Wikipedia:Ugens artikel/Uge 47, 2018

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Akademisk Boldklub Gladsaxe (forkortet AB) er en dansk fodboldklub fra den københavnske forstad Gladsaxe, som spiller i Danmarksturneringens 2. division. Klubben blev stiftet den 26. februar 1889 ved en sammenslutning af da:Fredericia Studenternes Kricketklub og da:Polyteknisk Boldklub. AB har vundet det danske mesterskab i fodbold ni gange, det københavnske mesterskab i fodbold otte gange, landspokalturneringen én gang og Københavns pokalturnering seks gange, og klubben er dermed en af de mest vindende i dansk fodbold.

Klubben har trænings- og klubfaciliteter i Bagsværd nord for København og afvikler sine hjemmekampe på Gladsaxe Stadion. Siden stiftelsen har AB spillet i grønne og hvide klubdragter og haft en ugle som maskot.

AB er blandt de ældste fodboldklubber i Danmark og er oprindeligt fra København. Her havde klubben 1903–1922 træningsanlæg på TagensvejØsterbro. I perioden 1923–1965 havde klubben træningsanlæg på Nørre AlléNørrebro. I 1965 rykkede AB til Gladsaxe, hvor klubben i dag hører til. Størstedelen af klubbens titler blev vundet i tiden i København, især i 1890'erne og i 1940'erne.

Klubben var med til at stifte DBU i 1889 og har i tidens løb opfostret mange fodboldspillere, som har spillet på det danske landshold, herunder Harald Bohr, Karl Aage Hansen, Knud Lundberg, Kresten Bjerre og René Henriksen. (Læs mere..)