Wikipedia:Vær god ved nybegyndere

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Crystal Clear app kedit.svg Denne side er et essay om den danske Wikipedia.
Essays indeholder råd eller meninger udtrykt af en eller flere af Wikipedias brugere. Essays er ikke officielle politikker, regler, normer eller retningslinjer. Nogle essays kan beskrive alment accepterede normer, andre præsenterer mindretalssynspunkter.

Wikipedia-artikler bliver forbedret gennem hårdt arbejde som bliver udført af både rutinerede brugere og nybegyndere. Husk at vi alle sammen har været nybegyndere på Wikipedia på et tidspunkt, og på nogen punkter (for eksempel når du redigerer en artikel udenfor dit ekspertområde) er selv de mest erfarne af os stadigvæk nybegyndere.

Nye medlemmer af Wikipedia er mulige bidragsydere og er derfor Wikipedias mest værdifulde ressource. Det er vigtigt at behandle nybegyndere venligt og med tålmodighed.—intet skræmmer nye brugere væk hurtigere end fjendtlighed. Det er meget usandsynligt at en nybegynder har styr på alle Wikipedias politikker, normer og retningslinjer når de begynder at redigere. Selv de mest erfarne brugere har brug for en opfrisker engang imellem.

Lad være med at bide nybegynderne[redigér wikikode]

  • Husk at nybegyndere er både nødvendige og værdifulde for fællesskabet. Ved at give nybegynderne en god start øges sandsynligheden for at de bliver, og derved får encyklopædien en bredere vifte af viden, perspektiver og idéer. Derved vedligeholder vi vores neutralitet og integritet som kilde, hvilket i sidste ende gør os mere værdifulde. Faktisk viser det sig at nybegyndere er ansvarlige for at tilføje majoriteten af væsentlige bidrag til Wikipedia. Erfarne brugere og administratorer har selvfølgeligt flest redigeringer i alt, men mange af disse er hærværksbekæmpelse, justering osv.[1]
  • Husk at noget af det første vi opfordrer nybegyndere til, er at være dristige. Vi har vores politikker og normer, men de må ikke blive håndhævet på en måde hvorpå vi knuser nybegyndere som tager opfordringen til sig. En nybegynder bringer ideer, kreativitet og erfaring fra andre områder med sig, som uanset regler, har potentiale til at forbedre vores fællesskab og Wikipedia som helhed. Tøv en kende og observer nybegynderen før at du konkluderer at deres forsøg på at bidrage er halvhjertet eller "forkert".
  • Hvis en nybegynder har lavet en lille fejl (f.eks. hvis de har glemt at skrive en bogtitel i kursiv), så prøv at rette det selv. Lad være med at skælde nybegynderen ud. Husk at Wikipedia er et sted hvor alle må redigere, og derfor er det op til alle brugere at redigere og supplere, ikke at kritisere og overvåge. Hvis du er uhøflig eller du taler grimt til en nybegynder, kan det være at de beslutter sig for ikke at bidrage igen.

Referencer[redigér wikikode]