Wikipedia:Ugens artikel/Uge 8, 2023

Asta Nielsen (1881–1972) var en dansk skuespillerinde og en af stumfilmens største stjerner og stumfilmens første sexsymboler.

Asta Nielsen kom fra små kår, men fik smag for teateret i en tidlig alder. Peter Jerndorff, skuespiller ved Det Kongelige Teater, bemærkede hendes talent og støttede sammen med Astas storesøster en uddannelse for hende på Det Kongelige Teaters elevskole. Hun debuterede på Dagmarteatret i 1902, og hun spillede flere år på forskellige teatre uden større succes.

Hun forstod straks det nye filmmedie og dets krav til en mere afdæmpet spillestil, og i 1910 filmdebuterede hun i Urban Gads Afgrunden. Filmen gav både hende og dansk stumfilm et europæisk gennembrud, og efter yderligere et par film i Danmark rejste hun med Gad, som hun nu var gift med, til Tyskland, hvor hun blev verdens bedst betalte skuespiller på dette tidspunkt. Hun indspillede en række film i Tyskland – afbrudt af første verdenskrig – inden hun, presset af nazisterne, i 1937 vendte hjem til Danmark. På dette tidspunkt havde stumfilmens æra været forbi nogle år, og som flere andre stumfilmsstjerner lykkedes det ikke Asta Nielsen at holde fast i karrieren i tonefilm. Det lykkedes hende ikke at finde andet arbejde; i stedet skrev hun selvbiografien Den tiende muse (1946) samt nogle noveller og læste undertiden op i radioen. Hun skrev og instruerede selvportrætfilmen Asta Nielsen i 1968, efter at hun havde set en anden portrætfilm om hende, som hun var utilfreds med. (Læs mere..)