Wikipedia:Ugens artikel/Uge 25, 2014

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Overview of Trondheim 2008 03.jpg

Trondheim (tidligere Nidaros og Trondhjem) er en bykommune i Sør-Trøndelag og den tredjemest folkerige kommune i Norge med sine 181.513 indbyggere. Kommunen fik sin nuværende udstrækning i 1964, da Trondheim blev slået sammen med nabokommunerne Byneset, Strinda, Tiller og Leinstrand. Byens centrum (Midtbyen) ligger mellem Nidelven og Trondheimsfjorden. Kommunen grænser i øst mod Malvik, i syd mod Selbu, Klæbu og Melhus og mod Rissa og Leksvik i Trondheimsfjorden.

Byen blev ifølge sagafortællinger etableret af Olav Tryggvason i 997 og var Norges hovedstad mellem 1030 og 1217 (som den anden i rækken). Byen fejrede sit 1000-årsjubilæum i 1997.

Trondheim er administrationscentrum for Sør-Trøndelag fylke og et etableret regionscenter for hele Midt-Norge. Trondheim huser blandt andet landets næststørste universitet (NTNU), Nidarosdomen, Kristiansten fæstning, St. Olavs Hospital, Trondheim Kunstmuseum og Rockheim. (Læs mere..)