Wikipedia:Wikipediajournalen/Arkiv/december 2016/Historier fra Landsbybrønden

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search
Wikipediajournalen

Historier fra Landsbybrønden

Af InsaneHacker, 30-11-2016
Bybrønden - den gamle by.jpg

Landsbybrønden er Wikipedias mødested. Her mødes indbyggerne for at snakke om hvad der rører sig. Her kan man høre de seneste nyheder fra Wiki-verdenen, snakke om hvordan samfundet skal fungere, eller stille spørgsmål hvis man er i tvivl om hvordan noget skal gøres. Her er nogle af de seneste tråde fra landsbybrønden.

Hvordan måler man notabiliteten af YouTube-personligheder?

Logo of YouTube (2013-2015).svg

I en verden hvor YouTube tiltrækker flere 18-49-årige mennesker om dagen end de Amerikanske TV-stationer[1], og flere af platformens brugere producerer videoer på fuld tid, er det uundgåeligt at nogen af dem vil være kendte nok til at få en Wikipedia-artikel, men hvor går grænsen? Skal det måles i statistik som videovisninger og abonnementer, eller er det omtale fra uafhængige kilder som gør forskellen? Hvad med YouTube-priser som bliver uddelt af YouTubernes egen arbejdsgiver? Denne relevante diskussion blev startet af Madglad og kan læses her. I skrivende stund er diskussionen blevet redigeret 154 gange af 18 forskellige brugere.[2]

Wikipedias fødselsdag

Den første Wikipedia, en-wiki, blev 15 år i januar. Palnatoke spurgte om dette skal markeres i Danmark, og hvordan? Det blev ikke gjort noget og nu gælder det 15 år for da-wiki den 1. februar 2017. Tråden kunne godt bruge nogen flere input, så skynd dig over og giv din mening til kende. Der findes i øvrigt en dansk støtteorganisation til Wikimedia-fonden kaldet Wikimedia Danmark. Hvis du er interesseret i at deltage i foreningsarbejdet kan du læse mere her.

Hvilke detaljer skal inkluderes i biografier?

Bratislava Bronze Paparazzo.jpg

Der har været flere diskussioner i gang om dette emne.

  • En advokat som repræsenterer Rigmor Zobel underrettede Wikimedia-stiftelsen om at de ville sagsøge organisationen da Zobels artikel indeholder information om en straffesag hun var en del af. Dette førte til en diskussion om hvor meget information om strafferetslige forhold der skal inkluderes i en artikel, denne kan ses her. Hvis det er okay at skrive om retssager og efterfølgende straf, er det så også okay at skrive om sekundære forhold som kommer frem under sagen men som ikke er relevante for udfaldet?
  • Denne diskussion, som startede på diskussionsiden for Jan Ullrich, handler om hvorvidt en artikel om en person som er kendt for en bestemt ting (f.eks. cykelløb) skal have anden information (f.eks. trafikforseelser) inkluderet som ikke har nogen relation til det der har gjort personen notabel. Herunder blev der også snakket om hvorvidt det er relevant at skrive om personens børn. Skal man bare nævne at de findes (Børge har 2 børn, en dreng og en pige.) eller skal deres navn og evt. beskæftigelse også nævnes (Børge har 2 børn, Kenneth som er receptionist og Karen som er ishockeyspiller)?

Diskussion(er) om advarselsskabeloner

Når en artikel har nogle mangler sætter vi skabeloner såsom {{Tætpå}} eller {{Notabilitet}} på. Men er designet for forstyrrende, eller er det vigtigt at man ser dem med det samme? Denne diskussion kom også ind på om nogen skabeloner skal være mere tydelige end andre. Se også denne diskussion som omhandler hvorvidt vi skal udskifte {{Hønsedesign}} med en anden skabelon til vores advarselsskabeloner.

En anden diskussion, oprettet af Rodejong, handlede om hvorvidt artikler med information om sygdomme, medicin etc. skal have en advarselsskabelon på linje dem der bliver brugt på den Nederlandske Wikipedia. Du kan se diskussionen her.

Der er også diskussioner i gang om projektskabelonerne. Skal de anvendes, og i så fald hvor? Diskussionen er nået til at man nok kommer til at beholde skabelonerne, uenigheden er nu hvor de skal placeres. Klik på linket og giv dit besyv med.

Fodnoter