Wikipedia:Ugens artikel/2017

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Ugens artikel-arkiv
4. kvartal 2005200620072008200920102011201220132014201520162017

I dag er det mandag, 24. april 2017; klokken er 00:55 (UTC)

Hvis ugens artikel på forsiden ikke viser denne uges artikel, så er det sandsynligvis fordi cachen ikke er opdateret korrekt.
Tryk på dette link for at opdatere forsiden til den korrekte ugens artikel.
Tryk på dette link for at gøre det samme for denne side.

Uge 1, 2017

Dødskammeret i San Quentin-fængslet, hvor dødsdømte henrettes med en dødelig indsprøjtning.

Dødsstraf eller livsstraf er henrettelse som straf for en forbrydelse. I de jurisdiktioner, der praktiserer dødsstraf, er den som regel forbeholdt et lille antal alvorlige forbrydelser, ofte overlagt mord og landsforræderi. I Kina praktiseres tillige dødsstraf for økonomisk kriminalitet og narkokriminalitet, og i Iran for homoseksualitet, ligesom der i visse områder kontrolleret af islamiske oprørsbevægelser gennemføres henrettelser baseret på en streng fortolkning af sharia. Mange lande har dødsstraf i den militære straffelov eller for forbrydelser begået i krigstid.

I Danmark blev dødsstraf første gang afskaffet i den borgerlige straffelov den 15. april 1930. Loven trådte i kraft 15. april 1933. Dødsstraf blev på dette tidspunkt beholdt i den militære straffelov. I forbindelse med retsopgøret efter 2. verdenskrig genindførtes dødsstraffen (som kaldtes livsstraf) i 1945 for forbrydelser begået under besættelsen. Loven var en særlov og kendes som Landsforræderloven eller retteligen Straffelovstillægget og havde tilbagevirkende kraft for handlinger begået efter 9. april 1940. 46 personer blev på den baggrund henrettet af frivillige politifolk. Den 20. juli 1950 kl. 01:00 blev Ib Birkedal Hansen henrettet som den sidste i Danmark. (Læs mere..)

Uge 2, 2017

Indtryk. Solopgang af Monet

Indtryk. Solopgang (fransk: Impression, soleil levant) er et oliemaleri af Claude Monet fra 1872. Maleriet, der er 48×63 cm, blev udstillet på det, der senere skulle blive kendt som "impressionisternes udstillinger" i april 1874. Det er ét ud af seks malerier, der viser havnen på forskellige tidspunkter af dagen.

Maleriet skildrer havnen i Le Havre, Monets hjemby, og det er hans mest berømte skildring af havnen. De centrale elementer er de to små robåde i forgrunden samt den røde sol. I baggrunden ses til venstre nogle klippere med høje master samt længere bagude flere master og skorstene, og til højre i baggrunden finder man flere master og skorstene som silhuetter mod himlen.

Maleriet bliver betragtet som det, der gav navnet til den impressionistiske bevægelse, skønt betegnelsen impressionisme havde været anvendt et stykke tid i beskrivelsen af malerier fra Barbizon-skolens virkemidler. Monet hævdede at han gav maleriet Indtryk. Solopgang dets titel på grund af motivets tågede stil.

Det er nu udstillet på Musée Marmottan Monet. Herfra blev det stjålet i 1985, men det blev fundet og igen udstillet i 1991. (Læs mere..)

Uge 3, 2017

Det Osmanniske Riges flag

Det Osmanniske Rige var et stort, tyrkisk rige grundlagt af Osman 1. i 1299 og bestod til 1922, hvor sultan-embedet blev afskaffet. Styreformen var monarkisk med en kejser som statsoverhoved, og der blev talt osmannisk-tyrkisk. Statsreligionen var sunni islam. Riget bredte sig over den vestlige del af Asien, den sydøstlige del af Europa samt Nordafrika. Efter belejringen og erobringen af Konstantinopel år 1453 erstattede det Osmanniske Rige det Byzantinske rige som hersker over Balkan og Anatolien.

I 1500-tallet nåede det Osmanniske Rige et højdepunkt under sultan Süleyman 1., men nåede ikke sin største udstrækning før 1683, hvor det strakte sig fra udkanten af Wien over Mellemøsten til Iran og den Arabiske halvø samt omfattede det meste af Nordafrika. Riget havde da omkring 40 millioner indbyggere.

Under 1. verdenskrig blev det Osmanniske Rige besejret, og sultanen underskrev freden i Sèvres i 1920. Freden betød en større redukton af rigets udstrækning. Dette nægtede nationalistiske kredse under ledelse af Mustafa Kemal at acceptere og oprettede en rivaliserende regering i Ankara fjernt fra sultanens hovedstad Istanbul. Tropper loyale over for Kemals oprørsregering angreb herefter nogle af de mistede områder. Efter sejr i krigen mod Grækenland indgik Kemal herefter Lausanne-freden, som gav Tyrkiet omtrent dets nuværende grænser. Kemal (nu Kemal Atatürk) oprettede den tyrkiske republik den 29. oktober 1923, hvilket endegyldigt markerede afslutningen på det Osmanniske Rige. (Læs mere..)

Uge 4, 2017

Clint Eastwood

Clint Eastwood (født 31. maj 1930) er en amerikansk skuespiller, filminstruktør og musiker. Clint Eastwood er en af få instruktører og skuespillere, der har vundet fem Oscarpriser. Han har instrueret 33 film.

Eastwood brød igennem som western-skuespiller i 1960'erne, først i tv-serien Rawhide, siden som Manden uden navn i Sergio Leones spaghettiwesterns.

Siden blev han berømt for hovedroller i en række film som Ørneborgen og ikke mindst Dirty Harry-filmserien. Rollerne i de tidlige westerns og som Dirty Harry har givet ham et ry som et kulturelt ikon for maskulinitet.

Eastwood debuterede som instruktør i 1971 med gyseren Mørkets melodi. I 1990'erne fik han sit afgørende gennembrud som filminstruktør med De nådesløse, hvor han selv spillede hovedrollen. Filmen indbragte ham bl.a. to Oscars for bedste instruktion og bedste film. Siden har han instrueret flere film, også i andre genrer, heriblandt Mystic River og Million Dollar Baby, hvor han også selv spiller en hovedrolle.

Ved siden af filmkarrieren har Clint Eastwood også udgivet musik, og han blev i 1986 valgt som borgmester i Carmel-by-the-Sea, Californien, hvor han sad på posten i to år. (Læs mere..)

Uge 5, 2017

Et diagram over en normal hjerne (venstre) og en Alzheimer-patients hjerne (højre)

Alzheimers sygdom er en kronisk, neurodegenerativ sygdom, som er årsag til 60-70 % af alle tilfælde af demens. Sygdommen viser sig i sine tidlige stadier ofte ved milde symptomer såsom tab af korttidshukommelse, hvorefter den gradvist forværres til eksempelvis at omfatte primær progressiv afasi, desorientering, humørsvingninger, tab af motivation, problemer med at pleje sig selv og med opførsel. Efterhånden som en patients tilstand forværres, trækker denne sig ofte væk fra familie og lokalsamfund. Gradvist mister patienten kropslige funktioner, indtil døden indtræder. Selvom hastigheden, hvorved sygdommen forværres, kan variere, er den gennemsnitlige forventede levealder tre til ni år, efter diagnosen kan stilles.

Omkring 70 % af risikofaktorerne menes at være genetiske, ofte med mange involverede gener. Blandt andre risikofaktorer er hyppige hovedtraumer, depression og hypertension. Den eneste sikre diagnose af Alzheimers fås ved undersøgelse af hjernevævet ved en biopsi, og en sandsynlig diagnose baseres i stedet på sygdomshistorie samt kognitive tests med billeddiagnostik og blodprøver for at udelukke andre mulige årsager. De første symptomer forveksles ofte med normale aldringstegn.

Der findes ingen behandling, der kan stoppe eller kurere Alzheimers forløb, omend nogle dog midlertidigt kan forbedre symptomerne. Patienter, der rammes af sygdommen, vil i stigende grad blive afhængige af hjælp fra andre. Det kan i nogle tilfælde have gavnlig effekt at inkorporere træningsprogrammer i de daglige aktiviteter.

Sygdommen blev opdaget af, og senere opkaldt efter, den tyske psykiater og patolog Alois Alzheimer i 1906. (Læs mere..)

Uge 6, 2017

Malaysias flag

Malaysia er et land i Sydøstasien. Malaysia omfatter den væsentligste del af Malayahalvøen og den nordlige del af Borneo.

Malaysia er en forholdsvis ung stat. Sin endelige udstrækning fik den først i 1965 efter, at Singapore trak sig ud. Staten blev grundlagt ved en sammenslutning af flere tidligere britiske besiddelser, foreløbigt i 1957 og endeligt i 1963. Formelt er Malaysia et monarki sammensat af 13 delstater, der er baserede på historiske, malaysiske kongedømmer. Kongemagten indehaves af de ledende fyrstefamilier efter et rotationsprincip.

Befolkningen er meget sammensat og består af både hjemmehørende folkeslag og indvandrere, især fra Kina og Indien. Kulturen præges af befolkningens etniske og religiøse sammensætning. Den malaysiske grundlov giver indbyggerne religionsfrihed, men islam er statsreligion og præger fx officielle højtider, mens de etniske mindretal fejrer egne højtider.

Topografien i de to dele af Malaysia er præget af kystsletter og landskaber, som i indlandet stiger op til bakker og bjerge. Store dele af landet er skovdækket. Regnskoven er hjem for et rigt plante- og dyreliv og mange endemiske arter.

Malaysia præges af den kraftige industrialisering, som satte ind i 1980'erne. Landet er rigt på naturressourcer som tin, gummi, olie, naturgas og kemikalier. Landbrugsproduktion af fx ris spiller fortsat en stor rolle og har sammen med råvarer og industrielle produkter stor betydning i eksporten. (Læs mere..)

Uge 7, 2017

Situationer fra Koreakrigen.

Koreakrigen var en krig mellem Nord- og Sydkorea, der varede fra 25. juni 1950 til våbenstilstandstraktaten 27. juli 1953.

Efter afslutningen af anden verdenskrig var det japanskbesatte Korea midlertidigt blevet delt mellem USA og Sovjetunionen. Imidlertid blev der ikke gjort egentlige forsøg på at genforene landet, og da spændingerne steg, både i Korea og bredere i den kolde krig mellem de to supermagter, angreb nordkoreanske tropper Sydkorea. Nordkorea overrumplede Sydkorea og havde indledningsvis held med sit forehavende. Imidlertid fik USA gennemtrumfet, at FN's sikkerhedsråd, som Sovjetunionen på det tidspunkt boykottede, fordømte invasionen. Der blev sat et FN-baseret, USA-ledet modangreb ind, hvilket vendte krigens gang fuldstændig. Derpå gik Kina ind i krigen på nordkoreanernes side, hvilket i slutningen af 1950 pressede FN-tropperne tilbage bag 38. breddegrad, som var den oprindelige grænse mellem de to lande.

I resten af krigen flyttede fronten sig næsten ikke, og krigshandlingerne foregik hovedsageligt som luftangreb. Det blev ikke sluttet en officiel fredsaftale. Til sidst blev der indgået en våbenstilstandstraktat som definerede en demilitariseret zone omkring 38. breddegrad.

I 2009 trak Nordkorea sig ud af traktaten, og der er derfor de jure krigstilstand mellem de to lande. Krigen var den første store konflikt under den kolde krig og er en stedfortræderkrig mellem USA og Sovjetunionen. Det var også første gang, at den kolde krig bevægede sig uden for Europa. I alt døde 3-4 millioner, heraf ca. 2 millioner civile. (Læs mere..)

Uge 8, 2017

Bugspytkirtlen (Pancreas) i forhold til øvrige organer i bughulen.

Bugspytkirtelkræft opstår, når celler i bugspytkirtlen, en kirtel bag maven, begynder at mangedobles ude af kontrol og danne en masse. Disse kræftceller har evnen til at invadere andre dele af kroppen. Der findes flere former for bugspytkirtelkræft. Den mest almindelige, adenokarcinom i bugspytkirtlen, hvor et adenokarcinom vokser frem i den del af bugspytkirtlen, der producerer fordøjelsesenzymer, står for omkring 85 % af alle tilfælde. 1-2 % af alle tilfælde af bugspytkirtelkræft er neuroendoktrine tumorer, som opstår fra bugspytkirtlens hormonproducerende celler. Disse er generelt mindre aggressive end pankreatisk adenocarcinom.

Tegn og symptomer på bugspytkirtelkræft er blandt andet gullig hud, mave- eller rygsmerter, uforklarligt vægttab, lys afføring, mørk urin og mangel på appetit. Når diagnosen kan stilles, har bugspytkirtelkræften ofte spredt sig til andre dele af kroppen.

Mmere end halvdelen af alle tilfælde af pankreatisk adenokarcinom rammer mennesker ældre end 70 år. Blandt faktorer, der øger risikoen for at udvikle bugspytkirtelkræft, er tobaksrygning, fedme og diabetes. Bugspytkirtelkræft diagnosticeres normalt ved en kombination af billedteknikker, blodprøver og undersøgelse af vævsprøver.

Bugspytkirtelkræft kan behandles med kirurgi, radioterapi, kemoterapi, palliativ behandling eller en kombination af disse. Kirurgi er den eneste behandlingsform, der kan helbrede pankreatisk adenokarcinom, mens tidlig palliativ behandling anbefales til alle. Sommetider er det herudover nødvendigt at supplere med smertebehandling og medicin til at hjælpe med fordøjelsen.

I 2012 var bugspytkirtelkræft den syvendemest udbredte årsag til kræftrelaterede dødsfald med 330.000 dødsfald på verdensplan. Pankreatisk adenocarcinom har typisk en meget dårlig prognose: efter diagnose overlever 25 % et år og 5 % overlever i fem år.(Læs mere..)

Uge 9, 2017

To kendte allotroper af Carbon: Grafit og diamant.

Carbon (eller kulstof) er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. Det er ikke-metallisk og tetravalent — hvilket vil sige, at det gør fire elektroner tilgængelige til at danne kovalente kemiske bindinger. Tre isotoper findes naturligt: 12C og 13C er stabile, mens 14C er radioaktiv med en halveringstid på omkring 5.730 år. Carbon er et af meget få grundstoffer, der har været kendt siden oldtiden.

Carbon er det femtende mest forekommende grundstof i Jordens skorpe og det fjerde mest forekommende grundstof i universet. Den enorme mængde carbon, dets unikke mangfoldighed af organiske forbindelser og dets usædvanlige evne til at danne polymerer ved temperaturer, der normalt ses på Jorden gør, at dette stof indgår i alle kendte livsformer. Det er det næstmest forekommende grundstof i menneskekroppen efter oxygen.

Carbons atomer kan bindes sammen på forskellige måder, der betegnes dets allotroper. De bedst kendte er grafit og diamant. Carbons fysiske egenskaber kan variere voldsomt, afhængig af dets allotropiske form. For eksempel er grafit opak og sort, mens diamant er meget transparent. Grafit er blødt nok til, at kunne danne en stribe på papir, mens diamant er det hårdest naturligt forekommende materiale, der kendes. Grafit er en god elektrisk leder, hvorimod diamant har lav elektrisk ledningsevne.

Den største kilde til uorganisk carbon er kalksten, dolomit og carbondioxid, men der findes også betragtelige mængder i organiske depoter af kul, tørv, olie og metanhydrater. (Læs mere..)

Uge 10, 2017

Vergilius Vaticanus fra omkring 400.

Bogtabet i senantikken (mellem det sene 4. og sene 6. århundrede) er et uerstatteligt tab for den kulturelle arv fra antikken. En stor del af den antikke græske og latinske litteratur er ikke overleveret til nutiden. Det meste af den, der dog er overleveret, er bevaret i middelalderlige afskrifter.

Der er mange og omstridte grunde til tabet. Hverken i det antikke Rom eller i det senere Byzantinske rige fandtes en standard for bevarelse af tekst og litteratur. Der var systematisk tilintetgørelse af kristne skrifter under forfølgelserne af de kristne og tab af "hedninge"-skrifter efter kristendommens indførelse i det romerske rige. Andre årsager er den kulturelle nedgang og uro under folkevandringstiden, især i den vestlige del. Her kan mange biblioteker være gået tabt under krige. Hertil kommer formindskelsen af eliten som bærere af litterær tradition og ændringen i skrivematerialet fra papyrus til pergament og overgangen fra skriftrulle til kodeks. Indførelsen af den litterære kanon og skolevæsenet var yderligere barrierer.

Den litterære tradition blev i forskellig grad plejet i det byzantinske rige til Konstantinopels fald 1453. Men den litterære arv fra antikken blev i det Vestromerske Rige kun bevaret af få velhavende og uddannede og kun i begrænset omfang. Til denne kreds hørte Cassiodor (ca. 485-580), der samlede alle de antikke skrifter, det var muligt, og grundlagde bogproduktionen i Middelalderen i klostret Vivarum. Særlig i 7. og 8. århundrede blev håndskrifter af såvel klassiske som enkelte kristne forfattere delvis slettet og på ny beskrevet: I den sparsomme bestand af bevarede ældre latinske håndskrifter er de fleste af de klassiske forfattere blot overleveret som palimpsest. (Læs mere..)

Uge 11, 2017

Scarlett Johansson

Scarlett Johansson (født 22. november 1984) er en amerikansk skuespiller, model og sanger.

Johansson fik sin filmdebut i North (1994) og blev senere nomineret til en Independent Spirit Award for bedste kvindelige hovedrolle i Manny & Lo (1996). Hun gik over til voksne roller med sin medvirken i Pigen med perleørering (2003) og Sofia Coppolas Lost in Translation (2003), som hun vandt en BAFTA-pris for bedste skuespillerinde i en hovedrolle for. I begge film var hun desuden nomineret til en Golden Globe.

Johansson fik endnu en Golden Globe-nominering for bedste kvindelige birolle for sin rolle i Woody Allens Match Point (2005). Hun har medvirket i yderligere to af Allens film: Scoop (2006) og Vicky Cristina Barcelona (2008). Johansson har optrådt i andre succesfulde film som Christopher Nolans The Prestige (2006) samt Iron Man 2 (2010), to The Avengers-film (2012, 2015) og to Captain America-film (2014, 2016).

2010-Broadway-genoplivelsen af Arthur Millers A View from the Bridge gav Johansson nogle af hendes bedste anmeldelser for sit skuespil, og hun modtog en Tony Award for sin præstation. Scarlett Johansson har udgivet to album som sanger, Anywhere I Lay My Head (2008) og Break Up (2009).

Hun er en af Hollywoods bedst betalte stjerner, og de film, hun medvirkede i i 2016, indtjente $ 4,5 milliarder. (Læs mere..)

Uge 12, 2017

Berlaymont-bygningen er Europa-Kommissionens hovedsæde.

Europa-Kommissionen eller EU-Kommissionen er den udøvende gren af Den Europæiske Union og ansvarlig for at fremlægge lovforslag, implementere beslutninger, opretholde EU-traktater og administrere den daglige drift af EU. Medlemmerne tages i ed af Domstolen i Luxembourg.

Kommissionen arbejder på samme måde som en kabinetregering, med 28 kommissionsmedlemmer (uformelt kendt som "kommissærer"). Der udpeges en kommissær pr. medlemsstat, men kommissærerne er bundet af deres ed til at repræsentere EU's samlede interesser, snarere end deres hjemlands. En af de 28 kommissærer er kommissionsformand, udpeget af Det Europæiske Råd og valgt af EU-Parlamentet. EU-Rådet nominerer derefter de andre 27 medlemmer af kommissionen i samråd med den nominerede kommissionsformand, og de 28 medlemmer skal derefter, som samlet gruppe, godkendes af Parlamentet. Den nuværende kommission er Juncker-kommissionen, som blev taget i ed i slutningen af 2014.

Begrebet "Kommission" anvendes enten i snæver forstand om det 28-mand-store Kommissærkollegie eller i bredere forstand til også at omfatte det administrative organ på omkring 23.000 EU-embedsfolk, der er opdelt i afdelinger kaldet generaldirektorater og tjenester. Kommissionsmedlemmerne og deres "kabinetter" (nærmeste hold) har hovedkvarter i Berlaymont-bygningen i Bruxelles. (Læs mere..)

Uge 13, 2017

Bulgariens flag

Bulgarien er et land i det sydøstlige Europa. Det grænser op til Rumænien i nord, Serbien og Makedonien i vest, Grækenland og Tyrkiet i syd og Sortehavet i øst. Bulgarien er 110.994 km2 stort og dermed Europas 16.-største land.

De første organiserede forhistoriske kulturer i de bulgarske områder fremkom i den neolitiske æra. I løbet af antikken var området både befolket af thrakere, grækere og romere. Fremkomsten af en forenet bulgarsk stat kan spores tilbage til etableringen af det første Bulgarske Rige i 681 e.Kr., som dominerede størstedelen af Balkanhalvøen og fungerede som et kulturelt centrum for slavere i middelalderen. Efter det andet Bulgarske Riges fald i 1396 blev dets territorier underlagt det Osmanniske Rige i næsten fem århundreder. Den russisk-tyrkiske krig i 1800-tallet førte til dannelsen af det tredje Bulgarske Rige. I de efterfølgende år lå landet næsten konstant i krig med sine naboer, hvilket fik Bulgarien til at alliere sig med Tyskland i begge verdenskrige. I 1946 blev Bulgarien omdannet til en socialistisk etpartistat i form af Folkerepublikken Bulgarien som en del af den sovjet-ledede Østblok. I december 1989 tillod det regerende kommunistparti valg i et flerpartisystem, hvilket efterfølgende førte til Bulgariens overgang til et demokrati og en markedsøkonomi.

Bulgariens befolkning er hovedsageligt urbaniseret og koncentreret i de administrative centre i landets 28 provinser. De fleste kommercielle og kulturelle aktiviteter er samlet i landets hovedstad, og største by, Sofia. Økonomiens stærkeste sektorer er sværindustri, elkraftteknik og landbrug, som alle er afhængige af lokale naturressourcer.

Landets nuværende politiske struktur stammer fra vedtagelsen af en demokratisk forfatning i 1991. Bulgarien er en parlamentarisk enhedsstat med en høj grad af politisk, administrativ og økonomisk centralisering. Det er medlem af EU, NATO og Europarådet, en af grundlæggerne af OSCE og har siddet i FN's sikkerhedsråd tre gange. (Læs mere..)

Uge 14, 2017

da:Ulrik Balling i Vejle Boldklubs traditionelle rød-hvide spilledragt.

Vejle Boldklub er en dansk fodboldklub fra Vejle, der på nuværende tidspunkt spiller i den danske 1. division. Klubben blev grundlagt som cricketklub i 1891 og begyndte først som fodboldklub i 1902. I 1922 flyttede klubben ind på Vejle Stadion.

Klubben har vundet fem mesterskaber og seks pokal-titler igennem tiden. Den har desuden vundet the double - det vil sige både mesterskabet og landspokalen i samme sæson - to gange i henholdsvis 1958 og 1972. Mesterskabet i 1972 betød, at klubben i 1973 kunne debutere i Europacuppen for mesterhold. Det blev dog kun til en kort affære for klubbens deltagelse i turneringen, da klubben måtte se sig slået af belgiske Anderlecht i turneringens første kamp.

Vejle Boldklub har gennem årene fostret mange store danske fodboldspillere, blandt andet Poul Jensen, Tommy Troelsen, Henning Enoksen, Allan Simonsen, John Sivebæk, Ulrik le Fevre og Thomas Graversen.

Fra og med 1911 har Vejle Boldklub spillet sine hjemmekampe i røde trøjer, hvide bukser og hvide strømper. (Læs mere..)

Uge 15, 2017

Mennesker med Aspergers syndrom viser ofte intense interesser, såsom denne drengs fascination med molekylestrukturer.

Aspergers syndrom er en diagnose indenfor autismespektrum-forstyrrelser (ASF), som er karakteriseret ved betydelige vanskeligheder med social interaktion og nonverbal kommunikation (såsom kropssprog, mimik og øjenkontakt), kombineret med begrænsede og/eller gentagelsesprægede adfærdsmønstre og interesser. Den forstyrrer oftest ikke den sproglige og kognitive udvikling, selvom deres sprogbrug kan inkludere betydelige anormaliteter. Selvom det ikke er nødvendigt til diagnosticering, er fysisk klodsethed og atypisk sprogbrug ofte rapporteret som kendetegn for lidelsen.

Diagnosen Aspergers blev i år 2013 afskaffet i det amerikanske diagnosesystem Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (DSM-5) og erstattet med en diagnose af autismespektrum-forstyrrelser på en sværhedsgradsskala. Aspergers syndrom er dog ikke blevet fjernet fra WHOs liste ICD-10, som anvendes i Danmark.

Syndromet er opkaldt efter den østrigske børnelæge Hans Asperger, som i 1944 i sin praksis studerede og beskrev børn, som manglede kropssprog, viste begrænset empati for deres jævnaldrende og var fysisk klodsede. Den moderne opfattelse af Aspergers syndrom opstod i 1981 og gik gennem en periode med popularisering og blev standardiseret som en diagnose i begyndelsen af 1990'erne.

Den nøjagtige årsag til Aspergers er ukendt, heller ikke selvom der sandsynligvis er en genetisk basis. Neuroradiologi har ikke identificeret en klar fælles patologi. Der findes ingen egentlig behandling. Indgreb gennemføres oftest for at forbedre symptomer og funktion, og man bruger typsik adfærdsterapi med fokus på specifikke underskud såsom dårlige kommunikationsevner, tvangstanker eller gentagne rutiner og fysisk klodsethed. De fleste børn forbedrer sig, når de modnes til voksenalderen, men sociale og kommunikative vanskeligheder kan vare ved. Nogle forskere og folk med Aspergers har foreslået et skift i holdninger til, at det er en forskel i personlighed frem for et handicap, som skal behandles eller helbredes. (Læs mere..)

Uge 16, 2017

Nordkoreas flag

Nordkorea, officielt Den Demokratiske Folkerepublik Korea, er et land i Østasien. Det grænser mod nord op til Kina og mod nordøst til Rusland samt mod syd til Sydkorea. Landet har et areal på 120.540 km² og et anslået indbyggertal på 25 millioner.

Nordkorea har gennem århundreder været en del af et fælleskoreansk rige, der ofte har været truet og besat af naboerne fra Kina og Japan. Seneste besættelse fandt sted i 1910 af kejserriget Japan og varede til afslutningen af anden verdenskrig i 1945, hvor Korea blev delt i to midlertidige zoner. I 1948 proklamerede hver af de to zoner sig selvstændige, og i 1950 angreb Nordkorea sin sydlige nabo. I den følgende krig blev Nordkorea støttet af Kina, mens USA og de fleste andre lande under FN støttede Sydkorea. Krigen varede i tre år og ændrede ikke på den oprindelige grænse.

Landet er en kommunistisk stat med et lukket, totalitært styre. Den nuværende leder er Kim Jong-un, der styrer landet med hård hånd. Størstedelen af befolkningen lever i fattigdom, og økonomien er meget centralstyret, hvor stort set hele vareudbuddet kontrolleres af staten. Landet fokuserer meget på selvforsyning og har kun beskeden samhandel med omverdenen.

Landskabet er præget af bjerge, og der er kontinentalt monsunklima med kolde vintre og varme somre. Der er store mineralressourcer i landet, især kul og jernmalm, men intensiv industri har medført stor forurening. (Læs mere..)

Uge 17, 2017

Barthélemy Lauvergnes litografi af Magnuskatedralen i Kirkjubøur fra 1839. Kirkjubøur var i århundreder Færøernes religiøse centrum, og var sæde for øernes katolske bispedømme fra 1138 til reformationen.

Færøernes kirkehistorie begynder omkring 625, da munke fra Irland flyttede til øerne, hvor de levede et eremitliv og brugte tid på fåreavl og plantedyrkning, blandt andet havre. Sandsynligvis flyttede munkene videre til Island omkring 800, omkring vikingernes ankomst.

Den norske konge Olav Tryggvason sendte 999 Sigmundur Brestisson til Færøerne for at missionere sammen med en gruppe præster. Øerne blev 1111 et selvstændigt katolsk bispedømme, Kirkjubøur bispedømme, som blev nedlagt efter reformationen omkring 1537. Da den sidste katolske biskop døde 1538, gik der flere hundrede år, før den katolske kirke 1931 blev genoplivet som del af Københavns katolske bispedømme.

Ved reformationen blev kirkesproget ændret fra latin til dansk og blev ikke ændret til færøsk før 1939. Kirken på Færøerne blev del af den lutherske dansk-norske statskirke; først som eget bispedømme og siden som provsti underlagt forskellige bispedømmer. I 1990 blev Færøerne selvstændigt bispedømme igen, og 2007 blev den lutherske stats- eller folkekirke en selvstændig kirke under navnet Fólkakirkjan. Den dag i dag spiller kristendommen en stor rolle i færøsk kultur og folkeliv, og øerne betragtes som et af de mest religiøse samfund i Europa.

Fólkakirkjan er det største trossamfund med omkring 83 procent af den færøske befolkning som medlemmer. Omtrent 10 procent tilhører Brøðrasamkoman (Plymouthbrødrene), og 5 procent tilhører andre kirkelige retninger som Pinsemenigheden og Syvende dags adventisterne. Den katolske kirke har omkring 130 medlemmer, hvoraf ca. 70 bor i Tórshavn. (Læs mere..)

Uge 18, 2017

Loch Ness, hvor det såkaldte Loch Ness-uhyre efter sigende skulle befinde sig.

Loch Ness-uhyret er en kryptid (et påstået dyr), der siges at leve i den skotske ferskvandssø Loch Ness. Det berømte Loch Ness-uhyre har fået kælenavnet Nessie. Myten om Loch Ness-uhyret har sin begyndelse i 1933, men historier om formodede observationer af søuhyrer i Loch Ness går meget længere tilbage. Beviserne for uhyret består af videnspåstande og tvivlsomt fotografisk materiale og er sandsynligvis et mix mellem svindelnumre og ønsketænkning. Alligevel er den moderne myte om Loch Ness-uhyret nyere tids mest populære eksempel på kryptozoologi, kun matchet af Bigfoot. En almindelig opfattelse blandt tilhængere er, at der er tale om en eller flere plesiosaurer, som har overlevet siden den sidste masseudryddelse.

De forklaringer, der er givet på fænomener, der er fortolket som Loch Ness-uhyret, grupperes typisk enten som fejlagtige identifikationer af eksisterende dyr eller af døde genstande, egentlig svindel eller udtryk for apophenia (opfattelse af en ikke-eksisterende sammenhæng). (Læs mere..)

Uge 19, 2017

Caernarfon Castle set fra den anden side af floden Seiont.

Caernarfon Castle (walisisk Castell Caernarfon) er en middelalderlig fæstning i Caernarfon, Gwynedd i det nordvestlige Wales. Borgen ejes af Cadw, der er den walisiske regerings organisation til at beskytte historiske bygninger. Allerede i 1000-tallet stod en motte-and-baileyfæstning i byen. Den eksisterede frem til 1283, da den engelsk kong Edvard 1. begyndte at erstatte den med den nuværende fæstning i sten. Den edvardianske by og fæstning fungerede som administrativt centrum for Nordwales, og som resultat af dette blev forsvarsværkerne bygget store og kraftige. Der blev lavet et bevidst link mellem Caernarfons romerske fortid og det romerske fort i Segontium tæt ved.

Mens slottet var under opførsel blev bymuren bygget omkring Caernarfon. Arbejdet kostede mellem £20.000 og £25.000 fra påbegyndelsen og frem til afslutningen i 1330. På trods af Caernarfon Castles udseende udadtil, hvor størstedelen endnu ser komplet ud, findes bygningerne på indeni ikke, og mange byggeplaner blev aldrig afsluttet. Byen og slottet blev angrebet i 1294, da Madog ap Llywelyn ledte et oprør mod englænderne. Caernarfon blev generobret det følgende år. Under Glyndwroprøret i 1400–1415 blev slottet belejret. Da Tudordynastiet overtog den engelske trone, blev spændingerne mellem waliserne og englænderne mindre, og borge blev mindre vigtige. Som et resultat heraf begyndte Caernarfon Castle at forfalde. (Læs mere..)

Uge 20, 2017

Heimdall med Gjallarhornet, fra islandsk manuskript (17. århundrede).

Heimdall eller Hejmdal (norrønt: Heimdallr) er en af de mest gådefulde guder i den nordiske mytologi. Han har en fantastisk hørelse, og optræder af den grund i myterne som gudernes vagtmand, der sidder ved enden af Bifrost og overvåger, at ingen jætter sniger sig ind i Asgård. Ved Ragnarok blæser han i Gjallarhornet, når jætterne angriber, så resten af guderne og einherjerne kan forberede sig til kampen. I det sidste slag skal han kæmpe mod Loke. Det vil ende med, at de dræber hinanden. Heimdall vil være den sidste af guderne, der dør i Ragnarok. Han blev født i urtiden ved verdens rand af ni mødre.

Der er blevet fremsat flere teorier om hans funktion og oprindelse, fx kan han have været en gammel sol- eller månegud, en personifikation af verdensaksen, menneskets stamfader, eller ligefrem hersker over den verden, som skal stige op efter Ragnarok. Der er også blevet påvist paralleller i andre mytologier, fx hos den samiske verdensgud Varalden Olmay og i keltisk-irsk folklore og mytologi.(Læs mere..)

Uge 21, 2017

Lillebæltsbroen set under gennemsejling.

Lillebæltsbroen, nu ofte omtalt som Den gamle Lillebæltsbro, er en kombineret jernbane- og vejbro, der blev den første faste forbindelse mellem Jylland og Fyn. Konstruktionen påbegyndtes i 1925, og broen blev indviet 14. maj 1935.

Med indførelsen af jernbane over Fyn blev der i 1872 etableret en jernbanefærge over Lillebælt mellem Middelfart og Snoghøj. Snart begyndte undersøgelserne af muligheden for at etablere en fast forbindelse, Det var dog først i 1924, at anlæggelsen af broen blev vedtaget, i første omgang bare som jernbanebro, men i løbet af anlægsperioden indså man, at biltrafikken var ved at blive så vigtig, at man valgte at udvide forbindelsen med to spor til biler.

Lillebæltsbroen er en cantileverbro på strækningen over vand, mens tilslutningsfagene på land er to buebroer. Den samlede længde er 1.178 m, bredden er 16,5 m, højden er 15-24 m, og der er en gennemsejlingshøjde på 33 m.

Broen blev straks en succes, der fx skar 40 % af rejsetiden med tog mellem København og Esbjerg. Også for bilerne var forbindelsen populær, og med den stærkt stigende biltrafik i 1950'erne stod det snart klart, at den tosporede bro var en flaskehals. Derfor blev det vedtaget at bygge en ny bro udelukkende til biltrafik, og denne bro, der var en del af det store motorvejs-H, stod klar til at aflaste den gamle bro i 1970. Nu er den vigtigste funktion af den at være jernbanebro, men bilvejen er bibeholdt og bruges fortsat, mest til lokal trafik. (Læs mere..)

Uge 22, 2017

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 22, 2017

Uge 23, 2017

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 23, 2017

Uge 24, 2017

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 24, 2017

Uge 25, 2017

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 25, 2017

Uge 26, 2017

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 26, 2017

Uge 27, 2017

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 27, 2017

Uge 28, 2017

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 28, 2017

Uge 29, 2017

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 29, 2017

Uge 30, 2017

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 30, 2017

Uge 31, 2017

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 31, 2017

Uge 32, 2017

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 32, 2017

Uge 33, 2017

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 33, 2017

Uge 34, 2017

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 34, 2017

Uge 35, 2017

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 35, 2017

Uge 36, 2017

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 36, 2017

Uge 37, 2017

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 37, 2017

Uge 38, 2017

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 38, 2017

Uge 39, 2017

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 39, 2017

Uge 40, 2017

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 40, 2017

Uge 41, 2017

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 41, 2017

Uge 42, 2017

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 42, 2017

Uge 43, 2017

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 43, 2017

Uge 44, 2017

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 44, 2017

Uge 45, 2017

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 45, 2017

Uge 46, 2017

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 46, 2017

Uge 47, 2017

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 47, 2017

Uge 48, 2017

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 48, 2017

Uge 49, 2017

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 49, 2017

Uge 50, 2017

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 50, 2017

Uge 51, 2017

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 51, 2017

Uge 52, 2017

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 52, 2017