Wikipedia:Ugens artikel/2017

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Ugens artikel-arkiv
4. kvartal 2005200620072008200920102011201220132014201520162017

I dag er det søndag, 19. februar 2017; klokken er 11:54 (UTC)

Hvis ugens artikel på forsiden ikke viser denne uges artikel, så er det sandsynligvis fordi cachen ikke er opdateret korrekt.
Tryk på dette link for at opdatere forsiden til den korrekte ugens artikel.
Tryk på dette link for at gøre det samme for denne side.

Uge 1, 2017

Dødskammeret i San Quentin-fængslet, hvor dødsdømte henrettes med en dødelig indsprøjtning.

Dødsstraf eller livsstraf er henrettelse som straf for en forbrydelse. I de jurisdiktioner, der praktiserer dødsstraf, er den som regel forbeholdt et lille antal alvorlige forbrydelser, ofte overlagt mord og landsforræderi. I Kina praktiseres tillige dødsstraf for økonomisk kriminalitet og narkokriminalitet, og i Iran for homoseksualitet, ligesom der i visse områder kontrolleret af islamiske oprørsbevægelser gennemføres henrettelser baseret på en streng fortolkning af sharia. Mange lande har dødsstraf i den militære straffelov eller for forbrydelser begået i krigstid.

I Danmark blev dødsstraf første gang afskaffet i den borgerlige straffelov den 15. april 1930. Loven trådte i kraft 15. april 1933. Dødsstraf blev på dette tidspunkt beholdt i den militære straffelov. I forbindelse med retsopgøret efter 2. verdenskrig genindførtes dødsstraffen (som kaldtes livsstraf) i 1945 for forbrydelser begået under besættelsen. Loven var en særlov og kendes som Landsforræderloven eller retteligen Straffelovstillægget og havde tilbagevirkende kraft for handlinger begået efter 9. april 1940. 46 personer blev på den baggrund henrettet af frivillige politifolk. Den 20. juli 1950 kl. 01:00 blev Ib Birkedal Hansen henrettet som den sidste i Danmark. (Læs mere..)

Uge 2, 2017

Indtryk. Solopgang af Monet

Indtryk. Solopgang (fransk: Impression, soleil levant) er et oliemaleri af Claude Monet fra 1872. Maleriet, der er 48×63 cm, blev udstillet på det, der senere skulle blive kendt som "impressionisternes udstillinger" i april 1874. Det er ét ud af seks malerier, der viser havnen på forskellige tidspunkter af dagen.

Maleriet skildrer havnen i Le Havre, Monets hjemby, og det er hans mest berømte skildring af havnen. De centrale elementer er de to små robåde i forgrunden samt den røde sol. I baggrunden ses til venstre nogle klippere med høje master samt længere bagude flere master og skorstene, og til højre i baggrunden finder man flere master og skorstene som silhuetter mod himlen.

Maleriet bliver betragtet som det, der gav navnet til den impressionistiske bevægelse, skønt betegnelsen impressionisme havde været anvendt et stykke tid i beskrivelsen af malerier fra Barbizon-skolens virkemidler. Monet hævdede at han gav maleriet Indtryk. Solopgang dets titel på grund af motivets tågede stil.

Det er nu udstillet på Musée Marmottan Monet. Herfra blev det stjålet i 1985, men det blev fundet og igen udstillet i 1991. (Læs mere..)

Uge 3, 2017

Det Osmanniske Riges flag

Det Osmanniske Rige var et stort, tyrkisk rige grundlagt af Osman 1. i 1299 og bestod til 1922, hvor sultan-embedet blev afskaffet. Styreformen var monarkisk med en kejser som statsoverhoved, og der blev talt osmannisk-tyrkisk. Statsreligionen var sunni islam. Riget bredte sig over den vestlige del af Asien, den sydøstlige del af Europa samt Nordafrika. Efter belejringen og erobringen af Konstantinopel år 1453 erstattede det Osmanniske Rige det Byzantinske rige som hersker over Balkan og Anatolien.

I 1500-tallet nåede det Osmanniske Rige et højdepunkt under sultan Süleyman 1., men nåede ikke sin største udstrækning før 1683, hvor det strakte sig fra udkanten af Wien over Mellemøsten til Iran og den Arabiske halvø samt omfattede det meste af Nordafrika. Riget havde da omkring 40 millioner indbyggere.

Under 1. verdenskrig blev det Osmanniske Rige besejret, og sultanen underskrev freden i Sèvres i 1920. Freden betød en større redukton af rigets udstrækning. Dette nægtede nationalistiske kredse under ledelse af Mustafa Kemal at acceptere og oprettede en rivaliserende regering i Ankara fjernt fra sultanens hovedstad Istanbul. Tropper loyale over for Kemals oprørsregering angreb herefter nogle af de mistede områder. Efter sejr i krigen mod Grækenland indgik Kemal herefter Lausanne-freden, som gav Tyrkiet omtrent dets nuværende grænser. Kemal (nu Kemal Atatürk) oprettede den tyrkiske republik den 29. oktober 1923, hvilket endegyldigt markerede afslutningen på det Osmanniske Rige. (Læs mere..)

Uge 4, 2017

Clint Eastwood

Clint Eastwood (født 31. maj 1930) er en amerikansk skuespiller, filminstruktør og musiker. Clint Eastwood er en af få instruktører og skuespillere, der har vundet fem Oscarpriser. Han har instrueret 33 film.

Eastwood brød igennem som western-skuespiller i 1960'erne, først i tv-serien Rawhide, siden som Manden uden navn i Sergio Leones spaghettiwesterns.

Siden blev han berømt for hovedroller i en række film som Ørneborgen og ikke mindst Dirty Harry-filmserien. Rollerne i de tidlige westerns og som Dirty Harry har givet ham et ry som et kulturelt ikon for maskulinitet.

Eastwood debuterede som instruktør i 1971 med gyseren Mørkets melodi. I 1990'erne fik han sit afgørende gennembrud som filminstruktør med De nådesløse, hvor han selv spillede hovedrollen. Filmen indbragte ham bl.a. to Oscars for bedste instruktion og bedste film. Siden har han instrueret flere film, også i andre genrer, heriblandt Mystic River og Million Dollar Baby, hvor han også selv spiller en hovedrolle.

Ved siden af filmkarrieren har Clint Eastwood også udgivet musik, og han blev i 1986 valgt som borgmester i Carmel-by-the-Sea, Californien, hvor han sad på posten i to år. (Læs mere..)

Uge 5, 2017

Et diagram over en normal hjerne (venstre) og en Alzheimer-patients hjerne (højre)

Alzheimers sygdom er en kronisk, neurodegenerativ sygdom, som er årsag til 60-70 % af alle tilfælde af demens. Sygdommen viser sig i sine tidlige stadier ofte ved milde symptomer såsom tab af korttidshukommelse, hvorefter den gradvist forværres til eksempelvis at omfatte primær progressiv afasi, desorientering, humørsvingninger, tab af motivation, problemer med at pleje sig selv og med opførsel. Efterhånden som en patients tilstand forværres, trækker denne sig ofte væk fra familie og lokalsamfund. Gradvist mister patienten kropslige funktioner, indtil døden indtræder. Selvom hastigheden, hvorved sygdommen forværres, kan variere, er den gennemsnitlige forventede levealder tre til ni år, efter diagnosen kan stilles.

Omkring 70 % af risikofaktorerne menes at være genetiske, ofte med mange involverede gener. Blandt andre risikofaktorer er hyppige hovedtraumer, depression og hypertension. Den eneste sikre diagnose af Alzheimers fås ved undersøgelse af hjernevævet ved en biopsi, og en sandsynlig diagnose baseres i stedet på sygdomshistorie samt kognitive tests med billeddiagnostik og blodprøver for at udelukke andre mulige årsager. De første symptomer forveksles ofte med normale aldringstegn.

Der findes ingen behandling, der kan stoppe eller kurere Alzheimers forløb, omend nogle dog midlertidigt kan forbedre symptomerne. Patienter, der rammes af sygdommen, vil i stigende grad blive afhængige af hjælp fra andre. Det kan i nogle tilfælde have gavnlig effekt at inkorporere træningsprogrammer i de daglige aktiviteter.

Sygdommen blev opdaget af, og senere opkaldt efter, den tyske psykiater og patolog Alois Alzheimer i 1906. (Læs mere..)

Uge 6, 2017

Malaysias flag

Malaysia er et land i Sydøstasien. Malaysia omfatter den væsentligste del af Malayahalvøen og den nordlige del af Borneo.

Malaysia er en forholdsvis ung stat. Sin endelige udstrækning fik den først i 1965 efter, at Singapore trak sig ud. Staten blev grundlagt ved en sammenslutning af flere tidligere britiske besiddelser, foreløbigt i 1957 og endeligt i 1963. Formelt er Malaysia et monarki sammensat af 13 delstater, der er baserede på historiske, malaysiske kongedømmer. Kongemagten indehaves af de ledende fyrstefamilier efter et rotationsprincip.

Befolkningen er meget sammensat og består af både hjemmehørende folkeslag og indvandrere, især fra Kina og Indien. Kulturen præges af befolkningens etniske og religiøse sammensætning. Den malaysiske grundlov giver indbyggerne religionsfrihed, men islam er statsreligion og præger fx officielle højtider, mens de etniske mindretal fejrer egne højtider.

Topografien i de to dele af Malaysia er præget af kystsletter og landskaber, som i indlandet stiger op til bakker og bjerge. Store dele af landet er skovdækket. Regnskoven er hjem for et rigt plante- og dyreliv og mange endemiske arter.

Malaysia præges af den kraftige industrialisering, som satte ind i 1980'erne. Landet er rigt på naturressourcer som tin, gummi, olie, naturgas og kemikalier. Landbrugsproduktion af fx ris spiller fortsat en stor rolle og har sammen med råvarer og industrielle produkter stor betydning i eksporten. (Læs mere..)

Uge 7, 2017

Situationer fra Koreakrigen.

Koreakrigen var en krig mellem Nord- og Sydkorea, der varede fra 25. juni 1950 til våbenstilstandstraktaten 27. juli 1953.

Efter afslutningen af anden verdenskrig var det japanskbesatte Korea midlertidigt blevet delt mellem USA og Sovjetunionen. Imidlertid blev der ikke gjort egentlige forsøg på at genforene landet, og da spændingerne steg, både i Korea og bredere i den kolde krig mellem de to supermagter, angreb nordkoreanske tropper Sydkorea. Nordkorea overrumplede Sydkorea og havde indledningsvis held med sit forehavende. Imidlertid fik USA gennemtrumfet, at FN's sikkerhedsråd, som Sovjetunionen på det tidspunkt boykottede, fordømte invasionen. Der blev sat et FN-baseret, USA-ledet modangreb ind, hvilket vendte krigens gang fuldstændig. Derpå gik Kina ind i krigen på nordkoreanernes side, hvilket i slutningen af 1950 pressede FN-tropperne tilbage bag 38. breddegrad, som var den oprindelige grænse mellem de to lande.

I resten af krigen flyttede fronten sig næsten ikke, og krigshandlingerne foregik hovedsageligt som luftangreb. Det blev ikke sluttet en officiel fredsaftale. Til sidst blev der indgået en våbenstilstandstraktat som definerede en demilitariseret zone omkring 38. breddegrad.

I 2009 trak Nordkorea sig ud af traktaten, og der er derfor de jure krigstilstand mellem de to lande. Krigen var den første store konflikt under den kolde krig og er en stedfortræderkrig mellem USA og Sovjetunionen. Det var også første gang, at den kolde krig bevægede sig uden for Europa. I alt døde 3-4 millioner, heraf ca. 2 millioner civile. (Læs mere..)

Uge 8, 2017

Bugspytkirtlen (Pancreas) i forhold til øvrige organer i bughulen.

Bugspytkirtelkræft opstår, når celler i bugspytkirtlen, en kirtel bag maven, begynder at mangedobles ude af kontrol og danne en masse. Disse kræftceller har evnen til at invadere andre dele af kroppen. Der findes flere former for bugspytkirtelkræft. Den mest almindelige, adenokarcinom i bugspytkirtlen, hvor et adenokarcinom vokser frem i den del af bugspytkirtlen, der producerer fordøjelsesenzymer, står for omkring 85 % af alle tilfælde. 1-2 % af alle tilfælde af bugspytkirtelkræft er neuroendoktrine tumorer, som opstår fra bugspytkirtlens hormonproducerende celler. Disse er generelt mindre aggressive end pankreatisk adenocarcinom.

Tegn og symptomer på bugspytkirtelkræft er blandt andet gullig hud, mave- eller rygsmerter, uforklarligt vægttab, lys afføring, mørk urin og mangel på appetit. Når diagnosen kan stilles, har bugspytkirtelkræften ofte spredt sig til andre dele af kroppen.

Mmere end halvdelen af alle tilfælde af pankreatisk adenokarcinom rammer mennesker ældre end 70 år. Blandt faktorer, der øger risikoen for at udvikle bugspytkirtelkræft, er tobaksrygning, fedme og diabetes. Bugspytkirtelkræft diagnosticeres normalt ved en kombination af billedteknikker, blodprøver og undersøgelse af vævsprøver.

Bugspytkirtelkræft kan behandles med kirurgi, radioterapi, kemoterapi, palliativ behandling eller en kombination af disse. Kirurgi er den eneste behandlingsform, der kan helbrede pankreatisk adenokarcinom, mens tidlig palliativ behandling anbefales til alle. Sommetider er det herudover nødvendigt at supplere med smertebehandling og medicin til at hjælpe med fordøjelsen.

I 2012 var bugspytkirtelkræft den syvendemest udbredte årsag til kræftrelaterede dødsfald med 330.000 dødsfald på verdensplan. Pankreatisk adenocarcinom har typisk en meget dårlig prognose: efter diagnose overlever 25 % et år og 5 % overlever i fem år.(Læs mere..)

Uge 9, 2017

To kendte allotroper af Carbon: Grafit og diamant.

Carbon (eller kulstof) er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. Det er ikke-metallisk og tetravalent — hvilket vil sige, at det gør fire elektroner tilgængelige til at danne kovalente kemiske bindinger. Tre isotoper findes naturligt: 12C og 13C er stabile, mens 14C er radioaktiv med en halveringstid på omkring 5.730 år. Carbon er et af meget få grundstoffer, der har været kendt siden oldtiden.

Carbon er det femtende mest forekommende grundstof i Jordens skorpe og det fjerde mest forekommende grundstof i universet. Den enorme mængde carbon, dets unikke mangfoldighed af organiske forbindelser og dets usædvanlige evne til at danne polymerer ved temperaturer, der normalt ses på Jorden gør, at dette stof indgår i alle kendte livsformer. Det er det næstmest forekommende grundstof i menneskekroppen efter oxygen.

Carbons atomer kan bindes sammen på forskellige måder, der betegnes dets allotroper. De bedst kendte er grafit og diamant. Carbons fysiske egenskaber kan variere voldsomt, afhængig af dets allotropiske form. For eksempel er grafit opak og sort, mens diamant er meget transparent. Grafit er blødt nok til, at kunne danne en stribe på papir, mens diamant er det hårdest naturligt forekommende materiale, der kendes. Grafit er en god elektrisk leder, hvorimod diamant har lav elektrisk ledningsevne.

Den største kilde til uorganisk carbon er kalksten, dolomit og carbondioxid, men der findes også betragtelige mængder i organiske depoter af kul, tørv, olie og metanhydrater. (Læs mere..)

Uge 10, 2017

Vergilius Vaticanus fra omkring 400.

Bogtabet i senantikken (mellem det sene 4. og sene 6. århundrede) er et uerstatteligt tab for den kulturelle arv fra antikken. En stor del af den antikke græske og latinske litteratur er ikke overleveret til nutiden. Det meste af den, der dog er overleveret, er bevaret i middelalderlige afskrifter.

Der er mange og omstridte grunde til tabet. Hverken i det antikke Rom eller i det senere Byzantinske rige fandtes en standard for bevarelse af tekst og litteratur. Der var systematisk tilintetgørelse af kristne skrifter under forfølgelserne af de kristne og tab af "hedninge"-skrifter efter kristendommens indførelse i det romerske rige. Andre årsager er den kulturelle nedgang og uro under folkevandringstiden, især i den vestlige del. Her kan mange biblioteker være gået tabt under krige. Hertil kommer formindskelsen af eliten som bærere af litterær tradition og ændringen i skrivematerialet fra papyrus til pergament og overgangen fra skriftrulle til kodeks. Indførelsen af den litterære kanon og skolevæsenet var yderligere barrierer.

Den litterære tradition blev i forskellig grad plejet i det byzantinske rige til Konstantinopels fald 1453. Men den litterære arv fra antikken blev i det Vestromerske Rige kun bevaret af få velhavende og uddannede og kun i begrænset omfang. Til denne kreds hørte Cassiodor (ca. 485-580), der samlede alle de antikke skrifter, det var muligt, og grundlagde bogproduktionen i Middelalderen i klostret Vivarum. Særlig i 7. og 8. århundrede blev håndskrifter af såvel klassiske som enkelte kristne forfattere delvis slettet og på ny beskrevet: I den sparsomme bestand af bevarede ældre latinske håndskrifter er de fleste af de klassiske forfattere blot overleveret som palimpsest. Den efterfølgende karolinske renæssance, i hvilken produktionen af håndskrifter af klassiske tekster begyndte igen, fik stor betydning for overleveringen. Grundene til anvendelsen af palimsest var flere. Udslagsgivende var i reglen praktiske overvejelser som pergamenternes kostbarhed, skriftomstillingen eller ændrede litterære interesser, for de hæretiske tekster vel også religiøse motiver.

Følgerne af tabet af størstedelen af den antikke litteratur var betragtelig. Først med bogtrykkerkunsten i 1400-tallet blev de bevarede antikke tekster lidt efter lidt igen tilgængelige for en større læserkreds, men en bestand som den i antikken nåede bibliotekerne vel først igen i 1800-tallet. (Læs mere..)

Uge 11, 2017

Scarlett Johansson

Scarlett Johansson (født 22. november 1984) er en amerikansk skuespiller, model og sanger.

Johansson fik sin filmdebut i North (1994) og blev senere nomineret til en Independent Spirit Award for bedste kvindelige hovedrolle i Manny & Lo (1996). Hun gik over til voksne roller med sin medvirken i Pigen med perleørering (2003) og Sofia Coppolas Lost in Translation (2003), som hun vandt en BAFTA-pris for bedste skuespillerinde i en hovedrolle for. I begge film var hun desuden nomineret til en Golden Globe.

Johansson fik endnu en Golden Globe-nominering for bedste kvindelige birolle for sin rolle i Woody Allens Match Point (2005). Hun har medvirket i yderligere to af Allens film: Scoop (2006) og Vicky Cristina Barcelona (2008). Johansson har optrådt i andre succesfulde film som Christopher Nolans The Prestige (2006) samt Iron Man 2 (2010), to The Avengers-film (2012, 2015) og to Captain America-film (2014, 2016).

2010-Broadway-genoplivelsen af Arthur Millers A View from the Bridge gav Johansson nogle af hendes bedste anmeldelser for sit skuespil, og hun modtog en Tony Award for sin præstation. Scarlett Johansson har udgivet to album som sanger, Anywhere I Lay My Head (2008) og Break Up (2009).

Hun er en af Hollywoods bedst betalte stjerner, og de film, hun medvirkede i i 2016, indtjente $ 4,5 milliarder. (Læs mere..)

Uge 12, 2017

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 12, 2017

Uge 13, 2017

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 13, 2017

Uge 14, 2017

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 14, 2017

Uge 15, 2017

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 15, 2017

Uge 16, 2017

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 16, 2017

Uge 17, 2017

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 17, 2017

Uge 18, 2017

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 18, 2017

Uge 19, 2017

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 19, 2017

Uge 20, 2017

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 20, 2017

Uge 21, 2017

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 21, 2017

Uge 22, 2017

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 22, 2017

Uge 23, 2017

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 23, 2017

Uge 24, 2017

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 24, 2017

Uge 25, 2017

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 25, 2017

Uge 26, 2017

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 26, 2017

Uge 27, 2017

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 27, 2017

Uge 28, 2017

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 28, 2017

Uge 29, 2017

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 29, 2017

Uge 30, 2017

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 30, 2017

Uge 31, 2017

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 31, 2017

Uge 32, 2017

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 32, 2017

Uge 33, 2017

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 33, 2017

Uge 34, 2017

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 34, 2017

Uge 35, 2017

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 35, 2017

Uge 36, 2017

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 36, 2017

Uge 37, 2017

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 37, 2017

Uge 38, 2017

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 38, 2017

Uge 39, 2017

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 39, 2017

Uge 40, 2017

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 40, 2017

Uge 41, 2017

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 41, 2017

Uge 42, 2017

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 42, 2017

Uge 43, 2017

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 43, 2017

Uge 44, 2017

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 44, 2017

Uge 45, 2017

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 45, 2017

Uge 46, 2017

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 46, 2017

Uge 47, 2017

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 47, 2017

Uge 48, 2017

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 48, 2017

Uge 49, 2017

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 49, 2017

Uge 50, 2017

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 50, 2017

Uge 51, 2017

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 51, 2017

Uge 52, 2017

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 52, 2017