Wikipedia:Ugens artikel/Uge 34, 2014

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Nykøbing Falster er en gammel købstad og den største by på Falster med 16.446 indbyggere (2011). Byen er forbundet med Tingsted på Falster og via Frederik d. 9's Bro med SundbyLollandssiden. Nykøbing Falster er hovedby i Guldborgsund Kommune i Region Sjælland. Byen er i dag et uddannelses-, handels- og industrimæssigt centrum for Lolland og Falster.

Blandt byens vartegn er Klosterkirken (ca. år 1500) og byens vandtårn (1908). Byens største attraktion er oplevelses- og forsøgscentret Middelaldercentret. Byen rummer desuden mange andre kulturtilbud i form af teatre, festuge og sportsforeninger.

Nykøbing Falster er knudepunkt for offentlig transport på Lolland og Falster i form af tog- og busforbindelse til København, Tyskland og omkringliggende byer. Fra Nykøbing er der 23 kilometer til Gedser, 27 til Maribo, 31 til Vordingborg, 41 til Rødbyhavn, 52 til Nakskov og 123 til København. (Læs mere..)