Wikipedia:Ugens artikel/2020

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Ugens artikel-arkiv
4. kvartal 2005200620072008200920102011201220132014201520162017201820192020

I dag er det torsdag, 13. august 2020; klokken er 21:31 (UTC)

Hvis ugens artikel på forsiden ikke viser denne uges artikel, så er det sandsynligvis fordi cachen ikke er opdateret korrekt.
Tryk på dette link for at opdatere forsiden til den korrekte ugens artikel.
Tryk på dette link for at gøre det samme for denne side.

Uge 1, 2020

Den kinesiske filosof Konfutse udtænkte tanken om at magt skulle have hjemmel i merit, hvilket dannede baggrunden for udviklingen af et meritokratisk embedssystem i Kina.

Meritokrati er en politisk styreform hvor magten uddeles til dem der anses for at fortjene den, altså på basis af merit. Man kan få magten i et sådant system ved at klare sig godt i eksaminationer og/eller ved at kunne demonstrere indsigt, kunnen, viden og erfaring inden for et relevant område.

Princippet er, at "dem der fortjener magten (dem med størst merit) har magten", men det kan være vanskeligt at vurdere hvem, der har størst merit, idet der ikke nødvendigvis er fastlagt en metode, der fortæller hvordan man skal vurdere folk, og hvad man skal vurdere folk på baggrund af. I dag er den mest almindelige form for vurdering af meritter universitetsuddannelsen, akademiske bedrifter og erhvervserfaring. (Læs mere..)

Uge 2, 2020

Kongens Bryghus i 1888. Bryghuset var et af de første eksempler på, at Danmark var en del af den industrielle revolution.

Danmarks økonomiske historie er beretningen om økonomisk vækst – i de første mange århundreder langsom og præget af jævnlige tilbageslag, men i de sidste par hundrede år (fra omkring den industrielle revolution) kraftig og vedvarende. Undervejs har Danmark udviklet sig fra at være et landbrugssamfund, hvor langt det meste af befolkningen levede på subsistensniveau, til nutidens position som et af verdens rigeste lande med en kompleks og avanceret samfundsstruktur, hvor det meste af arbejdsstyrken er ansat i servicesektoren.

Danmark har længe været et af verdens rigeste lande. Ifølge den økonomiske historiker Angus Maddison var landet omkring 1600 verdens sjetterigeste land – nogenlunde som positionen i 2004, hvor det ifølge OECD havde den syvendehøjeste indkomst per capita. Den fordelagtige situation fra gammel tid kan tilskrives en række positive faktorer. (Læs mere..)

Uge 3, 2020

Smørkklump og smørekniv

Smør er et mælkeprodukt, som bliver fremstillet ved at kærne frisk eller fermenteret fløde eller mælk. Kærningen separerer mælkefedtet fra kærnemælken. Det bruges som smørepålæg på brød, til at give grønsager smag og til madlavning som bagning, i sovs eller til pandestegning.

Det er mest almindeligt at fremstille smør fra komælk, men mælk fra bøfler, får, geder og yakokser kan også anvendes. 2% salt kan tilsættes både af hensyn til smagen og for at øge holdbarheden. Aromastoffer og konserveringsmidler bliver i nogle tilfælde også tilføjet. (Læs mere..)

Uge 4, 2020

Sovende isbjørne

Søvn hos dyr kan defineres som en adfærdsmæssig og fysiologisk tilstand hos organismer, som er kendetegnet ved nedsat bevidsthed, lille eller ingen respons på stimuli fra omgivelserne, motorisk passivitet og at den er dagligt regelmæssig,

således at: unddragelse af søvnen fører til en kompensatorisk forøget, længere og dybere søvn efterfølgende, og at individet har en artstypisk kropsstilling under søvnen (Læs mere..)

Uge 5, 2020

Beersheba i 1917

Slaget om Beersheba blev udkæmpet den 31. oktober 1917, da det egyptiske ekspeditionskorps angreb og erobrede den osmanniske garnison i Beersheba, hvilket udgjorde starten på Sydlige Palæstina Offensiven under Felttoget i Sinai og Palæstina i 1. verdenskrig. Efter vellykkede begrænsede angreb om morgenen med infanteri fra 60. og 74. division af 20. korps fra sydvest, indledte den beredne Anzac division en række angreb. Disse angreb mod de stærke forsvarsstillinger, som dominerede den østlige side af Beersheba, resulterede til sidst i at de blev indtaget sidst på eftermiddagen. (Læs mere..)

Uge 6, 2020

Rumæniens flag

Rumænien er et land i Sydøsteuropa. Det grænser op til Sortehavet, Bulgarien, Ukraine, Ungarn, Serbien og Moldova. Landet har et areal på 238.391 km² (landareal 229.891 km²) og et tempereret-fastlandsklima. Arealmæssigt er Rumænien det niendestørste medlem af EU. Hovedstaden og den største by, Bukarest, er med sine 1.883.425 (20. oktober 2011) indbyggere den sjettestørste by i EU.

Geografisk er Rumænien præget af floden Donau, der har udløb i Sortehavet via Donaudeltaet, samt bjergkæden Karpaterne, som krydser landet fra nord til sydvest med blandt andet den 2.544 m høje Moldoveanu.

Det moderne Rumænien har rødder i den romerske provins Dacia og opstod i 1859 som en personalunion af Moldavien og Valakiet. Kongeriget Rumænien blev dannet i 1877, efter at nationen blev løsrevet fra Det Osmanniske Rige. Efter første verdenskrig blev Transsylvanien, Bukovina og Bessarabien indlemmet i Rumænien. Under anden verdenskrig var Rumænien allieret med Nazityskland, og efter krigen blev landet til en socialistisk republik, der var medlem af Warszawapagten. Efter revolutionen i 1989 er Rumænien blevet et demokrati, der fungerer under kapitalistisk markedsøkonomi.

Størstedelen af Rumæniens befolkning taler rumænsk og tilhører den østligt-ortodokse kristne kirke. (Læs mere..)

Uge 7, 2020

Den ældste eksisterende dreadnought, USS Texas, blev søsat i 1912 og er nu museumsskib.

Dreadnoughten var den fremherskende type af slagskibe i det 20. århundrede. Det britiske slagskib HMS Dreadnought havde en så stor betydning for udviklingen af slagskibe, da den blev søsat i 1906, at slagskibe, som blev bygget efter dette blev omtalt som 'dreadnoughts', og ældre slagskibe blev så omtalt som præ-dreadnoughts. Skibets udformning indeholdt to revolutionerende fornyelser: Skibet var udelukkende bestykket med de størst mulige kanoner, og det var udstyret med dampturbiner. Ibrugtagningen af HMS Dreadnought satte gang i et fornyet våbenkapløb, fortrinsvis mellem Storbritannien og Det Tyske Kejserrige, men lande over hele kloden fulgte med efterhånden som den nye type krigsskibe blev et afgørende symbol på national styrke.

Den tekniske udvikling fortsatte hurtigt. Efterfølgende modeller blev større og benyttede sig af fremskridt i bevæbning, pansring og fremdrift. Inden for ti år gjorde nye slagskibe dreadnoughten forældet. Disse kraftigere skibe blev kendt som 'super-dreadnoughts'. De fleste dreadnoughts blev hugget op efter afslutningen af 1. verdenskrig ifølge bestemmelserne i Washington flådetraktaten, omend mange nyere super-dreadnoughts fortsat var i tjeneste under 2. verdenskrig.

Selv om bygningen af dreadnoughts brugte store ressourcer i begyndelsen af det 20. århundrede, var der kun et enkelt slag mellem flåder af dreadnoughts. I søslaget ved Jylland stødte de britiske og tyske kampflåder sammen, uden at det kom til et afgørende resultat. Begrebet 'dreadnought' blev brugt mindre og mindre efter 1. verdenskrig, da alle slagskibe var af den type. 'Dreadnought' kan også bruges som betegnelse for slagkrydsere, den anden skibstype der udvikledes gennem dreadnought-revolutionen. (Læs mere..)

Uge 8, 2020

Marmorbuste af Aristoteles.

Aristoteles (født 384 f.Kr., død 322 f.Kr.) var en græsk filosof. Sammen med Platon regnes han for den, der har haft størst indflydelse på den vestlige verdens tankemåde.

Aristoteles var af lægeslægt og kom til Athen for at tage en højere uddannelse. Her studerede han på Platons akademi gennem 20 år. Han anerkendte i modsætning til Platon den fysiske virkelighed og mente, at mennesket kan stole på sine sanser som primære kilder til viden. Han troede på at nærme sig naturen med åbent sind for at lære den at kende.

Han var gennem livet meget produktiv og skrev omkring 200 værker, hvoraf dog kun 31 er bevaret. Han var i en periode lærer for den senere Alexander den Store, og efter dette oprettede han sin egen skole i Athen, Lykeion, hvor han også anlagde et betydeligt bibliotek.

Aristoteles' lære fik indflydelse i Europa, hvor især tidlige universiteter i Frankrig havde de værker, der fandtes, på pensum i 1200-tallet. Efterhånden blev filosofi synonymt med undervisning i Aristoteles. (Læs mere..)

Uge 9, 2020

Et komplekst tal '"`UNIQ--postMath-00000001-QINU`"' kan illustreres med et punkt (sort prik) i et talplan, hvor realdelen '"`UNIQ--postMath-00000002-QINU`"' afsættes ud af førsteaksen (Re) og imaginærdelen '"`UNIQ--postMath-00000003-QINU`"' afsættes op ad andenaksen (Im). Beliggenheden af de tre komplekse tal '"`UNIQ--postMath-00000004-QINU`"', '"`UNIQ--postMath-00000005-QINU`"' og '"`UNIQ--postMath-00000006-QINU`"' er angivet med farvede prikker.

Et komplekst tal er i matematikken en størrelse , som kan skrives på formen

hvor og som angivet er vilkårlige reelle tal og hvor er en særligt konstrueret størrelse med egenskaben

Da det for ethvert reelt tal gælder, at , kan ikke være et reelt tal; størrelsen kaldes den imaginære enhed.

Mængden af komplekse tal betegnes og kan beskrives med mængdebyggeren

.

De to dele af det komplekse tal kaldes realdel og imaginærdel:

Realdelen af :  
Imaginærdelen af :  

Bemærk, at realdel og imaginærdel er reelle tal.

En løs beskrivelse af forskellen på reelle og komplekse tal er følgende:

  • De reelle tal kan opfattes som punkter på en tallinje. Addition svarer til en parallelforskydning langs linjen, og multiplikation svarer til en strækning af linjen.
  • De komplekse tal kan opfattes som punkter i et talplan. Addition svarer til en parallelforskydning af planets punkter, mens multiplikation svarer til en strækning i kombination med en rotation af planets punkter. (Læs mere..)

Uge 10, 2020

Kristina af Sverige

Kristina af Sverige (1626–1689) var regerende dronning af Sverige fra 1632 til 1654. Hun var datter af og tronarving efter kong Gustaf 2. Adolf. Hun var under formynderstyre med Axel Oxenstierna i spidsen fra 1632 og regerende dronning 1644–1654.

Kristina var en dygtig politiker, der fremskyndede den Westfalske Fred, der afsluttede Trediveårskrigen. Da hun forblev ugift, sikrede hun tronen for sin fætter, Karl 10. Gustaf. Hun var interesseret i filosofi, kunst og videnskab og samlede på kunstværker, bøger og håndskrifter. Hendes bogopkøbere rejste rundt i hele Europa.

Hun abdicerede i 1654, hvorefter hun forlod landet, gik over til katolicismen – der var fra 1617 dødsstraf i Sverige for at konvertere – og bosatte sig i Rom, hvor hun blev begravet i Peterskirken. (Læs mere..)

Uge 11, 2020

Et Amtrak Acela Express-tog tæt på Old Saybrook i Connecticut.

Northeast Corridor er en elektrificeret jernbanestrækning blandt andre ejet af Amtrak, som betjener "megapolisområdet" i det nordøstlige USA, fra Boston i nord via New York City, til Washington D.C. i syd med forgreninger til andre byer. Strækningen anvendes af togene Acela Express og Northeast Regional mellem New York City og Washington D.C. foruden andre Amtrak-tog, pendlertog og godstog.

Strækningen, der for størstedelens vedkommende løber parallelt med motorvejen Interstate 95, er den travleste jernbanestrækning i USA målt på antal passagerer og antal tog. Acela, der kørte første gang i år 2000, og som er det eneste højhastighedstog i USA, kører op til 241 km/t på dele af strækningen, hvilket giver en rejsetid på 2 timer og 48 minutter mellem New York og Washington; på store dele af strækningen er hastigheden dog begrænset til 161 km/t. Der er udarbejdet en plan for et projekt, som kan reducere rejsetiden mellem New York og Washington til 96 minutter og mellem Boston og New York til 84 minutter. (Læs mere..)

Uge 12, 2020

Nærum Station

Nærum er en nordlig bydel i Storkøbenhavn i Rudersdal Kommune i Nærum Sogn. Bydelen Holte-Nærum har 20.014 indbyggere (2019). Byen indeholder både villakvarterer, rækkehuse og etagebyggerier. Nærum afgrænses mod nord af Kighanerenden, mod øst af Jægersborg Hegn, mod syd af Mølleåen og mod vest af Helsingørmotorvejen.

Byen har eksisteret siden jernalderen, men først i 1186 blev navnet nævnt i skriftlige kilder. Frem til omkring 1900 var det en landsby, men befolkningstallet øgedes stødt i første halvdel af 1900-tallet. Nærum var før kommunalreformen i 2007 en del af Søllerød Kommune.

Nærum er endestationen for Nærumbanen, der går fra Jægersborg Station. Fra stationen kører adskillige busser. Brüel & Kjærs hovedkvarter ligger centralt i byen. I 2003 åbnede Nærum Gymnasium, der er et af de nyeste gymnasier i Danmark. Byen har to museer: Sommer's Automobile Museum og en lille bygning med historisk brandslukningsudstyr. Desuden er området berømt for C.Th. Sørensens kolonihaver De Runde Haver. Ruten, som blev benyttet til VM i landevejscykling 2011, gik igennem Nærum og har siden været brugt til Post Danmark Rundt. (Læs mere..)

Uge 13, 2020

Fuþark fra Kylverstenen, Sverige. (ca. 400 e.Kr.)

Runealfabetet er et skriftsystem, der opstod i 2. århundrede e.Kr., og som hovedsageligt blev brugt i germansk og nordisk kultur. Som skrifttradition var runerne udviklet uafhængigt af den latinske. "Runerækken" kaldes fuþark efter de seks første runestaver. De ældste eksempler på runer stammer fra slutningen af 100-tallet e.Kr., og de var kommunikationsmiddel i over 1.200 år. Først omkring 1000-tallet begyndte de i Norden at blive erstattet af det latinske alfabet, men runerne overlevede længe efter som alternativt skriftsystem.

Runerne var skabt til indskrifter, og blev brugt i både religiøs og verdslig sammenhæng: fx mindesten over døde, ejersignaturer, graffiti, breve, notater, vers, bønner, trylleformler osv. Verdens ældste runeindskrift, harja, findes på en kam fra 100-tallet, fundet i Vimose på Fyn. Ordet kan være et mandsnavn, eller det kan betyde ”kam".

Man sklenter mellem ældre fuþark med 24 tegn og yngre fuþark med 16 tegn. (Læs mere..)

Uge 14, 2020

En planets bane jf. Keplers 1. lov. Planetens omløbsbane er elliptisk, og Solen sidder i det ene af to brændpunkter.

Keplers love er tre love fremsat af den tyske astronom Johannes Kepler. De er hovedsagelig baseret på Tycho Brahes omfattende og nøjagtige observationer af planeterne i Solsystemet og beskriver, hvordan planeterne bevæger sig i deres baner omkring Solen. De tre love lyder:

  1. Alle planeter følger baner med facon som en ellipse, med Solen i det ene af ellipsens to brændpunkter.
  2. Inden for lige lange tidsrum vil linjen mellem Solens centrum og en planets centrum overstryge samme areal. En planet har dermed højest hastighed, når den er tættest på Solen og mindst hastighed, når den er længst fra Solen.
  3. Hvis en planet med omløbstiden følger en ellipseformet bane, hvis halve storakse er , vil omløbstiden i anden være proportional med storaksen i tredje. En planets omløbstid vokser således med planetens middelafstand fra Solen.

Selvom lovene oprindeligt blev formuleret for Solsystemet, har de vist sig at gælde for et hvilket som helst gravitationelt to-legeme-system, hvis relativistiske effekter kan ignoreres. Lovene kan udledes fra Newtons tyngdelov. (Læs mere..)

Uge 15, 2020

Johannes V. Jensen, 1944.

Johannes V. Jensen (1873–1950) var en dansk forfatter, der i 1944 modtog Nobelprisen i litteratur.

Johannes Vilhelm Jensen voksede op i Farsø i Himmerland som søn af en dyrlæge. Efter at være blevet student fra Viborg Katedralskole i 1893 drog han til København for at studere medicin. Ved siden af arbejdede han som journalist og fik udgivet sine første romaner. Efter tre års studier opgav han dette for at hellige sig forfattergerningen fuldt ud.

Hans første store roman var Kongens fald (1900-01), der i eftertiden er blevet meget rost. Således blev den ved det seneste århundredskifte af to store dagblade kåret til 1900-tallets bedste danske roman, og den indgår i Kulturkanonen. Af andre værker kan nævnes romancyklussen Den lange rejse (1912-23), ligesom hans mange kortprosaudgivelser blandt andet med rod i hans fødeegn under fællestitlen Himmerlandshistorier blev populære. Endelig skrev han skuespil og kronikker samt avisartikler.

Endvidere var han en flittig oversætter, der blandt andet oversatte forfattere som Whitman og Kipling til dansk. Dertil kommer danske udgaver af Islandske sagaer. (Læs mere..)

Uge 16, 2020

Solsystemet med Solen, de indre planeter, Asteroidebæltet, de ydre planeter, det største objekt i Kuiperbæltet dværgplaneten Pluto og en komet. Billedet er langt fra de korrekte størrelsesforhold.

Solsystemet består af Solen og de himmellegemer, som den binder til sig gennem sin gravitation. Solsystemet har sin oprindelse i et gravitationelt kollaps af en gigantisk gas- og støvsky for 4,6 milliarder år siden.

Rundt om Solen kredser en række objekter i en næsten flad elliptisk skive. Med undtagelse af Solen finder man det meste af Solsystemets masse i de otte planeter, med omløbsbaner, der næsten er cirkulære. De fire indre planeter er Merkur, Venus, Jorden og Mars, som kaldes klippeplaneter og består mest af sten og metal. De fire ydre planeter er Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun, som kaldes gaskæmper, og de består mest af brint og helium.

Der findes to områder med småplaneter: Asteroidebæltet og Kuiperbæltet. I disse bælter findes de fem specielle objekter: Ceres, Pluto, Haumea, Makemake og Eris.

Endvidere findes der grupper af mindre stykker såsom kometer, kentaur-asteroider og interstellart medium. (Læs mere..)

Uge 17, 2020

Harald 2. som gengivet på et kobberstik fra 1646 af Albert Haelwegh

Harald 2. eller Harald Svendsen var konge af Danmark fra 1014 til ca. 1018. Han var søn af Svend 1. Tveskæg.

Han blev konge i Danmark efter sin far efter at have været regent i landet siden 1013.
Han ydede støtte til sin bror Knud, da denne ønskede at udruste en større krigflåde med henblik på at generobre England og det er tillige muligt, at han selv deltog i en del af krigstogtet mod England.

Hans regeringsperiode som dansk konge blev af ca. 3-4 års varighed, og da der ikke kendes nogle børn af Harald 2., blev han efterfulgt som dansk konge af sin bror Knud.

Han er i adskillige fremstillinger gennem årene blevet fremstillet som en konge, om hvem man ikke vidste så meget, men en sådan karakteristik bygger nok snarere på udeladelser i en række tidligere kilder end på et egentligt manglende grundlag for at kunne portrættere denne konge. (Læs mere..)

Uge 18, 2020

Devonperioden så begyndelsen til en udstrakt kolonisering af landjorden med planter. Da store planteædende dyr endnu ikke fandtes, kunne der dannes vidtstrakte skove, som formede landskabet.

Planternes evolution har bevæget sig gennem stadigt højere niveauer af kompleksitet fra de tidligste alger via mosser, ulvefodsplanter, bregner og nøgenfrøede til de højtudviklede dækfrøede planter af i dag.

Mens de primitive planter fortsat trives, især i de miljøer, hvor de udviklede sig, har hvert nyt organisationsnveau i de fleste tilfælde været mere "succesrigt" end de foregående. Desuden antyder de fleste analyser af plantearternes kladistiske forhold, at hvert af de "mere komplekse" niveauer opstod i den mest komplekse gruppe blandt forgængerne. (Læs mere..)

Uge 19, 2020

Buste udført af Bertel Thorvaldsen efter romersk kopi.

Marcus Tullius Cicero var en romersk politiker, retoriker, jurist, skribent og filosof.

Cicero tilhørte den romerske ridderstand og begyndte sin karriere som advokat ( i romerret), hvor han opnåede ry for modigt at forsvare romerske borgere, som var blevet uretfærdigt dømt under Sullas udrensninger.

Han var en erklæret forsvarer af den romerske republik og gjorde karriere i magistraten. Han var kvæstorSicilien i 76 f.Kr., praetor i Rom i 66 f.Kr. og consul i 63 f.Kr.. Som consul afværgede han den catilinariske sammensværgelse. Under det første triumvirat måtte han for en tid gå i eksil. Efter benådning optrådte han atter som politiker, men hans indflydelse var svækket.

Efter mordet på Julius Cæsar tog han parti mod Marcus Antonius. Det kostede ham livet, men medvirkede måske til Antonius' fald. Cicero blev myrdet under proskriptionerne år 43 f.Kr. 63 år gammel.

Ciceros retorik kan opleves i 58 bevarede politiske/juridiske taler og skrifter samt mere end 800 breve. Cicero, der var eklektiker, anses som fader til den klassiske latinske prosa. (Læs mere..)

Uge 20, 2020

Sherida Spitse blev kåret som bedste spiller i finalen.

Finalen ved EM i fodbold for kvinder 2017 var den 12. siden turneringens etablering i 1984. Den blev spillet den 6. august foran 28.138 tilskuere på De Grolsch Veste i Enschede i det østlige Holland. De deltagende hold var hjemmeholdet fra Holland og Danmark. For begge hold var det første gang, at de spillede en EM-finale, indtil da havde de kun nået semifinalerne. Holland vandt kampen 4-2, efter 2-2 ved pausen. Det var holdets første sejr ved et internationalt mesterskab.

Kampen blev ledet af den schweiziske dommer Esther Staubli. Hollands anfører Sherida Spitse blev kåret til kampens bedste spiller.

Der blev slået flere seerrekorder i både Holland og Danmark, og globalt så over 13 millioner tv-seere finalen direkte. Dagen efter blev begge hold fejret i deres hjemlande foran tusindvis af fans. (Læs mere..)

Uge 21, 2020

Nørrebro Station

Nørrebro er en bydel i København. Bydelen, der er et af Københavns brokvarterer, er med sine 79.951 indbyggere fordelt på 4,1 km² ikke blot den mest folkerige bydel i hovedstaden, men også den mest befolkningstætte; her bor 19.500 personer pr. km2. Nørrebro afgrænses mod sydøst af Søerne mod Indre By, mod nordvest af Ringbanen mod Bispebjerg, mod sydvest af Åboulevarden mod Frederiksberg og mod nordøst af Lersø Parkallé, Tagensvej og Nørre Allé mod Østerbro. Bydelen ligger i Københavns Kommune.

Nørrebro, som den kendes i dag, begyndte først at tage form, da Københavns volde blev nedlagt i 1850'erne. Siden udviklede bydelen sig til et typisk arbejderkvarter med tæt karrébebyggelse og spredt industri. I dag har Nørrebro et kosmopolitisk og multikulturelt tilsnit, idet en betydelig del af indbyggerne er studerende, kunstnere eller har en anden etnisk baggrund end dansk. Gennem de sidste ti år har flere dele af Nørrebro fået et varieret kulturliv med mange caféer, tøjbutikker og restauranter, der ligger side om side med shawarmabarer og halalslagtere. Denne udvikling står dog i kontrast til andre dele af bydelen, der stadig kæmper med sociale problemer og lav erhvervsfrekvens. Området Mjølnerparken udgør således et af Københavns Kommunes tre særligt udsatte almene boligområder, normalt kaldt ghettoer, på den officielle danske ghettoliste. (Læs mere..)

Uge 22, 2020

En klump beryllium

Beryllium () er et grundstof med atomnummeret 4. Det skabes gennem stjernenukleosyntese og er et relativt sjældent grundstof i universet. Det er et divalent grundstof, der kun forekommer naturligt i kombination med andre grundstoffer i mineraler. Blandt de ædelstene, som indeholder beryllium, er beryl (med varieteter som akvamarin, heliodor og morganit) og krysoberyl. Som frit grundstof er det et stål-gråt, stærkt, let og skrøbeligt jordalkalimetal.

Beryllium forbedrer mange fysiske egenskaber, når det tilføjes som et legeringselement til aluminium, kobber, jern og nikkel. Værktøj lavet af berylliumkobber-legeringer er stærkt og hårdt og danner ikke gnister, når det rammer en ståloverflade. I strukturelle anvendelser gør kombinationen af høj bøjningsstivhed, termisk stabilitet, varmeledningsevne og lav tæthed berylliummetal til et efterspurgt materiale til komponenter til missiler og rumfart, som i rumfartøjer og satellitter. På grund af dets lave atommasse er beryllium relativt transparent for røntgenstråling og andre former for ioniserende stråling; af den grund er det det mest almindelige vinduesmateriale til røntgenudstyr og eksperimenter indenfor partikelfysik. Beryllium og berylliumoxids høje varmeledningsevne har ført til deres anvendelse indenfor varmehåndtering.

Den kommercielle anvendelse af beryllium kræver brug af passende støvkontrolsudstyr og industrielle kontrolsystemer på alle tidspunkter på grund af beryllium-indeholdende støvs høje toksicitet ved inhalering, som kan forårsage en kronisk livsfarlig allergisk sygdom hos nogle mennesker kaldet berylliose. (Læs mere..)

Uge 23, 2020

det færøske band Týr

Folk metal er en undergenre af heavy metal, som blev udviklet i Europa i 1990'erne. Som navnet antyder er genren en fusion af heavy metal og folkemusik. Dette betyder også en omfattende brug af instrumenter forbundet med folkemusik og en, mindre udbredt, brug af traditionelle sangstile.

Det tidligste eksempel på folk metal var det engelske band Skyclad. Deres debutalbum The Wayward Sons of Mother Earth blev udgivet i 1990, og i nogle få år var de det eneste almindeligt kendte folk metal-band. (Læs mere..)

Uge 24, 2020

Henrik 6. og Constance af Sicilien afbilledet i Liber ad honorem Augusti sive de rebus Siculisl

Henrik 6. af Staufer-slægten (født i november 1165 i Nijmegen, død 28. september 1197 i Messina) var fra 1169 Romernes Konge og fra 1191 kejser af det tysk-romerske rige. Fra 1194 og frem til sin død var han de iure uxoris (fra sin ægtehustrus ret) på samme tid konge af Sicilien.

Tidlige historikere roste Henrik for hans magtpolitiske succeser og betragtede hans regeringstid som højdepunktet for Stauferslægtens autoritet, men nyere historikere har sået tvivl om hvorvidt dette ry er velfortjent. (Læs mere..)

Uge 25, 2020

Det tyske alfabet i håndskrevne konventioner

Tysk (Deutsch [ˈdɔʏtʃ]) er et vestgermansk sprog. Tysk er det officielle og mest talte sprog i Tyskland, Østrig, Schweiz, den italienske provins Sydtyrol (Alto Adige) og Liechtenstein; det er også et officielt sprog i Belgien og Luxembourg. Tysk er modersmål for omkring 95 millioner mennesker.

Flere tyske ord stammer fra latin og græsk, og nogle få er låneord fra fransk og engelsk. Blandt de sprog, som har mest til fælles med tysk er Afrikaans, hollandsk, engelsk, frisisk og Letzeburgsk. Ligesom flere af dem har det tyske sprog tre grammatiske køn og tre vokaler med umlaut (Ä/ä, Ö/ö, and Ü/ü) foruden de 26 standardbogstaver i det latinske alfabet. Bogstavet ß (en særlig slags "s(s)", kaldet "Eszett" eller "scharfes Es", som stammer fra ligatur af arkæiske udgaver af bogstaverne s og z), findes kun på tysk. (Læs mere..)

Uge 26, 2020

Elfærgen Ellen i sit færgeleje i Søby i juni 2018

Elfærgen Ellen er en elektrisk drevet færge, som blev sat i drift den 15. august 2019 mellem SøbyÆrø og FynshavAls. Færgen afløste M/F Skjoldnæs.

Søby Værft var den partner i E-ferry-projektet der er ansvarlig for at elfærgen bliver bygget. Værftet hyrede værftet Ridson i den polske havneby Stettin til at bygge skroget, som i oktober 2017 blev bugseret til Søby Værft, hvor cirka 60 medarbejdere i 2017 og 2018 var beskæftiget med at installere elmotorer fra det finske firma Visedo og med at aptere færgen. Der står stadig Visedo på motorerne, men i færgens fire år lange projekttid er fabrikatet i mellemtiden blevet dansk. Det skete i begyndelsen af 2018, da den finske virksomhed blev opkøbt af Danfoss. Færgen drives kun af batterier - uden en ekstra dieseldrevet nødgenerator. (Læs mere..)

Uge 27, 2020

Kileskrift er det første kendte eksempel på skrevet sprog, men talt sprog går forud for det med mindst ti tusinder af år.

Et sprog er et struktureret kommunikationssystem. Sprog, i bredere forstand, er en kommunikationsmetode, der involverer brugen af – særligt menneskelige – sprog.

Det videnskabelige studie af sprog kaldes lingvistik. Spørgsmål omkring sprogfilosofi, såsom hvorvidt ord kan repræsentere oplevelse, er blevet debateret mindst siden Gorgias og Platon i Antikkens Grækenland. Tænkere såsom Jean-Jacques Rousseau har argumenteret for at sproget har sin oprindelse i følelserne, mens andre såsom Kant har fastholdt at det stammer fra rationelle og logiske tanker. Filosoffer i det 20. århundrede, såsom Wittgenstein, har argumenteret for at filosofi i virkeligheden blot er studiet af sprog. Blandt store figurer indenfor lingvistikken er Ferdinand de Saussure og Noam Chomsky. (Læs mere..)

Uge 28, 2020

Træsko

Træsko er en type fodtøj, der er fremstillet helt eller delvist i træ. Træsko bruges over hele verden, og selvom udformingen kan variere fra kultur til kultur, så har formen ofte været uændret i flere hundrede år i de enkelte kulturer.

Traditionelle træsko bliver fortsat brugt som sikkerhedssko inden for landbrug og på nogle fabrikker og miner. Selvom træsko nogle gange bliver negativt associeret med billigt og folkloristisk fodtøj for bønder og arbejderklassen, så bliver nogle typer træsko betragtet og båret som modebeklædning i moderne tid, som bl.a. svenske träskor og japanske geta. (Læs mere..)

Uge 29, 2020

En bølge brydes ved Atlanterhavet

Havet er den forbundne masse af saltvand, der dækker mere end 70 % af Jordens overflade (361.132.000 km², med et samlet rumfang på omkring 1.332.000.000 km³). Det modererer Jordens klima og spiller vigtige roller i vandets kredsløb, kulstofkredsløb og kvælstofkredsløb. Havet er blevet berejst og udforsket siden oldtiden, mens videnskabelige studier af havet — oceanografi — stammer tilbage fra kaptajn James Cooks opdagelsesrejser i Stillehavet mellem 1768 og 1779. Ordet hav bruges også til at betegne mindre dele af havet, der ligger halvt indlands såvel som store salte indlandssøer såsom det Kaspiske hav og Dødehavet. (Læs mere..)

Uge 30, 2020

Et helt hvidkål og et gennemskåret

Hovedkål, i daglig tale blot kål (bestående af flere kultivarer af Brassica oleracea, men generelt synonymt med hvidkål), er en løvgrøn, rød (lilla) eller hvid (bleggrøn) toårig plante, der dyrkes som en annuel grøntsag for sine tykbladede hoveder. Den nedstammer fra vildkål (B. oleracea var. oleracea), og tilhører de såkaldte "krydsningsgrøntsager" eller brassicas, hvilket vil sige den er tæt beslægtet med eksempelvis broccoli og blomkål (var. botrytis); rosenkål (var. gemmifera); og savoykål (var. sabauda).

Kål vejer almindeligvis 500-1000 g. De mest udbredte typer er glatbladede, fasthovedede grønne kål (ikke at forveksle med grønkål), mens de glatbladede lilla kål og krølbladede savoykål i begge farver er sjældnere. Under forhold med lange solskinsdage som det ofte ses ved høje nordlige breddegrader om sommeren, kan kål vokse sig meget store. (Læs mere..)

Uge 31, 2020

Skoleform af Anne Frank, 1940.

Anne Frank (fulde navn: Annelise Marie Frank, 1929–1945) var en tyskfødt jødisk skoleelev, der var en af de mest kendte og omtalte ofre for Holocaust under anden verdenskrig grundet hendes efterladte dagbog, som er blevet en af verdens mest læste bøger og omsat til teater og film.

Anne Frank var født i Frankfurt am Main af liberale jøder og levede udmærket med jøder og ikke-jøder i Tyskland i mellemkrigstiden. Forældrene opdragede deres børn til at læse meget. Efter nazisternes valgsejr i 1933 oplevede familien en stigende antisemitisme og flyttede til Amsterdam.

Efter tyskernes Invasion af Holland blev familien som de øvrige jøder forfulgt. Anne fik til sin 13-års fødselsdag en autografbog, som hun i stedet brugte som dagbog. Kort efter gik familien i skjul i et baghus, hvor hun skrev flittigt i dagbogen.

4. august 1944 blev skjulestedet stormet af tyskerne, og familien blev indespærret i en fangelejr i Holland. 3. september blev de deporteret til koncentrationslejren Auschwitz, senere til Bergen-Belsen, hvor hun og hendes søster døde, sandsynligvis i februar 1945.

Annes far overlevede og fik datterens dagbog af en nabo. Den blev udgivet i 1947, og blev snart en stor succes og rost for sin dybde. (Læs mere..)

Uge 32, 2020

Hundredårskrigen var et vigtigt element i senmiddelalderen. Her er afbildet slaget ved Crécy.

Senmiddelalderen var den del af middelalderen i Europa, der går fra omkring år 1300 til år 1500. Senmiddelalderen fulgte højmiddelalderen og går forud for tidlig moderne tid.

Omkring år 1300 ophørte en langvarig fremgang og vækst i Europa. Store dele af kontinentet oplevede kriser som den store hungersnød 1315–1317 og den sorte død. Det halverede befolkningen i Europa, og der opstod social uro og langvarige krige som hundredårskrigen. Derudover delte det store skisma den katolske kirke i to, hvilket yderligere skabte splid og utryghed.

På trods af disse kriser var 1300-tallet også en periode med stor fremgang for kunst og videnskab. Efter fornyet interesse for græske og romerske tekster i højmiddelalderen opstod den italienske renæssance.

Opfindelsen af bogtrykkunsten styrkede udbredelsen af det skrevne ord og demokratiserede viden. Mod slutningen af perioden begyndte opdagelsestiden. Det Osmanniske Rige voksede og forårsagede Konstantinopels fald i 1453, hvorved rejser mellem Europa og det sydlige Asien blev besværliggjort. Vasco da Gamas opdagelse af søvejen syd om Afrika til Indien i 1498 var en følge heraf og bidrog sammen med Christoffer Columbus' opdagelse af Amerika til at styrke økonomien og magten i de europæiske nationer. (Læs mere..)

Uge 33, 2020

Gøg og Gokke

Gøg og Gokke (engelsk: Laurel and Hardy) var et komikerpar, som dukkede frem i stumfilmens dage i Hollywood i 1920'erne. Parret bestod af Gøg, den tynde englænder Stan Laurel (1890–1965), og Gokke, den tykke amerikaner Oliver Hardy (1892–1957). Fra slutningen af 1920'erne frem til midten af 1940'erne var de berømte for deres slapstick-komik, hvor Gøg spillede rollen som den kluntede og barnlige bangebuks, over for Gokkes rolle som opblæst, selvsikker bølle (Læs mere..)

Uge 34, 2020

Hunnernes hjemegn omkring år 350 ses til højre på kortet.

Hunnerne var et centralasiatisk folk med nomadisk og senere halvnomadisk levevis. Man ved ikke ret meget om hunnernes oprindelse, og forskerne diskuterer stadig, hvilket sprog, de talte. I lighed med mange andre nomadefolk efterlod de ingen skriftlige spor, og historikerne må derfor forlade sig på de beskrivelser fra dem, de kom i berøring med, primært Romerriget.

Romerske forfattere omtaler i 1. og 2. århundede folkeslag med navne, der kunne minde om hunnerne. Fra det 4. århundrede blev de en vigtig faktor i europæisk storpolitik og i det 5. århundrede havde hunnerne deres storhedstid under Attila. Efter hans død gik det hastigt tilbage for dem: Deres rige gik i opløsning, og i de følgende to århundreder var der kun spredte efterretninger om dem. Herefter forsvandt hunnerne ud af historien. (Læs mere..)

Uge 35, 2020

Hristo Stoitjkov

Hristo Stoitjkov født 8. februar 1966 i Plovdiv, Bulgarien) er en tidligere professionel fodboldspiller og -træner fra Bulgarien, der regnes som Bulgariens bedste fodboldspiller gennem tiderne.

Han var på klubplan i en årrække en del af det legendariske FC Barcelona-hold fra starten af 1990'erne, og blev i 1994 kåret til Årets Fodboldspiller i Europa. Han spillede 83 kampe for Bulgariens landshold, og blev topscorer ved VM i 1994 i USA. Han blev i 2004 af Pelé indlemmet i FIFA 100, en kåring af verdens 100 bedste nulevende fodboldspillere gennem tiden. (Læs mere..)

Uge 36, 2020

Black Sabbath 1970

Black Sabbath var et engelsk heavy metal-band, dannet i Birmingham i 1968 af Ozzy Osbourne (vokal), Tony Iommi (guitar), Geezer Butler (bas) og Bill Ward (trommer og percussion). Gruppen hed først Earth og spillede heavy blues rock-band, men ændrede i 1969 navn til Black Sabbath og opnåede flere guld- og platinplader i 1970'erne. Som et af de første og mest indflydelsesrige heavy metal-bands nogensinde bidrog Black Sabbath til at definere heavy metal-genren med udgivelser som deres firedobbelte platinalbum Paranoid.

Gennem årene har besætningen varieret meget, og mere end tyve musikere har været medlemmer. I 2006 var gruppen reelt opløst, men en gruppe tidligere Black Sabbath-medlemmer dannede Heaven & Hell, efter en Af Black Sabbaths sange, men denne konstellation holdt kun til 2010. De oprindelige medlemmer gendannede året efter Black Sabbath, men 2017 var det endelig slut.

MTV har kåret Black Sabbath det "største metalband" nogensinde, og gruppen havde i 2009 solgt over femten millioner eksemplarer alene i USA. (Læs mere..)

Uge 37, 2020

En almindelig, om end ikke helt korrekt, beskrivelse af evolutionen er menneskets gradvise udvikling fra en menneskeabe.

Evolution (af latin e = "ud" + volvere = rulle, altså "udrulning" eller udvikling) er en proces hvorved sammensætningen af arveanlæg i en population ændres over generationer. Evolutionære processer giver anledning til mangfoldigheden af liv på alle niveauer af biologisk organisation, herunder niveauet for arter, individuelle organismer, og på niveauet for molekylær evolution.

Evolutionsteorien er en videnskabelig teori, der forklarer hvordan diversifikation af organismer, og artsdannelse, dvs. opståen af nye arter, forekommer. Evolution anses som videnskabelig kendsgerning, fordi de forudsigelser som udviklingslæren producerer har vist sig at holde stik - både i eksperimenter, og i analyser af fossiler og levende arter. (Læs mere..)

Uge 38, 2020

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 38, 2020

Uge 39, 2020

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 39, 2020

Uge 40, 2020

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 40, 2020

Uge 41, 2020

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 41, 2020

Uge 42, 2020

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 42, 2020

Uge 43, 2020

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 43, 2020

Uge 44, 2020

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 44, 2020

Uge 45, 2020

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 45, 2020

Uge 46, 2020

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 46, 2020

Uge 47, 2020

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 47, 2020

Uge 48, 2020

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 48, 2020

Uge 49, 2020

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 49, 2020

Uge 50, 2020

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 50, 2020

Uge 51, 2020

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 51, 2020

Uge 52, 2020

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 52, 2020