Wikipedia:Ugens artikel/2020

From Wikipedia
Jump to navigation Jump to search
Ugens artikel-arkiv
4. kvartal 2005200620072008200920102011201220132014201520162017201820192020

I dag er det tirsdag, 25. februar 2020; klokken er 10:33 (UTC)

Hvis ugens artikel på forsiden ikke viser denne uges artikel, så er det sandsynligvis fordi cachen ikke er opdateret korrekt.
Tryk på dette link for at opdatere forsiden til den korrekte ugens artikel.
Tryk på dette link for at gøre det samme for denne side.

Uge 1, 2020

Den kinesiske filosof Konfutse udtænkte tanken om at magt skulle have hjemmel i merit, hvilket dannede baggrunden for udviklingen af et meritokratisk embedssystem i Kina.

Meritokrati er en politisk styreform hvor magten uddeles til dem der anses for at fortjene den, altså på basis af merit. Man kan få magten i et sådant system ved at klare sig godt i eksaminationer og/eller ved at kunne demonstrere indsigt, kunnen, viden og erfaring inden for et relevant område.

Princippet er, at "dem der fortjener magten (dem med størst merit) har magten", men det kan være vanskeligt at vurdere hvem, der har størst merit, idet der ikke nødvendigvis er fastlagt en metode, der fortæller hvordan man skal vurdere folk, og hvad man skal vurdere folk på baggrund af. I dag er den mest almindelige form for vurdering af meritter universitetsuddannelsen, akademiske bedrifter og erhvervserfaring. (Læs mere..)

Uge 2, 2020

Kongens Bryghus i 1888. Bryghuset var et af de første eksempler på, at Danmark var en del af den industrielle revolution.

Danmarks økonomiske historie er beretningen om økonomisk vækst – i de første mange århundreder langsom og præget af jævnlige tilbageslag, men i de sidste par hundrede år (fra omkring den industrielle revolution) kraftig og vedvarende. Undervejs har Danmark udviklet sig fra at være et landbrugssamfund, hvor langt det meste af befolkningen levede på subsistensniveau, til nutidens position som et af verdens rigeste lande med en kompleks og avanceret samfundsstruktur, hvor det meste af arbejdsstyrken er ansat i servicesektoren.

Danmark har længe været et af verdens rigeste lande. Ifølge den økonomiske historiker Angus Maddison var landet omkring 1600 verdens sjetterigeste land – nogenlunde som positionen i 2004, hvor det ifølge OECD havde den syvendehøjeste indkomst per capita. Den fordelagtige situation fra gammel tid kan tilskrives en række positive faktorer. (Læs mere..)

Uge 3, 2020

Smørkklump og smørekniv

Smør er et mælkeprodukt, som bliver fremstillet ved at kærne frisk eller fermenteret fløde eller mælk. Kærningen separerer mælkefedtet fra kærnemælken. Det bruges som smørepålæg på brød, til at give grønsager smag og til madlavning som bagning, i sovs eller til pandestegning.

Det er mest almindeligt at fremstille smør fra komælk, men mælk fra bøfler, får, geder og yakokser kan også anvendes. 2% salt kan tilsættes både af hensyn til smagen og for at øge holdbarheden. Aromastoffer og konserveringsmidler bliver i nogle tilfælde også tilføjet. (Læs mere..)

Uge 4, 2020

Sovende isbjørne

Søvn hos dyr kan defineres som en adfærdsmæssig og fysiologisk tilstand hos organismer, som er kendetegnet ved nedsat bevidsthed, lille eller ingen respons på stimuli fra omgivelserne, motorisk passivitet og at den er dagligt regelmæssig,

således at: unddragelse af søvnen fører til en kompensatorisk forøget, længere og dybere søvn efterfølgende, og at individet har en artstypisk kropsstilling under søvnen (Læs mere..)

Uge 5, 2020

Beersheba i 1917

Slaget om Beersheba blev udkæmpet den 31. oktober 1917, da det egyptiske ekspeditionskorps angreb og erobrede den osmanniske garnison i Beersheba, hvilket udgjorde starten på Sydlige Palæstina Offensiven under Felttoget i Sinai og Palæstina i 1. verdenskrig. Efter vellykkede begrænsede angreb om morgenen med infanteri fra 60. og 74. division af 20. korps fra sydvest, indledte den beredne Anzac division en række angreb. Disse angreb mod de stærke forsvarsstillinger, som dominerede den østlige side af Beersheba, resulterede til sidst i at de blev indtaget sidst på eftermiddagen. (Læs mere..)

Uge 6, 2020

Rumæniens flag

Rumænien er et land i Sydøsteuropa. Det grænser op til Sortehavet, Bulgarien, Ukraine, Ungarn, Serbien og Moldova. Landet har et areal på 238.391 km² (landareal 229.891 km²) og et tempereret-fastlandsklima. Arealmæssigt er Rumænien det niendestørste medlem af EU. Hovedstaden og den største by, Bukarest, er med sine 1.883.425 (20. oktober 2011) indbyggere den sjettestørste by i EU.

Geografisk er Rumænien præget af floden Donau, der har udløb i Sortehavet via Donaudeltaet, samt bjergkæden Karpaterne, som krydser landet fra nord til sydvest med blandt andet den 2.544 m høje Moldoveanu.

Det moderne Rumænien har rødder i den romerske provins Dacia og opstod i 1859 som en personalunion af Moldavien og Valakiet. Kongeriget Rumænien blev dannet i 1877, efter at nationen blev løsrevet fra Det Osmanniske Rige. Efter første verdenskrig blev Transsylvanien, Bukovina og Bessarabien indlemmet i Rumænien. Under anden verdenskrig var Rumænien allieret med Nazityskland, og efter krigen blev landet til en socialistisk republik, der var medlem af Warszawapagten. Efter revolutionen i 1989 er Rumænien blevet et demokrati, der fungerer under kapitalistisk markedsøkonomi.

Størstedelen af Rumæniens befolkning taler rumænsk og tilhører den østligt-ortodokse kristne kirke. (Læs mere..)

Uge 7, 2020

Den ældste eksisterende dreadnought, USS Texas, blev søsat i 1912 og er nu museumsskib.

Dreadnoughten var den fremherskende type af slagskibe i det 20. århundrede. Det britiske slagskib HMS Dreadnought havde en så stor betydning for udviklingen af slagskibe, da den blev søsat i 1906, at slagskibe, som blev bygget efter dette blev omtalt som 'dreadnoughts', og ældre slagskibe blev så omtalt som præ-dreadnoughts. Skibets udformning indeholdt to revolutionerende fornyelser: Skibet var udelukkende bestykket med de størst mulige kanoner, og det var udstyret med dampturbiner. Ibrugtagningen af HMS Dreadnought satte gang i et fornyet våbenkapløb, fortrinsvis mellem Storbritannien og Det Tyske Kejserrige, men lande over hele kloden fulgte med efterhånden som den nye type krigsskibe blev et afgørende symbol på national styrke.

Den tekniske udvikling fortsatte hurtigt. Efterfølgende modeller blev større og benyttede sig af fremskridt i bevæbning, pansring og fremdrift. Inden for ti år gjorde nye slagskibe dreadnoughten forældet. Disse kraftigere skibe blev kendt som 'super-dreadnoughts'. De fleste dreadnoughts blev hugget op efter afslutningen af 1. verdenskrig ifølge bestemmelserne i Washington flådetraktaten, omend mange nyere super-dreadnoughts fortsat var i tjeneste under 2. verdenskrig.

Selv om bygningen af dreadnoughts brugte store ressourcer i begyndelsen af det 20. århundrede, var der kun et enkelt slag mellem flåder af dreadnoughts. I søslaget ved Jylland stødte de britiske og tyske kampflåder sammen, uden at det kom til et afgørende resultat. Begrebet 'dreadnought' blev brugt mindre og mindre efter 1. verdenskrig, da alle slagskibe var af den type. 'Dreadnought' kan også bruges som betegnelse for slagkrydsere, den anden skibstype der udvikledes gennem dreadnought-revolutionen. (Læs mere..)

Uge 8, 2020

Marmorbuste af Aristoteles.

Aristoteles (født 384 f.Kr., død 322 f.Kr.) var en græsk filosof. Sammen med Platon regnes han for den, der har haft størst indflydelse på den vestlige verdens tankemåde.

Aristoteles var af lægeslægt og kom til Athen for at tage en højere uddannelse. Her studerede han på Platons akademi gennem 20 år. Han anerkendte i modsætning til Platon den fysiske virkelighed og mente, at mennesket kan stole på sine sanser som primære kilder til viden. Han troede på at nærme sig naturen med åbent sind for at lære den at kende.

Han var gennem livet meget produktiv og skrev omkring 200 værker, hvoraf dog kun 31 er bevaret. Han var i en periode lærer for den senere Alexander den Store, og efter dette oprettede han sin egen skole i Athen, Lykeion, hvor han også anlagde et betydeligt bibliotek.

Aristoteles' lære fik indflydelse i Europa, hvor især tidlige universiteter i Frankrig havde de værker, der fandtes, på pensum i 1200-tallet. Efterhånden blev filosofi synonymt med undervisning i Aristoteles. (Læs mere..)

Uge 9, 2020

Et komplekst tal '"`UNIQ--postMath-00000001-QINU`"' kan illustreres med et punkt (sort prik) i et talplan, hvor realdelen '"`UNIQ--postMath-00000002-QINU`"' afsættes ud af førsteaksen (Re) og imaginærdelen '"`UNIQ--postMath-00000003-QINU`"' afsættes op ad andenaksen (Im). Beliggenheden af de tre komplekse tal '"`UNIQ--postMath-00000004-QINU`"', '"`UNIQ--postMath-00000005-QINU`"' og '"`UNIQ--postMath-00000006-QINU`"' er angivet med farvede prikker.

Et komplekst tal er i matematikken en størrelse , som kan skrives på formen

hvor og som angivet er vilkårlige reelle tal og hvor er en særligt konstrueret størrelse med egenskaben

Da det for ethvert reelt tal gælder, at , kan ikke være et reelt tal; størrelsen kaldes den imaginære enhed.

Mængden af komplekse tal betegnes og kan beskrives med mængdebyggeren

.

De to dele af det komplekse tal kaldes realdel og imaginærdel:

Realdelen af :  
Imaginærdelen af :  

Bemærk, at realdel og imaginærdel er reelle tal.

En løs beskrivelse af forskellen på reelle og komplekse tal er følgende:

  • De reelle tal kan opfattes som punkter på en tallinje. Addition svarer til en parallelforskydning langs linjen, og multiplikation svarer til en strækning af linjen.
  • De komplekse tal kan opfattes som punkter i et talplan. Addition svarer til en parallelforskydning af planets punkter, mens multiplikation svarer til en strækning i kombination med en rotation af planets punkter. (Læs mere..)

Uge 10, 2020

Kristina af Sverige

Kristina af Sverige (1626–1689) var regerende dronning af Sverige fra 1632 til 1654. Hun var datter af og tronarving efter kong Gustaf 2. Adolf. Hun var under formynderstyre med Axel Oxenstierna i spidsen fra 1632 og regerende dronning 1644–1654.

Kristina var en dygtig politiker, der fremskyndede den Westfalske Fred, der afsluttede Trediveårskrigen. Da hun forblev ugift, sikrede hun tronen for sin fætter, Karl 10. Gustaf. Hun var interesseret i filosofi, kunst og videnskab og samlede på kunstværker, bøger og håndskrifter. Hendes bogopkøbere rejste rundt i hele Europa.

Hun abdicerede i 1654, hvorefter hun forlod landet, gik over til katolicismen – der var fra 1617 dødsstraf i Sverige for at konvertere – og bosatte sig i Rom, hvor hun blev begravet i Peterskirken. (Læs mere..)

Uge 11, 2020

Et Amtrak Acela Express-tog tæt på Old Saybrook i Connecticut.

Northeast Corridor er en elektrificeret jernbanestrækning blandt andre ejet af Amtrak, som betjener "megapolisområdet" i det nordøstlige USA, fra Boston i nord via New York City, til Washington D.C. i syd med forgreninger til andre byer. Strækningen anvendes af togene Acela Express og Northeast Regional mellem New York City og Washington D.C. foruden andre Amtrak-tog, pendlertog og godstog.

Strækningen, der for størstedelens vedkommende løber parallelt med motorvejen Interstate 95, er den travleste jernbanestrækning i USA målt på antal passagerer og antal tog. Acela, der kørte første gang i år 2000, og som er det eneste højhastighedstog i USA, kører op til 241 km/t på dele af strækningen, hvilket giver en rejsetid på 2 timer og 48 minutter mellem New York og Washington; på store dele af strækningen er hastigheden dog begrænset til 161 km/t. Der er udarbejdet en plan for et projekt, som kan reducere rejsetiden mellem New York og Washington til 96 minutter og mellem Boston og New York til 84 minutter. (Læs mere..)

Uge 12, 2020

Nærum Station

Nærum er en nordlig bydel i Storkøbenhavn i Rudersdal Kommune i Nærum Sogn. Bydelen Holte-Nærum har 20.014 indbyggere (2019). Byen indeholder både villakvarterer, rækkehuse og etagebyggerier. Nærum afgrænses mod nord af Kighanerenden, mod øst af Jægersborg Hegn, mod syd af Mølleåen og mod vest af Helsingørmotorvejen.

Byen har eksisteret siden jernalderen, men først i 1186 blev navnet nævnt i skriftlige kilder. Frem til omkring 1900 var det en landsby, men befolkningstallet øgedes stødt i første halvdel af 1900-tallet. Nærum var før kommunalreformen i 2007 en del af Søllerød Kommune.

Nærum er endestationen for Nærumbanen, der går fra Jægersborg Station. Fra stationen kører adskillige busser. Brüel & Kjærs hovedkvarter ligger centralt i byen. I 2003 åbnede Nærum Gymnasium, der er et af de nyeste gymnasier i Danmark. Byen har to museer: Sommer's Automobile Museum og en lille bygning med historisk brandslukningsudstyr. Desuden er området berømt for C.Th. Sørensens kolonihaver De Runde Haver. Ruten, som blev benyttet til VM i landevejscykling 2011, gik igennem Nærum og har siden været brugt til Post Danmark Rundt. (Læs mere..)

Uge 13, 2020

Fuþark fra Kylverstenen, Sverige. (ca. 400 e.Kr.)

Runealfabetet er et skriftsystem, der opstod i 2. århundrede e.Kr., og som hovedsageligt blev brugt i germansk og nordisk kultur. Som skrifttradition var runerne udviklet uafhængigt af den latinske. "Runerækken" kaldes fuþark efter de seks første runestaver. De ældste eksempler på runer stammer fra slutningen af 100-tallet e.Kr., og de var kommunikationsmiddel i over 1.200 år. Først omkring 1000-tallet begyndte de i Norden at blive erstattet af det latinske alfabet, men runerne overlevede længe efter som alternativt skriftsystem.

Runerne var skabt til indskrifter, og blev brugt i både religiøs og verdslig sammenhæng: fx mindesten over døde, ejersignaturer, graffiti, breve, notater, vers, bønner, trylleformler osv. Verdens ældste runeindskrift, harja, findes på en kam fra 100-tallet, fundet i Vimose på Fyn. Ordet kan være et mandsnavn, eller det kan betyde ”kam".

Man sklenter mellem ældre fuþark med 24 tegn og yngre fuþark med 16 tegn. (Læs mere..)

Uge 14, 2020

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 14, 2020

Uge 15, 2020

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 15, 2020

Uge 16, 2020

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 16, 2020

Uge 17, 2020

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 17, 2020

Uge 18, 2020

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 18, 2020

Uge 19, 2020

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 19, 2020

Uge 20, 2020

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 20, 2020

Uge 21, 2020

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 21, 2020

Uge 22, 2020

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 22, 2020

Uge 23, 2020

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 23, 2020

Uge 24, 2020

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 24, 2020

Uge 25, 2020

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 25, 2020

Uge 26, 2020

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 26, 2020

Uge 27, 2020

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 27, 2020

Uge 28, 2020

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 28, 2020

Uge 29, 2020

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 29, 2020

Uge 30, 2020

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 30, 2020

Uge 31, 2020

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 31, 2020

Uge 32, 2020

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 32, 2020

Uge 33, 2020

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 33, 2020

Uge 34, 2020

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 34, 2020

Uge 35, 2020

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 35, 2020

Uge 36, 2020

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 36, 2020

Uge 37, 2020

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 37, 2020

Uge 38, 2020

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 38, 2020

Uge 39, 2020

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 39, 2020

Uge 40, 2020

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 40, 2020

Uge 41, 2020

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 41, 2020

Uge 42, 2020

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 42, 2020

Uge 43, 2020

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 43, 2020

Uge 44, 2020

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 44, 2020

Uge 45, 2020

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 45, 2020

Uge 46, 2020

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 46, 2020

Uge 47, 2020

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 47, 2020

Uge 48, 2020

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 48, 2020

Uge 49, 2020

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 49, 2020

Uge 50, 2020

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 50, 2020

Uge 51, 2020

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 51, 2020

Uge 52, 2020

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 52, 2020