Wikipedia:Ugens artikel/Uge 27, 2018

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Bipolar affektiv lidelse er karakteriseret ved bratte skift i humøret.

Bipolar affektiv sindslidelse eller maniodepressiv sindslidelse er en psykisk sygdom som periodevis forhøjer stemningslejet til mani eller den lettere hypomani. Samme personer rammes som regel også af alvorlige depressioner, men symptomer på depression kan også forekomme i maniske perioder. Alternativt kan episoderne være blandede med intensive og hurtige skift mellem disse.

Symptomerne bliver som regel værre med tiden. Uden behandling risikerer den syge kroniske funktionsnedsættelser. Med forebyggende medicinering er prognosen god. Mange er symptomfrie i flere årtier og mellem sygdomsperioderne (neutralt stemningsleje) fungerer personen som regel normalt. Forløbet påvirkes af ydre faktorer som miljø og stress. Mellem 1 og 3 procent af befolkningen rammes af bipolar lidelse. Mange rammes første gang når de er mellem 15 og 30 år. Grunden er ikke fuldt ud belyst, men arvelige og sociale belastninger regnes for de vigtigste riskofaktorer. Bipolar lidelse og skizofreni har til dels en fælles genetisk baggrund. Bipolar lidelse er lige udbredt hos mænd og kvinder, men flere kvinder end mænd rammes af unipolare depressioner.

Lidelsen deles op i bipolar I, bipolar II, cyklotymi eller rapid cyckling og andre typer alt efter hvordan stemningslejet forandres. Hypomani kendetegner type II, som forholdsvist sjældent udvikler sig til type I med alvorlige manier. Hypomanier går ofte hånd i hånd med en følelse af opstemthed og velbefindende. Alvorlige manier fører ofte til hospitalsindlæggelse og psykoser. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) vurderede i 2004 bipolar lidelse til at være den 12. mest udbredte af de 20 mest invaliderende sygdomme. (Læs mere..)