Wikipedia:Ugens artikel/Uge 38, 2008

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Libyens nationalvåben

Libyen er et land i Nordafrika. Det ligger med middelhavskysten i nord, og grænser mod Egypten i øst, Sudan i sydøst, Tchad og Niger i syd, og Algeriet og Tunesien i vest. Libyen er med sine 1,8 millioner km² Afrikas fjerdestørste land målt i areal, og det 16. største i verden. Af Libyens 5,7 millioner indbyggere bor 1,7 millioner i hovedstaden Tripoli. Landet er traditionelt inddelt i Tripolitanien, Fezzan og Cyrenaika. Libyen har tredjestørste BNP (KKP) pr. indbygger i Afrika, kun Seychellerne og Sydafrika har højere. En vigtig årsag til dette er landets store oliereserver, samt lav befolkningstal. Libyen bliver ledet af Muammar al-Gaddafi, hvis udenrigspolitik ofte har bragt ham i konflikt med den vestlige verden og andre afrikanske landes regeringer. Libyen har imidlertid opgivet sit atomvåbenprogram i 2003, og Libyens relationer til omverdenen er for tiden mindre betændt. Libyens flag er det eneste nationalflag i verden med kun én farve og uden nogen form for mønster, symboler eller andre detaljer. Læs mere