. I 1959 blev den taget i brug til lejlighedsvise flyrejser, men kun få måneder om året. Opførelsen af den nuværende lufthavn ved Hotellneset påbegyndtes i 1973, og byggeriet blev officielt indviet 2. september 1975. Den ejes og drives af det statsejede selskab Avinor.

I 2010 ekspederede lufthavnen 125.781 passagerer og 6.490 flybevægelser. Scandinavian Airlines flyver dagligt til Oslo og Tromsø med Boeing 737, og Lufttransport flyver til de to andre lufthavne på Svalbard: Ny-Ålesund og Svea med et Dornier Do 228 turbopropfly. Der er regelmæssig chartertrafik med turister til øgruppen via Svalbard Lufthavn.

Landingsbanen er 2.323 meter lang, og der er installeret instrumentlandingssystem, men der er ingen rulleveje tilknyttet banen. Den 45 meter brede landingsbane har to drænrør under asfalten, der tillader vand fra det nærliggende fjeld, Platåberget, at løbe under banen. Omkring 1/3 del af landingsbanen er gravet ind i terrænnet, og den sidste del er anlagt på en dæmning. Under asfalten ligger et lag på 1-4 meter af froststabilt grus, der hindrer jordskred om sommeren. (Læs mere..)

Uge 41, 2011

Telefonkiosk i Den Gamle By i Aarhus

En telefonkiosk var en bygningstype, der rummede den første egentlige mønttelefon. Modsat den senere telefonboks var telefonkiosken betjent af en person. Den kunne samtidig have andre funktioner og være forsynet med reklamer.

De første telefonkiosker i Danmark blev opstillet på befærdede strøg og pladser i København. Den 3. september 1895 tilskrev Københavns Magistrat Aktieselskabet Kjøbenhavns Telefonkiosker, at eftersom koncessionsansøgerne havde overdraget deres ret til aktieselskabet, kunne man meddele dette "koncession på anlæg og drift af Telefonkiosker på staden Kjøbenhavns Grund." Koncessionen skulle gælde i 15 år, for op til 15 kiosker, og der var åbnet mulighed for plakatopklæbing på en nærmere afgrænset, mindre del af kiosken.

Arkitekten Fritz Koch blev valgt til at designe kiosken, og i 1896 opstilledes rundt om i København fire telefonkiosker tegnet af Koch, og senere tilkom der yderligere syv. Kioskerne blev fornemme repræsentanter for nationalromantikkens glæde ved håndværksdetaljer. Husene var sekskantede, ni meter høje, havde kobbertag og øverst lanterner med urskiver. På træfrisen under taget i ædeltræ findes de tolv stjernetegn, og pavillonen prydes af motiver som vikingeskibe, værktøj, telefonerende herrer etc. Senere kom der andre udgaver, og telefonkiosker fandtes desuden enkelte andre steder i landet, bl.a. i Aarhus. (Læs mere..)

Uge 42, 2011

Winston Churchill, 1942

Sir Winston Leonard Spencer Churchill (1874 - 1965) var en britisk politiker og statsmand, som især er kendt for sit lederskab af Storbritannien under 2. verdenskrig. Han var premierminister i Storbritannien fra 1940 til 1945 og igen fra 1951 til 1955. Han betragtes i vide kredse som en af de største ledere i krigstid.

Ved siden af sit politiske arbejde var han forfatter til 37 bøger fordelt på i alt 58 bind, og han nåede at male over 500 malerier. Som forfatter skrev han navnlig populærhistoriske værker samt oversigtsværker over samtiden. Han er den eneste britiske premierminister, som har modtaget Nobelprisen i litteratur, og han var den første, som blev udnævnt til æresborger i De forenede Stater.

Churchill blev født ind i en aristokratisk familie. Hans far Lord Randolph Churchill, som var efterkommer af hertugen af Marlborough, var en karismatisk politiker, som bl.a. var britisk finansminister. Hans mor, Jenny Jerome, stammede fra en velhavende amerikansk familie.

Da det konservative parti havde tabt parlamentsvalget i 1945, blev han leder af oppositionen. I 1951 dannede han igen regering, og han beholdt posten indtil han trak sig tilbage i 1955. Da han døde i 1965 tilstod dronningen ham en statsbegravelse, som tiltrak et af de største antal af verdens statsmænd, som nogensinde har været samlet. (Læs mere..)

Uge 43, 2011

Thybanen (markeret med rødt)

Thybanen er jernbanen ThistedStruer. Den er enkeltsporet, 73,6 km lang og med en strækningshastighed på 75 km/t. Fra januar 2003 er strækningen betjent af Arrivas regionaltog og af DSB's to daglige Intercity-forbindelser til København HKastrup. Banen gennemskærer et varieret, bakket landbrugslandskab med udsigt til Limfjorden bl.a. i Struer, ved Oddesund og ved Draget.

Thybanen blev indviet 20. april 1882. Den var bygget med normal statsbanestandard på det korte stykke fra Struer til Oddesund. Nord for Oddesund skulle Thisted Amt og Thisted købstad finansiere en del af udgifterne, og her var den bygget som en særlig let og billig bane uden bevogtning ved overskæringerne. Der blev indkøbt specielle, lette lokomotiver (litra P). Trafikken viste sig snart at vokse, og omkring 1900 blev hele banen opgraderet til en bedre standard. Forskellen er stadig synlig, idet banen kun er indhegnet syd for Oddesund, hvor der også er flere niveaufri skæringer med veje.

Siden 2001 har Thybanen oplevet et stigende passagertal. Da trafikken overgik til Arriva, fulgte først en turbulent periode, men senere har driften været stabil, og Arriva har indsat nye Lint-togsæt. Siden 2004, hvor banen fik nye skinner og underbygning, er selve banelegemet også rustet til fremtiden. (Læs mere..)

Uge 44, 2011

Den store pyramide i Giza

Den store pyramide i Giza eller Keopspyramiden er farao Keops' grav og er en af pyramiderne i pyramidekomplekset ved Giza. Den blev bygget i det 4. dynasti af Det gamle Egypten. Keopspyramiden er det ældste, men også det eneste overlevende af verdens syv underværker, bygget omkring 2560 f.Kr. Pyramiden ligger i Giza i nærheden af Kairo.

Da pyramiden blev bygget, var den 146 meter høj, men med tiden er den blevet ca. 10 meter mindre. Det var danskeren Carsten Niebuhr, som foretog de første rimeligt nøjagtige målinger af den. Hældningen er ca. 52 grader, og pyramiden er orienteret efter verdenshjørnerne. Der er brugt mere end 2 millioner kalkstenblokke, som hver vejer omkring 2½ tons; de største er dem, der dannede loft over kongekammeret, og er omkring 50 tons. Stenene er hugget ud i et stenbrud i nærheden. Til gangene og kamrene er anvendt granit fra Aswan. Pyramidens overflade har været beklædt med hvide kalksten fra Tura, men næsten alt er forsvundet, dels ved erosion, dels ved anvendelse til andre byggeformål. Facadestenene har været omhyggeligt polerede og holdt sammen med en bindemiddel. Platformen på toppen er efter sigende ca. 10 m². (Læs mere..)

Uge 45, 2011

Haderslev Domkirke

Haderslev Domkirke - også kaldet Vor Frue Kirke - ligger omtrent på det højeste punkt i Haderslev by.

Den første kendte kirkebygning på stedet var en romansk kvaderstenskirke. Den var utvivlsomt bygget omkring midten af 1100-tallet, men blev ødelagt omkring hundrede år senere under kampene mellem Erik Plovpenning og Abel i 1247. En ny teglstenskirke i romansk-gotisk stil blev tilsyneladende opført kort tid efter. Denne kirke er senere blevet ombygget flere gange, blandt andet i 1270, og omkring samme tidspunkt fik den status af kollegiatkirke og hørte under Slesvig Stift.

I perioden 1420-40 blev kirken bygget meget om i ambition om at skabe en stor gotisk katedral. Ved en stor brand i 1627 i byen led kirken store ødelæggelser og blev ikke genopført i fuldt omfang. Den var dog stadig god nok til at blive domkirke i Haderslev Stift, der blev oprettet efter genforeningen i 1920.

Domkirken er kendetegnet ved blandt andet et højkor på 22 meter og tre korvinduer på næsten 16 meter. Døbefonten stammer fra 1485, mens prædikestolen stammer fra 1636. Orglets facade stammer fra 1652, mens det nuværende orgel er fra 1948. (Læs mere..)

Uge 46, 2011

Istedløven

Istedløven (på tysk kaldet Der Flensburger Löwe) er en skulptur forestillende en siddende løve. Den er skabt af den danske billedhugger H.W. Bissen i 1859-60 til minde om slaget på Isted Hede i 1850. Den blev opstillet på kirkegården i Flensborg 1862, men blev efter nederlaget i 1864 som krigsbytte ført til Berlin, hvor den opstilledes ved det preussiske kadetakademi i Berlin-Lichterfelde. Efter et initiativ af Henrik V. Ringsted, korrespondent for Politiken, blev statuen i 1945 tilbagegivet til Danmark af det amerikanske militær, der transporterede statuen til København, hvor den blev overgivet til Christian 10. Statuen blev placeret uden for Tøjhusmuseets gård. Den 10. september 2011 vendte Istedløven tilbage til sin oprindelige plads på Flensborg Gamle Kirkegård. (Læs mere..)

Uge 47, 2011

Indvielsen af det første australske parlament i 1901

Australiens historie begyndte først, da folk migrerede til det australske kontinent nordfra for omkring 40.000-50.000 år siden. Den skrevne historie om Australien begyndte, da hollandske opdagelsesrejsende første gang opdagede landet i det 17. århundrede. Tolkningen af Australiens historie er foreløbig en omstridt sag, specielt vedrørende den britiske kolonisering og behandlingen af de indfødte aboriginer.

Det har boet mennesker i Australien i mindst 50.000 år, siden aboriginernes forfædre ankom til Australien fra Sydøstasien. Den første europæiske opdagelse af Australien skete i det 16. århundrede. Storbritannien gjorde krav på landet i 1770, og det blev koloniseret som en straffekoloni i 1788. Fem andre kolonier, nogle frie og andre straffekolonier, blev grundlagt i begyndelsen af det 19. århundrede.

I 1901 fik Australien en føderal forfatning og blev en selvstyrende britisk dominion. Australske tropper deltog i begge verdenskrige, boerkrigen og vietnamkrigen. Efter anden verdenskrig er Australien blevet forandret af en massiv indvandring. Australien er fortsat et konstitutionelt monarki med Elizabeth II som statsoverhoved; en folkeafstemning om at etablere en republik blev nedstemt i 1999. (Læs mere..)

Uge 48, 2011

Københavns Hovedbanegård

Københavns Hovedbanegård, København H eller i daglig tale blot Hovedbanen er den største jernbanestation i København og dermed byens hovedbanegård. Alle regional- og fjerntogsforbindelser er ført over Hovedbanegården, og den er således regionens markante knudepunkt for passagertogdrift. Det er desuden den station i Skandinavien, der har flest internationale destinationer.

Den nuværende hovedbanegård betragtes almindeligvis som byens tredje af slagsen. Den første beskedne udgave blev taget i brug i 1847 i forbindelse med indvielsen af Danmarks første jernbane mellem København og Roskilde. Da jernbanedriften blev en succes, blev der behov for en større banegård, og denne blev taget i brug i 1864. Den nuværende banegård stammer fra 1911 og er tegnet af Heinrich Wenck.

Hovedbanen har seks passagerperroner og fem lave bagageperroner. Af de tolv spor, der derved understøttes, bruges spor 9-12 til S-tog, mens de øvrige otte anvendes til fjerntrafik. Alle tolv spor er gennemgående, og der er adgang fra selve banegårdsbygningen og via trapper fra Tietgensbroen.

For at sikre fremtidige forventninger om øget trafik arbejdes der med forskellige tiltag for udvidelser og aflastninger. Et tiltag, der ligger fast, er etableringen af forbindelse til Københavns Metro, hvis Cityring skal have stop ved Hovedbanen. Der skal etableres forbindelse herfra til selve Hovedbanen, og hele denne nybygning skal efter planen være færdig i 2018. (Læs mere..)

Uge 49, 2011

Edward Teller, 1958

Edward Teller (1908 - 2003) var en ungarsk-født amerikansk teoretisk fysiker, i daglig tale kendt som "brintbombens fader". Tellers videnskabelige bidrag kom inden for områder som kernekraft og molekylær fysik, spektroskopi og overfladefysik. Teller bidrog blandt andet til Thomas-Fermi-teorien, forløberen for densitetsfunktionsteorien, der nu er et grundlæggende værktøj i kvantemekaniske behandlinger af komplekse molekyler. I 1953 var Teller med til at skrive en afhandling, som er udgangspunktet for anvendelsen af Monte Carlo-metoder i statistisk mekanik.

I 1930'erne var Teller emigreret til USA, og han blev et af de første medlemmer af Manhattan Project, som havde til opgave at udvikle den første atombombe. Efter et kontroversielt fortroligt vidneudsagn i en høring til sikkerhedsgodkendelsen af J. Robert Oppenheimer blev Teller udstødt af store dele af det videnskabelige miljø. Han blev stadig støttet af USA's regering, idet Teller var en varm fortaler for udviklingen af kernekraft, oparbejdelsen af et stort kernevåbenarsenal og et program til test af atomvåben. Teller var medstifter af Lawrence Livermore National Laboratory (LLNL) og var laboratoriets leder i mange år.

I de senere år var Teller blandt andet en forkæmper af Reagans Strategic Defense Initiative. Han var kendt for både sine videnskabelige evner, sit komplicerede forhold til andre mennesker og sin lunefulde personlighed, og han kan have været én af inspirationskilderne til figuren Dr. Strangelove fra filmen af samme navn fra år 1964. (Læs mere..)

Uge 50, 2011

John Singer Sargents portræt af forfatteren Robert Louis Stevenson, 1887

Portrætmaleri er en genre inden for malerkunsten, hvor hensigten er at skildre det visuelle udseende af et emne. Mennesker, dyr og selv livløse genstande kan vælges som emne for et portræt. Udover i malerier kan portrætter også laves i andre medier såsom marmor, bronze, elfenben, træ, keramik, ætsning, litografi, fotografi, video og digitale medier.

Udtrykket portrætmaleri kan også beskrive det faktisk malede portræt. Portrætmalere skaber ofte deres arbejde som bestillingsarbejde, både for offentlige og private personer, eller de er inspireret af beundring eller sympati for emnet. Portrætter er ofte vigtige optegnelser, som stater og familier kan bruge som dokumentation og som erindringer. Hvis en kunstner portrætterer sig selv, kaldes det et selvportræt.

Historisk set har portrætmalerier primært været som erindring for de rige og magtfulde. Men efterhånden blev det også mere almindeligt for middelklassen at bestille portrætter af deres familier og kolleger. I dag benyttes portrætmaleri stadig af regeringer, virksomheder, grupper, klubber og enkeltpersoner. (Læs mere..)

Uge 51, 2011

Thorvald Bindesbøll

Thorvald Bindesbøll (1846 - 1908) var en dansk arkitekt og formgiver. Bindesbøll kom i Kulturkanonen for sit livsværk. Heriblandt kan nævnes hans glaserede krukker, etiket til Carlsberg Pilsner (HOF), møbler og Fiskepakhusene i Skagen. Både som arkitekt og kunsthåndværker formåede han at frigøre sig fuldstændigt fra samtidens historicisme og var med sin dybt personlige stil forud for sin tid.

Bindesbøll var søn af arkitekt Michael Gottlieb Bindesbøll. I lighed med sin far kom Thorvald Bindesbøll på Kunstakademiet og tog afgang som arkitekt i 1876. Blandt hans første værker var hovedbygningen til godset Hjuleberg, frilagerprojektet og Bombebøssen, der viser en arkitekt i stadig større distance fra datidens herskende arktitektursyn. Da han ikke fulgte strømmen, blev Bindesbøll som arkitekt i en vis grad marginaliseret i sin tid og fik ikke overvældende mange opgaver.

I stedet vendte han sig i stigende grad mod kunsthåndværket, hvor han i begyndelsen skabte broderimønstre, men snart kastede sig over keramikken, hvor hans forkærlighed for ornamentik rigtig kom til sin ret. Han bidrog endvidere til dekoration af bøger, primært i form af vignetter og friser. Bindesbøll skabte en række arbejder af flere typer sammen med vennerne August Jerndorff og Joakim Skovgaard. (Læs mere..)

Uge 52, 2011

Eksempel på stilleben: Ferskner af Pierre-Auguste Renoir

Stilleben er en foto- og malerteknisk stilart, hvor opsætninger af livløse genstande - oftest mad - afbildes.

Stilleben kan spores helt tilbage til den tidlige orientalske og egyptiske kunst. Det var dog først i den sene middelalder og tidlige renæssance, at begrebet dukkede om som en selvstændig stilart, hvor kunstnerne gjorde meget ud af opsætning, placering, udformning og lyssætning, uanset om motiverne var religiøse eller ej. Det var især i Nordeuropa udviklingen skete, og de første referencer til en egentlig stilart er fra 1650'ernes Holland; stilleven. Blandt de stilskabende kunstnere i den periode er van Huysum, van Eyck, van Beijeren og Chardin.

Senere brugte impressionisterne meget stilleben med deres interesse for det tekniske, bl.a. van Gogh og Cézanne. Senere blev den type opstillinger også anvendt af kubister som Picasso, Braque og Gris. I nyere tid forbindes stilleben med blandt andet popkunst og fotografi, ikke mindst efter introduktionen af digitalkameraet og muligheden for efterfølgende computerbaseret billedbehandling. (Læs mere..)