Wikipedia:Ugens artikel/Uge 5, 2017

Alzheimers sygdom er en kronisk, neurodegenerativ sygdom, som er årsag til 60-70 % af alle tilfælde af demens. Sygdommen viser sig i sine tidlige stadier ofte ved milde symptomer såsom tab af korttidshukommelse, hvorefter den gradvist forværres til eksempelvis at omfatte primær progressiv afasi, desorientering, humørsvingninger, tab af motivation, problemer med at pleje sig selv og med opførsel. Efterhånden som en patients tilstand forværres, trækker denne sig ofte væk fra familie og lokalsamfund. Gradvist mister patienten kropslige funktioner, indtil døden indtræder. Selvom hastigheden, hvorved sygdommen forværres, kan variere, er den gennemsnitlige forventede levealder tre til ni år, efter diagnosen kan stilles.

Omkring 70 % af risikofaktorerne menes at være genetiske, ofte med mange involverede gener. Blandt andre risikofaktorer er hyppige hovedtraumer, depression og hypertension. Den eneste sikre diagnose af Alzheimers fås ved undersøgelse af hjernevævet ved en biopsi, og en sandsynlig diagnose baseres i stedet på sygdomshistorie samt kognitive tests med billeddiagnostik og blodprøver for at udelukke andre mulige årsager. De første symptomer forveksles ofte med normale aldringstegn.

Der findes ingen behandling, der kan stoppe eller kurere Alzheimers forløb, omend nogle dog midlertidigt kan forbedre symptomerne. Patienter, der rammes af sygdommen, vil i stigende grad blive afhængige af hjælp fra andre. Det kan i nogle tilfælde have gavnlig effekt at inkorporere træningsprogrammer i de daglige aktiviteter.

Sygdommen blev opdaget af, og senere opkaldt efter, den tyske psykiater og patolog Alois Alzheimer i 1906. (Læs mere..)