Wikipedia:WikiProjekt Kilder/Kildekritik

Kildekritik handler om at overveje sine kilder inden anvendelse. I det følgende er kort skitseret nogle nyttige ord og begreber, samt punkter man med fordel kan overveje i forhold til den kilde, man overvejer at anvende.

Først og fremmest: Alle kilder kan anvendes til noget. Dårlige kilder findes ikke. Men! Afhængig af det emne, kilden forventes at sige noget om, kan kilden være mere eller mindre anvendelig. God og dårlig kan derfor med fordel erstattes med betragtninger om hvorvidt kilden er nyttig eller unyttig i forhold til den aktuelle tekst. Overvej, hvad kilden siger noget om, og hvad den bruges til. Siger den kilde, du sidder med, noget konkret og nyttigt om den artikel, du arbejder på, eller handler kilden i virkeligheden om et andet emne?

Når kilden skal vurderes i forhold til den konkrete tekst, er det en god idé at starte med at undersøge kildens ophav. Stil spørgsmål som:

Skriver forfatteren til en bestemt målgruppe, eller med et bestemt mål for øje? Giver kilden indtryk af at forfatteren vil opnå noget specifikt?
Har forfatteren en bestemt politisk, kulturel, religiøs eller faglig baggrund, der kan være med til at farve hans syn på emnet og/eller på kildens konklusioner?
Hvilken historisk baggrund befandt forfatteren sig i, da kilden blev skrevet? Var han underlagt censur, et bestemt verdenssyn eller en kulturel indflydelse?
Er det en troværdig kilde?

Hvis disse spørgsmål ikke umiddelbart leder frem til problemer med kilden, er der en rimelig sandsynlighed for at kilden kan være gavnlig for artiklen. De nedenstående punkter er alle forskellige karakteristika ved kilder, som kan yderligere kan være med til at afklare kildens nytteværdi:

En "kilde" kan være mange forskellige ting; det kan være tekst, et historisk artefakt, et maleri, en film, et monument, dele af et landskab, en avisartikel og meget andet. Det behøver således ikke blot være en hjemmeside eller en fagbog, der danner grundlag for dit arbejde. Ligeledes er der ingen der siger, at en kilde nødvendigvis skal være tilgængelig fra internettet for at være brugbar for artikler på Wikipedia. Der er heller ingen grund til at afvise en kilde, blot fordi den stammer fra internettet. Det hele afhænger af, hvad kilden skal bruges til.

Er kildens autencitet - eller ægthed - i orden? Hvor stor er risikoen for forfalskning? Selv om det heldigvis er sjældent sker det fra tid til anden at nogen præsenterer falske oplysninger som fakta. Det kan være for eksempel være forskere, der gerne vil tjene penge på en opdagelse, eller politikere, der gerne vil overbevise deres vælgere om at et problem i samfundet er meget større, end det faktisk er. Derfor er det vigtigt ikke blot blindt at tro på kilder, der ved første øjekast ser ægte ud. Prøv at finde ud af, om det der præsenteres rent faktisk også er sandt.

Kilder fra internettet, mindre anerkendte tidsskrifter, den kulørte presse eller populærmedier kan være svære at verificere, dvs. det kan være svært at få bekræftet troværdigheden af de oplysninger, der præsenteres. Derimod er kilder fra anerkendte tidsskrifter, større forskning, seriøse forfattere og historikere med videre ofte (men ikke altid) af større troværdighed. Om muligt bør kildens fakta kontrolleres - opdages der uoverensstemmelser eller fejl bør kilden betragtes med nogen mistænksomhed. Ligeledes indikerer stavefejl eller lavt sprog ofte en underlødig kilde - dog bør den situation, kilden opstod under, tages i betragtning; f.eks. om kilden kan være skrevet i hast eller i et indforstået sprog, eller om retstavning har ændret sig over tiden.

Vær bevidst om kildens afsender, der muligvis har forfattet kilden med et bestemt formål for øje. Kilder uden tydeligt markeret forfatter har større tendens til at have skjulte dagsordener, eller til ikke at præsentere en fair, objektiv vinkel på emnet. Desto mere der vides om forfatteren/forfatterne, desto større tiltro kan kilden gives.

En førstehåndsberetning er fortalt af et menneske, der selv oplevede eller bevidnede den begivenhed, der er tale om. Til hovedregel vil en førstehåndsberetning være mere troværdig end en andenhåndsberetning; dette kan ses af, at hændelsen kun er blevet tolket af ét menneske, nemlig den der har oplevet hændelsen. Således kan der antages at være færrest mulige fejlkilder i førstehåndsberetningen. En andenhåndsberetning er ikke baseret på forfatterens egne oplevelser, men er genfortælling af noget han har hørt eller læst. En andenhåndsberetning vil ofte være mindre troværdig end en førstehåndsberetning, fordi den oprindelige begivenhed nu er blevet tolket af flere mennesker - først af den der har oplevet begivenheden (og som fortæller eller skriver førstehåndsberetningen) og dernæst af den der genfortæller historien.

En primær kilde er de(n) kilde(r), der først giver beskrivelse af et emne eller en begivenhed. Det kan til eksempel være et referat fra et bestemt møde på en bestemt dato, og/eller en førstehåndsberetning fra en deltager på samme møde. En sekundær kilde er altid baseret på en eller flere primære kilder og/eller andre sekundære kilder.

Kildens tilblivelsessituation betyder meget for f.eks. hvor mange detaljer der er blevet glemt, hvor præcist begivenheder gengives og om disse er blevet farvet efterfølgende af eftertidens holdninger. Der er forskel på hvor præcist en mand der har overlevet et flystyrt gengiver oplevelsen i et interview dagen efter styrtet, og i sine erindringer der bliver skrevet tyve år senere. Både fordi detaljer glemmes med tiden, men også fordi chokket efter styrtet kan overdrive hændelser der virker voldsomme dagen efter ulykken, men som blegner med tiden.

Forfatterens forudsætninger for at skrive om sit emne er af betydning for den information, der kan hentes fra kilden. Til eksempel kan en mangeårig politisk kommentator forventes at have en noget bredere og mere dybdegående indsigt i politiske spørgsmål end en tilfældigt udvalgt patient på et sygehus, der adspørges om sit syn på den siddende regerings sundhedspolitik.

Den historiske kontekst, kilden er blevet til under, har indflydelse på de oplysninger, kilden gengiver. Et groft eksempel kan være at en biografi om en rigmand under den Kolde Krig vil have to vidt forskellige syn på den biograferede, alt efter om teksten er skrevet i USA eller Sovjetunionen.

Det er vigtigt at lægge mærke til den tendens, kilden lægger for dagen. Er det rimeligt at antage, at kilden søger at være objektiv og upartisk, eller anes der et mere eller mindre tydeligt syn på de begivenheder, der behandles?

(Taget fra KU's vejledning i kildekritik, der i sig selv ikke er en primær kilde; bedre kilde ønskes således.)