Wikipedia:Ugens artikel/Uge 46, 2019

Deinosuchus er en uddød slægtning til alligatoren, der levede fra omkring 80 til 73 millioner år siden. De første rester blev først fundet i North Carolina, USA, i 1850'erne, og arten blev navngivet og beskrevet i 1909. Yderligere fragmenter blev fundet i 1940'erne, og var senere indarbejdet i en indflydelsesrig, men upræcis rekonstruktion ved American Museum of Natural History. Kendskabet til Deinosuchus er stadigvæk ufuldstændig, men bedre kranielt materiale fundet i de seneste år har udvidet den videnskabelige forståelse af denne massive jæger.

Selvom Deinosuchus var langt større end moderne krokodille eller alligator, omkring 12 meter lang, og vejede op til 8,5 ton, var den forholdsvis identisk med dens mindre slægtninge. Den havde store, robuste tænder, der var bygget til at knuse byttet, og dens ryg var dækket med tykke, halvkugleformede osteodermer.

Deinosuchus-fossiler er blevet fundet i ti delstater i USA og i det nordlige Mexico. Den levede på begge sider af Western Interior Seaway og var en opportunistisk jæger i kystregionerne ved den østlige del af Nordamerika. Deinosuchus var muligvis i stand til at dræbe og æde store dinosaurer. Der er også en stor sandsynlighed for at den har levet af havskildpadder, fisk og andre byttedyr. (Læs mere..)