Wikipedia:Ugens artikel/2025
4. kvartal 2005 – 2006 – 2007 – 2008 – 2009 – 2010 – 2011 – 2012 – 2013 – 2014 – 2015 – 2016 – 2017 – 2018 – 2019 – 2020 – 2021 – 2022 – 2023 – 2024 – 2025
Hvis ugens artikel på forsiden ikke viser denne uges artikel, så er det sandsynligvis fordi cachen ikke er opdateret korrekt.
Tryk på dette link for at opdatere forsiden til den korrekte ugens artikel.
Tryk på dette link for at gøre det samme for denne side.
Uge 1, 2025
Melbourne er Australiens næststørste by og hovedstad i delstaten Victoria.
Det bymæssige område Melbourne dækker 9.900 km2; selve byens centrum ligger ud til bugten Port Phillip. Melbourne omfatter 31 lokalregeringsområder (kommuner) og havde 5.031.195 indbyggere i 2022.
Byen blev grundlagt af frie bosættere fra den britiske kronkoloni Van Diemen's Land 30. august 1835 i kolonien New South Wales. Byen fik navn af guvernøren i kolonien, Sir Richard Bourke, til ære for den daværende britiske premierminister viscount Melbourne. Den blev officielt erklæret en by af dronning Victoria i 1847 og blev hovedstad i den nye koloni Victoria i 1851. Under guldfeberen i 1850'erne forvandledes den frem mod 1890 til en af verdens største og rigeste byer. Efter det Australske Statsforbunds oprettelse i 1901 var den midlertidigt nationens hovedstad indtil 1927.
Melbourne indtog førstepladsen i 2015 på listen over de bedste byer at bo i og er et førende finansielt center i Asien-Stillehavsregionen. Byen kaldes Australiens "kulturhovedstad" og er oprindelsesstedet for blandt andet australsk fodbold, den australske film- og fjernsynsindustri og moderne australsk dans som Melbourne Shuffle. Byen var vært for OL 1956. (Læs mere..)
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 30. december 2024 til 5. januar 2025
Uge 2, 2025
Chuck Berry (født Charles Edward Anderson Berry, 1926-2017) var en amerikansk guitarist, sanger og sangskriver. Han skrev og indspillede store rock and roll-hits som "Maybellene" (1955), "Memphis, Tennessee", "Johnny B. Goode" (1958), "Sweet Little Sixteen", "Rock and Roll Music" (1957) og "Roll over Beethoven" (1956) samt den småvulgære "My Ding-A-Ling". Hans musik er indspillet af talrige senere musiker og grupper og er stadig med til at inspirere musikere i dag.
Hans sceneoptræden var meget levende, og han var kendt for sin "duck walk", hvor han bøjede sig langt ned i knæene, mens han gik frem og tilbage over scenen samtidig med, at at han spillede.
Chuck Berry havde stor indflydelse på rock and roll-musikken, hvor han var en af pionererne. Cub Koda skrev "Af alle de tidlige rock & roll kunstnere har ingen været vigtigere for udviklingen af musikken end Chuck Berry. Han er dens bedste sangskriver, den primære udformer af dens instrumentelle stemme, en af dens bedste guitarister og en af dens bedste performere."
Berry var blandt den første gruppe musikere, som optaget i Rock and Roll Hall of Fame ved åbningen i 1986. (Læs mere..)
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 6. januar 2025 til 12. januar 2025
Uge 3, 2025
Rejseholdet er en dansk krimi-drama-serie fra 2000, som er udviklet og skrevet af Peter Thorsboe for DR1. Serien havde premiere på DR1 1. oktober 2000 og løb frem til 1. januar 2004 med i alt 32 afsnit à 60 minutters varighed fordelt på fire sæsoner. Flere instruktører har instrueret seriens afsnit, såsom Jørn Faurschou, Charlotte Sieling, Martin Schmidt og Ole Christian Madsen, ligesom at adskillige manuskriptforfattere har bidraget til serien, såsom Mai Brostrøm, Kari Vidø og Stig Thorsboe.
Serien er inspireret af den danske drabsefterforskningsenhed 'Rigspolitichefens Rejseafdeling' eller blot 'Rejseholdet', og seriens afsnit er alle inspireret af autentiske sager fra dansk eller udenlandsk kriminalhistorie. Hvert afsnit tager udgangspunkt i en sag, der skal opklares, og man følger herefter enhedens arbejde igennem efterforskningen, samtidig med at man også får indblik i de enkelte medlemmer af gruppens privatliv. Hovedpersonerne i serien spilles af Charlotte Fich, Mads Mikkelsen, Lars Brygmann, Waage Sandø, Trine Pallesen, Erik Wedersøe og Lars Bom.
Efter premieren blev serien hurtigt en stor succes, og den havde gennemsnitligt seertal på cirka 1,5 million seere for hvert afsnit. Serien modtog stor ros og anerkendelse for dens udførelse og modtog en Emmy Award for bedste internationale dramaserie i 2002 som den første danske tv-serie nogensinde.
Serien er speciel ved at være den eneste danske tv-serie, som geografisk foregår over hele Danmark, da de fleste afsnit foregår i forskellige danske provinsbyer. (Læs mere..)
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 13. januar 2025 til 19. januar 2025
Uge 4, 2025
Thallium er det 81. grundstof i det periodiske system og har det kemiske symbol Tl. Thallium i sin rene, isolerede form er gråt og blødt og minder om tin, men ændrer farve ved kontakt med luft. Det forekommer ikke i sin rene form i naturen. Thallium blev opdaget i 1861 af to kemikere, W. Crookes og C.-A. Lamy, uafhængigt af hinanden i rester fra produktionen af svovlsyre. De benyttede den nyligt opfundne flammespektroskopi, ved hvilken thallium danner en markant grøn spektrallinje. Navnet thallium, fra græsk θαλλός, thallos ('grønt skud'), blev givet af Crookes. Året efter isolerede Lamy thallium ved hjælp af elektrolyse.
Geologisk set forekommer thallium fortrinsvis i kaliumholdige malme, og i organismen (ved indtagelse) håndteres det på mange måder som kaliumioner (K+) af cellernes ionpumper.
Kommercielt produceres thallium som et biprodukt ved raffinering af tungmetalsulfid-malme. Omkring 60-70 % af det producerede thallium bruges i elektronikindustrien, og resten finder anvendelse i den farmaceutiske industri og ved glasfremstilling. Det bruges desuden i infrarøde detektorer. Den radioaktive isotop thallium-201 anvendes i små, ugiftige mængder (i form af det opløselige klorid TlCl) til nuklearmedicinsk scanning i forbindelse med en type hjertediagnostik.
Opløselige thalliumsalte er yderst giftige og er tidligere blevet anvendt som rottegift og insekticider. Brugen af thallium til skadedyrsbekæmpelse er blevet begrænset eller forbudt i mange lande. Thalliumforgiftning resulterer bl.a. i hårtab. Historisk set har thallium været populært som mordvåben (i lighed med arsenik). (Læs mere..)
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 20. januar 2025 til 26. januar 2025
Uge 5, 2025
Lollands historie er fortællingen om udviklingen på Lolland siden oldtiden og dermed både om de forhold, som øen har tilfælles med hele Danmarks historie, og de forhold, der er særlige for øen - og ofte naboøen Falster - i forhold til det øvrige Danmark.
Blandt øens særtræk, som har præget historien, er, at Lolland og Falsters jord hører til den mest frugtbare jord i riget, så den har kunnet dyrkes mere intensivt siden middelalderen. Især sukkerroerne har sat et markant præg på øens udvikling siden 1870'erne. Øen er meget flad, og meget af jorden har været vandlidende. De sumpede områder medførte tidligere, at malaria var en plage for befolkningen, mens øen ofte er blevet hårdt ramt af oversvømmelser, blandt andet under stormfloden 1872.
Lolland har siden middelalderen været præget af mange store herregårde, hvor adelen dominerede i usædvanlig grad, bl.a. gennem vedtagelsen af Lollands Vilkår. Vornedskabet blev først indført på Lolland, og efter landboreformerne var der usædvanlig mange husmænd og landarbejdere på øen.
Med sin beliggenhed ved Østersøen har øen haft gode muligheder for handel og udveksling allerede i oldtiden, blandt andet med venderne. I 1800- og 1900-tallet bosatte mange polakker, der arbejdede i roemarkerne, sig på øen. I fremtiden ventes Femern Bælt-forbindelsen og store havvindmølleparker at spille en vigtig rolle for udviklingen. (Læs mere..)
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 27. januar 2025 til 2. februar 2025
Uge 6, 2025
Ghana er et land i Vestafrika. Det ligger ud til Guineabugten og Atlanterhavet mod syd og det grænser op til Elfenbenskysten mod vest, Burkina Faso mod nord samt Togo mod øst. Ghana har et areal på 239.567 km² og rummer forskellige biomer fra kystsavanne til tropisk regnskov. Landet har næsten 35 millioner indbyggere, og det er efter Nigeria det folkerigeste land i Vestafrika. Hovedstaden og den største by i Ghana er Accra. I 1957 blev Ghana den første koloni i Afrika syd for Sahara, der opnåede uafhængighed.
De tidligste kongeriger i Ghana var Dagbonriget i nord og Bonoman i syd, sidstnævnte i omkring 1000-tallet. Ashantiriget og andre Akankongeriger i syd opstod i de næste århundreder. Fra 1400-tallet og fremefter begyndte portugiserne og andre europæiske stormagter at kæmpe om handelsrettighederne i området, indtil det nuværende Ghana blev en britisk koloni i 1800-tallet under navnet Guldkysten. Under præsident Kwame Nkrumah blev landet indflydelsesrigt i afkoloniseringsbestræbelserne og den panafrikanske bevægelse.
Ghana er et multietnisk land med mange lingvistiske og religiøse grupper; men dog er akanfolket langt den største gruppe, og de udgør flertallet. De fleste ghanesere er kristne (71,3 %). Ghana er en enhedsstat med konstitutionelt demokrati, der ledes af en præsident. I 2012 var landet nummer syv med hensyn til politisk stabilitet i Afrika. Efter at have været præget af militærkup har landet siden 1991 haft en af de frieste og mest stabile regeringer på kontinentet. Ghana er et af de grundlæggende medlemmer af De alliancefrie landes bevægelse og af Den Afrikanske Union samt medlem af Economic Community of West African States og Commonwealth of Nations. (Læs mere..)
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 3. februar 2025 til 9. februar 2025
Uge 7, 2025
Strejke (russisk: Стачка) er en sovjetisk dramafilm fra 1925 instrueret af Sergej Eisenstein.
Filmen er en del af en planlagt serie i syv dele med titlen "På vej mod proletariatets diktatur" og var et fælles samarbejde mellem Teater Proletkult (Театры Пролеткульта, som Eisenstein var direktør for) og filmstudiet Goskino. Som Eisensteins første spillefilm i fuld længde markerede den hans overgang fra teater til filmmediet. Hans næste film, Panserkrydseren Potemkin var ligeledes en del af den planlagte filmserie.
Filmen er i seks dele og skildrer en strejke i 1903 på en fabrik i det før-revolutionære Rusland og den efterfølgende undertrykkelse af arbejderne. Filmen er bedst kendt for en sekvens mod klimakset, hvor den voldelige nedkæmpelse af strejken illustreres med krydsklipning med en okse, der slagtes. Lignende dyremetaforer bruges gennem hele filmen til at beskrive forskellige individer.
Ved udgivelsen fik Strejke ros fra kritikere, men mange publikummer var forvirrede over dens excentriske stil. Den blev oprindelig kun eksporteret til visning i Tyskland og Østrig, men blev i 1950'erne og 1960'erne "genopdaget" af et vestligt publikum. Den fik dansk biografpremiere i København i Vester Vov Vov den 24. august 1979. Filmen anses i dag som et af Eisensteins mere tilgængelige værker og en stor inspirationskilde for mange af hans samtidige. (Læs mere..)
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 10. februar 2025 til 16. februar 2025
Uge 8, 2025
Claudius Ptolemæus (ca. 100 - ca. 170) var en græsk videnskabsmand (astronom, geograf og matematiker). I ca. 150 e.Kr. udgav han sit store værk Almagest, hvori det aristoteliske geocentriske verdensbillede for første gang blev forsynet med et fuldstændigt sæt geometriske modeller, der gav en tilfredsstillende matematisk beskrivelse af himmellegemernes bevægelser.
Den gode overensstemmelse mellem modellerne og de faktiske observationer bevirkede, at det geocentriske system dominerede astronomien til det 1500-tallet, hvor det blev afløst af Kopernikus' heliocentriske.
Ptolemæus foretog nye beregninger af afstanden mellem Jorden, Solen og Månen. I Almagest findes også et stjernekatalog. Mange af de kendte stjernebilleder som Orion og Løven er navngivet af Ptolemæus.
Han skrev også et omfattende værk om geografi – Geografike hyfegesis med nye og mere præcise kortprojektioner. Nøjagtigheden i Ptolemæus' kort led dog under, at han opererede med en forkert værdi for Jordens diameter.
Derudover skrev han Tetrabiblos, et stort værk om astrologi, optik og musik. Han er endvidere kendt for Ptolemæus sætning i geometrien, som siger at "i en konveks firkant, indskrevet i en cirkel, er diagonalernes produkt lig med summen af de modstående siders produkter". (Læs mere..)
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 17. februar 2025 til 23. februar 2025
Uge 9, 2025
"Jens Vejmand" eller "Hvem sidder der bag skærmen?" er en dansk sang med tekst af Jeppe Aakjær i 1905 og melodi af Carl Nielsen i 1907. Som digt indgår den i digtsamlingen Rugens Sange og andre Digte fra 1906, men blev bragt første gang i dagbladet Politiken den 26. juni 1905.
Aakjærs inspiration til digtet er vejmænd fra Midtjylland, han har hørt om. Carl Nielsen skrev musikken efter flere forsøg et par år senere, og den udkom i sangbogen Strofiske sange sammen med andre melodier til Aakjær-digte.
Sangen blev meget populær og er det fortsat. Således blev den valgt som nummer 11 blandt sange fra 1900-tallet af Berlingske Tidendes læsere, og den er ligeledes blandt de 100 bedste i Højskolesangbogen.
Digtet er blevet kaldt "socialrealisme for fuld udblæsning", og i 2006 kom det med i Danmarks Kulturkanon. (Læs mere..)
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 24. februar 2025 til 2. marts 2025
Uge 10, 2025
Vidkun Quisling (1887-1945) var en norsk officer, diplomat og politiker. Han ledede under den tyske besættelse af Norge en tyskstøttet regering og blev efter befrielsen i 1945 henrettet for landsforræderi.
Quisling blev først kendt som nødhjælpsarbejder i Sovjetunionen og nær medarbejder af Fridtjof Nansen, inden han i to Bondeparti-regeringer fra 1931 til 1933 var Norges forsvarsminister (dog uden at være medlem af Bondepartiet).
I 1933 grundlagde Quisling det fascistiske parti Nasjonal Samling (NS), som i 1930'erne havde begrænset opbakning. Efter Tysklands invasion af Norge i 1940 forsøgte Quisling, som den første i verden, at begå statskup over radioen, men kupforsøget mislykkedes, da tyskerne ikke var interesserede i at støtte hans regering. I vinteren 1942 vendte han tilbage som leder af en tyskstøttet regering, og med titel af ministerpræsident ledede han sammen med den civile administrator for den tyske besættelsesmagt den norske statsforvaltning i resten af krigen.
Ved krigens afslutning blev han arresteret af den norske modstandsbevægelse og efter hans henrettelse blev hans efternavn et internationalt udtryk for forræder. (Læs mere..)
Uge 11, 2025
Berliner Fernsehturm er et tv-tårn på Alexanderplatz i Mitte i Berlin, Tyskland. Fjernsynstårnet blev opført i årene 1965 til 1969 i international stil af DDRs Deutsche Post og blev indviet 3. oktober 1969. Bygningsværket er over 220 meter højere end det gamle Berliner Funkturm (Berlins Radiotårn), som blev bygget i 1920'erne i Westend i Berlin. Berlins Fjernsynstårn står som et vartegn for byen og bruges ofte som symbol på byen i åbningsscener i film, der har relation til byen i lighed med Brandenburger Tor, Siegessäule og Rigsdagsbygningen.
Tårnet blev konstrueret efter Fernsehturm Stuttgart fra 1956. Dets oprindelige højde var 365 meter, men efter installationen af en ny antenne i 1990'erne er højden nu 368 meter, hvilket gør det til den fjerdehøjeste fritstående konstruktion i Europa. Midt på Fernsehturm findes en udsigtsplatform i 203 m højde samt en roterende restaurant 207 m over jordens overflade. Tårnet benyttes desuden til arrangementer. I klart vejr kan man se 42 km væk. Omkring en million mennesker besøger tårnet årligt. Det ejes i dag af Deutsche Telekom.
Symbolvirkningen af bygningsværket har gennemgået en stor forvandling. Fra et nationalt propagandasymbol for DDR udviklede fjernsynstårnet sig efter den tyske genforening til et fælles symbol for hele det genforenede Berlin. I 1979 fik Berlins Fjernsynstårn status af fredet bygningsværk i det daværende DDR, en status som blev bibeholdt efter den tyske genforening. (Læs mere..)
Uge 12, 2025
Et kobberstik er et dybtryk taget af en ridset kobberplade.
Kobberstik er i videre betydning benævnelsen på sådanne kunstblade, som fremkommer ved aftryk på papir af en kobberplade, i hvilken en tegning er enten graveret eller ætset med syre. Ved denne teknik arbejdes altså tegningens linjer ned i kobberpladen, mens man i træsnittet uddyber mellemrummet mellem tegningens linjer, så at disse bliver stående i ophøjet relief over træstokkens grund.
I snævrere betydning betegner kobberstik et aftryk af en plade, der helt eller væsentligt er bearbejdet med gravstikke, i modsætning til raderingen, der fremstilles ved, at tegningen ætses ned i pladen med syre.
Kobberstik egner sig ikke som træsnit til illustrationsmiddel, idet det ikke lader sig gengive ved bogtrykkerpressen; det har imidlertid haft overordentlig kunstnerisk betydning, dels som selvstændig kunstart, dels ved reproduktion af andre kunstværker, og i århundredernes løb udvikledes der en egen fint gennemarbejdet teknik, hvis tilegnelse krævede en betydelig uddannelse. De i pladen indgraverede linjer kan udvides såvel i bredde som i dybde, hvilket gør det muligt at opnå en rig afveksling af overgange fra de dybeste skyggepartier til det højeste lys.
Et kobberstik kendes således fra træsnit på stregernes faste og smidige karakter; det letteste kendetegn er imidlertid pladeranden, der altid er tydelig fremtrædende, når den ikke, som tilfældet var med de fleste samlinger af kobberstik fra 18. århundrede, er skåret bort. Disse egenskaber i forbindelse med den sene fremgangsmåde ved kobbertrykningen bevirker dets forholdsvise kostbarhed.
I Danmark er en af de betydeligste kobberstikkere J.F. Clemens (1749-1831), der blandt andet arbejdede efter forlæg af Johannes Wiedewelt, Nicolai Abildgaard, Jens Juel og Johan Henrik Hanck. (Læs mere..)
Uge 13, 2025
Gunnar Gunnarsson (1889-1975) var en islandsk forfatter, som mest skrev på dansk. Hans hovedværker er de historiske romaner Borgslægtens Historie (1912-1914) og Kirken paa Bjærget (1923-1928). Derudover blev især Svartfugl (1929) vel modtaget og fik anmelderros af blandt andet af Otto Gelsted i tidskriftet Ekko.
Gunnar Gunnarsson var søn af en landmand, og hans mor døde, da han var otte år gammel. Dette mærkede ham for livet, og et tilbagevendende tema i hans bøger er netop, at en idyllisk verden knuses.
Han debuterede som 17-årig med en digtsamling, og snart efter drog han til Danmark, hvor han gik på Askov Højskole. Snart efter ernærede han sig som forfatter, og handlingen i hans bøger var altid henlagt til Island, skønt han blev dansk gift og boede i Danmark frem til 1939. Ud over egne bøger oversatte han islandske værker som Salka Valka af Halldór Laxness til dansk.
Han var flere gange nomineret til Nobelprisen i litteratur, men fik den ikke. Han bosatte sig efter krigen i Reykjavik, hvor ligger begravet. Hans barndomshjem er doneret til den islandske stat og huser nu Gunnar Gunnarsson Instituttet. (Læs mere..)
Uge 14, 2025
L.O.C. (Liam Nygaard O'Connor, født 1979) er en dansk-irsk rapper, sangskriver, tv-vært og standup-komiker. Hans karriere begyndte i 1995 sammen med Chadi Abdul-Karim, da de dannede gruppen Alzheimer Klinikken. I 1997 udgav gruppen sit første demobånd Respekten Stinker. L.O.C.'s popularitet bragte hans gruppeprojekt B.A.N.G.E.R.S. sammen med rapperne USO og Johnson og produceren DJ Rescue bred anerkendelse, da de i 1999 udgav EP'en V.I.P. Han dannede efterfølgende gruppen F.I.P. i samarbejde med producerne Rune Rask og Troo.L.S fra Suspekt.
Han opnåede stor popularitet i 2001 med sit debutalbum Dominologi. Hans fire første album solgte over 150.000 eksemplarer, og han er derfor en af Danmarks bedst sælgende rappere. I 2009 dannede han sammen med Suspekt gruppen Selvmord, som samme år udgav deres debutalbum. L.O.C. har udgivet i alt tolv soloalbum, senest Fuck L.O.C. fra 2021.
I 2011 og 2012 var han coach i Voice - Danmarks største stemme på TV 2, og begge gange vandt hans sangere konkurrencen. I 2024 sprang han ud som standup-komiker og annoncerede 16 optrædener i foråret og efteråret 2025. (Læs mere..)
Uge 15, 2025
Bornholm er en dansk ø beliggende i Østersøen syd for Sverige og langt øst fra det øvrige Danmark. Bornholm kaldes også for klippeøen eller solskinsøen og har en særdeles stor del af Danmarks rundkirker. Den har et areal på 588,36 km² (2016), og der var 38.966 indbyggere 1. januar 2025.
Administrativt udgør Bornholm Bornholms Regionskommune, som hører under Region Hovedstaden. En folkeafstemning om sammenlægning af øens indtil da fem kommuner blev afholdt 29. maj 2001.
Bornholm er sammen med Ertholmene mod nordøst det eneste område af det gamle danske kerneland Skånelandene, som stadig er dansk. Sammen med Bornholm udgør ifølge Danmarks Statistik landsdelen Bornholm.
Bornholm har form omtrent som et parallelogram, hvor nord- og sydkysten, som er nogenlunde parallelle med hinanden, er ca. 40 km lang, mens øst- og vestkysten, også nogenlunde parallelle, er ca. 30 km; omkredsen er 141,4 km. De tidligere bornholmske jernbaners gamle linjer er udlagt som cykelstier og snor sig gennem terrænet med svage stigninger og fald. Den snoede linjeføring skyldes, at jernbanen skulle passere de enkelte bestyrelsesmedlemmers gårde. (Læs mere..)
Uge 16, 2025
Leni Riefenstahl (1902-2003) var en tysk skuespillerinde, danserinde, filmfotograf og -instruktør, mest kendt for at producere nationalsocialistisk propaganda inden og under 2. verdenskrig som Adolf Hitlers chefinstruktør. Hun instruerede blandt andet propagandafilmen Triumph des Willens, der af nogle betragtes som den bedste propagandafilm nogensinde. Hendes karriere sluttede brat efter 2. verdenskrig, fordi hendes arbejde for nazisterne og hendes nære venskab med Hitler og Joseph Goebbels var kompromitterende. Hun blev ikke kendt skyldig i krigsforbrydelser.
Hun beundres som pioner inden for udviklingen af den filmiske æstetik. Trods propagandaen i hendes film bliver hendes filmkunst betragtet som enestående, og hun beundres især for den måde, hun skildrer den menneskelige, til tider nøgne, krop. (Læs mere..)
Uge 17, 2025
Carl Frederik Tietgen (1829-1901) var en dansk bank- og industrimand, der opnåede titel af gehejmekonferensråd. Tietgen var ikke blot en ledende erhvervsmand i 1800-tallet, hvor han stod bag et utal af nye virksomheder, men hans energiske ledelse debatteres endnu i dag, hvor mange af hans selskaber desuden stadig eksisterer i bedste velgående. C.F. Tietgen var en af den danske industrielle revolutions store drivkræfter. Med udgangspunkt i Privatbanken var han med til at stifte en række af sin tids førende danske industrivirksomheder og institutioner.
Blandt de virksomheder, han stod bag eller medvirkede til, var Det Forenede Dampskibs-Selskab, Kjøbenhavns Sporvei-Selskab, De Danske Sukkerfabrikker, Tuborgs Fabrikker, De Danske Spritfabrikker samt flere jernbaneselskaber. Han opnåede desuden en koncessionsaftale for at oprette og drive telegraflinjer i Rusland, hvilket senere blev en del af Det Store Nordiske Telegraf-Selskab.
Tietgen var en from kristen og sikrede færdiggørelsen af Marmorkirken, officielt Frederiks Kirke, der endelig stod færdig i 1894, 145 år efter at opførelsen var påbegyndt.
Han blev født i Odense, og både her og i København er flere gader, bygninger og institutioner opkaldt efter ham. (Læs mere..)
Uge 18, 2025
Storebæltsforbindelsen er en dansk kombineret bro- og tunnelforbindelse beregnet til tog- og motortrafik, der krydser Storebælt og forbinder Fyn og Sjælland. Jernbanen åbnede i 1997, og vejforbindelsen åbnede i 1998, og den faste forbindelse erstattede dermed de tidligere færgeruter.
Forbindelsen er cirka 17 km lang. Den udgøres af tre separate broer, en tunnel og et stykke vej på Sprogø. Forbindelsen består af en firesporet motorvej og en dobbeltsporet jernbane med elektriske køreledninger. Krydser man Storebælt ad motorvejen fra Sjælland, skal man først over hængebroen, som strækker sig fra Korsør på Sjælland til Sprogø og er 6.790 m lang. Herefter kommer en cirka 2,5 km lang strækning på Sprogø, og til sidst en lavbro, som strækker sig fra Sprogø til Nyborg på Fyn og er 6.611 m lang.
Mellem Sprogø og Fyn føres jernbanen på en selvstændig lavbro nord for motorvejsbroen. Kun motorvejen føres over højbroen, mens jernbaneforbindelsen føres igennem en 8 km lang dobbelttunnel mellem Sjælland og Sprogø.
Det frie spænd mellem højbroens to pyloner er 1.624 m langt, hvilket er det femtelængste frie spænd på en hængebro i verden. Desuden er det verdens femtelængste hængebro. På sit højeste sted er vejbanen ca. 70 m over vandoverfladen, hvilket skyldes hensynet til den internationale skibstrafik i Storebælt. Pylonerne, der bærer kablerne til hængebroen, er 254 m høje, hvilket gør dem til det næsthøjeste bygningsværk i Danmark. Hængebroen hænger i to store kabler. Kablerne er i hver ende af højbroen forankret i en ankerblok. De to ankerblokke vejer hver især over 300.000 ton.
En analyse fra Transportministeriet angiver, at broen frem mod år 2050 vil medføre en samfundsmæssig gevinst på 380 mia. kr, hvoraf knap 290 mia. går til brugerne i form af billigere og hurtigere transport, mens de resterende gevinster består i statens billetindtægter, reduceret forurening og øget arbejdsudbud. (Læs mere..)
Uge 19, 2025
Svendborg er en dansk havne- og søfartsby på det sydlige Fyn. Med 27.521 indbyggere er den Fyns næststørste by efter Odense. Svendborg er hovedby i Svendborg Kommune og hører til Region Syddanmark. Svendborg er en gammel købstad og har selv i moderne tid bevaret sin ældre bykerne med smalle gader, torve og gårdmiljøer. Byen blev grundlagt i 1200-tallet og fejrede i 2003 sin 750-års fødselsdag.
Svendborg ligger på en bakkeskråning ved farvandet Svendborgsund. Byen er forbundet med Tåsinge via Svendborgsundbroen og med Thurø via Thurødæmningen. Svendborg er desuden endestation for jernbanestrækningen, Svendborgbanen, der går til Odense via Ringe. Fra Svendborg Havn går der færger til Ærø, Drejø, Skarø og Hjortø.
Svendborg har altid været præget af søfart. Byens guldalder var i 1800-tallet, hvor beliggenheden ved Svendborgsund i relativ kort afstand til den vestlige Østersøs øvrige havnebyer betød en opblomstring i handel og skibsbyggeri. Også i nutiden er Svendborg driftig inden for søfart – med mange værfter, hjemmehørende skibe og rederier.
Svendborg er handels-, uddannelses- og kulturmæssigt centrum for Sydfyn. Byen har flere uddannelsesinstitutioner og et rigt by- og natteliv. I 2008 blev Svendborg optaget i det internationale samarbejde af cittaslow-byer, der blandt andet har fokus på bæredygtighed og brugen af lokale fødevarer.
Bylivet, naturen og adgangen til det Sydfynske Øhav har betydet, at turisme i dag er en vigtig del af byens erhvervsliv. (Læs mere..)
Uge 20, 2025
Søren Pilmark (født 1955) er en dansk skuespiller, forfatter og filminstruktør. Han er blandt andet kendt for sit samarbejde med Per Pallesen, sin medvirken i komikergruppen Ørkenens Sønner, flere filmroller, der bl.a. tæller Blinkende lygter, Kongekabale, Riget og de første fire film om Afdeling Q.
Han har spillet med i adskillige tv-serier, heriblandt hovedrollen som Svend Gønge i Gøngehøvdingen (1992), Sølvræven i tv-julekalenderen Tidsrejsen (2014), E.A. Lundbye i 1864 (2014) samt Netflix-serien Vikings.
I mange år spillede han med i DSB's reklamefilm med dukken Harry. Han har også instrueret den Oscar-nominerede kortfilm Helmer & Søn (2006).
Han har modtaget en Bodil- og to Robertpriser. I Berlingske blev han kaldt for "dansk teaters vidunderbarn" i 2005.
Siden 2021 har han desuden oparbejdet en forfatterkarriere begyndende med en trilogi med fællestitlen Varieté. (Læs mere..)
Uge 21, 2025
Doctor Who er et britisk science fiction-tv-program produceret af BBC siden 1963. Programmet omhandler en Tidsherre kaldet "Doktoren", et udenjordisk væsen med en menneskelig fremtræden fra den fiktive planet Gallifrey og de eventyr han tager på. Doktoren udforsker universet i et tidsrejsende rumskib kaldet en TARDIS. Dens ydre ligner en blå britisk politiboks, som var et almindeligt syn i Storbritannien i 1963, hvor serien blev sendt første gang. I selskab med en række ledsagere bekæmper Doktoren en række fjender samtidig med, at de prøver at redde civilisationer og hjælpe folk i nød.
Showet spiller en vigtig rolle i britisk populærkultur, og også i andre lande har den opnået kultstatus. Programmet kørte oprindeligt fra 1963 til 1989. Efter et mislykket forsøg på at genskabe regulær produktion i 1996 blev serien genoptaget i 2005 og er siden da blevet produceret "in-house" af BBC Wales. Doctor Who har også affødt talrige spin-offs inklusive tegneserier, film, romaner, lydbøger og tv-serier som Torchwood (2006–2011), The Sarah Jane Adventures (2007–2011), K-9 (2009–2010) og Class (2016), og er blevet genstand for mange populærkulturelle parodier og referencer.
Femten skuespillere har haft hovedrollen som Doktoren. Udskiftningen fra en skuespiller til en anden er skrevet ind i showets fortælling med konceptet regeneration til en ny inkarnation, hvorved en Tidsherre "transformeres" ind i en ny krop, når den nuværende er for slemt skadet til at hele normalt. Hver skuespillers udstråling er unik, men alle repræsenterer et stadie i den samme karakters liv. Sammen former de en enkelt livstid i en enkelt fortælling. Den tidsrejsende dimension i historien betyder at de forskellige inkarnationer af Doktoren fra tid til anden møder hinanden. Doktoren spilles på nuværende tidspunkt af Ncuti Gatwa, som overtog rollen i 2023. (Læs mere..)
Uge 22, 2025
Sisimiut er en by i Vestgrønland ud mod Davisstrædet omtrent 320 km nord for Nuuk. Byen er administrativt center for Qeqqata Kommune og den næststørste by i Grønland med et indbyggertal på 5.485 personer. Befolkningen i Sisimiut er i dag en blanding af det oprindelige inuit-folk og danskere. Sisimiut betyder oversat fra grønlandsk "De der bor ved rævehulerne".
Arkitektonisk er Sisimiut en blanding af de traditionelle mangefarvede enfamilietræhuse og boligblokke opført som følge af den danske centraliseringspolitik op igennem 1960'erne. Byen er under udvikling imod nord. Især på den anden side af den smalle Ulkebugten mod lufthavnen er et område blevet reserveret til moderne forstadsbebyggelse.
Sisimiuts erhvervsliv er domineret af jagt og fiskeri, blandt andet fiskeri af rejer, og Grønlands største fiskefabrik ligger i byen. Byen har den nordligste havn i landet, som er isfri året rundt. Forsyningsskibe sejler fra Sisimiut til byer mod nord helt op til Qaanaaq. (Læs mere..)
Uge 23, 2025
Gottorp Slot er et slot i Slesvig by i Sydslesvig i den nordtyske delstat Slesvig-Holsten. Slottet ligger lidt vest for Slesvig bys centrum ved Sliens bund.
Det første slot på stedet kan dateres tilbage til 1161, og de ældste dele af den nuværende bygning stammer fra 1200-tallet. Slottet har gennemgået en række om- og tilbygninger, og det nuværende udseende stammer hovedsageligt fra omkring år 1700.
I mange år var slottet i lighed med resten af Slesvig en del af Danmark. I 1544 opstod det gottorpske fyrstehus, da den danske konge lod sin yngre bror prins Adolf få slottet. Især under hertug Frederik 3. af Gottorp (1597-1659) var Gottorp kendt som et kulturelt centrum med enestående bibliotek og kunstkammer.
1852-1864 var slottet dansk kaserne, men efter krigen i 1864 blev det tysk og fungerede som garnison. Fra 1947 har der været et arkiv og museum og indeholder blandt andet fund fra Hedeby samt Nydambåden. Der har været udført omfattende restaureringsarbejder på slottet de senere år. (Læs mere..)
Uge 24, 2025
Den europæiske hare er en hareart, der findes i Europa samt som indført art i både Australien, Syd- og Nordamerika. Den lever i mange forskellige slags terræn, men især i det dyrkede landbrugsland. Haren er en typisk planteæder og er mest aktiv om natten. I Danmark er den udbredt over hele landet, men er blevet sjældnere i de seneste årtier. Den er et vigtigt jagtvildt.
Pelsen er meget tæt og langhåret. Den er på ryggen gråmeleret og mørkt gulbrun; på siderne, halsen og benene rustbrun, mens undersiden er hvid. Ørerne er længere end hovedet – de rager ud over snudespidsen, når de bøjes fremover. I ørespidserne findes en sort plet. Ørernes bagside er delvis hvid. Halen, også kaldet blommen, er 7-11 centimeter lang, sort på oversiden og hvid på undersiden. Sommer- og vinterpelsen minder om hinanden.
Overlæben er tyk og meget bevægelig. Den er spaltet i et såkaldt hareskår. Øjnene er store, og haren har et stort synsfelt. Bagbenene er væsentlig længere end forbenene. Bagfoden er stærkt forlænget. Der findes ingen trædepuder, men i stedet et tykt, groft hårlag. Forfoden har fem tæer, mens bagfoden har fire tæer. Alle tæer har lange, smalle kløer.
Voksne individer vejer omkring 4 kg og måler 48-67 cm. Hunharen vejer gennemsnitlig lidt mindre end hannen. Det er ikke muligt på afstand at se forskel på kønnene.
Haren er mest aktiv om natten, mens den om dagen sidder i en fordybning, hvorfra den hurtigt kan flygte. I flugt kan den nå en hastighed på op mod 80 km/t. (Læs mere..)
Uge 25, 2025
Bent Larsen (1935-2010) var en dansk skakstormester og -forfatter. Med sin fantasifulde og uortodokse spillestil var han den første alvorlige vestlige udfordring mod den sovjetiske dominans i to årtier fra midten af 1950'erne. Han blev regnet for den bedste nordiske spiller i historien, indtil Magnus Carlsen brød igennem. Som ung studerede han til civilingeniør, men opnåede aldrig den afsluttende eksamen, fordi han foretrak en karriere som professionel skakspiller.
Larsen vandt det danske mesterskab i skak fra 1954-1956, 1959 og 1963-1964, samtlige gange han stillede op i perioden. Han deltog i skakolympiaden i både 1954 og 1956, hvor han opnåede pæne placeringer. Han har ligeledes vundet interzoneturneringer tre gange, men nåede aldrig frem til at spille den afgørende match om VM-titlen.
Hans spillestil var livlig, og han genoplivede ofte gamle og glemte åbninger. Det førte tit til risikable stillingstyper, men han spillede for at vinde, ikke for at holde remis, og mange gange overraskede han andre stærke spillere med sin uortodokse stil.
Han flyttede i begyndelsen af 1970'erne til Las Palmas, men flyttede i 1982 med sin argentinskfødte hustru til Argentina, hvor han boede til sin død. (Læs mere..)
Uge 26, 2025
Tulipanboblen var en episode under den hollandske guldalder, hvor kontraktpriser for visse blomsterløg fra de nyligt introducerede og populære tulipaner nåede ekstraordinære højder. Den helt store stigning begyndte i 1634 og endte i et dramatisk kollaps i februar 1637. Tulipanboblen betragtes generelt som den første økonomiske boble, som er beskrevet. På mange måder var tulipanmanien mere et socioøkonomisk fænomen end en økonomisk krise. Den havde ingen kritisk indflydelse på den hollandske republik, der var en af verdens største økonomiske magter i 1600-tallet. Begrebet "tulipanmani" eller "tulipanboble" bruges nu ofte som en metafor for en stor økonomisk boble, hvor prisen på en vare afviger voldsomt fra dens indre værdi.
Formelle future-markeder opstod i Holland i 1600-tallet, og de mest notable var tulipanmarkedet på toppen af tulipanboblen. I februar 1637, hvor tulipanmanien toppede, blev enkelte tulipanløg solgt for mere end 10 gange en udlært håndværkers årsindkomst. Nogle moderne økonomer har foreslået en rationel forklaring frem for en spekulativ mani som årsag til stigning og fald i priserne. Eksempelvis havde andre varer som hyacinter også en høj pris, da de blev introduceret, og prisen faldt også, da de blev mere udbredt. Høje priser kan også være drevet op af forventning om et dekret fra parlamentet om, at kontrakter kunne annulleres mod et mindre beløb. Det betød lavere risiko for køberne.
Begivenheden i 1637 blev bredere kendt i 1841 med udgivelsen en bog af skotske Charles Mackay, der skrev, at der på et tidspunkt var tilbudt 5 hektar jord for et enkelt løg fra tulipanen Semper augustus. Mackay påstod, at mange investorer blev ruineret, da priserne faldt, og at den hollandske handel led et stort tab. Mange moderne forskere mener, at tulipanboblen ikke var så destruktiv, som han har beskrevet, men var begrænset til en gruppe borgere i visse byer. (Læs mere..)
Uge 27, 2025
Dagmar Overby (1887-1929) var en dansk seriemorder, som blev dømt for at have myrdet ni spædbørn i perioden 1913-1920. I forhør tilstod hun 16 børnemord, men i landsretten blev der kun ført bevis for ni drab. Overby anses for at være danmarkshistoriens største seriemorder.
Hun boede fortrinsvis i København, hvor hun tog børn fra unge kvinder i pleje mod betaling, men efter kortere eller længere tid dræbte børnene. Da en af de unge kvinder kort efter at have afleveret sit barn fortrød dette, løj Overby om, at hun havde givet barnet videre, men kvinden gik til politiet, der i første omgang sigtede Overby for vanrøgt og fængslede hende. Under efterforskningen blev der fundet benstumper i kakkelovnen, og efterhånden som oplysningerne kom for offentlighedens lys henvendte andre kvinder sig. Omsider tilstod Overby drabet på flere af børnene. Hun blev derpå dømt til døden, men blev dog benådet, da dommen blev ændret til livsvarigt tugthusarbejde. Hun døde i Vestre Fængsel otte år senere.
Retssagen satte fokus på plejebørn og enlige mødres vanskelige og udsatte position og førte til en ændring af lovgivningen om plejebørn i 1923. Året efter indførtes loven om folkeregistrering. Endvidere blev der indført love om tilsyn af børn født uden for ægteskab og plejebørn, som var i kraft frem til 1965.
Overbys historie har givet inspiration til både litteratur, teater og musik. I 2024 blev den filmatiseret i den danske Oscar-nominerede film Pigen med nålen. (Læs mere..)
Uge 28, 2025
Krig er en tilstand af væbnet konflikt mellem samfund eller stater, en tilstand normalt kendetegnet ved ekstremt aggressive og voldelige handlinger, ødelæggelse og død. Krigsførelse er betegnelsen for de måder som krigshandlinger udføres på, hvad enten de udføres af regulære militære styrker eller mere irregulære militser. I total krig er krigsførelsen ikke begrænset til militære mål, men fører oftest til omfattende ødelæggelse og tab blandt civile. Det modsatte af krig er fred. Årsagerne til krig kan være et ønske om at erobre landområder, opnå adgang til råstoffer, historiske nationale stridigheder eller uoverensstemmelser om religion.
Krigsteoretikeren Carl von Clausewitz definerede i sit værk Vom Kriege krig som "en voldshandling for at påtvinge modstanderen vor vilje". For Clausewitz var denne modstander en anden stat, men senere i 1800-tallet anså man ud fra marxistisk-leninistisk krigsteori krigen som et instrument, der kan anvendes i klassekampen. I dag defineres krig mere generelt som et væbnet opgør mellem to eller flere parter. Visse forskere anser krig som et universelt og iboende træk ved den menneskelige natur, mens andre hælder til, at krig fremkaldes af særlige socio-kulturelle eller miljømæssige omstændigheder.
Verdenshistoriens mest dødelige krig er anden verdenskrig i midten af 1900-tallet med 60-85 mio døde, fulgt af de mongolske erobringer i 1200-tallet med op til 60 mio døde.
I 2013 døde 31.000 mennesker i krig, mens det i 1990 drejede sig om 72.000, og krig anses i begyndelsen af 2000-tallet for menneskehedens sjettestørste problem. Ud over tab af menneskeliv medfører krig sædvanligvis ødelæggelse af infrastruktur og økosystemer, fald i social velfærd, sult, omfattende flygtningestrømme væk fra krigsområdet og mishandling af krigsfanger og civile. (Læs mere..)
Uge 29, 2025
Knut Hamsun (1859-1952) var en af Norges fire nobelprisvindere i litteratur og en af de vigtige forfattere for moderne og ekspressionistisk litteratur. Hans gennembrud kom med romanen Sult i 1890, og Hamsun skrev i alt mere end 40 romaner samt skuespil og digtsamlinger. Forfatterskabet kan inddeles i tre faser, en "ny-romantisk" og stærkt subjektiv (1890-1898), en periode med afprøvning af forskellige genrer (1898-1912) og den afsluttende, socialkritiske fase med satiriske samfundsromaner.
Han blev født på gården Skultbakken i Vågå som Knut Pedersen, og i sin tidlige ungdom boede han mange forskellige steder, mens han havde en stribe forskellige stillinger. Dette gav stof til flere af hans romaner. I 1888 boede han en tid i København i yderste fattigdom, og det var her, han skrev Sult. Han omskrev bogen mindst fire gange frem til 1934, men romanen blev ikke i første omgang en succes. Det gjorde til gengæld Pan (1894) og Victoria (1898), og han blev efterhånden en kendt forfatter, der blev tildelt Nobelprisen i 1920.
Op gennem 1900-tallet var han meget tyskvenlig, og han sluttede sig til Quislings nationalsocialistiske parti Nasjonal Samling. Han blev mere og mere fysisk svækket, og efter en retspsykiatrisk observation efter anden verdenskrig undgik han en anklage om forræderi, men fik dog en stor bøde for sit NS-medlemsskab.
For nobelprispengene købte han godset Nørholm i Grimstad. Han var gift to gange, først med den fraskilte Bergljot Goepfert, og efter skilsmissen med skuespillerinden Marie Andersen. (Læs mere..)
Uge 30, 2025
Alfred North Whitehead (1861-1947) var en engelsk matematiker og filosof, som samarbejdede med Bertrand Russell om Principia Mathematica (1910-13).
Whitehead er mest kendt som grundlæggeren af den moderne procesfilosofi, som i dag bruges i en vifte af discipliner, bl.a. økologi, teologi, pædagogik, fysik, biologi, økonomi og psykologi.
I begyndelsen af sin karriere skrev Whitehead hovedsageligt om matematik, logik og fysik. Det var i den periode, han skrev trebindsværket Principia Mathematica i samarbejde med sin tidligere elev Bertrand Russell. Principia Mathematica anses for at være et af det tyvende århundredes vigtigste værker indenfor matematisk logik og er nummer 23 på Modern Librarys liste over de 100 vigtigste engelsksprogede fagbøger fra den tyvende århundrede.
I slutningen af 1910'erne skiftede Whiteheads interesse fra matematik til videnskabsteori, og senere til metafysik. Han udarbejdede et omfattende metafysisk system, der bryder radikalt med det meste af den vestlige filosofi. Whitehead argumenterede for, at virkeligheden består af begivenheder og ikke af materielle genstande, og at processer bedst kan defineres af deres relationer til andre processer. Hermed afviser han den teori at virkeligheden dybest set består af materiestykker, atomer, der findes uafhængigt af hinanden. Whiteheads filosofiske tekster, især Process and Reality, anses i dag for at have grundlagt procesfilosofien. Fordi Whitehead vil se verden som et væv af interrelaterede processer, som mennesket er en del af, har alle vores handlinger og valg konsekvenser for verden omkring os. Derfor anvendes Whiteheads filosofi i økologisk etik, blandt andet af John B. Cobb, Jr. (Læs mere..)
Uge 31, 2025
Ribe er en dansk by i Sydvestjylland med 8.367 indbyggere, beliggende i Esbjerg Kommune i Region Syddanmark. Ribe er Danmarks ældste by og fejrede sit 1300 års jubilæum i 2010. Byen ligger i et marskområde og har gennem historien været præget af oversvømmelser, da Ribe Å slynger sig gennem byen ad flere grene, før den gennem Kammerslusen når Vadehavet.
Ribe var allerede en handelsplads under vikingetiden, i begyndelsen af 700-tallet. Der blev bygget en kirke her i slutningen af 800-tallet - den tredjeældste kirke i Skandinavien - og i 948 blev der oprettet et bispesæde i byen. Ribe blev vigtig både for kirken og som handelscentrum og var i middelalderen blandt landets største byer. Da Ribe Å blev ufarbar for skibe i slutningen af 1600-tallet, gik det dog stærkt tilbage, og med Esbjergs grundlæggelse i 1868 blev byens industri også udfordret. I dag valfarter tusindvis af turister fra hele verden hvert år til byen for at opleve den gamle købstads atmosfære. Ribe Katedralskole har en poetisk tilknytning til den skolestue, der fandtes ved domkapitlet i 1145, og Ribe Domkirke står som et monumentalt centrum i det rige turistmiljø blandt restaurerede gademiljøer og flere museer, herunder to som beskæftiger sig med vikingetiden.
Blandt byens største virksomheder er Mineralvandsfabrikken Frem, som nu er en del af Royal Unibrew. Ribe ligger på jernbanestrækningen Bramming-Tønder-banen, og primærruterne 11 og 24 går via omfartsvejen om byen. (Læs mere..)
Uge 32, 2025
Ateisme er afvisning af eller fravær af tro på en eller flere guder. Der findes flere former for ateisme, blandt andet agnostisk ateisme, gnostisk ateisme, implicit ateisme og eksplicit ateisme.
Udtrykket ateist har historisk set været brugt om både ikke-tro og forkert tro (heterodoksi). Det blev oprindeligt brugt som en nedsættende betegnelse for enhver, der var i konflikt med etableret religion. Med udbredelsen af fritænkning, videnskabelig skepticisme og religionskritik har begrebet ateisme fået en mere specifik mening og bliver i højere grad brugt af ateisterne selv. Der er i denne forbindelse sket en udvikling fra en aktiv definition af begrebet (afvisning af eller afstandtagen fra Gudstro) til en mere passiv definition (fravær af gudstro, ikke-tro).
Der kan idømmes dødsstraf for ateisme i nogle lande, heriblandt Afghanistan, Saudi Arabien og Iran, men i de seneste år er den ikke blevet eksekveret. (Læs mere..)
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 4. august 2025 til 10. august 2025
Uge 33, 2025
En borg er en type befæstet struktur, som blev bygget i middelalderen. Normalt betragtes en borg som en privat befæstet bolig for en herre eller adelsmand. Dette adskiller sig fra herregårde, paladser og lignende, hvis formål primært var til fornøjelse. Over tid har begrebet også været anvendt om strukturer som voldsteder og hjem fra 1800- og 1900-tallet, der var bygget til at ligne borge. I løbet af middelalderen, hvor egentlige borge blev bygget, antog de mange forskellige former og egenskaber, selvom nogle kendetegn, såsom ringmure, skydeskår og faldgitter, var almindelige.
Borge i europæisk stil opstod i 800- og 900-tallet efter Det Carolingske Riges fald, som førte til, at dets territorium blev opdelt mellem individuelle hertuger og fyrster. Disse adelige byggede borge for at kontrollere det omkringliggende område, og borgene fungerede både offensivt og defensivt: de udgjorde en base, hvorfra man kunne iværksætte plyndringstogter, samtidig med at de tilbød beskyttelse mod fjender. Selvom deres militære oprindelse ofte fremhæves i borgforskning, fungerede disse bygninger også som administrative centre og magtsymboler. Borge i byområder blev brugt til at kontrollere lokalbefolkningen og vigtige færdselsårer, mens borge på landet ofte var placeret nær elementer, der var afgørende for lokalsamfundets liv, såsom møller, frugtbar jord eller en vandkilde.
Tidlige borge af jord og træ udnyttede ofte naturlige forsvarsmekanismer og manglede træk som tårne og skydeskår, og de var i stedet afhængige af et centralt keep. I slutningen af 1100-tallet og 1200-tallet opstod stenbaserede borge med elementer som tårne med fokus på flankerende beskydning. Mange nye borge fik en polygonal udformning eller benyttede koncentrisk forsvar – flere forsvarslag indeni hinanden, som alle kunne fungere samtidig og dermed maksimere borgens ildkraft. Ændringerne i forsvarsarkitekturen er inspireret af korstogene og romerske forter. Der opstod dog også elementer i borgarkitekturen, som var symbol på magt.
Selvom krudtet blev introduceret i Europa i 1300-tallet, havde det ikke nogen væsentlig indflydelse på borgbyggeri før 1400-tallet, hvor artilleri blev kraftigt nok til at gennembryde stenmure. Borge blev stadig opført helt ind i 1500-tallet, men nye teknikker til at modstå forbedret kanonild gjorde dem ukomfortable og uønskede som boliger. Som følge heraf gik egentlige borge af mode og blev erstattet af artilleribefæstninger som stjernefæstning uden civil administrativ funktion, og af châteauer eller landsteder, som ikke var til at forsvare. Fra 1700-tallet og fremvoksede en ny interesse for borge med opførelsen af kunstige borge som led i en romantisk genoplivning af gotisk arkitektur, men de havde ikke nogen militær funktion. (Læs mere..)
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 11. august 2025 til 17. august 2025
Uge 34, 2025
En intelligenskvotient (forkortet IQ) er en score, som stammer fra anvendelse af standardiserede tests beregnet til at vurdere den menneskelige intelligens. Forkortelsen IQ blev opfundet af psykologen William Stern fra den tyske term Intelligenz-Quotient, hans betegnelse for en scoringsmetode til intelligenstest. Definitionen af IQ angiver, at det hyppigst forekommende intelligensniveau i en population er normalfordelt omkring en gennemsnitlig værdi, typisk 100, og de øvrige værdier er fordelt med en standardafvigelse (mest anvendt er standardafvigelsen 15, og efter den skala har to procent af befolkningen en IQ på 130 eller derover).
Ifølge undersøgelser synes IQ-scorer i nogen grad at være forbundet med forældrenes økonomiske status og til en betydelig grad biologiske forældres IQ. Mens arvelighed af IQ er blevet undersøgt i næsten et århundrede, er der stadig debat om betydningen og effekterne af arvelighed.
IQ-scorer anvendes også ofte som indikatorer for uddannelsesmæssige resultater, arbejdspræstationer og indkomst. De bruges også til at studere IQ-fordelingen i populationer og korrelationen imellem IQ og andre variabler. Råscoren for flere forskellige befolkningers gennemsnitlige IQ har været stigende siden begyndelsen af det 20. århundrede med en hastighed, der kan skaleres til omkring tre IQ-points per årti, et fænomen kaldet Flynn-effekten. Undersøgelse af forskellige mønstre af stigninger i delprøve-scoringer kan også oplyse aktuel forskning i den menneskelige intelligens.
IQ-scorer anvendes også til at vurdere graden af udviklingshæmning i individer, hvor en IQ på under 70 typisk ses som et tilfælde af lettere debilitet. Der er sociale foreninger til folk med IQ-scorer i et specifikt interval, såsom Mensa, der kun optager folk med en IQ i de øverste to procent. (Læs mere..)
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 18. august 2025 til 24. august 2025
Uge 35, 2025
Falsters historie er fortællingen om udviklingen på Falster siden oldtiden og dermed en kombination af de forhold, som øen har tilfælles med hele Danmarks historie, og de forhold, der er særlige for øen - og ofte naboøen Lolland - i forhold til det øvrige Danmark.
Oldtiden er synlig gennem monumentale gravhøje og stendysser – især i Halskov Vænge – og fund viser, at øen har været beboet gennem hele forhistorien. I middelalderen udviklede øen en selvstændig identitet med opførelsen af Nykøbing Slot og etableringen af Stubbekøbing og Nykøbing Falster som købstæder
Falsters placering i Østersøen har givet den strategisk betydning i både fredstid og krig. Øen har været et vigtigt handelsknudepunkt fra vikingetiden og frem og har flere gange været skueplads for militære begivenheder, ikke mindst i middelalderen og under anden verdenskrig. Falster er samtidig lavtliggende og blev hårdt ramt af stormfloden 1872, hvilket førte til omfattende digebyggeri og landindvinding – en vigtig del af øens tekniske og landbrugsmæssige udvikling.
Falster har gennem århundreder været præget af landbrug med nogle af landets mest frugtbare jorder sammen med naboøen Lolland. Særligt i 1800-tallet fik dyrkningen af sukkerroer stor betydning, hvilket kulminerede med opførelsen af Nykøbing Falster Sukkerfabrik i 1884. Det øgede behov for arbejdskraft førte til tilstrømning af sæsonarbejdere – især polske landarbejdere fra slutningen af 1800-tallet. Øen var samtidig præget af store herregårde som Corselitze, men andelsbevægelsens fremmarch fra 1880’erne gav småbønderne større indflydelse og styrkede et lokalt engagement i forenings- og erhvervsliv.
Efter 1945 gennemgik Falster en kraftig modernisering. Landbruget blev mekaniseret, industrien udvikledes, og turismen voksede, især omkring Marielyst og andre kystområder. Samtidig blev Falster i stigende grad afhængig af pendling og infrastrukturforbindelser, herunder Storstrømsbroen og motortrafikvejen mod Sjælland. (Læs mere..)
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 25. august 2025 til 31. august 2025
Uge 36, 2025
Fuglesang er i daglig tale fuglestemmer. Ornitologisk set deles fuglestemmer i sang og kald, hvor sangen er de lyde, der anvendes ved forsvaret af et territorium eller for at tiltrække en mage, mens de ofte simplere kald f.eks. anvendes som kontaktlyd mellem individer i flokke. Fuglesang udføres oftest af hannen i yngletiden og er specifik for den enkelte fugleart. Visse fugle er i stand til at efterligne andre fuglestemmer. Eksempler på dette er stæren og papegøjen, der endda kan efterligne mennesker.
Fuglesangen udføres oftest fra en høj sangpost, hvor sangen kan høres langt omkring. Sangen kan også udføres flyvende i såkaldt sangflugt, hvilket f.eks. ses hos sanglærken, der lever i åbent land og er i besiddelse af en langvarig sang, der foredrages højt over jorden på svirrende vinger.
Fuglesang kan defineres i forhold til fuglens andre stemmer. Nogle definerer kun fuglesang som de fuglestemmer, der anvendes ved blandt andet pardannelsen og som samtidig har en vis længde og kompleksitet. Andre bruger kun fuglestemmens funktion som basis, således at også korte lyde som duers kurren eller ikke-vokale lyde som spætters trommen og dobbeltbekkasinens brægen betragtes som sang. Atter andre kræver at fuglestemmen skal kunne beskrives som sammensat af temaer og have en regelmæssig opbygning ligesom musik for at kunne kaldes sang.
Indenfor ornitologi anvendes oftest den brede definition, hvor sangen blot defineres ud fra sin funktion indenfor territoriehævdelse og pardannelse. (Læs mere..)
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 1. september 2025 til 7. september 2025
Uge 37, 2025
Skagen ligger i Vendsyssel og er Danmarks nordligste by. Byen har 7.394 indbyggere og er beliggende i Frederikshavn Kommune under Region Nordjylland. Den er desuden bycentrum i Skagen Sogn. I dette nordligste område af Jylland kan man blandt andet se Den tilsandede kirke og besøge Grenen, der skiller Skagerrak fra Kattegat.
Skagen er en udpræget turistby, der først og fremmest er kendt for sin særprægede natur og for Skagensmalerne. Sidstnævnte var en gruppe danske kunstmalere med P.S. Krøyer samt Anna og Michael Ancher i spidsen, der fandt områdets naturlige lys så specielt og spændende, at de bosatte sig på Jyllands nordspids og skabte en række mesterværker indenfor malerkunst. Mange af disse kan i dag ses på Skagens Museum.
Skagen er ligeledes kendt for sin fiskerihavn og for den årlige Skagen Festival, der fandt sted første gang i 1971.
Den traditionelle farve på husene er speciel (skagengul), og karakteristisk er de hvide kanter på tagstenene. (Læs mere..)
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 8. september 2025 til 14. september 2025
Uge 38, 2025
London Calling er det tredje studiealbum af det britiske punk-rockband The Clash. Albummet blev udgivet i Storbritannien 14. december 1979 på CBS Records og i USA i januar 1980 på Epic Records. London Calling er et post-punkalbum, der indeholder en række forskellige stilarter, herunder punk, reggae, rockabilly, ska, New Orleans-R&B, pop, lounge jazz og hård rock. Albummets tekster omhandler social utilpassethed, arbejdsløshed, racekonflikter, stofmisbrug og ansvaret forbundet med at blive voksen.
Albummet blev rost af en enig musikpresse og er i 2003 optaget som nummer otte på magasinet Rolling Stones liste over verdens 500 bedste album London Calling nåede top ti i Storbritannien og albummets første single, titelsangen "London Calling" nåede top-20.
The Clash havde på en turné i USA i 1979 haft opvarmningsnavne som rhythm and bluesmusikerne Bo Diddley, Sam & Dave og musikere fra andre genrer end den punkmusik, der var bandets udgangspunkt. Denne oplevelse var med til at forandre deres egen musik, så London Calling blev anderledes i udtrykket og var med til at grundlægge post-punken.
Albummets cover er lavet på basis af et fotografi af bandets bassist, Paul Simonon, der smadrer sin bas under en koncert. Billedet er lidt uskarpt, og fotografen, Pennie Smith, kunne ikke lide det, men det kunne orkesteret og den grafiske designer, Ray Lowry, der tilføjede titlen ned langs venstre side ("London" i lyserødt) og hen langs bunden ("Calling" i grønt). Coveret er siden blevet kåret som et af de ti bedste albumcovere gennem tiden. (Læs mere..)
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 15. september 2025 til 21. september 2025
Uge 39, 2025
Puddel er en hunderace fra Tyskland. Den fås i fire størrelser: toypuddel, dværgpuddel, mellempuddel og storpuddel, der alle tilhører hundegruppen selskabshunde. I en undersøgelse blev puddelen udnævnt til verdens tredjemest populære hunderace. I USA toppede pudlen listen over de mest populære hunderacer 1960-1982.
Pudlen var oprindeligt en vandapporterende jagthund. Den er også blevet brugt som en trøffelhund og cirkushund, men nu bruges den primært som familiehund. Racen har en lang historie, som er fælles med vandhunde; det tyske ord puddelhund er oprindelig en oversættelse af det latinske canis aquaticus. Der er forskellige teorier om denne hundetypes oprindelse, men det menes, at den opstod et sted i Middelhavsområdet engang i løbet af middelalderen. Pudlen og andre vandhunde er rigeligt afbilledet siden 1400-tallet. I skrifter kan de spores tilbage til 1200-tallet, men er første gang beskrevet i 1500-tallet. Pudlen var oprindeligt tofarvet.
Pudlen er kendt for sin intelligens og sit muntre gemyt. Den er lærenem og er succesfuld i flere former for hundesport såsom agility, lydighed og brugsprøvegrenene søg og spor.
Racen er let at kende på sin krøllede, uldne pels, som findes i forskellige ensfarvede og tofarvede varianter. Den har traditionelt været løveklippet, men findes også med en række andre frisurer. Pudler, der ikke deltager i udstillinger, er generelt trimmet i let og ikke-plejekrævende hverdagsfrisurer. Pudlen skal være harmonisk og velproportioneret, med en let og fjedrende gang, en hund uden fremavlede ekstreme bevægelser. De små varianter har samme standard som de store og må ikke have karakter af dværgvækst. Pudlen regnes som en forholdsvis sund race.
Pudlen er undertiden blevet forbundet med trolddom og magi. Mest kendt er pudlen i Goethes Faust, som bliver til Mephistopheles. Det er herfra udtrykket pudlens kerne kommer. (Læs mere..)
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 22. september 2025 til 28. september 2025
Uge 40, 2025
Christian 10. (1870-1947) var konge af Danmark fra 1912 til sin død i 1947 og konge af Island fra 1918 til 1944.
Han var søn af Frederik 8. og den tredje danske konge af den Glücksburgske (Lyksborgske) slægt. Christian 10.s valgsprog var Min Gud, mit Land, min Ære.
Christian blev gift med Alexandrine af Mecklenburg-Schwerin i 1898, og parret fik to sønner: Frederik (senere kong Frederik 9.) og Knud. Ved hans fars død overtog han den danske trone, og sammen med sin dronning gjorde han en dyd ud af at besøge alle dele af kongeriget, herunder Grønland, Færøerne og Island. Kongehusets tradition med at tage på sommertogt med kongeskibet blev indført af Christian 10. og Alexandrine.
Christian var sammen med regeringen aktiv i at holde Danmark uden for 1. verdenskrig. Under Påskekrisen i 1920 afskedigede han – i modstrid med Folketingets ønske – Ministeriet Zahle i håb om at få et nyvalg og derved få en større bid af Nordslesvig, herunder Flensborg. Kuppet blev dog afværget, og ved Genforeningen blev Christian igen nationalt samlingspunkt, da han red over grænsen ved Taps på en hvid hest og mødte sønderjyderne på Dybbøl.
Under den tyske besættelse af Danmark under 2. verdenskrig blev Christian i udlandet et symbol på den danske eftergivende holdning til nazismen, men han blev efterhånden meget populær i befolkningen på grund af sine daglige ture til hest rundt i København, og han fik efter krigen tilnavnet "Rytterkongen". (Læs mere..)
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 29. september 2025 til 5. oktober 2025
Uge 41, 2025
Genforeningen i 1920 betegner Sønderjyllands (Nordslesvigs) overgang fra tysk til dansk herredømme 15. juni 1920.
I første halvdel af 1800-tallet var der opstået en strid om, hvorvidt Slesvig var tysk eller dansk. Efter krigen i 1864 måtte Danmark afstå hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg til Preussen og Østrig. Ved Pragfreden blev der indsat en bestemmelse om, at indbyggerne i Nordslesvig ved lejlighed kunne få lov til at stemme om, hvorvidt de ville høre til Danmark eller Preussen, hvilket Preussen dog ophævede i 1879. Derefter var der umiddelbart intet håb om en ændring af det statslige tilhørsforhold. Ved Optant-konventionen i 1907 anerkendte Danmark endelig dette forhold.
I oktober 1918 var Tysklands militære nederlag i 1. verdenskrig en realitet. Versailles-freden i 1919 bestemte, at der skulle afholdes en folkeafstemning i Slesvig i to omgange, en i Nordslesvig og en i Mellemslesvig. De tyske myndigheder skulle rømme området indtil syd for linjen Slesvig-Husum, hvilket dog kun skete delvis i den sydlige del. En international kommission, Commission Internationale de Surveillance du Plebiscite Slesvig (CIS), bestående af medlemmer fra Frankrig, England, Norge og Sverige overtog administrationen, og franske tropper besatte området. Den internationale kommission planlagde og gennemførte afstemningerne i de to zoner.
Resultatet af afstemningerne gav, at zone et (Nordslesvig) fik et klart dansk flertal, mens zone to (Mellemslesvig) fik et klart tysk flertal. Derpå underskrev de to lande aftale om genforeningen af Nordslesvig til Danmark, og området blev officielt dansk 15. juni samme år. Kong Christian 10. red derpå over den gamle grænse som symbol på genforeningen 10. juli. (Læs mere..)
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 6. oktober 2025 til 12. oktober 2025
Uge 42, 2025
Den dansk-hanseatiske krig (1361-1370) var både en handels- og en territorial konflikt, hovedsageligt mellem kongeriget Danmark, ledet af Valdemar Atterdag, og Hanseforbundet, som blev ledet af den rige og magtfulde handelsby Lübeck. Selvom de første år af krigen resulterede i flere danske sejre og endda førte til en fordelagtig våbenhvile for Danmark i 1365, genoptog Hanseforbundet fjendtlighederne sammen med flere allierede, rasende over vilkårene for våbenhvilen, og lykkedes med at besejre danskerne.
Krigen blev udløst af den danske erobring af Gotland og spredte sig hurtigt til alle territorier, hvor Danmark og Hanseforbundet havde modstridende krav. Skåne og Øresund, samt flere kysthavne tilhørende Danmarks allierede Norge, blev angrebet og plyndret, og selv den danske hovedstad København blev hærget. Den resulterende fredsaftale, underskrevet i Stralsund, sikrede Hanseforbundets position som en stormagt i Nordeuropa.
Den dansk-hanseatiske krig opdeles i to faser: Den første begyndte med Danmarks erobring af Gotland og sluttede med freden i Vordingborg, som sikrede en skrøbelig våbenhvile mellem parterne. Den anden fase blev indledt med Hanseforbundets genoptagelse af fjendtlighederne mod Danmark og sluttede med traktaten i Stralsund i 1370. (Læs mere..)
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 13. oktober 2025 til 19. oktober 2025
Uge 43, 2025
Mykines er den vestligste ø og bygden af samme navn på Færøerne. Bygden Mykines er den eneste samlede bebyggelse på øen. Indtil slutningen af 2004 udgjorde øen en selvstændig kommune, men er nu sammenlagt med Sørvágur kommune.
Mykines har et areal på 9,6 km², hvortil kommer en række skær og holme, heriblandt Mykineshólmur, der er den vestligste del af øen. Omkring 1925 havde Mykines ca. 180 indbyggere, men på grund af øens isolerede beliggenhed er den langsomt blevet affolket, så der i 2025 er 13 fastboende på øen. I sommermånederne vender mange dog tilbage og bebor forfædrenes bygd igen.
Der findes ingen biler på øen. Om sommeren er der regelmæssig færgeforbindelse fra Sørvágur, mens der hele året er helikopterforbindelse med Atlantic Airways til lufthavnen på Vágar. Mykines er på grund af det barske vejr ofte afskåret fra omverdenen, og stærk brænding og tåge forhindrer ofte både færgen og helikopteren i at komme frem.
Mellem Mykines og Mykineshólmur er der en 35 m lang gangbro, og på holmen ligger Mykines Fyr, der tidligere var bosted for fyrpasseren, men efter fyrets automatisering er fyrmesterboligen nu ubeboet.
Mykines og Mykineshólmur udgør et vigtigt yngleområde for havfugle som mallemuk, lunde og ride. (Læs mere..)
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 20. oktober 2025 til 26. oktober 2025
Uge 44, 2025
Piktere var et keltisk folkeslag, der boede på Storbritannien nord for Forth–Clyde-halvøen inden vikingetiden og i den tidlige middelalder. Hvor de boede og detaljer om deres kultur kan udledes af tidlige middelalderlige tekster og piktiske stenmonumenter, der er bevaret. Deres territorier omtales som "Piktland" af moderne historikere. Oprindeligt bestod området af flere forskellige høvdingedømmer, men fra 600-tallet blev det domineret af det piktiske kongerige Fortriu. Termen Picti optræder i skrevne kilder som et exonym fra slutningen af 200-tallet, men blev anvendt som endonym i slutningen af 600-tallet under Verturian-perioden. Dette varede i 160 år, indtil Alpínid-dynastiet overtog, og det piktiske kongerige blev slået sammen med Dál Riata og dannede kongeriget Alba. Konceptet med et "piktisk kongedømme" fortsatte i nogle få årtier, indtil det helt blev opgivet som en moderne betegnelse for Caustantín mac Áeda regeringstid.
Tidlige middelalderlige kilder beskriver et særskilt piktisk sprog, der menes at have været et økeltisk sprog, men blev gradvist erstattet af mellemgælisk fra 800-tallet og frem. Pikterne antages at være nedstammet fra kaledoniere og andre jernalderstammer, der nævnes af romerske historikere eller på et verdenskort fremstillet af Ptolemæus.
Det piktiske samfund var typisk for mange samfund i den tidlige middelalders Nordeuropa og har mange paralleller til nabogrupper. Arkæologiske fund har givet viden om deres kultur. Der er kun bevaret ganske få eksempler på nedskrevent piktisk, og størstedelen af deres historie kendes derfor fra eksterne kilder, inklusive Bedas Historia ecclesiastica gentis Anglorum og irske annaler.
Et af de største fysiske vidnesbyrd om pikternes eksistens er de piktiske sten, der er monumentale steler, som findes flere steder i Skotland. Desuden findes der også rester af piktere i blandt andet Old Scatness.
Blandt arkæologiske fund fra pikterne og andre genstande med piktisk kunst er Rogartbrochen, St Ninian's Isle-skatten og Whitecleuchkæden nogle af de mest berømte. De piktiske sølvgenstande fra Norrie's Law-skatten, der stammer fra 500-tallet, er den største samling piktisk sølv, der er fundet. (Læs mere..)
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 27. oktober 2025 til 2. november 2025
Uge 45, 2025
Vild med dans er et dansk tv-program og dansekonkurrence, der blev sendt første gang i 2005 på TV 2. Programmet er den danske udgave af det britiske tv-program og dansekonkurrence Strictly Come Dancing og er en del af det internationale tv-koncept Dancing with the Stars, hvor en kendt personlighed parres med en professionel dansepartner og skal konkurrere mod andre par i hovedsageligt standard- og latin-danse. Parrene bedømmes efter hver dans af et hold af dommere, som giver point mellem 1-10, og sammenholdt med seernes stemmer (gennem sms-afstemninger) besluttes det hvilket par, der skal forlade programmet. I finalen kåres ét par som vinder; den første sæson blev vundet af skuespiller Mia Lyhne og danser Thomas Evers Poulsen.
Efter at dommerpanelet i de første tyve sæsoner bestod af fem personer har Marianne Eihilt, Sonny Fredie-Pedersen og Lene James Mikkelsen været alene om opgaven i 2024 og i den aktuelle sæson. Tidligere har blandt andet Jens Werner, Anne-Margrethe Laxholm|Anne Laxholm, Britt Bendixen, Allan Tornsberg og Nikolaj Hübbe været blandt dommerne.
Programmets værter er Martin Johannes Larsen og Cilia Trappaud, mens Andrea Elisabeth Rudolph, Claus Elming, Christiane Schaumburg-Müller og Sarah Grünewald tidligere har været værter.
Sæsonens ti par annonceres i juli-august, mens selve programmet løber over ti uger i løbet af efteråret. Den professionelle danser skal hver uge lære den kendte en ny dans i standard- eller latin-genren, som skal fremføres live foran dommere og publikum, og hvor sværhedsgraden og dommernes forventningerne vokser hver uge. Den nuværende 22. sæson af Vild med dans er annonceret til at være den sidste nogensinde. (Læs mere..)
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 3. november 2025 til 9. november 2025
Uge 46, 2025
Mette Frederiksen (født 1977) er en dansk politiker, der har været folketingsmedlem siden 2001 og Danmarks statsminister siden 2019. Siden juni 2015 har hun desuden været formand for Socialdemokratiet.
Hun blev valgt til Folketinget første gang i 2001 og blev første gang minister (beskæftigelsesminister) i Regeringen Helle Thorning-Schmidt I. Hun blev senere justitsminister, og ved sin tiltrædelse som statsminister i 2019 blev Frederiksen, i en alder af 41 år, den yngste person nogensinde til at besidde embedet. Ved folketingsvalget i 2019 fik hun 43.489 personlige stemmer, hvilket gjorde hende til den kandidat med flest stemmer på landsplan.
Hendes første regering var en socialdemokratisk étpartiregering med støtte fra venstre side af Folketinget, men efter valget i 2022 dannede hun en SVM-regeringen sammen med Moderaterne og Venstre. Hun var således statsminister under coronapandemien og derfor øverste ansvarlig for minksagen.
Frederiksen har modtaget flere hæderspriser, herunder Nina Bang-Prisen, Peter Sabroe Klubbens Hæderspris samt Ting-Prisen. Hun har desuden været medforfatter til bøgerne Epostler (2003) og Fra kamp til kultur (2004). (Læs mere..)
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 10. november 2025 til 16. november 2025
Uge 47, 2025
Tønder-sagen er Danmarkshistoriens mest omtalte sag om seksuelt misbrug af børn i nyere tid. En 46-årig mand med bopæl i Tønder Kommune udlånte og udlejede i 2005 sin ældste datter, født 1994, til en række fremmede mænd, som begik seksuelle overgreb mod pigen. Sagen blev optrevlet, da politiet i Sønderborg den 4. august 2005 modtog et anonymt tip, som førte til en undersøgelse af Tønder-pigernes forhold. Knap tre uger senere, den 24. august 2005, blev faren anholdt, og først da blev de to piger tvangsfjernet fra hjemmet – selvom offentligt ansatte og almindelige borgere tidligere havde indsendt mindst 14 underretninger med mistanke om omsorgssvigt, og offentlige instanser tidligere, uden resultat, havde holdt op mod 30 møder om forholdene i hjemmet.
Daværende socialminister Eva Kjer Hansen ville fire måneder efter sagens afsløring i 2005 ikke uddele kritik af Løgumkloster Kommune, fordi "der ikke er tilstrækkeligt belæg for at påtale deres faglige håndtering af sagen". Tønder Kommune, som familien flyttede til i 2004, fik ministerkritik, og en kommunal chef blev fyret. Familien var bosiddende i Tønder Kommune ved efterforskningens begyndelse, selvom misbruget også foregik da familien boede i Løgumkloster Kommune. Siden forældrene blev anholdt, blev der foretaget yderligere 14 anholdelser, og inklusiv faren fik de 15 mænd sammenlagt 45 års fængsel for at misbruge pigen. Pigen var da 10-11 år.
Senere kom det frem, at faren havde misbrugt både sin ældste og yngste datter. Han blev dømt for incest, voldtægt af mindreårige og for blufærdighedskrænkelse, hvilket i 2007 resulterede i en dom på 10 års fængsel. Moderen fik en tidsubegrænset behandlingsdom for medvirken til faderens incest.
De to piger fik en erstatning på samlet set 1.215.000 kr. Den ældste piges erstatning var på i alt 880.000 kroner, mens den yngste fik knap 320.000 kroner i erstatning. I 2014 betalte Tønder Kommune en godtgørelse på 300.000 kroner til den ældste pige og anerkendte dermed svigtet af pigen gennem hendes barndom.
Tønder-sagen har været beskrevet i bøger og dokumentarprogrammer, og så er filmen Himlen falder fra 2009 direkte inspireret af sagen. (Læs mere..)
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 17. november 2025 til 23. november 2025
Uge 48, 2025
Jul er en årlig højtid for fejring af Kristi fødsel og midvinter. Selve juledag er traditionelt fastsat til den 25. december og er en helligdag. I Danmark påbegynder den evangelisk-lutherske kirke fejringen af jul aftenen før juledag (juleaften, den 24. december). Liturgisk set er juledag en højtid.
Juletiden i folkelig forstand omfatter i Danmark tiden fra lillejuleaften (23. december) til 2. juledag (26. december). Forud for julen ligger advent, som er en stille forberedelsestid, der starter fjerde søndag før juledag. Liturgisk set ligger juletiden fra den 24. december om aftenen til og med helligtrekongersdag den 6. januar.
I de tidligste skriftlige vidnesbyrd beskrives julefejringen med udtrykket "at drikke jul", der stammer fra førkristen tid. Vikingetidens jul indbefattede fejringer med store mængder mad og mjød. Som et led i indførslen af kristendomme i Norden lod kirken hedningene beholde deres æde- og drikkegilde, men overtalte dem til at drikke for Jesusbarnet og ikke for Odin og Thor.
Selve ordet "jul" stammer fra den førkristne tid i Norden. Ordet brugtes som en betegnelse for nogle fester, der blev afholdt om vinteren. Den nøjagtige datering af de førkristne julefester er uklar og omdiskuteret blandt forskere. Nogle forskere mener, at de foregik i januar, hvor dagene igen begyndte at blive længere, mens andre forskere mener, at de foregik omkring solhverv i december. (Læs mere..)
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 24. november 2025 til 30. november 2025
Uge 49, 2025
Juletraditioner omfatter en lang række traditioner, skikke, religiøse ritualer og folklore, der bliver associeret med fejring af julen. Mange af disse traditioner varierer fra land til land og også fra region til region, mens andre er mere universelle og bliver praktiseret på samme måde over hele verden.
Traditioner som bliver associeret med julehøjtiden har mange forskellige oprindelser og er meget forskelligartede. Nogle traditioner har udelukkende en kristen religiøs karakter og stammer fra denne religion, mens andre har en hedensk oprindelse, mens andre igen er mere kulturelle eller sekulære, og de kan være opstået uden for kristendommens indflydelse. Juletraditioner har ændret og udviklet sig meget siden jul oprindeligt blev vedtaget som en højtid, og fejringen kan blive meget påvirket af tidspunktet og området, hvor den foregår.
Blandt de typiske danske juletraditioner er juletræet, som er et grantræ pyntet med lys og pynt som hjerter, kræmmerhuse og glimmer samt en stjerne i toppen. Julegaver lægges ofte under juletræet juleaften, inden de deles ud og pakkes op. Andre danske juletraditioner omfatter forskellige madvarer, herunder julesmåkager og -slik, samt musik, teater og film med relation til julen. Nisser og julemanden er folkelige figurer, der associeres til julen. (Læs mere..)
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 1. december 2025 til 7. december 2025
Uge 50, 2025
Wikipedia:Ugens artikel/Uge 50, 2025
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 8. december 2025 til 14. december 2025
Uge 51, 2025
Wikipedia:Ugens artikel/Uge 51, 2025
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 15. december 2025 til 21. december 2025
Uge 52, 2025
Wikipedia:Ugens artikel/Uge 52, 2025
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 22. december 2025 til 28. december 2025