Wikipedia:Ugens artikel/2019

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Ugens artikel-arkiv
4. kvartal 200520062007200820092010201120122013201420152016201720182019

I dag er det tirsdag, 19. marts 2019; klokken er 21:15 (UTC)

Hvis ugens artikel på forsiden ikke viser denne uges artikel, så er det sandsynligvis fordi cachen ikke er opdateret korrekt.
Tryk på dette link for at opdatere forsiden til den korrekte ugens artikel.
Tryk på dette link for at gøre det samme for denne side.

Uge 1, 2019

Den norske Statfjord A installation i 1982, med hotelplatformen Polymariner til venstre, med røde ben. Øverst til højre og nede til venstre afbrændes gas ved flaring.

Nordsøolie er en samlet betegnelse for forekomster af kulbrinter (olie og gas) under Nordsøens bund. De første oliefelter i Nordsøen blev opdaget i begyndelsen af 1960'erne, og siden da har alle lande rundt om Nordsøen iværksat indvinding af de værdifulde råstoffer. Produktionen af olie toppede i 1999 med en dagsproduktion på over 1 mio m3, mens dagsproduktionen af gas nogle år senere nåede tæt på 1 mia m3. Siden da har produktionen været jævnt aftagende.

Nordsøens olie- og gasfelter udgør på verdensplan de største fund af kulbrinter siden anden verdenskrig. Dog ville Nordsøens reserver kun kunne dække verdens samlede forbrug i tre år. Nordsøen rummer størstedelen af Europas olie- og gasreserver og hører blandt de største producenter af olie uden for OPEC.

Nordsøolien har haft afgørende betydning for nationaløkonomi, energiforsyning og beskæftigelse i de berørte lande. Dette gælder især Norge og Storbritannien, men også Nederlandene og Danmark og i mindre grad Tyskland har nydt godt af forekomsterne.

I januar 2015 var Nordsøen verdens mest aktive område mht. offshore-boringer med 173 aktive borerigge. I maj 2016 havde faldende oliepriser efterhånden gjort kulbrinteindvinding i Nordsøen til en økonomisk anstrengt forretning. (Læs mere..)

Uge 2, 2019

Europa-2

ELDO var en tidlig europæisk rumforskningsorganisation; forkortelsen står for European Launcher Development Organisation. ELDO blev oprettet den 29. marts 1962, men den formelle aftale var først på plads i 1964. Der var seks europæiske medlemslande: Belgien, Frankrig, Holland, Italien, Storbritannien og Vesttyskland samt Australien.

Formålet var at bygge en europæisk løfteraket, ELDO-A. Storbritannien skulle bygge Blue Streak-førstetrinnet, Frankrig Coralie-andettrinnet og Vesttyskland Astris-tredjetrinnet. Satellitterne skulle udvikles i Belgien og Italien, mens Holland skulle tage sig af telemetri og fjernkontrol. Raketten skulle affyres fra Woomera i Australien.

ELDO-A, senere omdøbt til Europa-1, skulle være 31,7 m lang og veje mere end 110 tons. Det var planen, at man i 1966 skulle være i stand til at sende 1.000-1.200 kg i kredsløb 500 km over Jordens overflade. Afprøvningen af første trin gik godt, men tidsplanen skred, og i 1966 blev det besluttet, at man i stedet skulle bygge en fire-trins raket, der kunne sende satellitter i geostationært kredsløb. De skulle opsendes fra Kourou i Fransk Guyana

En serie mislykkede affyringer medførte, at Storbritannien og Italien forlod organisationen i 1969, og man opgav Europa-1 i 1970. I stedet begyndte man at udvikle Europa-2. Der blev kun foretaget en mislykket affyring den 5. november 1971, hvorefter også dette projekt blev opgivet. Et mere ambitiøst projekt, Europa-3, blev sat i gang, men blev aldrig realiseret. Det første trin kom til at danne grundlaget for den senere succesfulde Ariane-løfteraket.

I 1975 blev ELDO en del af ESA. (Læs mere..)

Uge 3, 2019

Conwy Castle

Conwy Castle er en middelalderfæstning i Conwy på nordkysten af Wales. Den blev bygget af Edvard 1. under hans erobring af Wales mellem 1283 og 1289. Fæstningen blev bygget som en del af større projekt med en mur omkring Conwy, og de samlede udgifter til forsvarsværkerne var omkring £15.000, en enorm sum. Over de næste århundreder spillede slottet en vigtig rolle i flere krige. Det modstod belejringen af Madog ap Llywelyn i vinteren 1294–95, fungerede som midlertidigt tilfulgtssted for Richard 2. i 1399 og blev okkuperet i adskillige måneder af soldater, som var loyale mod Owain Glyndŵr i 1401 under det walisiske oprør.

Efter udbruddet af den engelske borgerkrig i 1642 blev slottet brugt af soldater, der var loyale mod Charles 1. De overgav sig i 1646 til rundhovedernes hær. I kølvandet blev fæstningen delvis ødelagt af rundhovederne for at forebygge brugen af den i et eventuelt oprør og blev ødelagt fuldstændigt i 1665, da alt jern og bly blev fjernet og solgt. Conwy Castle blev et yndet motiv for malere i slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet. Besøgstallet voksede og begyndende restaurering blev udført i sidste halvdel af 1800-tallet. I 1900-tallet blev ruinen forvaltet af Cadw som en turistattraktion.

UNESCO har optaget Conwy Castle på Verdensarvslisten. Den rektangulære borg er bygget af lokale og importerede sten og fylder højderyggen ud til kysten, hvor den oprindeligt lå ud til et vigtigt overgangssted over floden Conwy. Den er opdelt i en indre og en ydre borggård, der bliver forsvaret af otte store tårne og to forborge med en lønport, der fører ned til floden, så slottet kan få nye forsyninger fra søsiden. På borgen er bevaret de tidligst overlevende machicoulis af sten i Storbritannien. I tråd med andre edvardianske slotte i det nordlige Wales har Conwys arkitektur tætte forbindelser til dem, der findes i Kongedømmet Sardinien fra samme periode, formentlig som følge af arkitekten James af Saint Georges sardiske afstamning. (Læs mere..)

Uge 4, 2019

Folketingets segl: En cirkel med teksten "Folketinget" i periferien. I midten af cirklen ses 3 heraldiske løver med kongekroner på, løverne er omkredset af 9 hjerter. I bunden af cirklens periferi er et dekorativt element der er tegnet så det ligner paragraftegn.

Borgerforslag er en dansk forsøgsordning der indebærer at borgere med stemmeret til Danmarks lovgivende forsamling, Folketinget, kan fremsætte og støtte såkaldte borgerforslag med henblik på at få dem drøftet og stemt på i Folketinget. Et forslag kan fremsættes som beslutningsforslag i Folketinget, såfremt det får 50.000 støttetilkendegivelser inden for 180 dage fra offentliggørelsen. Ordningen vil blive evalueret i folketingsåret 2019-20.

Ordningen fungerer ved, at mindst fire personer indsender et forslag til Folketingets Administration, som gennemlæser det og offentliggør det, hvis det overholder visse regler. Herefter kan borgerne tilkendegive, om de støtter forslaget. Ordningen fungerer primært gennem hjemmesiden borgerforslag.dk, men det er også muligt at sende en fysisk formular til Folketingets Administration.

Ordningen blev etableret af syv ud af ni af Folketingets partier ved en folketingsbeslutning i 2016 med henblik på at styrke borgerinddragelse, dog er den også blevet kritiseret, blandt andet for at være overflødig i et repræsentativt demokrati eller for primært at være brugbar for interesseorganisationer der allerede har indflydelse på den politiske proces. (Læs mere..)

Uge 5, 2019

Portræt af Adele Bloch-Bauer I af Klimt

Portræt af Adele Bloch-Bauer I er et maleri fra 1907 af Gustav Klimt og det første af to portrætter, Klimt malede af Bloch-Bauer. Maleriet er 138×138 cm, og det bliver omtalt som det endelige og mest repræsentative af værkerne fra hans gyldne periode.

Adele Bloch-Bauer (1881–1925) var et vehavende medlem af Wiens borgerskab, mæcen for og nær ven af Gustav Klimt. Portrættet blev malet i Wien og blev bestilt af Adeles mand, Ferdinand Bloch-Bauer.

Maleriet har ført en omskiftelig tilværelse, idet Adele Bloch-Bauer bad sin mand om at testamentere det til det Østrigske Nationalgalleri efter hans død. Imidlertid måtte han flygte efter Nazi-Tysklands annektering af Østrig i 1938, og hans store kunstsamling, heriblandt Klimt-maleriet, blev tilbage. Besættelsesmagten solgte det derpå til det Østrigske Nationalgalleri, hvor det befandt sig ved Ferdinand Bloch-Bauer død i 1945. I sit testamente udpegede han blandt andet niecen Maria Altmann som arving, men de østrigske myndigheder ville ikke udlevere portrættet. Der måtte en retssag til, før Altmann i 2000 blev anerkendt som ejer af maleriet. I 2006 blev det solgt på auktion for en rekordsum på 135 millioner dollars og er nu udstillet på Neue Galleri i New York. (Læs mere..)

Uge 6, 2019

Ole Worms raritetskabinet.

Et raritetskabinet var en encyklopædisk samling af genstande, hvis egentlig katalogisering endnu ikke var fast defineret i renæssancen i Europa. Moderne terminologi ville katalogisere dem under naturhistorie (nogle gange falske), geologi, etnografi, arkæologi, religiøse eller historiske relikvier, kunstgenstande (inklusive kabinetmalerier) og antikviteter.

"Kunstkammeret blev betragtet som et mikrokosmos eller teater for verden og et mindemuseum. Kunstkammeret viste på symbolsk vis ejerens kontrol over verden igennem den indendørs mikroskopiske genskabelse." Fra den engelske kong Karl 1.'s samling konkluderede Peter Thomas kortfattet "Kunstkabinettet selv var en form for propaganda" Bortset fra de mest berømte og bedst dokumenterede raritetskabinetter skabte medlemmer af købmandsklassen og tidlige udøvere af naturvidenskab i Europa flere samlinger, der var forløberne for moderne museer. (Læs mere..)

Uge 7, 2019

Nysted Havvindmøllepark syd for Lolland er et eksempel på målet for grøn omstilling, idet der herfra skabes 166 MW uden udledning af CO2.

Grøn omstilling er den danske betegnelse (lanceret i 2012) for alle de tiltag rundt om i verden - fra såvel det offentliges, erhvervslivets og fra privat side - som har til formål at afværge, begrænse eller udskyde følgerne af den globale opvarmning. Omstillingen drejer sig hovedsagelig om at nedbringe den menneskeskabte udledning af drivhusgasser, dels især ved at udfase brugen af fossile brændstoffer og i stedet basere energiforsyningen på vedvarende energi, og dels ved at fjerne kuldioxid og andre drivhusgasser fra atmosfæren, fx ved skovrejsning. Men grøn omstilling omfatter også ændringer i adfærd mht. forbrug, fx mere genbrug eller mere skånsom produktion, samt en ændret indstilling til vækst, foruden tilpassede beskatningsregler.

Som succeskriterie for grøn omstilling regnes for tiden en global temperaturstigning på maksimalt 2° C, som vedtaget af et stort antal lande på klimakonferencen i Paris i 2015. En verdensomspændende vellykket grøn omstilling vil nedsætte risikoen væsentligt for, at den globale opvarmning kommer til at ødelægge menneskenes livsbetingelser på jordkloden. Den grønne omstilling anses af mange for at være det 21. århundredes største udfordring for menneskeheden.

Da kuldioxid ikke nedbrydes naturligt i atmosfæren, vil vor tids høje koncentrationer medføre langvarige og uoprettelige forandringer af klimaet, medmindre der gøres noget. Arten og omfanget af de politiske tiltag, som gennem de næste få år eller årtier gennemføres inden for grøn omstilling, vil derfor få vidtrækkende betydning for Jordens klima de næste tusind til titusind år. (Læs mere..)

Uge 8, 2019

Citroën XM

Citroën XM var en personbilsmodel bygget af den franske bilfabrikant Citroën mellem maj 1989 og oktober 2000. Combi coupéen ("Berline") blev bygget i Rennes, mens den i efteråret 1991 introducerede stationcarversion ("Break") blev bygget hos bilfabrikanten Heuliez. XM tilhørte enten den øvre mellemklasse eller luksusklassen (efter udtalelse fra den daværende Citroën-generaldirektør Xavier Karcher).

Den fra modellerne Citroën DS, GS og forgængeren CX kendte hydropneumatik blev videreudviklet til Hydractive til brug i XM, hvilket gjorde XM til den første seriefremstillede personbil med elektronisk styret undervogn.

Der blev produceret omkring 300.000 eksemplarer af XM. De franske præsidenter François Mitterand og Jacques Chirac brugte begge Citroën XM som embedsbiler. Da den udgik af produktion, kom der ikke umiddelbart en efterfølger i dens klasse. Først i 2006 udsendte Citroën C6 i samme klasse. (Læs mere..)

Uge 9, 2019

USS Enterprise i brand efter japanske luftangreb under slaget øst for Salomonøerne.

Slaget øst for Salomonøerne var et søslag, som blev udkæmpet 24.-25. august 1942 ud for Salomonøerne nordøst for Australien. Det var det tredje hangarskibsslag i Stillehavskrigen under 2. verdenskrig, og det var det andet store slag, som blev udkæmpet mellem United States Navy og den kejserlige japanske flåde under slaget om Guadalcanal. Som i slaget i Koralhavet og slaget ved Midway kom skibene i de to flåder aldrig indenfor synsvidde af hinanden. I stedet blev alle angreb udført af fly fra hangarskibene eller fly fra flyvepladser i land.

Efter adskillige ødelæggende luftangreb trak begge sider sig tilbage fra kampområdet, uden at nogen af siderne havde opnået en klar sejr. På den anden side opnåede de vestallierede en klar taktisk og strategisk fordel, da de japanske tab var større og omfattede snesevis af fly og deres erfarne besætninger. Japanske forstærkninger til Guadalcanal blev forsinket og endte med at blive landsat med krigsskibe i stedet for transportskibe, hvilket gav de allierede mere tid til at forberede sig på den japanske modoffensiv og forhindre japanerne i at landsætte tungt artilleri, ammunition og andre forsyninger. (Læs mere..)

Uge 10, 2019

Hedelyng er en udbredt bevoksning på hederne i Stråsø Plantage.

Stråsø Plantage er et dansk naturområde, der ligger på Skovbjerg Bakkeø i Vestjylland. En del af plantagen hører til Natura 2000-område nr. 64. Plantagen er en af de største af sin slags i Danmark med et areal på 3.300 hektar. Området er ejet af den danske stat og administreres under Naturstyrelsen fra Klosterhede Statsskovdistrikt. En stor del af plantagen, primært hedeområder, er fredet. Stråsø Plantage og Vind Hede blev i 2018 udpeget som en del af Danmarks Naturkanon.

Plantagen ligger i tre kommuner: Holstebro (ca. 40 %), Herning (ca. 40 %) og Ringkøbing-Skjern Kommuner (ca. 20 %).

I Stråsø Plantage findes man så forskellige naturtyper som kulturskov, naturskov, hede med indlandsklit, mose, eng og dyrket agerjord(Læs mere..)

Uge 11, 2019

Hundredeårskrigen.

Hundredårskrigen var en serie konflikter mellem 1337 og 1453 mellem huset Plantagenet, herskere over Kongeriget England, og huset Valois, herskere af Kongeriget Frankrig om arveretten til den franske trone. Hver side trak mange allierede med ind i krigen. Det er en af de største og vigtigste konflikter i middelalderens Europa, hvor fem generationer af konger fra to rivaliserende dynastier kæmpede om tronen til det største kongerige i Vesteuropa. Krigen markerede både højdepunktet af ridderlighed og nedgang og udviklede stærke nationale identiteter i begge lande.

Efter den Normanniske erobring af England var Englands konge vasal under den franske konge for rigets besiddelser i Frankrig. De franske konger bestræbte sig over århundrederne på at reducere disse besiddelser til kun området Gascogne var på engelske hænder. Truslen om at konfiskere det hertugdømme havde været en del af fransk politik for at måle den voksende engelske magt, særligt når englænderne var i krig med Kongeriget Skotland, der var allieret med Frankrig.

Via sin moder, Isabella af Frankrig, var Edvard 3. af England barnebarn af Philip 4. af Frankrig og nevø til Karl 4. af Frankrig, den sidste konge i den første linje af huset Capet. I 1316 blev den saliske lov vedtaget, så kvinder ikke kunne arve den franske trone. Da Karl 4. døde i 1328, kunne Isabella ikke kræve den franske trone selv og måtte derfor lade den gå videre til sin søn. Franskmændene afviste det og fastholdt, at hun ikke kunne overføre en ret, som hun ikke selv havde, til sin søn. Omkring 1328-1337 havde England accepteret Valois' arvefølge til den franske trone, men Philip 6.'s indblanding i Edvard 3.'s krig mod Skotland tillod, at Edvard 3. kunne genvinde kravet om den franske trone. Flere store engelske sejre i krigen - særligt ved Crécy, Poitiers og Agincourt - øgede udsigterne til en ultimativ engelsk triumf. Kongeriget Frankrigs store ressourcer udelukkede dog en total britisk erobring. De vigtige franske sejre ved Patay (1429), Formigny (1450) og Castillon (1453) afsluttede konflikten i fransk favør, og England mistede endegyldigt størstedelen af sine områder på kontinentet. (Læs mere..)

Uge 12, 2019

Den engelske filosof John Locke regnes ofte for liberalismens grundlægger.

Liberalisme er en politisk ideologi, der har spillet en væsentlig rolle i de fleste vestlige lande siden dens fødsel i årtierne omkring den franske revolution. Liberalismen tager udgangspunkt i et individualistisk menneskesyn og betoner menneskets frihed i forhold til staten.

Liberalisme er ikke noget entydigt begreb. Ofte skelnes mellem politisk liberalisme, som den engelske filosof John Locke anses for at have stået fadder til, og økonomisk liberalisme, som startede med den skotske økonom og filosof Adam Smith. Den økonomiske liberalisme betoner først og fremmest markedets frihed, mens den politiske liberalisme især interesserer sig for individets frihed og rettigheder. Op gennem historien er de to former for liberalisme ofte kommet i konflikt med hinanden - når der eksempelvis er blevet argumenteret for, at markedets frihed begrænser individets frihed.

I det hele taget har liberalismen udviklet sig meget forskelligt i forskellige lande og perioder, og der findes mange forskellige afskygninger, der betoner hver deres udlægning. Nogle temaer går dog igen hos de fleste liberale grupperinger:Troen på lige rettigheder og individuelle frihedsrettigheder (f.eks. tros- og ytringsfrihed), støtte til privat ejendomsret og en afgrænset konstitutionel statsmagt samt betydningen af beslægtede værdier som pluralisme, tolerance og folkets suverænitet. Andre liberale kendetegn er tilslutningen til de grundlæggende retsprincipper, der karakteriserer en retsstat; en kapitalistisk markedsøkonomi; vægt på civilsamfundets rolle; international frihandel; samt international bevarelse af fred via mægling og indgriben fra internationale organisationer. I statskundskaben betegner liberalisme således en særlig forskningsretning indenfor international politik, der i modsætning til den konkurrerende teoriretning realismen bygger på en opfattelse af, at fredeligt samarbejde mellem forskellige suveræne stater kan være i deres gensidige interesse. (Læs mere..)

Uge 13, 2019

Christian VII's Palæ på Amalienborg.

Nicolai Eigtved, født Niels Madsen og skrev sig selv Nicolai Eigtwedt (født 4. juni 1701 i Haraldsted Sogn, død 7. juni 1754 i København), var en dansk arkitekt og hofbygmester og manden, der indførte rokokostilen i Danmark. Som skaberen af Frederiksstaden med de fire palæer, der senere blev slottet Amalienborg, nævnes han ofte i litteraturen som en af Danmarks betydeligste arkitekter nogen sinde. Hans hovedværk er optaget i Kulturkanonen. (Læs mere..)

Uge 14, 2019

Stevie Wonder

Stevie Wonder (født Stevland Morris Judkins Hardaway 13. maj 1950) er en amerikansk sangskriver, sanger, pianist og mundharmonikaspiller (kromatisk). Den blinde Stevland Morris fik tilnavnet 'Little Stevie Wonder', da han som 12-årigt vidunderbarn brød igennem på pladeselskabet Motown med nummeret "Fingertips", hvor han sang og spillede mundharmonika. Hans store stemmepragt, det indlevende sangforedrag og det karakteristiske mundharmonikaspil var fra starten Stevie Wonders kendemærke.

Samtidig viste han sig allerede i en tidlig alder som en af populærmusikkens allerstørste kompositoriske talenter. Stevie Wonder har skrevet en lang række hits som "Sir Duke", "Superstition", "Superwoman (Where Were You When I Needed You)", "Lately", "Happy Birthday", "You Are the Sunshine of My Life", "As", "Isn't She Lovely", "I Just Called to Say I Love You", "I Wish" og "So What the Fuss". Han var en af de kunstnere, der i 1970'erne var med til at sprænge skabelonen for sange i populærmusikken med numre på op til 7-8 minutter.

Wonder har været en stor inspirator for adskillige musikere, og mange af hans numre er blevet genindspillet af andre sangere bl.a. "Pastime Paradise", der i Coolios version hed "Gangsta's Paradise", "As" blev et stort hit for George Michael og "I Wish", som Will Smith lavede til filmen Wild Wild West. (Læs mere..)

Uge 15, 2019

Vaagen i Stavanger.

Stavanger er en by og kommune i Rogaland i det sydvestlige Norge. Stavanger er Norges fjerdestørste bykommune med 132.102 indbyggere og den tættest befolkede kommune. Kommunen ligger i Nord-Jæren og udgør sammen med Sandnes, Sola og Randaberg landets tredjestørste byområde med 241.990 indbyggere.

Stavanger regnes som centrum for Norges olieindustri og kaldes ofte "oliehovedstaden". Forus Næringspark ligger på kommunegrænsen mellem Stavanger, Sandnes og Sola og er en af landets største industriområder med omkring 2500 virksomheder og omkring 40.000 arbejdspladser. Nordens største selskab, Statoil, har sit hovedkontor i Stavanger. Stavanger huser også flere institutioner for højere uddannelse, hvor universitetet er det største. Stavanger Lufthavn ligger i nabokommunen Sola og er en af Nordens mest trafikerede lufthavne.

Byen er desuden kendt for at være en af landets mest markante kulinariske områder. Stavanger var i 2008 europæisk kulturhovedstad og er vært for uddelingen af Spellemannprisen. (Læs mere..)

Uge 16, 2019

Lene Kaaberbøl, forfatteren bag filmens romanforlæg med samme titel.

Skammerens datter er en dansk fantasyfilm fra 2015 baseret på Lene Kaaberbøls bog af samme navn fra 2000, der er blevet oversat til flere sprog og tidligere har været opført som musicalØstre Gasværk. Manuskriptet er skrevet af den Oscarvindende danske manuskriptforfatter Anders Thomas Jensen. Rettighederne til filmen indehaves af Nepenthe Film, og budgettet var på omkring 50 millioner kroner. Hovedrollen som Dina blev spillet af den 12-årige Rebecca Emilie Sattrup, og rollen som Drakan af Peter Plaugborg. Af andre medvirkende kan nævnes Søren Malling, Jakob Oftebro, Maria Bonnevie og Stina Ekblad.

Filmen havde premiere 26. marts 2015, og den blev modtaget med gennemsnitlig til positiv respons fra anmelderne. Særligt effekterne blev fremhævet som gode, mens karakterernes manglende dybde blev kritiseret. Filmen blev nomineret til 11 Robertpriser og vandt de fem, heriblandt årets børne- og familiefilm, ved uddelingen i februar 2016. (Læs mere..)

Uge 17, 2019

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 17, 2019

Uge 18, 2019

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 18, 2019

Uge 19, 2019

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 19, 2019

Uge 20, 2019

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 20, 2019

Uge 21, 2019

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 21, 2019

Uge 22, 2019

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 22, 2019

Uge 23, 2019

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 23, 2019

Uge 24, 2019

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 24, 2019

Uge 25, 2019

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 25, 2019

Uge 26, 2019

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 26, 2019

Uge 27, 2019

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 27, 2019

Uge 28, 2019

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 28, 2019

Uge 29, 2019

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 29, 2019

Uge 30, 2019

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 30, 2019

Uge 31, 2019

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 31, 2019

Uge 32, 2019

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 32, 2019

Uge 33, 2019

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 33, 2019

Uge 34, 2019

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 34, 2019

Uge 35, 2019

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 35, 2019

Uge 36, 2019

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 36, 2019

Uge 37, 2019

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 37, 2019

Uge 38, 2019

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 38, 2019

Uge 39, 2019

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 39, 2019

Uge 40, 2019

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 40, 2019

Uge 41, 2019

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 41, 2019

Uge 42, 2019

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 42, 2019

Uge 43, 2019

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 43, 2019

Uge 44, 2019

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 44, 2019

Uge 45, 2019

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 45, 2019

Uge 46, 2019

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 46, 2019

Uge 47, 2019

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 47, 2019

Uge 48, 2019

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 48, 2019

Uge 49, 2019

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 49, 2019

Uge 50, 2019

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 50, 2019

Uge 51, 2019

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 51, 2019

Uge 52, 2019

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 52, 2019