Wikipedia:Ugens artikel/Uge 23, 2019

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Københavns Universitets hovedbygning på Frue Plads.

Københavns Universitet er det ældste universitet og forskningsinstitution i Danmark. Det blev oprettet i 1479 som et studium generale og er den næstældste institution for højere uddannelse i Skandinavien efter Uppsala Universitet (1477). Universitetet havde i 2017 over 38.000 studerende fordelt på knap 22.000 bachelorstuderende og knap 17.000 masterstuderende samt godt 3.000 Ph.d.-studerende. Der var knap 9.000 ansatte fordelt nogenlunde ligeligt mellem akademisk og administrativt personale. Universitetet har fire campusser i og omkring København, og hovedkvarteret ligger i Indre By. De fleste kurser undervises på dansk, men mange kurser tilbydes også på engelsk og nogle få på tysk. Universitet har flere tusinde udenlandske studerende, hvoraf omkring halvdelen kommer fra Norden.

Københavns Universitet er medlem af International Alliance of Research Universities (IARU), sammen med bl.a. University of Cambridge og Yale University, og af League of European Research Universities (LERU). Academic Ranking of World Universities rangerede i 2018 universitet som det bedste i Skandinavien og det 29. bedste i verden, I oktober 2018 var der 39 personer med tilknytning til universitet som nuværende eller tidligere alumner, fakultetsansatte og forskere, der har modtaget en nobelpris, og én person havde modtaget Turing-prisen. (Læs mere..)