Wikipedia:Ugens artikel/2019

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Ugens artikel-arkiv
4. kvartal 200520062007200820092010201120122013201420152016201720182019

I dag er det torsdag, 17. januar 2019; klokken er 13:29 (UTC)

Hvis ugens artikel på forsiden ikke viser denne uges artikel, så er det sandsynligvis fordi cachen ikke er opdateret korrekt.
Tryk på dette link for at opdatere forsiden til den korrekte ugens artikel.
Tryk på dette link for at gøre det samme for denne side.

Uge 1, 2019

Den norske Statfjord A installation i 1982, med hotelplatformen Polymariner til venstre, med røde ben. Øverst til højre og nede til venstre afbrændes gas ved flaring.

Nordsøolie er en samlet betegnelse for forekomster af kulbrinter (olie og gas) under Nordsøens bund. De første oliefelter i Nordsøen blev opdaget i begyndelsen af 1960'erne, og siden da har alle lande rundt om Nordsøen iværksat indvinding af de værdifulde råstoffer. Produktionen af olie toppede i 1999 med en dagsproduktion på over 1 mio m3, mens dagsproduktionen af gas nogle år senere nåede tæt på 1 mia m3. Siden da har produktionen været jævnt aftagende.

Nordsøens olie- og gasfelter udgør på verdensplan de største fund af kulbrinter siden anden verdenskrig. Dog ville Nordsøens reserver kun kunne dække verdens samlede forbrug i tre år. Nordsøen rummer størstedelen af Europas olie- og gasreserver og hører blandt de største producenter af olie uden for OPEC.

Nordsøolien har haft afgørende betydning for nationaløkonomi, energiforsyning og beskæftigelse i de berørte lande. Dette gælder især Norge og Storbritannien, men også Nederlandene og Danmark og i mindre grad Tyskland har nydt godt af forekomsterne.

I januar 2015 var Nordsøen verdens mest aktive område mht. offshore-boringer med 173 aktive borerigge. I maj 2016 havde faldende oliepriser efterhånden gjort kulbrinteindvinding i Nordsøen til en økonomisk anstrengt forretning. (Læs mere..)

Uge 2, 2019

Europa-2

ELDO var en tidlig europæisk rumforskningsorganisation; forkortelsen står for European Launcher Development Organisation. ELDO blev oprettet den 29. marts 1962, men den formelle aftale var først på plads i 1964. Der var seks europæiske medlemslande: Belgien, Frankrig, Holland, Italien, Storbritannien og Vesttyskland samt Australien.

Formålet var at bygge en europæisk løfteraket, ELDO-A. Storbritannien skulle bygge Blue Streak-førstetrinnet, Frankrig Coralie-andettrinnet og Vesttyskland Astris-tredjetrinnet. Satellitterne skulle udvikles i Belgien og Italien, mens Holland skulle tage sig af telemetri og fjernkontrol. Raketten skulle affyres fra Woomera i Australien.

ELDO-A, senere omdøbt til Europa-1, skulle være 31,7 m lang og veje mere end 110 tons. Det var planen, at man i 1966 skulle være i stand til at sende 1.000-1.200 kg i kredsløb 500 km over Jordens overflade. Afprøvningen af første trin gik godt, men tidsplanen skred, og i 1966 blev det besluttet, at man i stedet skulle bygge en fire-trins raket, der kunne sende satellitter i geostationært kredsløb. De skulle opsendes fra Kourou i Fransk Guyana

En serie mislykkede affyringer medførte, at Storbritannien og Italien forlod organisationen i 1969, og man opgav Europa-1 i 1970. I stedet begyndte man at udvikle Europa-2. Der blev kun foretaget en mislykket affyring den 5. november 1971, hvorefter også dette projekt blev opgivet. Et mere ambitiøst projekt, Europa-3, blev sat i gang, men blev aldrig realiseret. Det første trin kom til at danne grundlaget for den senere succesfulde Ariane-løfteraket.

I 1975 blev ELDO en del af ESA. (Læs mere..)

Uge 3, 2019

Conwy Castle

Conwy Castle er en middelalderfæstning i Conwy på nordkysten af Wales. Den blev bygget af Edvard 1. under hans erobring af Wales mellem 1283 og 1289. Fæstningen blev bygget som en del af større projekt med en mur omkring Conwy, og de samlede udgifter til forsvarsværkerne var omkring £15.000, en enorm sum. Over de næste århundreder spillede slottet en vigtig rolle i flere krige. Det modstod belejringen af Madog ap Llywelyn i vinteren 1294–95, fungerede som midlertidigt tilfulgtssted for Richard 2. i 1399 og blev okkuperet i adskillige måneder af soldater, som var loyale mod Owain Glyndŵr i 1401 under det walisiske oprør.

Efter udbruddet af den engelske borgerkrig i 1642 blev slottet brugt af soldater, der var loyale mod Charles 1. De overgav sig i 1646 til rundhovedernes hær. I kølvandet blev fæstningen delvis ødelagt af rundhovederne for at forebygge brugen af den i et eventuelt oprør og blev ødelagt fuldstændigt i 1665, da alt jern og bly blev fjernet og solgt. Conwy Castle blev et yndet motiv for malere i slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet. Besøgstallet voksede og begyndende restaurering blev udført i sidste halvdel af 1800-tallet. I 1900-tallet blev ruinen forvaltet af Cadw som en turistattraktion.

UNESCO har optaget Conwy Castle på Verdensarvslisten. Den rektangulære borg er bygget af lokale og importerede sten og fylder højderyggen ud til kysten, hvor den oprindeligt lå ud til et vigtigt overgangssted over floden Conwy. Den er opdelt i en indre og en ydre borggård, der bliver forsvaret af otte store tårne og to forborge med en lønport, der fører ned til floden, så slottet kan få nye forsyninger fra søsiden. På borgen er bevaret de tidligst overlevende machicoulis af sten i Storbritannien. I tråd med andre edvardianske slotte i det nordlige Wales har Conwys arkitektur tætte forbindelser til dem, der findes i Kongedømmet Sardinien fra samme periode, formentlig som følge af arkitekten James af Saint Georges sardiske afstamning. (Læs mere..)

Uge 4, 2019

Folketingets segl: En cirkel med teksten "Folketinget" i periferien. I midten af cirklen ses 3 heraldiske løver med kongekroner på, løverne er omkredset af 9 hjerter. I bunden af cirklens periferi er et dekorativt element der er tegnet så det ligner paragraftegn.

Borgerforslag er en dansk forsøgsordning der indebærer at borgere med stemmeret til Danmarks lovgivende forsamling, Folketinget, kan fremsætte og støtte såkaldte borgerforslag med henblik på at få dem drøftet og stemt på i Folketinget. Et forslag kan fremsættes som beslutningsforslag i Folketinget, såfremt det får 50.000 støttetilkendegivelser inden for 180 dage fra offentliggørelsen. Ordningen vil blive evalueret i folketingsåret 2019-20.

Ordningen fungerer ved, at mindst fire personer indsender et forslag til Folketingets Administration, som gennemlæser det og offentliggør det, hvis det overholder visse regler. Herefter kan borgerne tilkendegive, om de støtter forslaget. Ordningen fungerer primært gennem hjemmesiden borgerforslag.dk, men det er også muligt at sende en fysisk formular til Folketingets Administration.

Ordningen blev etableret af syv ud af ni af Folketingets partier ved en folketingsbeslutning i 2016 med henblik på at styrke borgerinddragelse, dog er den også blevet kritiseret, blandt andet for at være overflødig i et repræsentativt demokrati eller for primært at være brugbar for interesseorganisationer der allerede har indflydelse på den politiske proces. (Læs mere..)

Uge 5, 2019

Portræt af Adele Bloch-Bauer I af Klimt

Portræt af Adele Bloch-Bauer I er et maleri fra 1907 af Gustav Klimt og det første af to portrætter, Klimt malede af Bloch-Bauer. Maleriet er 138×138 cm, og det bliver omtalt som det endelige og mest repræsentative af værkerne fra hans gyldne periode.

Adele Bloch-Bauer (1881–1925) var et vehavende medlem af Wiens borgerskab, mæcen for og nær ven af Gustav Klimt. Portrættet blev malet i Wien og blev bestilt af Adeles mand, Ferdinand Bloch-Bauer.

Maleriet har ført en omskiftelig tilværelse, idet Adele Bloch-Bauer bad sin mand om at testamentere det til det Østrigske Nationalgalleri efter hans død. Imidlertid måtte han flygte efter Nazi-Tysklands annektering af Østrig i 1938, og hans store kunstsamling, heriblandt Klimt-maleriet, blev tilbage. Besættelsesmagten solgte det derpå til det Østrigske Nationalgalleri, hvor det befandt sig ved Ferdinand Bloch-Bauer død i 1945. I sit testamente udpegede han blandt andet niecen Maria Altmann som arving, men de østrigske myndigheder ville ikke udlevere portrættet. Der måtte en retssag til, før Altmann i 2000 blev anerkendt som ejer af maleriet. I 2006 blev det solgt på auktion for en rekordsum på 135 millioner dollars og er nu udstillet på Neue Galleri i New York. (Læs mere..)

Uge 6, 2019

Ole Worms raritetskabinet.

Et raritetskabinet var en encyklopædisk samling af genstande, hvis egentlig katalogisering endnu ikke var fast defineret i renæssancen i Europa. Moderne terminologi ville katalogisere dem under naturhistorie (nogle gange falske), geologi, etnografi, arkæologi, religiøse eller historiske relikvier, kunstgenstande (inklusive kabinetmalerier) og antikviteter.

"Kunstkammeret blev betragtet som et mikrokosmos eller teater for verden og et mindemuseum. Kunstkammeret viste på symbolsk vis ejerens kontrol over verden igennem den indendørs mikroskopiske genskabelse." Fra den engelske kong Karl 1.'s samling konkluderede Peter Thomas kortfattet "Kunstkabinettet selv var en form for propaganda" Bortset fra de mest berømte og bedst dokumenterede raritetskabinetter skabte medlemmer af købmandsklassen og tidlige udøvere af naturvidenskab i Europa flere samlinger, der var forløberne for moderne museer. (Læs mere..)

Uge 7, 2019

Nysted Havvindmøllepark syd for Lolland er et eksempel på målet for grøn omstilling, idet der herfra skabes 166 MW uden udledning af CO2.

Grøn omstilling er den danske betegnelse (lanceret i 2013) for alle de tiltag rundt om i verden - fra såvel det offentliges, erhvervslivets og fra privat side - som har til formål at afværge, begrænse eller udskyde følgerne af den globale opvarmning. Omstillingen drejer sig hovedsagelig om at nedbringe den menneskeskabte udledning af drivhusgasser, dels især ved at udfase brugen af fossile brændstoffer og i stedet basere energiforsyningen på vedvarende energi, og dels ved at fjerne kuldioxid og andre drivhusgasser fra atmosfæren, fx ved skovrejsning. Men grøn omstilling omfatter også ændringer i adfærd mht. forbrug, fx mere genbrug eller mere skånsom produktion, samt en ændret indstilling til vækst, foruden tilpassede beskatningsregler.

Som succeskriterie for grøn omstilling regnes for tiden en global temperaturstigning på maksimalt 2° C, som vedtaget af et stort antal lande på klimakonferencen i Paris i 2015. En verdensomspændende vellykket grøn omstilling vil nedsætte risikoen væsentligt for, at den globale opvarmning kommer til at ødelægge menneskenes livsbetingelser på jordkloden. Den grønne omstilling anses af mange for at være det 21. århundredes største udfordring for menneskeheden.

Da kuldioxid ikke nedbrydes naturligt i atmosfæren, vil vor tids høje koncentrationer medføre langvarige og uoprettelige forandringer af klimaet, medmindre der gøres noget. Arten og omfanget af de politiske tiltag, som gennem de næste få år eller årtier gennemføres inden for grøn omstilling, vil derfor få vidtrækkende betydning for Jordens klima de næste tusind til titusind år. (Læs mere..)

Uge 8, 2019

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 8, 2019

Uge 9, 2019

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 9, 2019

Uge 10, 2019

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 10, 2019

Uge 11, 2019

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 11, 2019

Uge 12, 2019

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 12, 2019

Uge 13, 2019

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 13, 2019

Uge 14, 2019

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 14, 2019

Uge 15, 2019

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 15, 2019

Uge 16, 2019

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 16, 2019

Uge 17, 2019

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 17, 2019

Uge 18, 2019

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 18, 2019

Uge 19, 2019

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 19, 2019

Uge 20, 2019

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 20, 2019

Uge 21, 2019

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 21, 2019

Uge 22, 2019

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 22, 2019

Uge 23, 2019

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 23, 2019

Uge 24, 2019

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 24, 2019

Uge 25, 2019

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 25, 2019

Uge 26, 2019

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 26, 2019

Uge 27, 2019

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 27, 2019

Uge 28, 2019

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 28, 2019

Uge 29, 2019

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 29, 2019

Uge 30, 2019

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 30, 2019

Uge 31, 2019

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 31, 2019

Uge 32, 2019

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 32, 2019

Uge 33, 2019

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 33, 2019

Uge 34, 2019

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 34, 2019

Uge 35, 2019

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 35, 2019

Uge 36, 2019

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 36, 2019

Uge 37, 2019

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 37, 2019

Uge 38, 2019

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 38, 2019

Uge 39, 2019

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 39, 2019

Uge 40, 2019

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 40, 2019

Uge 41, 2019

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 41, 2019

Uge 42, 2019

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 42, 2019

Uge 43, 2019

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 43, 2019

Uge 44, 2019

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 44, 2019

Uge 45, 2019

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 45, 2019

Uge 46, 2019

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 46, 2019

Uge 47, 2019

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 47, 2019

Uge 48, 2019

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 48, 2019

Uge 49, 2019

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 49, 2019

Uge 50, 2019

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 50, 2019

Uge 51, 2019

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 51, 2019

Uge 52, 2019

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 52, 2019